Hjerte-kredsløbslidelser

Question 1

Hvad er vigtige anamnestiske/signalement oplysninger for patienten med hjerteproblem?

Answer 1

Anamnese (Alder (Kongenitale lidelser hos unge dyr (spec. septum defekter), aorta regurgitation/aorta klap insufficiens hos ældre), race og størrelse (Atrie flimmer er sjældent hos ponyer), træningsniveau, tidligere sygdomme, symptomer (nedsat arbejdsevne, respirations symp, næseflåd, ødem, vægttab, nyreslag).

Question 2

Hvad bør indgå i den kliniske undersøgelse af hjerte patienten?

Answer 2

• Klinisk undersøgelse:
  Perifert (slimhinder, palpation af perifer puls, venestase, venepuls, ødem, hvidt næseflåd grundet pulmonært ødem). Pulsfrekvensen er normalt (30-40) 36-40 (hopper og vallakker) og 28-32 (hingste).
  Palpation af hjerteslag (over mitralostiet),
  Auskultation (S1 og S2 lyder lige højt over mitralostiet, S2 lyder højest over aortaostiet). Man skal auskultere ca. 1 min i hver side. Man skal meget langt cranialt for at høre hjertet i højre side.

Question 3

Hvordan klassificeres mislyde?

Answer 3

intensitet (1-6, 1 = meget svær at høre, 6= kan høres uden et stetoskop), timing (systole eller diastole), varighed og form (Crescendo = stiger/lang mislyd, Decrescendo= aftager/kort mislyd, Holosystolisk = Varer i hele systolen, begge hjertetoner kan høres, Pansystolisk = 2. hjertetone kan ikke høres i systolen), hvor lyder den højest (ostier), kvaliteten).

Question 4

EKG. Hvad benyttes undersøgelsen til? Hvornår bør den foretages? Hvad giver den information om? Hvad er holter monitorering`- hvordan opsættes det/EKG - hvad er det godt til?

Answer 4

EKG:
Benyttes kun til at detektere ARYTMIER, ikke andet pga den særlige måde dens hjerte bliver innerveret på iforhold til menneske/hund/kat. Kan foretages i hvile og under arbejde. Et EKG giver ikke direkte information om hjertets funktionelle kapacitet, og skal ikke benyttes til at sige noget direkte om hjertets/myocardiets størrelse.
24 timers EKG = Holter monitorering – Godt til intermitterende arytmier og træningsmonitorering.
Elektrodeafledningerne kan sættes fast til benene eller til brystet. Brystafledninger er specielt godt ved arbejdstest.

Question 5

Hjertefrekvens hos hest. Beskriv fremgangsmåden ved vurdering af hestens EKG? Hvordan er hestens EKG forskellig fra hundens/kattens/menneskets?

Answer 5

Hjertefrekvensen hos hest = 28-250 slag/min. I hvile 30-40.
Vurder hjerterytmen på EKG’et.
Er der lige langt imellem QRS-komplekserne? Er artrie og ventrikel rytmerne ens - er en for hurtig eller for langsom? –> dette bestemmer om der er tachycardia eller bradycardia.
Er alle P-tak tilstede? Hvis ja er de alle efterfulgt af QRS? Hvis ikke kan der være 2 grads AV blok.
Er P-R intervallet konstant? Hvis ikke kan det være pga. pacemaker eller første grads AV blok.

Er alle P-takker og QRS komplekser ens? hvis ikke kan der være mere end en pacemaker, præmature depolariseringer eller escape beats.
Sinusrytme er normalfysiologisk. Hos hest kan der normalfysiologisk på EKG’et ses en Ta tak (atrie repolarisering) efter p-takken og før QRS-komplekset.

P-tak = Atriernes depolarisering.

