Øjnlidelser Flashcards
Se teori store husdyr fra sidste år også Have indsigt i det anamnestiske interview i forbindelse med oftalmologiske lidelser. • Kunne redegøre for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn på øjenlidelser: asymmetri, farveændring, flåd, smerte og synsdeficitter. Kunne redegøre for diagnostik, herunder klassifikation, behandling og prognose ved uveitis og ulcus. • Have kendskab til tårekanalen og dens sygdomsmanifest
Hvorfor er signalment en vigtig oplysning iforhold til øjnlidelser?
Race relaterede abnormaliteter i øjene forekommer ofte.
Hvilke oplysninger kan spørges til over telefonen ved øjnlidelse?
Abnormal udseende af et eller begge øjne?(assymmetri? farveskift?) Tåreflåd? Smerte i øjet? Reduceret syn/blindhed? Tidligere problem med øjet? Varighed? anden systemisk sygdom? Andre dyr? --> har de øjnproblemer? Miljø --> har dyret været udsat for kemikalier? Indtager dit dyr vand og mad normalt? Urinering hyppigere end normalt? Vaccinationsstatus(tetanus)
Andre relevante anamnestiske spørgsmål til hesten med tåreflåd. “taget fra case”
Så du hesten fik en flue i øjet? (check hvad der er fakta og hvad der
er ”tror nok..”).
• Hvornår så du sidst øjet virkede normalt? (check fakta vedr.tilstandens varighed), og hvordan så du det var normalt (check hvad
ejer mener er normalt).
• Har der nogensinde været noget med dette eller det andet øje (check
alt hvad der har været af øjenlidelser, også tilsyneladende ”småting).
Får du ja, fortsætter du naturligvis her, indtil der ikke er mere at
spørge til. Hvad skete, hvad var diagnosen, hvad var behandlingen,
hvordan virkede den, osv. Men fortsæt med dine andre spørgsmål
bagefter.
• Hvis ja: er der sæsonvariation eller anden forbundenhed til særlige
situationer? (check for allergiske sammenhænge, stress, sommersår
etc.)
• Opfører hesten sig ellers anderledes end den plejer (check for
blindhedstegn eller ”neurologisk betydende” adfærd)
• Hvor længe har du haft/kendt hesten (check hvor langt kendskabet
daterer sig tilbage)
• Har hesten ellers fejlet noget (check for evt. systemiske årsagen til
sygdommen)
• Hvilken race er hesten (check selvom du tror du kender racen, mhp
evt. racedisposition)
• Går hesten ude ? Er der risikable områder på marken (grene, buske,
flishuggere andet, check risiko for traume)
• Er der sumpede områder/rotter på mark/stald (check for
sammenhæng til evt. leptospirose)
• Går hesten sammen andre heste eller dyr? (check for muligheden for
traume, spark).
• Forsikringsstatus.
• Evt anmærkninger ved handel.
Beskriv den kliniske undersøgelse af øjnpatienten.
Observer dyret på afstand i dens normale miljø –> bevægelse, stilling, koordination, hovedhældning?
Neurologisk:
Hesten syn undersøges, pupil størrelse - evne til at dilatere/kontrahere pupil som respons på lyse, blinke refleks, normal øjnbevægelse og position.
Hovedhældning? –> kan også være tegn på otitis media fx.
Andet:
Øjnlåg normale? øjnstørrelse normal? skeblepharospasm(smerte), flåd fra øjet, evt læsion eller lignende.
Efter denne initielle undersøgelse sederes hesten med detomidin og butorphanol, samt lægges auriculopalpebral nerveblokade med lidokain. Til detaljeret diagnostik.
Beskriv diagnostiske redskaber til øjnpatienten.
Før corneal analgesi: Mikrobiologisk undersøgelse.
Schirmer’s tåretest. –> tester volumen af tåresekretion holdes i 30 sekunder(>20 mm er normal)
steve
Hesten er nu sederet og har fået lagt lokal analgesi.
Palpation af øjet for abnormalier, assymmetri, hævelse, læsion.
