Urinvejslidelser Flashcards
To know the etiology, pathophysiology & diagnosis of the 2 most common toxic nephropathies in horses. To know the diagnosis & general principles of treatment of renal failure in horses. To know the etiology, diagnosis & treatment of upper & lower urinary tract infections in horses To know the etiology, diagnosis, especially laboratory, & treatment of uroperitoneum in foals To know the etio- & physiopathologies, consequences, diagnosis, treatment, prognosis & prevention of urolithiasis in
Hvad forårsager oftes akut nyresvigt i hesten? Hvad er den hyppigste patologiske læsion?
Oftest grundet udsættelse for nephrotoxiner eller vasomotor nephropati (dvs. hypoperfusion eller iskæmi).
Hyppigste patologiske læsion er akut tubulær nekrose (ATN).
Hvad forårsager toksiske nefropatier? Forklar patofysiologien. Skyldes denne slags toksisk nefropati ofte overdosis? Hvad er vigtigt at holde øje med hos heste med prerenal azotæmi.
o Aminoglycosider (antibiotika)
Mest udbredte årsag til ATN blandt heste.
Toxicitet: Neomycin > gentamycin (OBS!) = kanamycin = amikacin > streptomycin. Ophobes i proximale tubulære epithelceller via urinen efter filtration i glomerulus –> afbrudt cellulær metabolisme –> tubulær celledød –> afstødning til tubulære lumen.
Toxisk påvirkning skyldes sjældent overdosis med aminoglycosider, men derimod den kumulative effekt som følge af gentagende administration (> 10 dage uden monitorering af nyrefunktion).
Monitorering af Creatinin er vigtigt hos heste med prerenal azotemi.
• NSAIDs (Metacam, rimadyl, ketofen mm.)
Der ses sjældent bivirkninger ved brug af NSAIDs, hvis de administreres korrekt og dyret er ordentligt hydreret.
Patofysiologi:
Renale cortex modtager en større del af det totale renale blood flow (RBF) end medulla –> medulla har et mere hypoxisk miljø selv ved normal hydreringsstatus og RBF. Når RBF reduceres –> intrarenal produktion af vasodilaterende prostaglandiner (PGI2 og PGE2) –> opretholde eller øge RBF. Ved administration af NSAIDs –> næsten ophører det nyrebeskyttende respons –> forværrer risikoen for nyreskade ved renal iskæmi.
For NSAIDs kan predisponerende forhold være overdosis samt dehydrering og hypovolæmi.
Nævn disponerende faktorer til toksiske nefropatier skyldt aminoglycosider. Hvilket supplement kan beskytte mod toksicitet?
Dyr, der ikke er ordentligt hydrerede (diarré eller septikæmi).
Faktorer, der forværrer en nedsat renal perfusion (fx samtidig behandling med NSAIDs).
Føl og neonate.
Hypokalæmi og lavt kalciumindtag ved at nedsætte urin output –> supplement med NaCl og KCl øger diuresen og beskytter mod toksicitet.
Hvilke kliniske symptomer ses ved toksisk nefropati med aminoglykosider?
Uforklarlig depression, anoreksi under eller lige efter behandling med aminoglycosider
Tidlig polyuri, så oliguri, mild stranguri og gentagende positurering til urinering.
Hvordan diagnosticeres toksisk nefropati og hvad er prognosen?
o Diagnose
Anamnese, laboratoriedata og kliniske tegn.
o Prognose
God, hvis kortvarig ARF og den underliggende sygdom kan korrigeres.
Hvad kan langvarig administration af NSAID fører til? Hvornår kan det alligevel være nødvendigt?
Langvarig administration (måneder, år) kan resultere i kronisk interstitiel nephritis og nephrolithiasis. Dette kan dog være nødvendigt til behandling af bl.a. laminitis.
Ved toksisk nefropati med NSAIDs hvordan ser den patologiske læsion ud?
Nekrose af crista renalis (hvide pile) som følge af iskæmi hvilket medfører hæmauri
Hvornår ses kliniske symptomer for toksisk nefropati med NSAIDs?
Medmindre det er et alvorligt tilfælde, ses der kun sjældent kliniske tegn. Gastrointestinale lidelser (ulceration) Proteintabende enteropati.
Akut nyre svigt overordnet. Hvad er de kliniske tegn?
Marked depression & anorexia
failure to produce urine within 6-12 h from fluid therapy
enlarged painful kidney on rectal palpation
Akut nyre svigt overordnet. Hvordan kan det diagnosticeres?
Ultrasonography: perirenal edema, loss of
details in corticomedullar junction, dilation of
renal pelvis.
Blodprøve: Significant increase of creatinine Increase of blood urea nitrogen (BUN) Hyponatremia, hypochloremia, hypocalcemia
Urinprøve:
Low urinvægt fylde, microscopic hematuria.
Desuden vil man se nedsat glomerulær filtrationsrate.
Akut nyre svigt overordnet. Hvordan behandles det? Hvordan behandles Oliguric renal failure? Hvad afhænger prognosen af?
• Væskebehandling: Erstat det tabte volumen og opret korrekt elektrolyt- samt syre/base balance.
• Monitorer og korriger azotæmi (Cr), serum Na, Cl, K og bicarbonat.