Ta(artrie repolarisering) hos hest som er efter p takken.(nedadgående)

QRS-komplekset = ventriklernes depolarisering(sammentrækning). (Så ikke samme opdelte Q, R, S takker som fx hund men QRS som en slags helhed)

T-tak = Ventrikulær repolarisering (kan være positiv eller negativ).

DVS hestens EKG bruges kun til at se om der er fejl i hjerterytme.

Question 6

Hvad bruges Ekkocardoigrafi, hjerteskanning til? Hvad kan bruges til at måle blodflow?

Answer 6

Benyttes til at detektere HJERTEMISLYDE, evaluere kammer størrelse, væg tykkelse, myocardie funktion, klap udseende, klap funktion, store blodkar, blodflow, abnormale strukturer.
Doppler – Måler blodflow i hjertet. Blodets flow/retning kan ses i farver på skærmen.
Kræver en trænet operatør.

Question 7

Hvad er fordelen ved at lytte på hesten ved arbejdsprøve?

Answer 7

Arbejdsprøve:
Arbejdsprøver er specielt gode, da cardielle mislyde hos hest primært høres under arbejde, da hesten har en meget stor hjerte reserve kapacitet. Arbejdsprøver bør derfor altid foretages på heste ved mistanke om hjertefejl. Arytmier skal forsvinder under træning.

Question 8

Ventrikulær septum defekt = VSD. Hvilken type mislyd høres? Beskriv patofysiologien. Hvorfor høres mislyden højst i …? Hvordan diagnosticeres? Hvad er prognosen?

Answer 8

Systolisk mislyd

VSD er et hul i septum imellem ventriklerne  kommunikation imellem højre og venstre ventrikel Blod fra venstre til højre ventrikel pga. højere tryk i venstre ventrikel –>turbulens. Ses typisk i den membranøse del af septum. Mislyden høres primært i systolen, da trykforskellen er størst i systolen. VSD er den hyppigste kongenitale hjertelidelse.

Auskultation: På højre side i området ved trikuspidalklappen – Pansystolisk mislyd, høj, hård, der kan palperes en hjerte rysten i højre side. På venstre side høres en lavere crescendo-decrescendo holosystolisk mislyd over pulmonalostiet. S2 kan være splittet i to. Jo mindre hul, jo højere kan mislyden lyde pga. turbulens.
Andre symp: øget pulmonært blodflow  Sek. Pneumoni (puster meget, har svært ved at få vejret).
Diagnosticeres via: Stetoskop, Hjerteskanning, doppler.
Behandling: Ingen. Hul > 3,5 cm –>må ikke rides pga. risiko for hjertesvigt.

Prognose:
Heste med VSD kan ridde med VSD mindre end 2,5 cm/, men bliver ikke normalt succesfulde som elite væddeløbsheste.

Question 9

Persistent ductus arteriosus = PDA . Hvilken type mislyd? Hvad er patofyiologien? Hvordan diagnosticeres, hvor er mislyden højest? Hvordan kan man gøre mislyden højere? Prognose?

Answer 9

Kontinuerlig mislyd “persisterende lyd”

PDA er en persisterende åbning i karret imellem a. pulmonalis og aorta (ses normalt hos fostre, men er ved PDA mislykket at lukke ved fødslen/vejrtrækning).
Auskultation: Mislyden er kontunuerlig (høres hele tiden). Lyder som et maskineri, high-pitched. Høres på begge sider, dog højest på venstre. Intensiteten øges med øget HR ved træning.
Diagnosticeres via: Hjerteskanning –> hypertrofi af venstre atrium og ventrikel. Doppler –>høj densitet turbulent flow i a. pulmonalis og ductus arteriosus.
Prognose: Dyr med lille PDA kan være asymptomatiske. Prognosen er dårlig ved større PDA grundet risiko for venstre sidet hjertesvigt.

Question 10

Fallots tetrade : Hvilken type mislyd? Patofysiologi?Diagnostik? Hvor høres mislyden? Behandling og prognose?