Intraoculær undersøgelse: ser man med fokuseret lyskilde i øjet med henblik på dybde og klarhed. Man vil her kunne se evt inflammation eller blod i øjet forkammer( anterior uveitis)(kan man evt også uden). Uklarhed kan være lense luksation. Iris inspiceres for ændret pigmentering, form.
Fluorescein farvning(kan gøres før/eller efter) –> skader på cornea –> grønfarves
Rose Bengal farvning(kan gøres før/eller efter) –> til hyperplastiske abnormalier associeret med tør okulær overflade, herpes infektion eller squamous celle carcinom.
Skal give efter corneal analgesi:
- Cytologisk undersøgelse
- Tonometri - måling af IOP –> måler intraokulært tryk godt til at diagnosticere glaukom(øget tryk) og uveitis(nedsat tryk)
Redegøre for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn
på øjenlidelser: asymmetri: øjene, pupiler, øjnlåg
Assymmetri i øjene kan opstå på baggrund af et neurologisk problem, eller grundet volumeændring i et øje(fx reduktion af væv pga. kongenital hypoplasi, øgning –> glaukom). Ødem osv.
Assymmetri af pupiler kan være grundet mange forskellige ting såsom: Horner’s syndrom, uveitis, nervus opticus skade eller tidligere brug af atropin der ændre iris’ glat muskulaturs funktion.
Assymmetri kan også være af øjnlågene som resultat af entropion(indadkrængning), ektropion(udad krængning), conjunctivitis eller nervus facialis paralysis, traume.
Redegøre for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn
på øjenlidelser: farveændring.
Blåfarvning: corneal Ødem
Gulfarvning: Pus(hypopyon) –> infektion i øjet
Rødfarvning: hyphema –> fx grundet traume
Grå: arvvæv fx fra tidligere ulcerativ keratitis, kataract(gråstær)
Redegøre for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn
på øjenlidelser: flåd
Karakteriseres som serøs(epiphora), mucoid( Catarrhal), purulent eller hæmorhagisk. Flåd typen kan bruges til at bestemme graden og kroniciteten af øjnsygdommen.
Serøs flåd beskriver ofte mildere tilstande(dog ikke ved ERU), hvor mucøst og hæmorrhagisk beskriver sværre tilstande.
Epiphora skyldes eksessiv tåreflåd eller obstruktion af nasolacrimale system(fx nasal tumor/infektion/fremmedlegeme osv.). Er typisk et respons på øjninflammation i store husdyr. Derfor er der ved epiphora indikation for digital og visuel undersøgelse efter fremmedlegemer.
Excessiv mukos produktion er et resultat af follikulær conjunctivitis, kan ses sammen med epiphora ved akutte infektioner med virus eller Chlamydia.
Purulent flåd er karakteristisk for infektion med bakterielle agens
Hæmorhagisk flåd skyldes ofte traume.
Kunne redegøre for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn
på øjenlidelser: smerte
Opstår sekundært til inflammation/traume. Blepharospasm, epiphora, photophobia er tegn på smerte i øjet.
Corneale ulcerationer og uveitis er smertefulde opfølgere til øjntraume.
ERU og infektiøs keratoconjunctivitis er non-traumatiske men forårsager stadig smerte(husk inflammation er forbundet med… blablabla smerte)
Redegør for den patofysiologiske baggrund og betydning af de vigtigste tegn
på øjenlidelser: synsdeficitter
Adfærdændringer som uvillighed for at bevæge sig. Bumper ind i ting.
Kan være kongenital blindhed eller blindhed forårsaget af mange forskellige ting:
Obstruktion af okulær media. (lys når ikke igennem til retina)
Retina kan ikke bearbejde lysstimuli ordenligt.
CNS og nervus opticus kan ikke transmittere eller assimilere synsstimuli ordenligt.
Redegør for uveitis herunder klassifikation.
Inflammatoriske-/infektiøse lidelser i
UVEA =UVEITIS
Klassifikation: akut eller kronisk
Tilstanden kan ses akut ved slag på og omkring øjet eller ved dybe hornhindesår, samt ved dyb infektion i øjet, og kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Akut uveitis er en af de sygdomme, der er mest akutte, dvs. kræver dyrlægebehandling med det samme. Kronisk uveitis med mere eller mindre nedsat syn og evt. helt henfald af øjet, ses som en komplikation til ovenstående, især når der ikke behandles korrekt med det samme. Tilbagevendende uveitis, også kaldet måneblindhed, kan ses som en variant til den kroniske uveitis, og kræver regelmæssig behandling for at redde øjet.