• Poliurætiske tilfælde ses hyppigst hos hest og har bedre prognose end oligurætiske.
• Oligurætisk ARF
o Grundig monitorering af væske og Na administrationen. Risiko for ødem – ses først i conjunktiva.
o Hvis hesten stadig er oligurætisk efter 12-24 timer:
Flourosamid: 0,12 mg/kg I.V. Herfter gives samme dosis hver time.
Hvis stadig ingen urinering: Mannitol
Kommer keratininen indenfor normalen, er der en god prognose, men ses der ingen bedring i løbet af 72 timer, er det skidt for prognosen.
Hvad er og hvad er årsagerne til vasomotor nefropati? hvilke læsioner ses?
Alle tilstande, der forårsager opretholdt, markeret hypotension vasomotor ARF. o Risikofaktorer Hæmorragisk shock Alvorlig intravaskulær hypovolæmi Septisk shock Koagulopati Bivirkning til stofadministration o Læsioner ATN Diffus renal cortical eller medullær nekrose.
Hvad er ætiologien og de kliniske fund på akut nyresvigt forårsaget af leptospirose?
o Etologi: Leptospira interrogans serovar pomona o Kliniske fund Bakteriuri Lav urinvægtfylde (< 1.020). Azotæmi
Beskriv opdelingen af kronisk nyresvigt.
Opdeles i forhold til kliniske og patologiske fund i to grupper på trods af, at patologi i den ene del af nyren normalt fører til forandringer i funktionen og med tiden til patologi i hele nyren.
- Primært glomerulære lidelser
a. Glomerulonephritis
b. Nonspecifik glomerulopati
c. Renal glomerulær hyperplasi
d. Amyloidose - Primært tubulointerstitielle lidelser (Kronisk intestinal nephritis)
a. Ukomplet helbredelse af ATN
b. Pyelonephritis (sjælden hos hest)
c. Nephrolithiasis
d. Hydronephrose
e. Renal dysplasi - Andre
a. Neoplasi
b. amyloidose - Det kan være svært at sige med sikkerhed hvad diagnosen er, og det kan resultere i, at det blot kaldes ”end stage kidney” (ESKD)
Hvad forståes ved CRF(chronical renal failure) og hvad forårsager det oftest hos hest?
CRF = irreversibel sygdomsprocess karakteriseret ved progressivt fald i GFR.
Kronisk intestinal nephritis (KIN)
o Sammen med fibrose den mest udbredte årsag til CRF hos hest.
o Udvikles ofte som følge af ATN
Hvilke kliniske fund ses ved kronisk nyresvigt?
- Vægttab
- Lille område med ventralt ødem, normalt mellem forbenene.
- Moderat PU/PD (bemærkes for det meste kun af meget opmærksom ejer)
- Lys gul urin og transperant fordi fri for krystaller og mukus (som den normale urin er rig på).
- Ophobning af tandsten
- Melæna
- Orale ulcera
Hvilke laboratoriefund vil findes ved kronisk nyresvigt?
- Azotæmi
- Creatinin ofte ≥5 mg/dl.
- Mild hyperkalæmi, hyponatræmi, hypochloræmi
- Hypercalcæmi (serumkoncentrationer til > 20 mg/dl) –> unikt for heste.
- Urinvægtfylde er typisk i det isosthenuriske område (1.008-1.014), men kan komme helt op til 1.020, hvis voldsom proteinuri.
- Mild anæmi som følge af nedsat erythropoietin (EPO) og forkortet levetid for røde blodlegemer.
- Uræmi
Hvordan diagnosticeres kronisk nyresvigt?
Sættes ofte på baggrund af azotæmi og isostenuri sammen med vægttab og nedsat præstation.
Rectalundersøgelse:
Pyelonephritis + uretral calculi –> forstørret ureter
Nyrerne vil ofte være små og ujævne i overfladen, men dette er ikke altid palperbart i den caudale pol af venstre nyre.
Ultralyd:
Evaluering af nyrestørrelse
Evt. vækseophobning eller nephrolitter
Hvis meget parencymskade og fibrose –> tab af detalje i den corticomedullere forbindelse.
GFR giver den bedste vurdering af nyrefunktionen. Gentagende målinger i jævne intervaller (månedligt eller mere) er brugbart i monitorering af udviklingen af CRF.
GFR(ml×〖kg〗^(-1)×〖min〗^(-1))={([〖Cr〗_urin ]/[〖Cr〗_serum ] )×UF}/bwt
UF = urin flow (ml x min-1), bwt = kropsvægt i kg.
Normal GFR = 1,5-3. Værdier < 1 er indikativt for nedsat GFR.
Hvordan behandles kronisk nyresvigt? reversibel udgave af CRF? stabil CRF? progressiv? Endstage unilateral CRF?
• Behandling forbedrer tilstanden, hvis der er tale om en reversibel udgave af CRF som nephrotoxiner, infektion, kirurgisk fjernelse eller fragmentering af calculi (altså akut på kronisk syndrom).