Answer 10

Pansystolisk mislyd

En abnormal udvikling i septum i fostertilstanden  formindskelse af højre ventrikels infundibulum  Pulmonær stenose –>cyanose(ses på orale of vaginale slimhinder samt tunge), trænings intolerance, dyspnø, kollaps, nedsat vækst. Der ses også VSD tilstand og aorta tilsidesættes. Pulmonært outflow obstruktion –> koncentrisk hypertrofi af højre ventrikel. Ses hyppigere hos kalve end hos føl.

Auskultation: Pansystolisk mislyd i venstre side. Der kan palperes en sitren over hjertet.
Diagnosticeres via: Hjerteskanning, doppler, lunge røngten –> mindsket vaskularisering.
Behandling: Ingen
Prognose: Slet til reserveret. Føl med fallots tetrade må ikke tilrides.

Question 11

Hvor ses Erhvervede lidelser, Valvulære lidelser? Årsag?

Answer 11

Ses hyppigst på mitral og aorta klappen.
Årsag: Degenerativt, infektiøst (Virus, Streptokokker, Pasteurella,Actinobacillus, Arcanobacterium pyogenes), inflammation (valvulitis), trauma, ukendt (cardiomyopati).
PMI= hvor mislyden høres højest ved auskultation. PMI høres over den afficerede klap

Question 12

Mitralklap insufficiens/ mitral regurgitation = MR. Hvor er mislyden lokaliseret til? Patofysiologi? Symptomer? Diagnostik, Hvad høres?

Answer 12

– Systolisk mislyd, venstre side:

MR–> excentrisk hypertrofi af venstre atrie –> ↑ pulmonært tryk –> ↑ tryk i højre ventrikel –> venestase –> højre hjertesvigts tegn –> Blodet løber tilbage til venstre atrie under systolen + v. jugularis distention, subcutant ødem, ascites (sjældent hos stordyr).

Volume overload i venstre atrium der leder til øget pulmonært tryk og højresidet hjertesvigt.

Symp: MR er kraftigt præstations nedsættende. Lungeproblemer, takypnø, hosten, pulmonalt ødem, takycardi, dårlig recovery efter træning, trækker efter vejret.
Auskultation: Holosystolisk mislyd (S1 og S2 kan høres) med PMI over mitralostiet.
Hvile HR> 45 bpm
Arytmi
Mislyd >grad 3/4

Diagnosticeres via: Hjerteskanning, doppler. EKG i hvile og under træning.

Question 13

Trikuspidal klap insufficiens/ trikuspidal regurgitation = TR. Hvilken type mislyd og hvor? Hvilken klinisk effekt har det på hesten? Hvad skal det differentieres fra? Hvordan diagnostiseres, hvad høres??

Answer 13

Systolisk mislyd, højre side:
Den hyppigste mislyd hos væddeløbsheste. TR har ikke så stor effekt klinisk på hesten. Der ses v. jugularis puls. Er hos kvæg ofte forårsaget af en bakteriel endocarditis. TR skal differentieres fra VSD, som er meget mere vigtig end TR.
Auskultation: Bånd formet holosystolisk mislyd. PMI over trikuspidalklappen i højre side.
Diagnosticeres via: Hjerteskanning, doppler

Question 14

Aorta klap insufficiens/ Aorta regurgitation = AR. Hvilken type mislyd, hvilken side? Patofyiologi? Hvor er coronararterierne diastole eller systole? Hvor er de placerede? Hvad er der risiko for der sker med disse arterier ved AR? Hvilken alder ses mislyden hyppigst? Hvordan diagnosticeres? Prognose?

