Anæstesi Flashcards
1) kunne foretage en præoperativ undersøgelse inklusiv relevante anamnestiske oplysninger - og dermed identificere om dyret er klar til anæstesi / sedation. 2) Planlægge og foretage sedation / anæstesi ud fra resultatet af den preanæstetiske undersøgelse samt kendskab til det planlagte kirurgiske / diagnostiske indgreb. 3) Planlægge og administrere pre-emptiv, intraopeartiv og postoperativ analgesi ud fra kendskab til det enkelte dyr og det planlagte indgreb. 4) H
Kunne foretage en præoperativ undersøgelse inklusiv relevante anamnestiske oplysninger.
Fundamentet for god smertebehandling:
• Viden om dyrets (potentielle) smerter
• Sygdommen/lidelsen
• Det pågældende indgreb (kirurgi)
• Smertevurdering
• Dyrets normaladfærd
• Smerteadfærd
Dvs. kendskab til art –> adfærd/metaboliske forskelle, individuelt temperament, historik på dyrets reaktion på sederende/analgetiske farmaka. Hvilken lidelse har dyret? Hvordan smertepåvirker den specifikke lidelse dyret har( Akut fysiologisk smerte,
Kronisk smerte, Somatiske smerter, Viscerale smerter, Neuropatiske smerter, Referred pain)? Men også iforhold til om vores farmaka kan påvirke dyret negativt.
Kirurgi –> hvor skal vi arbejde på dyret –> hvilke receptorer skal vores smertedækkende farmaka ramme. Tilbageholdelsestider. Også vægt er relevant ifht. dosis. Hvilken smertegrad har dyret?
• Anatomi
• Viden om analgetika
• Farmakologi
• Lovgivning i DK (foedevarestyrelsen.dk, retsinformation.dk,
medicintildyr.dk)
Nævn eksempel på hvornår ledningsanalgesi er favorabelt ifht. infiltrationsanalgesi.
Ofte bedre end infiltrations analgesi fx til Sårmanagering på lemmerne.
Hvordan er brug af farmaka begrænset fra kvæg til hest?
Pga. tilbageholdelsestider iforhold til slagtning er brugen af farmaka stærkt begrænset til produktionsdyr. Xylazin bruges ofte som smertedækkende præparat til kvæg pga. den korte halveringstid.
For heste er sortimenter af farmaka til sedation og behandling langt større HVIS de er chipmærket. Alle heste født efter 2009 skal være chipmærkede. Heste behandlet med visse farmaka kan dudelukkes fra konsum. Dyrlæge registrer i hestepas hvilke lægemidler der er blevet brugt.
Nævn smertedækkende farmaka der bruges på kvæg/smådrøvtyggere samt indikationer for smertebehandlingen.
NSAID:
Ketoprofen (Romefen)
Flunixin (Finadyne)
Meloxicam (Metacam)
Opioid: ?
Alfa2 agonister
Detomidin (Domosedan)
Xylazin (Rompun / Narcoxyl)
Lokalanalgesi
Lidocain
Glukocorticoider:
Dexamethason (Dexafort,
Voren)
Prednisolon
Andet:
Ketamin (Ketaminol)
Indikationer: mastitis, klovbylder,
lungebetændelse, ledbetændelse, løbedrejning,
kejsersnit etc.
Nævn smertedækkende farmaka der bruges på svin samt indikationer for smertebehandlingen.
NSAID:
Flunixin (Finadyne)
Meloxicam (Metacam)
Glukocorticoider:
Dexamethason (Dexafort, Voren)
Prednisolon
Indikationer:
Farefeber, lungebetændelse, ledbetændelse – septisk og aseptisk
Kommentar:
NSAID’s og glucocorticoider er de eneste realistiske i en normalproduktionssituation, da stoffet skal kunne udleveres til landmanden
Hvordan fungere lokalanalgetika. Nævn fordele og ulemper.
Blokering af natriumkanaler i alt excitabelt væv
⇒ reversibel nedsættelse af elektriske impulser
⇒ ingen signaler videreføres = desensibilisering
Fordele
• Let at administrere
• Effektiv metode til blokering af alt afferent input
Ulemper
• Komplet nerveblokade!
