GI infektiøse lidelser hest Flashcards
MÅL: Kendskab til og forståelse af de i Danmark forekommende infektiøse mave-tarmlidelser hos hest. Klinik Diagnostik Behandling Forebyggelse / udløsende faktorer Zoonotiske aspekter
Nævn de vigtigste infektiøse årsager til GI lidelser hos hest og føl.
Voksne heste: Salmonella Clostridium difficile Clostidium perfringens Clostridium botulinum type C Lawsonia intracellularis De små strongylider – cyatostomose
Føl: Lawsonia intracellularis Parascaris equorum Strongyloides wester C. perifringens
Er salmonella zoonotisk? Hvordan smitter bakterien? Hvad kan man gøre for at reducere smitten af salmonella? Anmelderpligtig?
Salmonella:
Er en zoonotisk bakterie der er meget smitsom og kan kontaminere alt hvad den rør ved. For at undgå overførsel af smitte med denne bakterier er det derfor vigtigt at isolere systemisk syge patienter med tegn på GI lidelse da disse har betydeligt højere sandsynlighed for at udskille salmonella. Desuden er hygeine ekstremt vigtigt samt brug af handsker/skift af handsker ved håndtering af disse dyr, samt håndhygeine. Dekontaminering af alle overflade der kunne have været i kontakt med salmonella.
Besætningsmæssigt plejer man at tage salmonella besætningerne sidst på dagen. Salmonellose er anmelderpligtigt for fjerkræ svin og kvæg.
.
Hvilken salmonella serotype forekommer mest hos hest? Hvilke heste har størst risiko for salmonella infektion? Salmonella i miljøet?
Salmonella Typhimurium er den hyppigst sete isolerede serotype hos hest.
De heste der er i størst risiko for at udvikle salmonellosis er de heste behandlet med antimicrobielle præparater eller indlagt for behandling af kolik.
Salmonella persisterer i miljøet, og venter på den modtagelige vært og de rigtige miljømæssige forhold, som favoriserer bakteriens udbredelse og formering.
Vi skal altså have den rette ubalance mellem hestens sundhedsstatus og bakterien.
Hvad er kilden til salmonella? Hvilke farme er især udsatte?
Kilden til salmonella bakt. Kan komme fra fks. kontamineret foder, vilde dyr ex. fugle
Avls-farme er særligt udsat for salmonella udbrud – har et stort antal immunologisk immature føl
Nævn risiko faktorer der øger risikoen for salmonella akut diarre.
Risikofaktorer som øger risikoen for salmonella akut diarre er: Nedre luftvejslidelse Kolik ved indsættelse Længerevarende transport >1 time Fodringsændring ved ankomst Faste Nedlæggelse af næsesvælg sonde, rektaltermometer Antibiotika behandling
Hvilke kliniske tegn ses ved salmonella infektion?
Salmonella kliniske tegn: (tab af proteiner og albumin)
- Mild infektion -> feber, nedsat ædelyst, neutropeni
- Akut diarre (akut colitis – betændelse i colon) -> Diarre (kokasse til profus vandig , projektil diarre), nedstemt, kolikuro, evt. feber, neutropeni, evt. lokaliseret infektion, endotoksinæmi, el. kardiovaskulært shock, takikardy, dehydrering.
- Septikæmi -> føl
- Abort -> Salmonella Abortus-equi
- Andet -> evt. maveoverfyldning og ileus?, evt. Kronisk diarre?
Hvordan diagnosticeres salmonella? Hvilket medie?
Diagnostik salmonella:
- Bakteriologisk undersøgelse af fæces med serotypning og resistens bestemmelse, 3-5 prøveudtagninger med 12-24 timers mellemrum.
- gerne 5-10 g fæces skal dyrkes i et selektivt medie ex. tetrathionate, selenite og brilliant grøn agar eller XLD agar.
- Eller brug evt. PCR – en sensitiv screeningsmetode, til at påvise fæcal salmonella DNA, og er vigtig for miljømæssigt monotorering og biokontrol måling i hospitalerne.
- BU burde foretages på alle heste med diarre
Hvordan behandles salmonella? Prognose? Akut colitis som eksempel.
Behandling salmonella:
Aggressiv behandling af salmonellosis hjælper til helbredelse af den svære diarre og de associerede metaboliske sygdomme i løbet af 7-10 dage, ved sygdomsstart.
- behandling med polyionisk væske eks. Ringers lactat , skal genoprette væske og elektrolyt tab, samt giv evt .plasma (eller Hetastarch kolloid væske), som skal opbygger tabte plasma proteiner, og øger plasma kolloid trykket.
- Ofte gives Flunixin (NSAID)– behandler inflammation i heste med tegn på sepsis, gives dog i små mængder for at undgå forværring af colon mucosal skade (colon ulceration), eller inhibering af mucosal reparation.
- antibiotika til heste med Salmonellosis er ikke almindeligvis givet. Det kan dog sænke spredningen af salmonella bakterier til andre organer, og ha en direkte effekt på salmonella bakterier i colon.