Answer 14

– diastolisk mislyd, venstre side:
Aortaklapperne lukker ikke godt nok under diastolen –>blodet løber tilbage i venstre ventrikel –> volumen overload af VV –>Excentrisk hypertrofi af VV. AR kan også medføre MR –>Øget proload –> Ødem. Der er vandhammer puls i a. facialis (forskel mellem tryk i systolen og diastolen). Ved AR er der lavt diastolisk tryk –>Kraftig a. facialis puls.
Coronararterierne er vigtige i diastolen, hvor de ernærer hjertet (Myocardiet ernæres altså under diastolen). Coronararterierne er placeret lige over aortaklappen. Ved Ar er der risiko for at coronararterierne ikke fyldes ordentligt –> Hjertet kommer til at mangle perfusion og næring.
Den hyppigste mislyd hos ældre heste.

Auskultation: Decrescendo holodiastolisk/pandiastolisk, en lang mislyd, musikalsk mislyd. S1 kan høres. S1 kommer lige efter diastolen. PMI(point of maximal intensity) er over aorta klappen. Kan ofte også høres i højre side.
Diagnosticeres via: Hjerteskanning, doppler.
EKG i hvile og træning.
Parakliniske test hvis hesten er under 10 år gammel, har arytmi, vandhammer puls i a. faciais, motionsintolerence, ataxi, collaps.
Prognose: ældre heste: langsomt progressivt, medfører sjældent hjertesvigt. Unge heste: Er progressiv –> Der kan ses hjertesvigt –> De skal ikke rides.

Question 15

Pulmonal klap insufficiens/ pulmonær regurgitation = PR. Hvilken side er MISLYDEN lokaliseret til? Patofysiologi? Diagnostik?

Answer 15

Diastolisk, venstre side.
PR er en meget sjælden tilstand. Pulmonal klappen lukker ikke ordentligt under diastolen –>Der løber blod tilbage til højre ventrikel.
Auskultation: Diastolisk mislyd. PMI over pulmonal klappen.
Diagnosticeres via: Hjerteskanning, doppler.

Question 16

Bakteriel endocarditis. Patofysiologi. Hvor ses lidelsen? Hvad er hyppigst anatomisk placering for lidelse for hhv. kvæg og hest? Hvad er agens? Diagnose? Symptomer? Behandling? Prognose?

Answer 16

Bakterieinfektion på hjerteklapperne. Ses typisk hos nykælvere og i staldperioden og ved venekateter hos hest. Primær infektion (trykninger, tilbageholdt efterbyrd, mastitis) –> pyæmi –> Sek. Hjerteklap infektion. Emboliske processer kan sprede sig til lungerne.
KVÆG –> Hyppigst trikuspidalklap bakteriel endocarditis (højre side).
HEST –>Hyppigst aorta og mitral klap bakteriel endocarditis (venstre side).
Agens: Arcanobacterium pyogenes, streptokokker, staphylokokker.
Symp: svingende feber, ↓ædelyst, ↓ ydelse, ↓vægt, ↑puls, ↑resp, anæmi, neutrofili, leukocytose, positiv glutaraldehyd (↑fibrinogen og immunoglobuliner), hyperfibrinogenæmi, sepsis.

Diagnose:
Auskultation for mislyd, venepuls symptomer som vægttab.

Paraklinisk: Blodprøve –> leukocyttal, anæmi? positiv glutaraldehyd test.

Behandling: Langvarig specifik antibiotika i tidlige stadier.
Prognose: Slet til reserveret.

Question 17

Myocardiesygdomme: hvad er

Myocarditis? agens? Symptomer? Diagnostik? Patofyiologi? prognose?

Answer 17

= en inflammation i myocardiet pga. bakterier, virus, parasitter eller tromboemboli.
Agens= Staph. aureus, Strep. equi, Cl. Chauvoei, Mykobak, mund og klov syge, equin infektiøs anæmi, strongylider, toxoplasmose, cysticerkus, borrelia.
Symp: Feber, takycardi, arytmier, præmature hjerteslag, trænings intolerance. CK er ofte elaveret.

Diagnosticeres via: EKG – sinus takycardi og arytmier. Bedst monitoreret med en Holter monitorering. Der ses excentrisk hypertrofi af specielt ventriklerne.

