Diarre hos Kalve

Question 1

Nævn de 2 former for forstyrrelse der giver anledning til diarre samt hvilke agens der giver anledning til hvad.

Answer 1

Malabsorption. Tarmen mister sin evne til at absorbere. De fleste tarmpatogene giver anledning til denne type diarre.

Hypersekretion: Tarmen sekrerer mere end normalt. Agens der er skyld i dette er E. coli K99 og cholera.

Question 2

Hvilke konsekvenser er der af diarre? Hvordan manifesteres dette?

Answer 2

Væsketab –> dehydrering.

• Hudtugor øges
• Gingiva mister fugtighed
• kolde ekstremiteter
• indsunkne øjne
• Urin sekretion falder

Elektrolytbalancen påvirkes. Ved svære tab –> shock og hjertestop.

Question 3

Nævn 2 af de mest almindelig infektiøse agens der giver diarre hos kalve for bakterier, vira og protozoer.

Answer 3

Bakterier:

• E. coli
• Salmonella serotyper, dublin, typhimurium.

Vira:

• Rotavirus
• Coronavirus

Protozoer:

• Cryptosporidier
• Coccidier

Question 4

Hvornår ses diarre i kalvens liv?

Answer 4

Afhænger af agens. E. coli før baby ser bolig.(tidligst)
E. coli K99+	< 3days
Rotavirus 5-14 dage
Coronavirus 5-21 dage
Cryptosporidium >5 dage
Salmonella > 1 uge
Cl. perfringens > 1 uge
Coccidiosis > 21 dage

Question 5

Nævn 2 vigtige zoonotiske tarm patogener kalven udskiller.

Answer 5

Salmonella, Crytosporidium parvum.

Question 6

Cryptosporidium parvum er resistent over for de fleste desinfektionsmidler og antibiotika, hvordan kan protozoen dræbes? Hvornår topper oocytudskillelsen? Hvordan kan tilstanden forværres?

Answer 6

Profylatisk: Komplet udtøring. Kalvens oocytudskilles topper ofte ved 14 dage alder. Tilstand kan forværres af andre tarminfektioner der foregår samtidigt.

Question 7

Du skal i løbet af dagen tilse mistænkt Salmonella besætning. På hvilket tidspunkt vil du aflægge dette besøg og hvorfor?

Answer 7

Til sidst på dagen, da Salmonella smitter utroligt nemt og kontaminerer ALT de rører og ALT der rører ved dem.

Question 8

Ved diarre kan kalven indgå i en acidotisk tilstand da den taber bikarbonat. Hvordan skal der behandles?

Answer 8

Med Bikarbonatholdig væske IV eller PO. Grænsen mellem om væsken skal gives IV eller PO baseres på om kalven stadig har sin sutterefleks. Har kalven tabt sin sutterefleks indgives væsken IV.

Question 9

Er det muligt at vaccinere mod rota og corona virus? Hvordan giver disse virus anledning til diarre?

Answer 9

Ja. Destruere celler i tarmvilli hvilket medfører malabsorbtion og dermed malabsorbtorisk diarre.

Question 10

Hvilke 3 sygdomsformer findes af E. coli?

Answer 10

1) Coliseptikæmi(alle stammer)
2) Enterotoxigenisk(specifikke stammer)
3) Enteropatogenisk(specifikka stammer)

Question 11

Hvordan manifestere coliseptikæmi sig i kalven?

Answer 11

Spredes systemisk og giver anledning til abcesser i hjerne, øjne, nyre og led.

Question 12

Hvordan kan coliseptikæmi forebygges?

Answer 12

Forebyggelse ved hygiejne, rene kælvningsbokse, rene yvere og ved sikring af at kalven får colostrum.

Question 13

Hvilken sygdomsform er E. coli K99, hvad er patogenese, hvordan forebygges den?

