Emergency og systemisk akut antibiose

Question 1

Nævn 4 vigtige principper i forhold til behandling af kolik.

Answer 1

Kontrol af smerte
Lette distension
Lette obstruktion
Shockbehandling

Question 2

Hvornår kræver kolik hospitalshenvisning? Hvad med ejer?

Answer 2

Husk at snak med ejer om økonomi, prognose og alternativ aflivning.

Kirurgiske tilstande
intensiv væsketerapi
Døgn overvågning
Svære vedvarende smerter der ikke responderer på terapi
Positiv ventrikelskyldning
Dilaterende tyndtarmsslynger (Markant oppustet abdomen)
Ophørt tarmperistaltik og ingen gødning >24t
Bughulepunktet viser tegn på ventrikelruptur
Store mængder gul, alkalisk reflex fra maven
Shocktegn
Typhlokolitis(hesten skal have meget væske det kan vi ikke ude i praksis)

Question 3

En hest har fået tarmruptur, hvad gør du? Hvordan afsløres tarmruptur?

Answer 3

Afliver hesten. Afsløres via bughule punktat

Question 4

Ved den hospitalskrævende kolik, hvad gør du før henvisning?

Answer 4

Næsesvælgsonde: olie
Smertebehandling: 1/4 del dosis flunixin
Antibiotika ved strangulationer, peritonitis
Væsketerapi mod shock

Question 5

Nævn 3 kirurgiske koliktilstande.

Answer 5

• Volvolus
• Foramen epiploicom hernie
• Strangulerende lipom
• Tyndtarmsobstipation
• Dorsal dislokation til HØ af colon
• Infarcerende tilstande
• Intusseption

Question 6

Nævn 2 indimellem kirurgiske koliktilstande.

Answer 6

• Nyre-miltbånds hernie
• Colonobstipation
• Cecumobstipation

Question 7

Nævn 2 medicinske koliktilstande.

Answer 7

• Proximal enteritis (duodenitis/jejunitis), kontraindikeret at lave kirurgi
• Typhlocolitis
• Peritonitis (sek. Tilstand)

Question 8

Kolik. Beskriv hvordan kolik diagnosticeres. Læg mærke til at ved krævende akutbehandling starter man ikke ud med at lave en klinisk undersøgelse!!

Answer 8

Akut: på symptomer: hestem skraber, kigger på abdomen, kaster sig, ligger sig og rejser sig.

Ved mere præcis diagnose:
Auskultation af thorax kan afsløre hernier eller pleural sygdom
Testikelpalpation på hingste for scrotal hernia eller testikel torsioner.
Rektal eksploration: forsnævringer, torsion, displacering, abdominale tumorer, abcesser kan være palperbart.
Ultralyd af abdomen –> adhædsion? forstørret lever? displacering? osv
Fæces examination: sand test –> man bruger en handske tager fæces fra hesten og blander det med vand i handsken –> lad det stå og falde til bunds –> hæld vand fra og se om der er tilstedeværelse af sand. Hvis hesten har spist græs med jord –> sandkolik.
Dyrkning af fæces for parasitter.

Question 9

Hvornår er kirurgi af kolik indikeret?

Answer 9

Ikke altid et simplet svar. fx ved d), alene det symptom behøver ikke nødvendigvis kun at kunne løses med kirurgi, så start med olie, smertestillende og se om der sker en bedre kort efter.

a)Svær smerte, responderer ikke på analgetika(fint ord: refraktære smerter).
b) Svag puls frekvens over 70 BPM
c) Dårlig perfusion, vist gennem kolde ekstremiteter, mucøse membraner unormale af farve og ringe kapillær genopfyldningstid.
d) Ingen peristaltik
e) Tarmen er stærkt distenderet.
f) store mængder gulligt alkalin mavereflux er tilstede.

Question 10

Hvornår er kirurgi kontraindiceret?