- Antibiotika – ex. chloramphenicol, trimetroprim-sulfa, gentamycin og cefalosporiner fremskynder ikke helbredelse ved tegn på colitis
– Heste med svær diarre i mere end 10 dage overlever sjældent, selv med intensiv terapi. Der er for store ulcerationer på colon mucosa, smat kroniske svære inflammationer i colonvæggen. Ulcerationer kan forværres af NSAID`s.
Akut colitis kræver intensiv væske behandling over flere dage og skal henvises til hospital. Her gives små doser flunixin da man mener NSAIDs også kan forværre tilstanden, alternativt detomidin og buthorphanol for at undgå NSAIDs. Dette kombineres med probiotika der kan være så simpelt som surmælksprodukter for at genetablere naturlig tarmflora. Samt slimhindebeskyttende og absorberende præparater hvis formål er at absorbere bakteriernes toksiner. Antibiotika? som nævnt før kan forværre tilstand, men hvis hesten udvikler endotoksinæmi eller septikæmi kan det muligvis også være det eneste der kan redde hesten.
Prognose: reserveret, mange heste dør trods indlæggelse.
Hvordan forebygges salmonellose?
Forebyggelse salmonella:
- målet er at minimere størrelsen af den infektive dose, af det enteriske pathogen, som en modtagelig vært bliver udsat for.
-ALLER VIGTIGST er rengøring af arealer, hvor fækal kontaminering er sandsynlig og forebyggelse af mekanisk distribuering af kontamineret materiale.
- OBS. Stalde, vandspande/vandkopper, spalter sprækker revner i gulvet, dræn, afløb, stald redskaber, kirurgiske områder, næsesvælgsonde rengøres og desinficeres efter patient brug. Lav evt. bakteriologiske undersøgelser af udvalgte redskaber herefter – sikker på omgivelser er negative for salmonella.
- Isolation af patienter, strøelse skal fjernes hyppigt, for at minimere akkumulering af potentielle enteropatogener.
- Professionelt personale -> håndhygiejne, plastic fodtøj, LOGISK TANKEGANG
Biosecurity -> isolation (30 dage og 3-5 negative kulturer, overtrækssko, rengørring af stald. Hvis fold-ophold så fjernes gødning, harves og ubrugt i 30 dage)
Clostridium difficile. Bakterie type. Ansvarlig for diarre associeret med…? Nævn dens 2 vigtigste toksiner og deres virkning.
Clostridium difficile:
- Gram positiv, anaerob, sporedannende stav
- Ansvarlig for de fleste tilfælde af antibiotika-associeret colitis, og i 25 % tilfælde antibiotika-relateret diarre.
- Producerer mindst 5 toxiner, heraf 2 vigtige
Toxin A (enterotoxin) – øger intestinal permeabilitet, fremkalder væske sekretion & inflam respons
Toxin B (cytotoxin) –cytotoxic effekt på human colon epithel –lille relevans for sygdomsfremkalden
Clostridium perfringens C. Forkomst i hest? Hvilke typer enterotoxin er forbundet med diarre?
Clostridium perfringens C:
- Normal forkommende i GI hos heste, Type A,B,C,D og E
- Toksiner – alfa, beta, epsilon, lota, beta2, enterotoxin
- type A hos normale og hos heste med diarre
- type C isoleret fra tilfælde af diarre
- Diarre associeret med forekomst af beta-toxin og enterotoxin
Hvilke kliniske symptomer ses ved Clostridium perfringens og C. difficile infektioner m.flere? Nævn udløsende faktorer.
•Kliniske symptomer Per-akut optrædende diarre Hæmoragisk/mørk, ildelugtende Kolik Feber Nedsat appetit Septisk shok Pludselig død
Udløsende faktorer
Forstyrrelse af tarmens
mikroflora
stress
hospitalisering
kirurgi
AB-administration
Pludselig foderændring
Anthelmintika behandling
Hvordan dyrkes C. difficile og C. perfringens? Hvad går quicktest ud på`? Hvad kræver diagnostikken ifht. prøvemateriale samt ifht. sygdommen? Hvordan behandles clostridier?
C. difficile :
Dyrkning selektivt medie
Efterfulgt af toksin screening
Quick-test for toksin A og B )
C. perfringens:
Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
Quick-test for eneterotoksin
Diagnostik vanskeligt
Minimum 1 g prøve.
Tidligst muligt i forløbet
Send prøven kølet
Behandling: Væskebehandling som ved akut diarre. Metronidazol
Larval cyatostomosis. Forekomst? symptom?
Forekomst:
Oftest yngre dyr (<4 år), men også hos
ældre
Vinter – tidlige forår
Symptomer:
Proteintabende enteropathi
Hurtigt indsættende, markant vægttab
Ødem
Mild kolik
Evt feber, leukopeni
Evt anamnese om nylig ormebehandling
Hvordan diagnosticeres larval cyatostomosis?
Visuel inspektion af fæces/handske
EPG (McMaster)
EPG ofte negativ
Modificeret Baermann
Evt larver på fæces/handske
Serumprotein/albumin bestemmelse
Udelukkelse af andet
Evt anamnese om nylig ormebehandling