Patofysiologi: ↓ myocardie funktion  ↓ CO.
Behandling: Imod agens (fx antibiotika) + digoxin + quinidin (↓arytmier).
Prognose: god hvis der ikke er hjertesvigt.

Question 18

Hvad er cardiomyopati? Hvor ses det hyppigst? Hvad medfører dilateret cardiomyopati? Årsag? symptomer?

Answer 18

Cardiomyopati = En sygdom i myocardiet i ventriklerne.
Ses hyppigst hos køer 3 mdr. efter kælving.
Dilateret cardiomyopati –>Excentrisk og koncentrisk hypertrofi af ventriklerne –> Mindsket systolisk funktion, samt evt. mitral og trikuspidal klap insufficiens.
Årsag: Myocarditis
Symp: Feber, hjertefejl, perifert ødem, v. jugularis distention og puls, takycardi, gallop rytme, arytmier, takypnø, mindsket mælkeproduktion, evt. pludselig død efter træning.

Question 19

Hvad er pericarditis? Årsag? Symp? Diagnostik? Patofyiologi? Behandling? prognose? Hvordan kan man forebygge lidelsen?

Answer 19

Pericarditis er en inflammation i pericardiet  Akkumulation af væske/ eksudat imellem den viscerale og det perietale pericardium. Ses oftest hos kvæg (traumatisk pericarditis).
Årsag: traume, traumatisk retikulo pericarditis (fremmedlegeme penetration fra netmaven), septikæmi, lungeinfektion, equin influenza, neoplasi.
Symp: Feber, anorexi, deprimeret, vægttab, perifert ødem, venepuls, takypnø, dyspnø, abducerede albuer, modvilje ved bevægelse, kolik, lang kapillærfyldningstid, svag a. facialis puls.

Auskultation: plaskelyde og klokkebøjetoner. Kronisk høres fjerne hjertetoner. Dæmpninger ved perkussion.

Diagnosticeres via: Hjerteskanning, røngten (metal ved traumatisk pericarditis), EKG (mindsket QRS-kompleks), pericardiocentese (traumatisk pericarditis–> Blandingsflora fra GI –>lugter fælt).
Blodprøve: leukocytosis, neutrophilia, positiv glutaraldehyd test, anæmi.

Patofysiologi: Hjertet kan ikke udvide sig tilstrækkeligt –> ↓ fyldning under diastolen –> ↓CO –> vasokonstriktion og ↑HR, samt Na+-retention (kompensatorisk) –> Når hjertet ikke kan kompensere mere–>Cirkulatorisk kollaps.

Behandling: Mange drænager af pericardiet, systemisk bredspektret antibiotika IV (kvæg aflives).

Prognose: Slet til reserveret.
Prævention: Magneter til kvæg da det ofte skyldes at koen æder metal/søm der penetrerer retikulum og går ind i hjertet,

Hest: nogle typer af infektiøs perikarditis kan kontrolleres ved rutine vaccination af respiratoriske patogener.

Question 20

Hvornår ses hjertetumorer hos store dyr? Lymfosarkomer? sympt? diagnostik?

Answer 20

Hjertetumorer:
Sjældent hos stordyr. Kan ses primært eller grundet metastaser fra fx lungerne. Hyppigst ses lymfosarkomer. Lymfosarkomer ses specielt hos kvæg pga. BLV. Lymfosarkomer ses primært i højre atries myocardium.
Symp: uspecifikke, anorexi, vægttab, nedtrykte, feber, arytmier.
Diagnosticeres via: Fuld blod analyse, ultralydsguidet biopsi, røngten.

Question 21

Hvornår ses atrie flimmer? Hvilke typer findes? Hvilke symptomer? Hvad høres ved auskultation? hvad ses på EKG? Hvordan behandles - Nævn ikke-livstruende og livstruende side effekter ad quinidin, nævn alternativ behandling. Hvad er prognosen?