Symptomer på uveitis?
Symptomerne på akut uveitis er: •Voldsom smerte •Lysskyhed •Tåreflåd •Halvlukket øje •Pupilkontraktion, således at pupillen er lille og stregformet
Desuden findes der ofte varierende grader af uklarheder i forreste øjenkammer, fra snefnug til total mælkehvidhed og uigennemsigtighed. Ved samtidig forekomst af et hornhindesår ses uklar hornhinde med grålig misfarvning (se hornhindesår).
Symptomerne på kronisk uveitis er: •Let tåreflåd •Uklart forreste øjenkammer •Sammenvokset pupil til linsen •Uklar linse og/eller glaslegeme •Henfald af nethinden •Øjets tryk er ofte forstyrret og synes mindre.
Symptomerne på tilbagevendende uveitis er:
•De samme som for akut uveitis, men tilstanden ses indtil flere gange om året.
Anfaldene starter med let tåreflåd, uklarhed i øjet, rødme og halvlukkede øjenlåg. Anfaldene skal behandles så tidligt som muligt.
Redegør for diagnostikken af uveitis.
Diagnostik:
Ved en grundig øjenundersøgelse med korrekte lyskilder og instrumenter i et mørkt rum. Diagnosen stilles især udfra de karakteristiske symptomer: Uklarhed i øjet, pupilkontraktion, smerte, tåreflåd og lysskyhed. I kroniske tilfælde kan det forekomme, at pupillen er vokset sammen med linsen og derfor ikke kan udvides, når åbning med pupiludvidende øjendråber forsøges.
Redegør for behandlingen af uveitis. Hvornår behandles lokalt? Hvor længe forsættes behandling?
Behandlingen er både lokal og universel og skal, som ovenfor nævnt, iværksættes straks for at undgå komplikationer og evt. ødelæggelse af øjet.
Lokalbehandling skal tage højde for, om der samtidig findes et hornhindesår.
Hvis dette er tilfældet, behandles hornhindesåret akut, og der suppleres med pupiludvidende øjendråber, indtil der ses pupiludvidelse. Hesten placeres mørkt.
Hvis der ikke er hornhindesår, behandles uveitis lokalt med pupiludvidende og binyrebarkhormonholdige øjendråber(prednisolon) med stor gennemtrængningsevne igennem hornhinden. Atropin påføres topikalt for at holde pupilerne dilaterede(mydriasis). –> topikale corticosteroider skal undgås hvis der er tale om corneal ulceration.
Den universelle behandling af uveitis består af indsprøjtning med antibiotika, syntetisk binyrebarkhormon direkte ind i en blodåre og evt. binyrebarkhormon i pulverform i foderet. Der gives NSAIDs i form af flunixin meglumine
Det er vigtigt, at lokal-behandlingen med binyrebarkhormonholdige øjedråber forsætter i ca. 21 dage efter, at symptomerne er ophørt. Derved formindskes risikoen for, at hesten får tilbagevendende øjenbetændelse drastisk. Svenske undersøgelser peger på, at det netop er den korte eller manglende efterbehandling, der medfører kronisk tilbagevendende uveitis.
Hvad er prognosen for uveitis?
Fremtiden er god ved akut uveitis, hvis du opdager symptomerne i tide og får akut og intensiv dyrlægehjælp, og sørger for at fuldføre efterbehandlingen.
Ved kronisk uveitis er fremtiden for øjet dårlig, og hesten vil ofte miste synet eller blive svagtseende på det pågældende øje. Det kan de fleste heste leve og præstere fint med.
Beskriv udseendet af den normale cornea og dets opbygning.
- 6 – 10 lag epitelceller • ca 0,7 – 0,8 mm stroma • 1 lag endotelceller • skal være klar • ødem opstår når der trænger vand ind
