Hudlidelser hos drøvtyggere og heste Flashcards
I forbindelse med anamnesen til en hudlidelse hvilke ting er relevante at spørge ind til?
Hvornår opstod problemet?
Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer?
Fokuser på de første symptomer: Pludselig eller gradvist?
Kløe?(kløe kan komme sekundært til kroniske forløb)
Andre dyr/mennesker inficerede?
Management, parasitprofylakse, græsmarker.
Har landmanden behandlet med noget? Og hvis hvordan virkede det?
Hvilke symptomer kan ligne hudproblemer uden at være det?
Fødselslæsioner, urinætsning efter foling, uretra er ødelagt.
Heste med leverproblemer kan have hudlæsioner som følge.
Er det vigtigt at undersøge hele dyret hvis man mistænker en hudlidelse?
Ja!
<p>
| Hvor er gode steder til prøveudtagning iforbindelse med hudlæsioner? er en prøve nok?</p>
<p>
| Randzoner er at foretrække. Multiple prøver nødvendigt.</p>
Nævn prøveudtagningsmetoder til at detektere forskellige parasitter hos hest. Nævn i denne forbindelse også de forekommende parasitters navne.
Børste/kam:
- Chorioptes skab
- Lus
Hudskrap med ske eller skalpel(til det bløder):
- Demodex.
- Sarcoptes- eller psoroptesskab
Tapetest: Oxuris equi(haleorm) ægpåvises. Fold anus ud og lav tapetest i de lune folder. Tape påsættes og rids med negl ovenpå. --> tape sættes på objektglas med parafinolie på og undersøges under mikroskop.
Hvor findes patologiske svampe på dyret fremfor normal floraen af svampe? Beskriv hvordan man undersøger for svampe værende årsag til hudproblem.
Patologiske svampe findes langs hårrødderne(exothrix), hvor normalfloraen findes på huden.
Man udtager en hårtotprøve sterilt med en pean og undersøger den direkte under mikroskop. Hvis mikroskopprøven bliver negativ, men man stadig mistænker en svampe infektion, sender man en prøve til dyrkning af svampekultur på Sabourard agar. Dyrkningen tager 1-3 uger. Positiv for svampekultur kan ses som hyfe-dannelse.
Hvordan udtages en hudbiopsi?
Undgå kroniske og inficerede områder
Huden hvor prøven skal tages vaskes let og sprites bagefter(for at undgå andre celletyper i ens prøve), klippes ikke.
Det er godt at undgå lokal analgesi og i stedet benytte en god sedation.
Hvis lokalanalgesi ikke kan undgås, er det optimalt at ligge ledningsanalgesi.
Hvordan udtages bakterieprøve i forbindelse med hudinfektion?
Svapes direkte på huden sættes på objektglas og farves.
Beskriv “den gode prednisolon kur” til hest og hvad man skal huske i relation til den.
1mg/kg i morgenfoder 1 gang dagligt i 14 dage. Herefter 1/2 mg/kg i morgenfoder 1 gang dagligt i 14 dage.
Herefter 1/2 mg/kg i morgenfoder hver anden dag i 14 dage.
Huske regel: 14 dage går igen. Starter på 1 mg/kg og halveres.
Prednisolon må ikke udleveres til ejer ved mindre ejer har medicinkursus pga. tilbageholdelsestid i forbindelse med slagtning. Derfor husk chip og udmeldes af fødekæden før stoffet må udleveres.
Til behandling af hudlidelser hos hest med lægemidler, anvendes kaskaden reglen ofte?
Ja, da der ikke er mange virksomme lægemidler registreret til arten må der tit anvendes ikke registerede lægemidler.
Nævn agens bag hestens “Muk” og fårets “Lumpy wool”. Symptomer, hvad det ses i relation til, risikofaktorer.
Vigtigt: tænk halthed hest og fugtige omgivelser! Ligner muk deraf navnet.
Agens: Ofte blandings infektioner. Ofte er Dermatophillus congolensis(kun infektiv i fugtige omgivelser) synderen. Streptococcus og staphylococcus ses ofte i forhold til Dermatophilus congolensis.
Risikofaktorer: fugtigt miljø med regn og mudder, mindre hudlæsioner fx i forbindelse med klipning hos får.
Symptomer:
- Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer.
- Palpelignende prominenser med krustedannelser med hårtot(især Dermatophilus congolensis)
- Under skorpe findes fugtigt granulationsvæv og evt eksudat.
- Ingen kløe!! men ømhed! Giver anledning til halthed hos hest og er et stort problem i DK.
Hvordan behandles hestens “muk” og fårets “lumpy wool”? prognose?
Terapi:
Fjern skorper
Vask i klorhexidin shampoo
Hold området tørt(hvis de går ude –> luk dem ind hvor der ikke er fugtigt)
Lokalbehandl med steroidcreme og antibiotika.
Produktionsdyr(kvæg og får): Ofte systemisk antibiotika som penicilin og streptocillin.
Prognose: ofte reserveret recidiv(tilbagevendende) tilstand.
Leukocytoclastisk vasculitis. Nævn forekomst, symptomer, patogenese, histopatologi og terapi.
Huskeregel: Leukocytoclastisk vasculitis. I navnet givet: vaskulitis, læst bagfra S(i ordets slutning) O(i ordets midte) L(i ordets start). I øvrigt “LE” for lige linie.
Forekomst: heste medialt eller lateralt ofte på ikke pigmenterede lemmer(piben). Har en tydelig demarkationslinie.
Symptomer: Tydelig (demarkationslinie)linieopdeling til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelser.
Patogenese: Ukendt, sandsynligvis immunmedieret, sollys kan være udløsende faktor.