Answer 21

Den mest forekommende arytmi hos hest!

Atrie flimmer – irregulær rytme, hjertelyde varierer i intensiteten:
Hjertearytmi pga. ionkanal forandring  ukordineret atrie elektricitets aktivitet – abnormal impuls konduktion. Der ses depolarisering på forkerte steder og tidspunkter –> forkamrene sitrer –> ventrikelfyldningen sker passivt (i hvile ingen indflydelse på CO, men under arbejde stiger HR til over normalen  ↓CO  ↓træningskapacitet  hesten bliver hurtigere træt).

Der findes to typer:
- Paroxysmal AF: Anfaldsvis, kan næsten ikke gå fremad, ses hos væddeløbsheste/små heste.
- Kronisk AF: ses ofte hos tunge hesteracer.
Ses bl.a. ved myocarditis, forstørrede atrier, ANS ubalance, elektrolyt (fx hyperkalæmi) og syre/base ubalance (GI problem  syre/base ubalance  Metabolisk alkalose (fx ved opkast) –> Atrieflimmer.

Symp: asymptomatiske i hvile, træningsintolerance, træningsepistaxis (pga. pulmonær hypertension), svaghed, kolik, resp. sygdom.
Auskultation: 4. hjertelyd kan ikke høres, irregulær hjerterytme, lyder kaotisk, HR stiger til langt over normalen under træning.
Diagnosticeres via: EKG –> P-takken er væk. Der ses i stedet baseline flimmer. Trænings EKG. Evt. ultralyd til at finde underliggende årsag. Atrieflimmer kan godt gå over i normal sinusrytme.

Behandling: Quinidin (atrieflimmer, forsæt behandling til –> Normal sinusrytme/ slemme toksiske side effekter), administres gennem nasogastrisk tube.

De ikke-livstruende side effekter af quinidin er: tachycardia, anorexi, nasalt ødem.

De livstruende side effekter er:
HR>100bpm, øget længde af QRS, kolik, diarre, laminitis, kollaps, ventrikulære arytmier.

Støtte terapi: digoxin, transvenøst stød, behandling af ventrikulære arytmier.

Alternativ behandling: elektrokoncersion i fuld anæstesi.(næsten 100% succesrate.

Prognose: God hvis der ikke ses bivirkninger, og der igangsættes en tidlig behandling.
Atrieflimmer ses ofte sekundært til atrie forstørrelser.

Question 22

Hvad er ventrikulært tackycardi? ved hvilke lidelser ses det? Er de mindre eller mere alvorlige end atrieflimmer? Hvordan karakteriseres de? Hvad ses på EKG ved supraventrikulære præmature komplekser, hvad med Ventrikulære præmature complekser ? Symptomer? Diagnose? behandling? Prognose?

Answer 22

Ventrikulær takycardi:
VT er en arytmi, en hurtig hjerterytme fra ventriklerne  hurtig puls (svag). Skyldes fejl i impuls formationen eller i impuls konduktionen.
Ses ved myocarditis, myocardienekrose/iskæmi, elektrolyt ubalancer, ANS ubalancer (øget symp. Stimulus), anæstesi, sepsis, neoplasi, hypomagnæsuiæmi.
Ventrikel arytmier er mere alvorlige end atrie arytmier. Ventrikel takycardi der fører til ventrikel flimmer er den hyppigste årsag til pludselig død hos heste.
Karakterisering af ventrikel arytmi:
1) Regulær hjerterytme: hurtig fast hjerterytme, venepuls når højre atrie og ventrikel kontraherer samtidigt.
2) Irregulær hjerterytme: Hjertet slår irregulært o med forskellig intensitet (minder om atrieflimmer, differentieres ved EKG).
- Supraventrikulære præmature komplekser (SVPC): P-takken er forsvundet. QRS-komplekset er normalt på EKG.
- Ventrikulære præmature complekser (VPC): Meget stor T-tak i repolariseringsfasen på EKG, abnormal QRS-T.
Symp: trænings intolerance, synkope, svaghed, nedtrykte, kolik, resp. symp, ødem, anorexi, ↓mælkeproduktion.