• Stabil CRF, består af støttende pleje. o Væsketerapi o Elektrolytter o Nutritionel støtte o Tilgang til vand og salt, kan evt. blandes i foder, hvis der er ubalance i blodkoncentrationen af Na, Cl, pH < 7,35 eller serum bicarbonat < 20 mEq/L (acidose)(sidstnævnte kun hvis, der ikke er ødem eller hypertension). • Undgå NSAIDs og corticosteroider • Ved ødem: brug diuretika
Hvis der er tale om progressiv CRF, er nutritionel støtte det vigtigste:
o Øg kulhydrat
o Tilføj fedt
o Tilføj passende protein
o Gør foderet mere velsmagende og interessant
• Ved end stage unilateral CRF –>unilateral nephrektomi.
Hvad er prognosen for CRF?
• Kortsigtet:
o God. Vil kunne fortsætte med at præstere eller leve som kæledyr i nogle måneder til få år.
o Så længe Creatinin holdes < 5,0 mg/dl og BUN:Creatinin ratio < 15:1, virker hesten ikke så påvirket. Når først Creatinin ≥ 5,0 mg/dl accelererer tilstanden over få måneder-år.
Hvordan inddeles urinvejsinfektioner(UTI)? Hvad følger ofte med UTI hos hest?
Inddeles i to grupper
- Øvre urinveje (nyrer, urehter)
a. Ses sjældnere, men mere alvorlig.Livstruende. - Nedre urinveje (blære, uretra)
a. Pga. anatomiske og funktionelle årsager (fx inkontinens grundet urolithiasis)
Hos heste følges UTI ofte med urolithiasis og partiel obstruktion.
Hvad er de hyppigste risikofaktorer ved urinvejsinfektion?
- Blære paralyse (inkontinens).
- Samtidig urolithiasis
- Post folings skader af uretra
- Neoplasi
- Habronimiasis (sommer sår)
- Lokalisation af uretra: hos hopper, sidder det tæt på anus! Hopper har oftere UTI end hingste og vallakker.
Hvilke agens forårsager hyppigst UTI?
- E. coli
- Proteus
- Klebsiella
- Staphylococcus
Ofte ascenderende infektioner
Hvilke kliniske fund ses ved UTI i de nedre urinveje? Er hæmaturi et lokaliserende symptom?
• Nedre urinveje o Forstyrrelser af urin flow Stranguri Dysuri Pollakiuri Inkontinens …
o Urin og blod kan sidde omkring mellemkødet, skedeåbningen/præputium, den dorsale del af bagbenene. (Må hos hopper ikke forveksles med østrus).
Makroskopiske hæmaturi (hvis der findes calculi eller blære/uretralmucosa er eroderet).
Rectalundersøgelse: Førstørret, atonisk blære Fortykkelse af blærevæggen Cystiske calculi Fyldt blære
Nej, det er ikke lokaliserbart symptom da den kan stamme både fra nyre, sår i urinrør og andet.
Hvilke kliniske fund ses ved UTI i de øvre urinveje?
• Øvre urinveje
o Tegn på systemisk infektion (feber, vægttab…)
o Tegn på nedre urinvejsinfektion, da den ofte er tilstede samtidig.
Rectalundersøgelse:
Hævede uretheres
Forstørret nyre (normalt er det kun den caudale pol af venstre nyre, der kan palperes).
Hæmaturi
Hvordan diagnosticeres UTI? Hvor lokaliseres UTI til hvis urin vægtfylden er for lav?
• Kliniske tegn
• Laboratorie blodanalyse
o Ofte inflamationsrespons ved infektion i øvre urinveje.
o Total protein og globulin koncentrationer er forøget
o Azotæmi, hvis det er et bilateralt problem.
• Urinanalyse:
o Urinkultur (skal foretages indenfor 30 min efter prøven er taget, medmindre den er kølet ned, for at undgå opformering af bakterierne i urinen).
≥ 104 organismer/ml urin
o Hvide blodlegemer
Øvre urinveje
o Urin vægtfylde For lav –> øvre urinveje
o Bakterier
• Ultralyd/radiografi
• Endoskopi
o Af nedre urinveje (blære, uretra, uretheres).
o Evaluering af mucosa, calculi og flow fra uretheres.
Hvordan behandles UTI? Beskriv antibiotika terapiens kriterier.
o Ordentlig antibiotikabehandling
o Korrektion af anatamoiske eller funktionelle årsager (hvis muligt). Fx ektopisk uretheres.
Antibiotika Kriterier Agens modtagelighed Aktivitet ved forskellige pH-værdier Koncentration i nyrevæv og urin Toxisitet
TriMethoPrim/sulfonamid kombination, hvad er de gode til? Hvad skal overvejes i relation til sulfonamidet?
God til nedre urinvejsinfektioner.
Overvej metabolismen for sulfonamidet! Nogle er inaktive i urinen, andre passere uændrede igennem.
Hvad er penicilin god til?
Øvre og nedre urinveje
Gram+
Hvad er ampicilin god til?
Øvre og nedre urin
Stadig mest G+
Er god fordi den kan opnå høje koncentrationer i urin.
Hvad er gentamycin god til?
G-, reserveres til de høj resistente bakterier i nedre urinveje eller akutte livstruende øvre urinvejsinfektioner skyldt af G-
Hvad er behandlingsvarigheden for hhv. øvre urinvejsinfektioner og nedre?
Ved tilbagevendende UTI, hvad skal der fokuseres på?