Answer 10

a) Feber
b) neutropenia
c) Svær ikterus eller markant enzymabnomaliteter tydende på en leversygdom.
d) Fælt lugtende, brunrød mavereflux karakteristisk for proximal enteritis - islr når fjernelse af reflux resultere i at smerten ophører.
e) Bevis på extraintestinal årsag ikke korrigerbar via kirugi.
f) colitis eller diarre.
g) abnormal opførsel eller neurologiske tegn.

Question 11

Beskriv patofysiologien for forædning.

Answer 11

Indtag af store mængder kulhydrater
- Laktatprod. –> osmotisk tryk
- Acidose og gasprod. I cecum
- Henfald af normal flora –> endotoxin
- Ilius, endotoksæmi, diarré, GI inflamm., dehydrering
- Ydvikling af laminitis, inflammation i lamina. Hovben mister sit ophæng (synker og roterer)

Question 12

Hvilke symptomer ses ved laminitis? Hvorfor opstår det?

Answer 12

Man mener det opstår som følge af endotoksinæmi efterfulgt upregulering af proinflammatoriske cytokiner og degeneration af lamina. Forskellige tilstande kan give anledning til endotoksinæmi, fx metaboliske lidelser, men også tilbageholdt efterbyrd.

Undgår vægtbæring/at bevæge sig pga. Smerter
Tachycardi og –dyspnoe
Svedudbrud
Varme hove
Øget digital pulsation
”Tagrende” langs kronrand

Question 13

Hvordan behandles laminitis?

Answer 13

Ro
NSAID - Phenylbutazon 8,8 mg/kg IV, efterfulgt af 4,4 mg/kg PO 2 gange dagligt i flere dage.
Heste med endotoxinæmi får ofte flunixin meglumine 1,1mg/kg IV 2 gange dagligt i stedet.
Tensionmindskning: Sandboks, styroformplader, heartbar-sko
Mindske enzymatiske processer i lamina
Øge blodgnm.strømning i lamina: Acepromazin eller heparin
evt. antibiotika hvis graden er så svær man frygter sepsis.

Question 14

Hvordan behandles forædning?

Answer 14

Ventrikelskyldning
Paraffinolie, aktivt kul, smectite PO
Væskebehnadling
NSAID

Question 15

Nævn synonymer for tying up. Hvilken type lidelse er det?

Answer 15

Nyreslag, påskesyge, mandagssyge, extrinsisk rhabdomyolyse, azoturi, paralytisk myoglobinuri.

Muskellidelse.(se mere under muskellidelser)

Question 16

Hvad er årsagen til tying up?

Answer 16

Ofte heste der har stået stille i vinteren hen til påske–> motionere og derfra udvikler “påskesyge”
- Overbelastning
- Elektrolytforstyrrelse (overbelastning, ernæring)
- Vit. E og selen mangel
- Foder med højt kulhydratindhold
- Hormonel imbalance
- Intrinsisk/kronisk (genetisk)
o Raceprædisponering?
o Polysakkariddepot myopati

Question 17

Hvilke symptomer ses ved tying up? Nævn serumbiokemiske faktorer der vil ses ændret ved lidelsen.

Answer 17

• Svedudbrud og nervøsitet
• Tachypnoe og –cardi
• Stiv gang, uvillig til bevægelse
• Hævede muskler, hårde og ømme
• Myoglobinuri
• Serumbiokemi. Forhøjet CK, ASAT, LDH
  CK (creatinin kinase)– Findes i skelet- og hjertemuskulatur. Indikator for muskeldysfunktion/myonekrose. Hurtigt respons i serumniveau

ASAT (aspartat aminotransferase)- Findes i skelet og hjertemuskulatur, lever, RBC samt andre væv. Kan være indikator for myonekrose, hæmolyse, organskade. Stiger og falder langsommere end CK.

LDH (laktat dehydrogenese) – Findes i hjerte og muskel. Indikator for rhabdomyolyse, myocardiel fibrose, hepatisk nekrose

• OBS: renal komprimering?  nefrotoksisk

Question 18

Hvordan behandles påskesyge(tying up)?