Diagnose:
Auskultation(mislyd) –>
EKG –> En serie af fire eller flere præmature ventrikulære depolarisationer = ventrikulær takycardi. Trænings EKG. Ultralyd til at undersøge for underliggende sygdomme. under EKG ved træning: Forsvinder de? persistere de? BLiver de værre?
EKG ved hvile: præmature slag supra eller ventriculær i oprindelse.
Echo: For mislyde eller hjerte udvidelse.

Behandling: Antiarytmika fx Prednisolon i faldende doser, hvile. Vi skal forsøge at omvende arytmien til sinusrytme.

lidokain hydrochlorid hvis det er akut tachycardi. Hvis ataxi eller eksitabilitet –> diazepam IV.

Prognose: Afhængig af sværhedsgraden.

Question 23

Hvornår ses cor pulmonale? Patofysiologi? Årsag? Sympt? Hvad høres på auskulatation? Diagnostik? Behandling`Prognose? Prævention?

Answer 23

Cor Pulmonale:
Sekundær hjertesygdom pga. primær lungesygdom.
Pulmonær hypertension –> højresidig ventrikulær hypertrofi, dilatation –>Trikuspidal klap insufficiens og evt. hjertesvigt (hvis hjertet ikke kan kompensere).

Årsag: Hypoxisk vasokonstriktion grundet højt liggende bolig/stald eller grundet kroniske lungesygdomme som bronkopneumoni, lungeorm, RAO hos hest.
Symp: subcutant ødem, venepuls, dyspnø, takypnø, takycardi.
Auskultation: splittet 2. hjertelyd specielt under inspirationen. PMI over trikuspidal klappen i højre side.
Diagnosticeres via: Røngten af thorax –>Primær lungesygdom. Hypoxi på arteriel blodgas, neutrofili, transtrachealt lavage  Bak. Kulturer. Fæcesprøve for parasitter. Ultralyd af hjertet (højresidig excentrisk og koncentrisk hypertrofi), dilateret a. pulmonalis.

Behandling: Behandle primær lungesygdom. Digoxin, diuretika.

Prognosis: Reserveret ved hjertesymptomer.

Prævention: Vacciner, parasitkontrol, undgå høj belægningsgrad, god ventilation.

Question 24

Nævn forskellige vaskulære sygdomme? Hvad kan aneurisme ruptur give anledning til? Hvordan diagnosticeres vaskulære sygdomme? Hvordan behandles? Hvad er prognosen ved aneurismer?

Answer 24

Vaskulære sygdomme:

Aneurisme = vaskulær dilatation pga. svækkelse i blodkarvæggens tunica media, grundet fx traume, parasit migration og tromber.

Trombosis: Trombe = blodprop  obstruerer blodflow. Ses grundet traume, venøs stase, katetre, perivaskulær inflammation, dehydrering, endotoxæmi og stress.

Emboli = Fremmed materiale clot, som transporteres rundt i blodet. Hyppigt er emboli en arteriel/venøs trombe som har revet sig fri, parasitter eller ved bakteriel endocarditis.
Sadeltrombe –> kold bagpart, bagpartshalthed, trænings intolerance.

Aneurisme ruptur –> Kolik, synkope, anfald, kramper, død.

Diagnosticeres via: Ultralyd – aneurisme i karvæggen, trombe og emboli i lumen.

Behandling: Tromber: Fjern evt. kateter, varmekompres, kompresforbindinger imod ødem, antikoagulantia (fx aspirin, heparin), antiinflammatorika, ultralydsguidet biopsi af trombemasse –>Specifik behandling.

Prognose: Aneurismer: Slet til reserveret.