• Behandlingsvarighed
o Nedre UTI: > 1 uge
o Øvre UTI: 2-6 uge
Tilbagevendende UTI:
o Med samme organisme –> fokus på øvre urinveje
o Med andre organismer –> fokus på anatomisk eller funktionel årsag.
Forekomst og behandling af ektopiske ureteres? Komplikationer`?
Sjælden, men hyppigst rapporterede udviklingsanomali i de equine urinveje.
• Unge heste med observeret inkontinens kort tid efter fødslen.
Behandling:
o Unilateral: Nephrektomi
o Bilateral: Implantation af distale ureteres ind i blærehalsen. Kan have komplikationer som ascenderende infektion, resultat af dilateret ureteres.
Hvornår er der tale om PU/PD? Nævn mulige årsager.
• PU/PD
Urin output > 50 ml/kg/dag (25 L urin for 500 kg hest)
Væskeindtag > 100 ml/kg/dag (50 L vand for 500 kg hest).
Årsag:
Cushing’s disease (hyperadrenocortisime).
Ældre heste
Psychogenetisk polydipsi. Hesten er i god stand, men drikker og urinere meget mere end normalen.
Kan skyldes miljøændring, kedsomhed.
Diabetes insipidus/mellitus
Sepsis/endotoxæmi
Iatrogen polyuri. Som følge af flere behandlinger, bl.a. væsketerapi.
Hvad er definitionen på uroperitoneum? patofysiologi? Hvilke ætologier findes, kønsforskelle, samt kliniske symptomer?
Alvorlig tilstand med ophobning af urin i abdomen –> udvikling af uræmi og alvorlige elektrolyt- og syre/base-forstyrrelser.
• Giver metaboliske forstyrrelser
Ætiologi Blæreruptur: Hyppigste blæreforstyrrelse hos føl. Stranguri og gentagende positur til urinering under de første 2 levedage. Oftest hingsteføl.
Urachal urin lækage:
Føl med urachal infektion eller iskæmi (ofte sepitiske føl).
Ses oftest hos handyr –>længere urethra end hundyr.
Risikofaktorer: Forlænget liggetid og blæredistention.
Der kan ses lækage fra navlestrengen sammen med subcutanøs akkumulering eller blot akkumulering i bughulen.
o Ureterale defekter.
Både hos hoppe- og hingsteføl.
Formegentlig grundet traume under foling snarere end udviklingspåvirket.
Oftest ingen stranguri. Urinen ophobes først i det retroperitoneale rum –> ruptur –> uroperitoneum (kan præsenteres senere end de andre ætiologier).
Uroperitoneum kliniske symptomer?
o Gentagende positionering til urinering og stranguri over de første 2 dage
o Depression og abdominal distension mellem dag 2-4.
o Nedsat diening
o Tegn på kolik og lidelse
Hvordan diagnosticeres uroperitoneum?
Laboratoriesvar:
Hyponatræmi, hypochloræmi, hyperkalæmi (toksisk for hjertet – opmærksom, hvis man ønsker at operere, hvilket man ofte vil gøre! Dyret skal stabiliseres), azotæmi.
Intermitterende, små muskelrystelser (tremor) og cardio arrytmi (elektrolyt ubalance).
Fundene kan ikke være så tydelige hos føl, der behandles med I.V. væske for en anden tilstand (septikæmi…).
• Abdominal ultralyd.
• Paracentese
o Peritoneal væskens serum/kreatinin forhold > 2:1 bekræfter tilstanden.
• Excretorisk urografi
o ureteral fejl
Hvordan behandles blæreruptur?
Støttende pleje – I.V. 0,9% NaCl / 5% glukose.
Langsom drænage af urin fra abdomen via brysttubus.
Bredspektret antibiotika
Kirurgisk lukning af defekten (cystorrhapfi) – først efter stabilisering af patienten.
Hvordan behandles urachal urinlækage? Hvordan er prognosen ifht. blæreruptur?
o Urachal urinlækage
Kirurgisk fjernelse af urachus, lukning af blæreapex.
Prognosen er ringere end for blærerupturen. Komplikationer –> peritonitis.
Ureteral defekt, hvor anatomisk? Behandling?
Uni- eller bilateral. Ofte nær pelvis renale.
Placering af katetre i ureteres ved cystotomi.
Defekten repareres ved at placering af stent i ureter i 7-10 dage.
Hvilke urologiske lidelser ses ellers ved føl?
• Cystitis • Forhøjet serum Cr hos nyfødte føl • Akut nyresvigt o Hyppigst grundet ATN. • Septisk nyresygdom o Multifokale renale cyster eller infarkter. Kan føre til ARF.
Kirurgi. Hvad skal man være opmærksom på ved suturering i urinveje? Blærevæv - regenerationsevne, Suturmateriale, kontakt med urin?
Blæren anses som et af kroppens svageste væv. På trods af, at blære og ureteres har høj regenerationsevne og heler hurtigt – næsten 100 % af normal styrken efter 14-21 dage.
Suturmateriale bør ikke komme i forbindelse med urinen (penetration af epithelet) da den basiske effekt fremmer hydrolysen af resorberbar sutur.
Resorberbar sutur, 3-0, 2-0 eller 1-0 er nok til at holde primær lukning af incision i dele ad de distale urinveje, der udsættes for tryk.
Kirurgi. Hvad skal man være opmærksom på ved anæstesi af patienten med urologisk lidelse?
