Indigestion hos kvæg Flashcards
• Kunne redegøre for årsager, klinik og paraklinik, behandling og profylakse ved o Almindeligt forekommende lidelser, der giver anledning til ikke-infektiøs indigestion hos kvæg o Almindeligt forekommende lidelser, der giver anledning til ikke-infektiøs akut abdomen hos kvæg • Have kendskab til praksisrelevante operationsprocedurer til behandling af indigestioner og akut abdomen. Som overbygning til denne forelæsning vil de studerende i den praktiske del af kurset Almen Klinisk Praksis få
Hvordan opstår de fleste ikke infektiøse GI lidelser hos kvæg? Hvad er sygdomsfrekvensen direkte korreleret med?
Generelt
De fleste ikke infektiøse GI lidelser er produktionssygdomme. Disse opstår ofte pga. højt produktionspres. Sygdomsfrekvensen og alvorligheden af sygdommen er direkte korreleret med produktionsbetingelserne såsom
- Fodring
- Ydelse
- Alder
- Genetik opstaldning
- Management
De er ofte ar multifaktoriel oprindelse og flere af ovenstående faktorer spiller derfor ind i udviklingen af en produktionssygdom.
Beskriv den højydende ko’s dilemma. Hvornår opstår negativ energibalance? Hvorfor? Hvad er problemet med store mængder kraftfodring? Hvad sker der?
Den højt ydende kos dilemma
- Negativ energibalance(kan medføre Ketose) opstår ofte lige efter kælvning.
- Koen forbruger mere energi til eks. At producere mælk end den har mulighed for at optage via foderet.
- Vi bliver nød til at fodre vores malkekvæg over evne og vi bliver derfor nød til at bruge meget kraftfoder
- Vommen er dog ej gearet til denne store mængde af kraftfoder øget produktion af FFA
- De kan ikke alle nå at blive absorberet i tarmen –> føres videre igennem tarmkanalen øget gasproduktion og øget syreproduktion motilitetsforstyrrelser (atoni) og ændringer i vommen og bagtarmens florasammensætning.
Hvordan viser koen smerte? Hvilke smerteprøver findes?
Smerteytring hos koen.
- Fremstrakt hals
- Skærer tænder(bruxisme)
- Stønner evt. i takt med respiration
- Tygger fråde
- Kolik uro som det ses hos hesten er meget sjælden(hvis det ses, er det et uspecifikt hvor smerten kommer fra og et yderst alvorligt tegn)
Smerteprøver
- Dyp palpation i reg. Xiphoidea (især smerter fra løben vil komme til udtryk her)
- Ryggreb(koen svejer ud og stønner evt. også hvis den har smerter)
- Stavprøve (hele vejen langs abdomen)
- OBS! Overvej andre anatomiske strukturer/lokalisationer der kan være årsag til smerten.
Hvordan bør abdomen inspiceres?
- Kig på koen bagfra og se abdomens form. Forskellige lidelser vil give forskelligt udseende af abdomen.
- Ved distension af venstre flanke evt. og længere ventralt er der ofte tale m trommesyge, mens en jævn distension især i venstre side ofte er som følge af ophørt funktion af N. vagus. (For mere uddybning se large animal internal medicin s.823)
Hvordan auskulteres koen? Hvordan lyder lydene?
Auskultation
Auskultations metoder
- Perkussions auskultation = at knipse med fingrene på dyret
- Svingauskultation = svingende bevægelser i abdomen.
Lydene
- Væske der bevæger sig spontant = gurgle lyde
- Væske i atonisk GI med luft = plaskelyde
- Luft = tympanisk lyd
- Luft komprimeret over et væskespejl = steelband lyd.
Hvad kan mærkes ved rektalundersøgelse på koen?
Struktur der kan mærkes
- Kønsorganer
- Vom
- Kaudale tarmslynger
- Venstre nyre, evt. også kaudale pol af højre nyre
- Peritoneum
- Aorta
- Bækkenknogler
- Blære
- Lymfekirtler.
Hvordan bedømmes mælkeprøver?