Question 25

Hvor ofte ses stenose og ascites hos store husdyr? Hvad kan cyanose være tegn på?

Answer 25

Stenose og ascites ses meget sjældent hos stordyr.
Cyanose: Kan være tegn på højre til venstre shunt, obstruktiv pulmonær sygdom, stenose (sjældent) Blodet bliver ikke iltet sufficient.

Question 26

Hvilket symptom ses klassisk ved ventre sidigt hjerte svigt? Hvad med højre sidigt?

Answer 26

Venstresidig hjertesvigt –> pulmonært ødem.

Højresidig hjertesvigt –> ascites, venepuls, venedistention, perifert ødem.

Question 27

Hvad kan give anledning til koncentrisk hypertrofi?

Answer 27

Koncentrisk hypertrofi = Fortykket myocardie pga. øget tryk.

Question 28

Hvad kan volume overload give anledning til?

Answer 28

Excentrisk hypertrofi = Dilatation af hjertets kamre pga. volumen overload.

Question 29

Hvilke symptomer ses ved CHF = Congestive heart failure?

Answer 29

–> Perifert ødem og V. jugularis distention.

Question 30

Hvor mange hjertetoner kan høres ved hesten? Forklar hvad man hører ved hver.

Answer 30

Alle 4 hjertetoner kan høres normalfysiologisk hos heste.

1. Hjertetone: Når blodet løber tilbage på AV-klapperne.
2. Hjertetone: Når blodet løber tilbage på pulmonal og aorta klapperne.
3. Hjertetone: Når blodet fra forkamrene rammer ventriklerne.
4. Hjertetone: Kontraktion af forkamrene (diastolen er næsten slut).

Question 31

Hvornår ifht. hjertelyde er hhv. systole og diastole placeret?

Answer 31

Systole: mellem lub dup(mellem 1 og 2. hjertetone)

Diastole: mellem 3 og 4. hjerte tone. Dhu Le

Question 32

Nævn fordele og ulempe ved udendørs test sammenlignet med trædemølle(løbebånd).

Answer 32

Field test(udendørs)
Advantage:
Examination performed under normal condition for the horse
Rider- interaction
Physically the horse can be tested harder than on treadmill
Disadvantage: Difficult to standardise
Simultaneous blood samples not possible

Løbebånd:
Advantage: Standardize velocity, slope and length
Upper airway, blood gasses and ECG simultaneously
Stress echocardiography after test
Disadvantage:
Horse needs to get use to the treadmill
Staffs and safety
HR and lactate typically lower in comparison to field test
Difficult to provoke rider-problems

Question 33

Beskriv forskellen på funktionel mislyd, fysiologisk mislyd og patologisk mislyd. Hvornår høres de forskellige lyde?

Answer 33

Functional murmur: Turbulent blood flow in aortic/pulmonic root. Often heard over heart base in racehorses
Physiological murmur: Altered viscosity or increased cardiac output lead to turbulent blood flow. Often heard in horses with colic, dehydration, haemorhage or high fever
Pathological murmur: Acquired or congenital cardiac malformations results in turbulent blood flow. Often due to valvular regurgitation(tilbageløb)

Question 34

Nævn de hyppigst forekommende systoliske mislyde i venstre og højre side af hesten.

Answer 34

Left :
Functional murmur (racehorses)
Mitral regurgitation (MR)
Physiological murmur (dehydration, colic)

Right: Tricuspid regurgitation(tilbageløb) (TR)
Ventricular septal defect (VSD) (may be heard on the left hemithorax as well)

Question 35

Hvilken hjerteklap er relevant når man snakker diastolisk mislyd?

Answer 35

Aorta tilbageløb

Question 36

Hvad er forskellen på den kliniske undersøgelse fra hest til ko?

Answer 36

I princippet det samme, man laver bare ikke trænings EKG. De kliniske symptomer diagnosticeres senere end heste.