Histopatologi: Vaskulitis med med nekrose og trombedannelser i superficielle kar i dermis.
Terapi: Systemisk prednisolon behandling, for at immundæmpe(husk ikke må udleveres ved mindre at ejer har…Eller…), Undgå sollys!
Kronisk progressivt lymfeødem kvæg. Nævn forekomst, symptomer, patogenese og terapi.
Kronisk progressivt lymfeødem: I navnet:
Komprimering af lymfedrænage resultere i ødem omkring kodeled.
Forekomst: Tunge racer (Belgier,
Clydesdales, Shires).
Symptomer: Variant af kodeledsdermatitis (muk) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrainage. Smerte. Kan forværres af chorioptes.
Patogenese: Delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. Måske arvelig. Terapi: Responderer dårligt på terapi, men klip alle hår af tidligt i forløb og steroidbehandl lokalt.
Hvilke agens leder til ringorm(dermatofytose)? Hvilke dyr forekommer lidelsen? Zoonose?
Vigtige pointer: unge dyr, zoonotisk, svampeinfektion.
•Trichophyton spp. og Microsporum spp. •Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. •Strikte aerob, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen •Muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet.
Unge dyr. Alle de store husdyr. er zoonotisk og kan smitte mennesker.(Obs ved håndtering af inficerede dyr - handsker, hygiejne.
Hvilke symptomer ses ved ringorm? Nævn artsforskelle.
Vigtige pointer: Lang inkubationstid, sætter sig forskellige steder på forskellige arter. En pointe fra tidligere går igen… TJEK HELE DYRET.
Symptomer:
•Inkubationstid 1-4 uger(kan altså varer længe før der ses symptomer.)
•Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt
ses ofte skældannelse og hyperkeratose,
væksten sker i randzone
•Kalve: hoved, hals, perineum
•Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt
sammen med dermatofilose, bakterielle
infektioner), ofte hvor hesten sveder så tjek her!
•Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
•Ingen kløe(nogen har)
Hvordan diagnostiseres ringorm? Terapi? Profylakse?
Diagnostiseres ud fra symptombilledet(ring former), evt dyrkning af svampekultur for ringorm på sabourard agar.
Terapi: Enilconazol vask, dyr og omgivelser!! Ofte opstår spontant heling på sommeren grundet immunitets dannelse. (hvis dyret kan holde til det –> afventende terapi)
Profylakse: Hygiejne. Kvæg har en vaccine der gives 2 gange med 14 dages mellemrum.
Nævn husdyrenes forskellige skab typer.
Vigtige pointer: Hvad hedder typerne overordnet og hvor finder man dem? fx på koen findes Chorioptes spp ved haleroden. Heste får ofte skab på benene
•Sarcoptes spp: •Benskab (svin, hest (især ved kontakt til ræve)) •Fnat (homo) •Chorioptes spp: •Haleskab (kvæg) •Skabmuk distalt på ben (hest) •Scrotum (vædder) •Psoroptes spp: •Ondartet fåreskab •Krops- og øreskab (hest og kvæg)
Nævn symptomer, diagnose of terapi for skab.
Symptomer: •Overvejende om vinteren og indendørs •Initialt ses papeldannelser herefter: •Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci •Intens kløe!! •Evt. vægttab, utrivelighed Diagnose: •Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes) Terapi: Flumetrin (Bayticol®pour-on) Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injektion ej til lakterende køer) (Frontline®vet til hest. Bruges i udlandet)
Nævn forekomst, agens, symptomer, diagnose og terapi for lus.
Vigtig pointe: behandling ens som ved skab –> nemmere at huske.
Agens: blodsugende- og pelslus Forekomst: Hos syge dyr og under dårlige forhold. Ses primært vinter Symptomer: Kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi. Diagnostik: Lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder. Terapi: Som ved skab. Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret.
Nævn forekomst, agens, forebyggelse og patogenese for myiasis(maddiker)
Agens: Diverse spyfluer Forekomst: •Får/lam men også andre dyr •Drægtige fluer tiltrækkes af: Fugtig og varm pels, diarre, urin, hudlæsioner feks. efter kastration eller halekupering (må man halekupere/kastrere?) derfor •Reduktion af flueantal (svært) •Hygiejne •Klip ulden af i disponerede områder.
Patogenese:
•Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud,
frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som
larverne efterfølgende ernærer sig af.
Beskriv symptomer, terapi for maddiker(myiasis)
Symptomer: •Uro, kløe, feber, anoreksi, fugtig brunlig uld, evt. død. Terapi: •Oprensning: skyldning evt. kirurgisk debridement • Ivermectin (Ivomec® sc)
Beskriv agens, patogenese og symptomer for sommersår.
Agens:
• Stephanofilaria spp (kvæg)
• Habronema spp og Draschia(hest)
Patogenese:
• Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med
fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg , de
klækkes. Fluerne optager æggene når de fouragerer på
dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.
• Habronema/Draschia: Voksne parasit lever i ventriklen,
æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i flue
•Larverne penetrerer tyndhudede områder, eks. mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midlinie lyskefold, hals, preputium
Symptomer:
•Eksudativt granulationsvæv
•Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
•Kløe
Beskriv diagnostik, differentialdiagnoser og terapi for sommersår.
Diagnostik:
•Symptomer, eller skrab/smears. . Larver er op til 3mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop. Evt biopsi.
Differentilaldiagnoser:
•Granulationsvæv, sarkoider
Terapi:
•Heler ofte i løbet af vinteren (residivtendens)
•Flumetrin (Bayticol®pour-on)
•Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion (injekti on ej til
lakterende køer)
•Evt prednisolonbehandling topikal(ofte nødvendig)