Generel anæstesi –> systemisk hypotension eller renal vasokonstriktion–> kan forekomme renal iskæmi.
o Anæstesi kan nedsætte GFR, de fleste ved at nedsætte RBF.
o Alle fluorinerede anæstetiske gasser = nephrotoksiske i en grad. –> pga. dannelse af compound A.
Sikrest at undgå sevofluran til patienter med nyrelidelser.
Klinisk undersøgelse.
Beskriv hvordan urinen afsættes: foregår det ubesværet eller har hesten trængninger. Noter
urinens farve og lugt og om der er tilblandinger. Normal patient.
Hvilke yderligere undersøgelser foretages og hvornår?
”URINERING FOREGÅR UBESVÆRET. URINEN HAR NORMAL FARVE OG LUGT OG ER UDEN TILBLANDING” Tilblanding kan fx være blod eller pus.
Yderligere undersøgelser foretages indenfor en halv time efter, at urinprøven er opsamlet.
• Stick
• Vægtfylde
• Mikroskopering af centrifugeret dråbepræparat
• Blodprøvemåling for uræmi
Inspektion af ydre kønsorganer: For hopperne vurderes vulvas lukning og konformitet. Ligeledes beskrives evt. læsioner og flåd. For hingste og vallakker inspiceres og evt. palperes præputium og
penis. Testikler palperes med henblik på størrelse og symmetri, ligesom ar efter kastration forsøges identificeret. Ved palpation af penis, testikler og mamma, bør undersøgeren placere sig langs hesten og tæt på bugen. Det bør undgås at berøre lyskefolden med armen, da dette kan udløse afværge hos hesten med spark til følge.
Generelle klager/observationer fra ejer ved øvre urinvejsproblemer.
Nedsat præstation Sløvhed Partiel appetitløshed Vægttab Øget tørst PU/PD Tilbagevendende feber Ventralt ødem Orale ulcus Excessiv tandsten
Generelle klager/observationer fra ejer ved nedre urinvejsproblemer.
Pollakiuri Forlænget eller unormal urineringspositur Penis fremfald Distenderet uretra under anus Masse på ydre genitalier Inkontinens ”Urin skoldning” (urin er i kontakt med huden forlænge ætsende effekt). Stærk urinlugt
Generelle klager/observationer fra ejer ved nedre urinvejsproblemer/og eller øvreurinvejsproblemer.
Akut kolik Tilbagevendende kolik Unormal gang Hæmaturi Pyuri
Minimums database ved urinvejslidelser. Beskriv Complete blood count (CBC)
Forhøjet antal hvide blodlegemer (WBC) og fibrinogen koncentration inflammatorisk eller infektiøs sygdomsproces
Forhøjet globulin –> kronisitet (uger-måneder) af inflammatorisk respons.
Minimums database ved urinvejslidelser. Beskriv hvilke oplysninger man får fra serum biokemi.
Blod urea nitrogen (BUN) koncentration (Det er dog målt i serum!)
Måles i mmol/L. omregn fra mg/dL ved x 0,357. Serum kreatinin (Cr) koncentration
Måles i μmol/L. omregn fra mg/dL ved x 88.
Ca. 1 % af muskel kreatin nedbrydes dagligt til Cr. Creatinin elimineres primært via urinen (glomerulær filtration med lidt tubuler reabsorption og sekretion)
BUN og Creatinin er ikke sensitive indikatorer for nedsat nyrefunktion, da værdierne ikke overstiger den øvre grænseværdi for referencerammen før den glomerulære filtrations rate (GFR) er reduceret med >75 %.
Hvad indebærer azotæmi? Hvordan opdeles det? Hvad er forskellen på prærenal svigt og intrinisk nyresvigt?
Stigning af BUN og Cr koncentration. (forhøjet indhold af nitrogenholdige forbindelser i blodet).
Opdeles:
Lokalisation:
Prærenal – fald i renalt blood flow (RBF) og GFR
–> Reversibel forøgelse af BUN og Cr i forbindelse med renal hypoperfusion.
Primær (intrinsisk) nyrelidelse eller obstruktionslidelse (sjældent)
Postrenalt svigt – forstyrrelse/afbrydelse af urinvejen.
Grad:
Betydelig: Creatinin ≥ 2,5 mg/dL (220 μmol/L)
Moderat: Cr = 5-10 mg/dL (440-880 μmol/L)
Alvorlig: Cr > 10 mg/dl (880 μmol/L) – høj dødelighed!
Forskel på prærenal svigt og intrinisk nyresvigt er, at elektrolytkoncentrationerne forbliver normal ved præranal svigt, hvorimod hyponatræmi og hypochloræmi er karakteristiske fund hos heste med nyrelidelser.
Bun:Creatinin ratio. Hvilken parameter er mest præcis til at monitorerer nyrefunktion? Hvordan?
Pludseligt fald i RBF og GFR –> større stigning af Cr end BUN dvs. Cr er et mere præcist parameter for at følge over tid for monitorering af nyrefunktionen.
Hvordan tages en urinprøve på hest?
o Midtstråleprøve.
o Via kateter: ren men ikke steril prøve. Kateter kan anlægges både hos hingste/vallakker og hopper.
o Urinering kan nogle gange fremprovokeres, ved nystrøet boks.