• Kan medføre blokering af motorneuroner eller nedsat
proprioception/ataxi
• Kort varighed – godt til kirurgiske indgreb, ineffektivt som analgesi
• Vævsirriterende
• Vasodilatation (undtagen ropivacaine= vasoconstriction)
Beskriv lokalanalgesi applikation lege artis.
• Injektionsstedet skal være rent
• Er der tale om overfladiske
ledningsanalgesi er er let afvask med
alkohol tilstrækkelig
• Generelt anvendes så små kanyler
som muligt
• Stik adskilt
• Husk altid at aspirere ved lednings og
infiltrationsanalgesi – nerven ligger
altid lige op ad blodkarrene
Beskriv smertedækningen med lokalanalgesi ved kejsersnit/løbedrejning kvæg - Laparatomi
• Lidocain 2% med noradrenalin
• Infiltrationsanalgesi
• Eller ”omvendt L” blok
• 18-19 g kanyle
• Der appliceres subcutant og
videre i dybden i vifteform – nå
så meget som muligt per indstik
• Gentages i hele incisionens
længde
• Kan evt. suppleres med caudal
epidural xylazin i NaCl
• Totalt op til 120 – 180 ml
Forklar anlægningen af lokalanalgesi ved afhorning af hhv. kvæd og ged. Hvilken nerve bedøves?
Kvæg:
•21 g kanyle indsættes i
ventromedial retning ca 2-3
cm foran hornbasis til 1-2,5
cm dybde
•5-10 ml lidocain (2%)
injiceres
•Ved større kvæg laves
samtidigt ringblok omkring
hornbasis
N. cornualis.
Ged:
•21 g kanyle indsættes i
ventromedial retning halvvejs
mellem laterale canthus og laterale
hornbasis
• 2-3 ml lidocain (2%) injiceres
•21 g kanyle indsættes i dorsal
retning (næsten parallelt med
underlaget) midtvejs mellem
mediale canthus og mediale
hornbasis
• 2-3 ml lidocain (2%) injiceres
•Ved større geder laves samtidigt
ringblok omkring hornbasis
Hvordan anlægges lokalanalgesi for pattekirurgi?
Små volumina af lidokain. Ring blok, V-blok, patte cisterne infusion, intravenøs regional patblok
Hvad er epidural analgesi godt til? Hvilken teknik er påkrævet? Beskriv proceduren.
• Godt til obstetriske
indgreb / kirurgi i
perineal området
• Yderst effektivt ved
bagbens- /
bagpartssmerter
• Minimale bivirkninger i
forhold til systemisk
behandling
• Fuldstændig aseptisk
teknik er påkrævet!
Procedure:
Epidural analgesi: Medikament: Lidocain, evt med adrenalin Ca. volumen stående dyr ca 5 ml
Metodik: Haleroden klippes og desinficeres. Intervertabralrummet mellem os sacrum og 1. halehvirvel eller mellem 1. og 2. halehvirvel findes med at ”pumpe” med halen/ved palpation. En kanyle indsættes i midtlinien i næsten ret vinkel i forhold til halens overflade. Der kan lægges en dråbe lidocain på kanyle studsen – når kanylen når epiduralrummet suges den ned pga undertryk. Alternativt kan kanylen føres i dybden til den rammer bunden af rygmarvskanalen og så trækkes lidt tilbage. Hvis der er ringe modstand ved injektion ligger kanylen rigtigt
Kvæg:
• Til obstetriske procedurer
• Fødeselshjælp
• Til at forhindre trængninger ved skede/uterusprolaps eller
rektalprolaps
• Lidocain 2% 1 ml/100kg injiceres med 1 ml/s
• Til kirurgiske indgreb i flanken
• Xylazin 0.03 mg/kg + lidocain 2% til et totalt volumen på
5 ml.