Answer 13

Enterotoxigenisk. Sætter sig på tarmvili og udskiller toxin der tænder cellens væskepumpe hvilket medfører hypersekretorisk diarre. Forebygges med kolostrum indeholdende K99 antistoffer. Ko vaccine mulig.

Question 14

Hvilken sygdomsform er E.coli typen EPEC? Hvad er patogenesen?

Answer 14

Enteropatogenisk. Sætter sig på tarmvæggen og udskiller toxiner. Denne type forårsager bådet øget sekretion og malabsorbtion. Der er ingen vaccine.

Question 15

Hvordan sekreres Salmonella til miljøet? Hvordan reduceres salmonella?

Answer 15

Oronasalt, gennem afføring(evt på patterne), gennem urin. Hygiejne!! Celletal observationer, isoler syge individer. Opdag i tide.

Question 16

Hvad er den vigtigste behandling af diarre?

Answer 16

Opdag problemet før væsketabet bliver for stort og erstat væsketab me væske og elektrolytter.

Question 17

Nævn 2 væskeerstatningsprodukter til kvæg. Hvad består de af?

Answer 17

Entrolyte H.E., Re-sorb. Dextrose(glukose), glycin og elektrolytter som natrium bicarbonat. Vær opmærksom på at indholdet af glukose i produktet er halvdelen af hvad der er i koensmælk.

Question 18

Hvordan vurderes graden af dehydrering? Hvordan behandles den? Hvornår kan væsken kun indgives IV? Hvordan udregnes væskeerstatning?

Answer 18

Tidlig: sløv, kold, 5 sek hud. 2 liter varm høj elektrolytholdig med sonde 2 gange med timers mellemrum.

Svær >9 % legemesvægt. Komatøs, stående hudfold. Her skal der gives væske IV.

Beregning af væske erstatning:
kropsvægt x %dehydrering

Daglig vedligehold 50ml/kg kropsvægt

Forsat tab 50ml/kg.

Question 19

En kalv har diarre og er i variende grad påvirket heraf svingende fra normal adfærd og drikkelyst til lammelse og ingen drikkelyst. Hvordan diagnosticeres? Hvordan behandles? Hvor meget mælk bør kalven få i døgnet som minimum?Hvornår bør antibiotika bruges på kalve med tarmbetændelse? Hvordan gives antibiotika? Hvor lang tid bør behandlingen strække sig over?

Answer 19

Diagnostik:
Tarmbetændelse kan skyldes bakterier, virus eller parasitter(coccidier/cryptosporidier). Fastlæggelsen af årsagen er derfor vigtig for at finde den korrekte behandling. Der bør jævnligt udtages prøver til fastlæggelse af årsagen samt til resistensbestemmelse ved E. coli bakterier.
Fæcesprøve - Dyrkning for bakteriebestemmelse, fæces makroskopisk, evt biopsi af tarm, blodprøve for leukocyttal/lever/nyre værdier.

Behandling:
Væskebehandling ved hjælp af elektrolytter er ofte livsvigtigt! Afhængig af kalvens almenbefindende vælges mellem tildeling direkte i blodbanen eller gennem munden (evt med sonde). Reduktion af mælkemængden til kalve med diarré kan IKKE anbefales. Kalven skal under alle omstændigheder have minimum 2 liter mælk hver dag. Det kan være fordelagtigt, at tildelingen af mælk og vand tilsat elektrolytter fordeles over adskillige gange i løbet af døgnet. Ud fra en resistensundersøgelse af evt. bakterier afgøres, om der skal anvendes antibiotika og i givet fald hvilken type. Mange tarmbetændelser hos kalve forårsages af virus. I disse tilfælde er antibiotikabehandlingen nytteløs. Antibiotika bør kun anvendes ved forekomst af sygdomfremkaldende colibakterier og evt salmonella. “Salmonellose er anmelderpligtig”
Antibiotikabehandling kan enten gives via munden i mælkefodringsperioden eller parenteralt. Behandling gennem munden bør minimeres. Behandlingen med antibiotika bør strække sig over 3-5 dage.