Hvad ligger man mærke til initielt omkring urinen? Kan urinen skifte udseende under urinering?
• Makroskopisk udseende
o Farve, klarhed, lugt og viskositet.
o Normal: Bleg gul - dyb gulbrun. Ofte grumset pga. stor mængde calciumkarbonatkrystaller og mukus.
o Det ses nogle gange at urinen skifter udseende under urineringen eller opsamling via kateter. Kan til sidst næsten være helt mælkehvid pga. ophobning af krystaller i bunden af blæren ikke patologisk.
Hvordan måles urinvægtfylde? Hvad måler man? hvad er normalen hos adulte? Hvad sker der ved hesten med normal nyrefunktion hvor man fratager vand i 24-72 timer?
Vægten af urin relativ til vægten af destilleret vand. Mål af antallet af partikler.
Måles med refraktometer. Reagens strips bør ikke bruges til hest.
o Normalt hos adulte individer,
tørt foder: 1.025-1.040
Græs –>for det meste mere fortyndet urin pga. højt vandindhold.
Hvis hesten med normal nyrefunktion fratages vand i 24-72 timer vil vægtfylden være >1.045
Hvad er urinvægtfylden normalt hos diende neonatale individer? Hvordan forekommer føls urin. Hvordan kan den normale BUN:creatinin ratio se ud? Hvordan vil føllets urinvægtfylde se ud hvis den er dehydreret?
Normalt hos diende neonatale individer: 1.030, når dehydreret!
Hvad er en urinvægtfylde på <1,020 tegn på?
Dyret kan ikke koncentrere urinen.
Hvad vil isosthenuri sige?
Isosthenuri = urin og serum har samme osmolaritet = vægtfylde omkring 1.008-1.014 uanset hydreringsgrad. Nyrefunktionen er reduceret til < 1/3 af normalen.
Hvad vil hyposthenuri sige?
Hyposthenuri = urin der er mere fortyndet end serum = vægtfylde < 1.008.
Indikerer ændret frigivelse eller respons til antidiuretisk hormon (diabetes insipidus).
Hvad er normal urin pH for voksen hest og føl? Hvad kan influere på urinets pH?
o Normalt: basisk, 8-9. (Planteædende dyr har oftest basisk urin - imodsætning til mennesket der har sur urin)
o Neonatale: < 7.
o Bakterier kan give sur pH + stærk ammoniaklugt.
o Jo mere fortyndet prøven er desto nærmere pH = 7.
Hvordan måles urinens proteinindhold, hvad er den normalt? Hvad måles ellers i relation til urinindhold?
Urin protein:urin kreatinin (UP:UCr ratio) normalt < 0,5.
Voldsom proteinuri: UP:UCr > 2. (fx glomerulonephritis)
Glukose(burde urin ikke indeholde) og bakterier(burde det heller ikke indeholde).
Hvilke ændringer i urinvejsfunktionen kan forekomme? Hvad vil dysuri, stranguri, hematuri, pigmenturi, pyuri, krystaluri, polyrui, anuri, oligouri sige?
Dysuri = besværet eller smertefuld urinering Stranguri = anstrengt urinering (ofte nedsat flow og tømning af blæren).
Tegn på problemer i de nedre urinveje (uretra, blære).
• Hematuri og pigmenturi
Hematuri = blod i urinen. Kan skelnes fra pigmenturi, hvis der er blodklumper. Ellers kræver adskillelse en centrifugering af urinprøven.
Pigmenturi = tilstedeværelsen af abnormal pigment i urinen. Oftest hæmoglobin, myoglobin eller blod. Giver alle positiv reaktion på protein og blod på urinstick.
NB: Hæmaglobin og myoglobin er potentielt nephrotoxisk, og nyrefunktion samt hydrering bør evalueres.
• Pyuri
o Makro- eller mikroskopisk purulent eksudat i urinen.
• Krystaluri
o Kryastaller i urinen.
o Calcium karbonat og calcium fosfat krystaller er tilstede i normal hesteurin.
• Polyrui
o abnormal stor passage af urin.
• Anuri og oliguri
Svær at adskille fra hinanden. Kræver at patientens historie dækker over grundig optegnelse over urin output.
o Anuri = Fravær af urinproduktion
o Oliguri = knap eller subnormal urinproduktion
• Uræmi
o Alt for højt indhold af urinære bestanddele i blodet.
o Resultere i mislykket udskillelse af affaldsprodukter via urinen.
o Følge af akut eller kronisk nyresvigt eller tilbageholdelse af urin i kroppen lækage fra urinvejene.
For hvilke af de store husdyr forekommer urolithiasis især? Hvad er især vigtig for deres patogenese? Nævn sekundære komplikationer fra urolithiasis.
Normal metabolisk lidelse i ruminanter
Foder og miljøfaktorer.
Urethral perforation & rupture, urethral stricture, bladder.
Rupture, ureteral rupture, hydroureter, hydronephrosis, rupture of kidney
Hvilket køn, alder rammer urolithiasis mest? Og i hvilken sæson?
Næsten kun hanner og kastrerede hanner.
Ofte yngre hanner da disse bliver fodret med koncentrater for at øge vægten./ kunne også være fordi der er større antal yngre dyr end ældre(avlsdyr).