Mælkeprøver
- Visuel bedømmelse
- pH
- Ketonstoffer(er vigtig og kan både måles i urin og mælk)
Hvordan bedømmes vomsaft?
Vomsaft
- Farve
- Konsistens
- Lugt (normal=aromatisk)
- pH (obs. Er afhængig af fodring) jo mere kraftfoder jo lavere pH. Lav pH bliver patologisk under 5,5, da mikroorganismerne vil have svært ved at leve her.)
- sedimentationsflotationstest (test af mikrofloraens aktivitet.) Udføres ved methylenblåt tilføres vomsaften, hvis blandingen er farveløs efter 3 min, virker bakterierne som de skal.
- Mikroskopi (observer aktiviteten af protozoerne)
- Gramfarvning (bruges sjældent)
- Kloridkoncentration
Hvad bedømmes ved blodprøve?
Blodprøve
Bruges især ved akut abdomen
- Hæmatokrit
- Plasmaprotein
- SBE(standart base exsess)
- Ioner (Na, Ca, K, Cl) –> måles på alle akut indlagte køer
- Glucose
- Glutaralaldehydtest.(putte i blodprøve: koagulation betyder systemisk inflammation. Øget mængde fibrinogen.)
- Leukocytter
- Fibrinogen.
Hvad bedømmes ved urinprøve?
Urinprøve
- pH (lav pH har direkte sammenhæng til vomacidose)
- Ketonstoffer (ketose)
Hvad bedømmes ved bughulepunktat?
Bughule punktat
- Farve
- Transperant
- Proteinindhold
- Leukocyttal og fordeling.
Venstre og højresiddet løbedislokalisation og dilation. Årsager. Hvad sker mest?
- Kulhydrat rigt foder(indeholder mindre end 17 % fibre)
- Gas ophobning og hypomotilitet (se den højtydende kos dilemma.) Der findes også andre hypoteser.
- Opstår især hos højtydende malkekøer i ugerne efter kælvning(indenfor 6 uger)
- Der ses typisk også andre produktionsrelateret sygdomme hos koen. Nu eller tidligere.
- Venstresiddet løbedrejning ses oftere end højresiddet(85-95 % vs. 4-15 %)
Venstre og højresiddet løbedislokalisation og dilation. Symptomer.
Venstresiddet
- Svingende ædelyst, gået fra foderet
- Nedsat mælkeproduktion
- Nedsat eller ophørt vom motilitet
Højresiddet
- Hvis der ikke er torsion eller volvulus ses samme symptombilled som ved venstresiddet løbedrejning.
Venstre og højresiddet løbedislokalisation og dilation. Diagnose.
Klinisk undersøgelse
Auskultation
- 2 dæmpningsgrænser.
- Steelband ved auskultationspercussion af venstre flanke
Rektalundersøgelse:
- Højresiddet løbedrejning er let at mærke, da løben vil være placeret mod højre ift. sin normale position
- Venstresiddet løbedrejning er svær at diagnosticerer, da det er svært at lokalisere løben.
Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen.
Venstre og højresiddet løbedislokalisation og dilation. Behandling. prognose. Dif. diagn.
- Konservativ: koen rulles og diæten ændres et par dage pog koen sendes herefter til slagt. 5 % permanent succes.
- Kirurgisk: laparotomi.
• højre side: Hannover metoden. Omentet til løben opsøges en håndsbredte kaudalt for pylerus. 3 afbrudte knudesutur mellem omentet og bugvæggen fastholder omentet i den korrekte placering.
• Venstre side: Utrecht metoden = Pexi fra venstre flanke: der placeres en fortløbende sutur langs løbens curvatura major. De 2 sutur ender føres ud omkring midtlinjen til en hjælper der knutter disse udenfor dyret.
• evt. lukket kirurgi = Laparoskopi (Toggle-pin, Sterner-Grymer, transcutan abomasopexi.) - OBS husk at fikser løben så den ikke dislokeres igen.
- Behandle assosieret lidelser.
Prognose: Løbedialtion = god prognose uanset indgreb, de fleste sættes dog ud efter endt laktation.
Diff. diagn,; VSLD