• Xylazin 0.025 mg/kg + NaCl til totalt volumen på 10-15
ml kan anvendes
• Xylazin 0.02 mg/kg + lidocain 0.1-0.15 mg/kg +
butorphanol 0.03 mg/kg + NaCl til totalt ca 15 ml
(ketamin 100-150 mg kan evt. anvendes i stedet for ved
bagbenssmerter)
• Cave: nogle køer lægger sig
Beskriv smertebehandlingsprincippet ved kolik. NSAIDs? A2 og opioider? Tarmmotilitet?
- Brug af NSAID i store doser (flunixin fx.) har stor
effekt på temperatur og slimhinder og kan derfor
være med til at sløre hestens egentlige status - Brug af NSAIDS til heste med hypovolæmi kan
forårsage beskadigelse af nyren - Sedation med α2 agonister og eller opioider kan virke depressivt på kredsløbet og dermed forværre
situationen hos en hest med hypovolæmi - Sedation med α2 agonister og eller opioider kan virke depressivt på tarmmotiliteten – Ja og nej :
smertebehandlingen vil være med til at hæmme
sympatikus og dermed hjælpe tarmmotiliteten
Hvad gør man før man starter smertebehandling mod kolik?
Beskriv efterfølgende fremgangsmåde iforhold til smertedækning.
Start med at have TPR samt evaluering af kredsløb og tarmmotilitet inden behandling påbegyndes.
• Start med spasmo-analgesi: Vetalgin el. Buscopan comp.
• Brug evt. Ren buscopan ved rektalundersøgelse
• Ved fare for endotoxæmi kan lav dosis ketoprofen el. Flunixin anvendes - OBS: flunixin kan hæmme recovery af iskæmisk beskadiget tarm (jejunum) – hvorfor der er indikation for at meloxicam el. firocoxib kan være at foretrække som NSAID
• Fortsæt med lavdosis opioid evt. i kombination med lavdosis alfa2
• Ved sikker diagnose (stortarmsforstoppelse eller
nyremiltbåndshernie eller gas kolik) kan fuld dosis NSAID være indiceret
• OBS: dekomprimering af ventrikel og/eller caecum kan I nogle tilfælde være bedste analgesi
I praksis: Afhænger smertebehandlingen meget af i hvilken grad symptomerne er. Spasmo-analgesi samt NSAIDs fx metacam –> Ser hestens adfærd, bliver det bedre?–> Tarmperistaltik? olie gennem nasogastrisk tube for at få gang i tarmen, Sandtest af fæces. –> videre diagnostik.
Hvordan bedømmes om hesten skal hospitaliseres?
Skal hesten hospitaliseres?
Gå frem efter ovennævnte principper.
1. Sørg for at have fuldstændige status inden kraftig
smertebehandling/sedation til transport.
2. Aftal behandling med den modtagende dyrlæge – som skal vurdere og evt. anæstesere hesten inden for kort tid.
3. Medsend oversigt over anvendt medicin, hvor meget, hvornår og effekten af det.
4. Husk dekomprimering(fjerne væske/luft) af ventrikel og evt. caecum - det har en analgetisk effekt men kan også kan være livreddende!
Nævn forslag til systemisk analgesi hos hest. Moderate smerter? Øjnsmerter?
Forslag til systemisk behandling
1. Methadon: 6 mg/100 kg (5-15mg/100kg)+ Torbugesic
(Butorphanol): 4 mg/100 kg (2-10 mg/100 kg) - Gives IM/IV ca.
hver 4. time. ELLER
- Morfin: 10 mg/100 kg + Domosedan (Detomidin): 0,5 mg/100 kg
eller Nacoxyl / Rompun (Xylazin): 15 mg/100 kg - Gives IM ca.
hver 4. time - Temgesic / Vetergesic (buprenorfin) 1 mg/100 kg. Har en ret lang
virkning (7-9 timer efter IV) men er som regel kun virksom vedmoderate smerter. Bør ikke anvendes som supplement til butorphanol da buprenorphin har Kappa-antagonist virkning - Voltaren (diclofenac) øjendråber ved kraftige øjensmerter (traume el uveitis) i kombination med atropin og systemisk NSAID