Sæsoner med begrænset vand mængde
Hvad er årsagen til fosfor urolithiasis? Prædisponerende?
Ruminanter fodret med rationer med højt fosforindhold udvikler typisk struvit calculi. Det øger fosfor ion koncentration i urin
Lav calcium indtag er en prædisponerende faktor fordi calcium modvirker fosfor absorbtion fra tarmen.
Hvilket andre urolitter findes?
Silica urolithiasis, Calcium carbonat urolithiasis, calcium oxalate urolithiasis.
Hvad er en vigtig forholdsregel for prævention af alle urolitter?
Maximer vand indtag, rens vandbeholder, tilgængelighed.
Forklar patofysiologien for urolithiasis. “Mechanisms of calculogenese”.
Mange faktorer indvirker på dannelsen af urolitter, men vigtigst er udviklingen af en høj koncentration af opløselige ioniserede mineraler(krystalloider) der sammen former uopløselige crystaler. Der findes Mucopolysaccharider, ioner og organiske syre der modvirker krystaldannelse i urinen. Calculus formation sker hvis der sker overmætning af krystalloider der overstiger de beskyttende stoffers inhibering af krystaldannelse.
Overmætningen af urin med calculi formerende krystalloider bestemmes af kost, miljø og tilgang til vand.
Dehydrering er en predisponerende faktor for dannelse af alle urolittyper.
Opløseligheden af krystalloider der kan danne calculi influeres af urinets pH:
struvite (Mg ammonium phosphate), calcium
phosphate, calcium carbonate uroliths: less soluble
in alkaline urine
calcium oxalate: not influenced by physiological
changes of pH
silica calculi: reduction in formation in mild aciduria
Hvad indeholder urin der modvirker krystallisering?
Mucopolysaccharider, ioner og organiske syre.
Beskriv fremgangsmåden for undersøgelse for urolithiasis.
Signalement.
Anamnese: Hvilken diæt får dyrene? Hvordan er tilgangen til vand? Prævalens? Har dyret haft problemer før?
Handling for examination:
sedation (avoid alpha 2 agonists) / epidural anaesthesia
light general anaesthesia
Clinical findings:
stranguria & colic due to progressive bladder distension
(impacted calculi)
anuria or urine dribbling
straining (may induce secondary rectal prolapse)
tachycardia, tachypnea (mild bloat secondary ruminal
stasis..)
abdominal palpation (small ruminants)
rectal palpation (digital palpation in small ruminants):
pulsation of pelvic urethra
bladder distension
Hvordan diagnosticeres urolithiasis? Hvor findes det ofte for kvæg? vædder?
Ofte ud fra historikken og kliniske fund ved palpation for urolitter. Definitiv diagnose kan bekræftest ved ultrasonografi af urinvejene.
Urinalysis:
proteinuria / hematuria
Calculi more often lodged at:
cattle: distal aspect of sigmoid flexure of penis
(narrowing), pain at palpation
goat/sheep: urethral process
Urolithiasis. Nævn patologiske aspekter ved urethral ruptur samt Sekundære komplikationer. Kliniske fund? Differential diagnose?
Den obstruerede urethral væg undergår nekrose hvilket medfører lækage af urin til det subkutane væv af perineum og ventrale abdomen.
Sekundære komplikationer: Cellulitis, urethral striktur.
Kliniske fund: afficerede dyr er ofte deprimerede, med billateral symmetrisk ødem i ventral perineum, inguinal region, prepuce og ventral abdomen. (hævelse af abdomen)
Differential diagnose:
Til hævelsen: Scrotal/umbillicus hernia, hæmatom
Urolithiasis. Hvor på blæren forekommer blæreruptur oftest? Kliniske fund? Diagnose? Differential diagnoser?
Den dorsale del af blæren.
Kliniske fund:
depression, anorexia, dehydration, shock
ammonia-like smell.
Rectal palpation: small or no palpable bladder
Ophør af stranguri –> fordi blæren er rupteret.
Diagnostik:
Kliniske fund. Ultrasonografi af abdomen afslører stor mængde fri væske i abdomen og evt en kollapset blære. Hvis der måles creatinin i urinen kan det bruges til at bekræfte uroperitoneum.
Differential diagnosis: diffuse peritonitis vagal indigestion ascites secondary to liver fibrosis hypoproteinemia
Urolithiasis. ureterolithiasis & nephrolithiasis, kliniske fund og differential diagnose.
Clinical findings:
severe colic, kyphosis, collapse
distress
rectal palpation may reveal distended ureter, left kidney
azotemia
uroperitoneum, retroperitoneal urine accumulation: if rupture
Differential diagnosis:
Gastrointestinal colic
Nævn diagnosticerings metoder paraklinisk til urolithiasis.
Ultrasonography:
transrectal ultrasonography
transabdominal ultrasonography
Radiography:
small species
plain x-rays
positive-contrast urethrography
Abdominocentesis: measure creatinine
(see Uroperitoneum)
Hvordan kan urolithiasis behandles? Er medicinsk behandling muligt i små ruminanter? Hvad afhænger kirurgi af? Hvad gøres inden kirurgi af urolithiasis
Salvage:
Steers(ung kødkvæg) & feeder lambs: slaughter before development of azotemia & urinary tract rupture
Medical treatment (not successful in small ruminants):
relief of obstruction:
antispasmodics (tranquilizers): may straighten
sigmoid flexure facilitate passage of calculi
correction of fluid & electrolyte abnormalities
Surgical treatment: depends on: economic consideration intended use available facility & equipment status of patient
Preoperative: stabilization of hypovolemia & electrolytes imbalance (especially uroperitoneum): hypertonic saline (7%) then physiologic saline (0.9%) calcium if needed glucose slow drainage of urine from abdomen perioperative antibiotherapy
Hvilke kirurgiske muligheder er der for urolithiasis?
Amputation of obstructed urethral process success: 37 to 66% risk of recurrence option for animals to be slaughtered Penectomy option for animals to be slaughtered Perineal urethrostomy if breeding not intended long term risk of postoperative stoma stricture ischial urethrotomy with placement of Foley catheter into bladder Prepubic urethrostomy Urethrostomy: removal of obstruction & primary closure of urethra
vædder/ged: nulre urinsten forsigtigt ud fra urethra hvis tæt på udmunding.
Cystotomy(nok min favorit hvis i blæren kombineret med ændring i foder og management)
removal of additional calculi from bladder
risk of dysuria from traumatic urethritis
Tube cystotomy
allows rest and healing of urethritis
percutaneous tube cystotomy (ultrasound guided)
Bladder marsupialisation
bladder exteriorized & circumferentially secured to
abdominal wall
Urethral catheterization & retrograde flushing
(careful)
Ureterotomy
Unilateral nephrectomy
Multiple stab incisions into skin & sc tissue:
urethral rupture
Hvad skal man tage højde for postoperativt - Urolithiasis. Hvor lang tid skal der gå før man må slagte?
continuous assessment of hydration, urine output, serum, urea nitrogen, creatinine, electrolytes
antimicrobials (Penicillin, Ampicillin, Sulphonamides..)
preventive dietary & environmental management (see
prevention)
wait at least 30days before slaughter
Hvordan forebygger man urolithiasis?
- Detect risk factors associated with diet, management,environment
- Ration analysis
- Mineral analysis of urolith
Dietary management:
Phosphatic urolithiasis: dobbelt så meget calcium som fosfor da calcium modvirker fosfor optag i tarmen.
dietary Ca/P at level of 2:1 or greater
Mg at recommended level
abandon pellets & increase forage
addition of salt (Nacl at 3 to 5 %) increase diuresis
ammonium Chloride supplementation reduce incidence of sturvite urolithiasis (reduce urinary pH)
Silica urolithiasis
dietary management limited to salt supplementation
Calcium Carbonate urolithiasis
reduce dietary calcium
ammonium Chloride supplementation (calcium more soluble in acid solutions)
Water management: maximizing water intake clean water containers shade for water in summer warm water in winter check automatic waters multiple water site for herds (especially for sheep)
Ruminanter. Hvordan behandles blære udkrængning og blære prolaps?
Eversion of the bladder:
manual reduction may be impossible if edema or
other viscera herniated within bladder
dorsal aspect of urethra may be incised to ease
reduction
laparotomy might be needed to assess viability of
herniated bowel
subtotal cystectomy if bladder trauma & necrosis
bladder paralysis & rupture: potential sequelae
cystitis & pyelonephritis may complicate condition
antibiotherapy
chronic condition hydronephrosis, renal failure
Prolapse of the bladder: pass flexible catheter into urethra to remove urine & help reduction replace bladder into abdomen suture vaginal tear antibiotherapy
Ruminanter. Kliniske tegn ved cystitis?
dysuria, pollakiuria, with or without hematuria & pyuria
tail swishing, arched stance
rectal palpation: thickened, painful bladder.
if UTI limited to bladder, often no general signs of infection
Ruminanter. Kliniske tegn ved akut pyelonefritis. Diagnostik?
abrupt reduction in feed intake & milk production
fever depression, ruminal stasis, mild colic
signs if cystitis
rectal examination: kidney enlargement, loss of lobulation
transabdominal ultrasound (right kidney..)
urinanalysis
Hvad er oftest årsagen til cystitis, ureteritis og pyelonefritis i ruminanter?
Ascenderende infektioner med corynebacterium renale(G+) eller E. coli(G-).
Hvilket køn forekommer urinary tract infection(UTI) mest i? Ruminanter
Hundyr.
Hvordan behandles UTI? Ruminant
Aggressiv antibiotika terapi. Husk Antibiotika principperne.
Afhænger af bakterietypen.
C. renale: procain penicilin IM 2 gange dagligt i minimum 3 uger.
Urinanalyse og urin kultur 1 uge efter behandling for at se om patienten har brug for yderligere behandling. Husk tilbageholdelsestider.
E. coli: Høje koncentrationer af penicillin eller ampicillin. Patienten bedømmes udfra forbedringer i almen befindende og temperatur til normalen. Hvis der ikke sker forbedringer efter 96 timer vælger gentamycin som alternativ(obs på nefrotoksisitet og længere tilbageholdelsestid)
Hvordan forebygges UTI? ruminant
Isolation af syge dyr. Aseptisk teknik ved undersøgelse af urinveje/reproduktionsveje ved obstetrik.
Undgå veneral overførsel(AI som alternativ)
Disinfektion af kontaminerede områder.