Answer 18

Behandling
- Tving ikke hest til at gå
- Sedativae(detomidin 0,02-0,04mg/kg eller acepromazin 0,04-0,07 mg/kg + butorphanol 0,01-0,04)
- Væske og elektrolytter
- NSAID fx flunixin meglumine 1,1mg/kg(pas på med dehydrede dyr)
- Støtteterapi
- Ernæringsændringer

Question 19

Hvilke grader klassificerer den højgradige halte hest?

Answer 19

Grad 4-5 på AAEP skala

Question 20

Hvad er de mest sandsynlige årsager til den højgradigt halte hest?

Answer 20

Mest sandsynlige tilstande
- Hovbyld
- Kodeledsforvridning
- Septisk synovitis
- Fraktur
- Penetrerende fremmedlegemer i sålen

Question 21

Hvilke diagnostiske hjælpemidler bruges for den højgradige halte hest?

Answer 21

• Røntgen, ultralydsscanning, synoviacentese

Diagnostisk analgesi kan være brugbart til mere præcis lokalisering/udelukkelse af dele af det anatomiske apparat. Åbenlyst kan man dog ikke ride en hest i volte der er så halt den ikke kan gå.

Question 22

Ved akut fraktur hvordan behandles hesten?

Answer 22

Først og fremmest –> undgå at flytte på hesten.

Smertedæk/seder hesten med detomidin(a2) og (butorphanol)? spørg kurt
evt brems.

Yd førstehjælp

o Sårbehandling
o Stabilisering af fraktur
• Reducere smerte, nervøsitet, samt stabilisere ben med fraktur så hest er i stand til at bære lidt vægt herpå
• Forebygge yderligere skade
• Immobilisere led over og under fraktur
- NSAIDs så snart at fraktur er stabiliseret. Systemisk AB ved åbne frakturer og store sår

DDD: For familiedyr
Det empiriske antibiotikavalg bør bygge på følgende overvejelser:
Det infektiøse fokus og den forventede bakterielle flora i dette væv.
Evnen for det valgte antibiotikum til at penetrere til det relevante væv.
Effekt af nylig behandling med antibiose og overvejelser vedrørende resistens i denne forbindelse.
Kilden til infektion (hospitalserhvervet eller fra naturlige omgivelser)
Septiske patienter kræver bred- spektret antibiotikabehandling. Når infektion er verificeret og indtil dyrknings- svaret foreligger, vil det være indiceret at behandle patienten med IV antibiose efter kvadrantprincippet, det vil sige at behandlingen skal have effekt overfor Gram-positive, Gram-negative, aerobe og anaerobe bakterier på samme tid. “antibiotikatype” er førstevalg –> tror det er ampicilin –> spørg kurt.

Question 23

Forklar kvadrantprincippet. Hvornår bruges det?

Answer 23

Det vil sige at behandlingen skal have effekt overfor Gram-positive, Gram-negative, aerobe og anaerobe bakterier på samme tid. Bruges fx ved sepsis når infektion er verificeret og indtil dyrknings-svaret foreligger vil det være indiceret at behandle med IV antibiose efter kvadrantprincippet. Når der er svar fra dyrkning genovervejes antibiotika valg.

Question 24

Hest. Hvilken antibiotika er førstevalg til septisk arthritis forårsaget af bakterier ?+ administration. Hvad er dette antibiotika også godt til? administration her? Hvad er det vigtigt at gøre efter 5 dages terapi med dette antibiotika?
Hvad kombineres det med?

Answer 24

Septisk arthritis: Gentamycin sprøjtet direkte ind i leddet.

Sepsis forårsaget af gram negative bakterier som E.coli og pseudomonas aeruginosa. IV 6,6 mg/kg 1xdgl.. Monitorer nyre efter 5 dages terapi.

Penetrerer eksudat dårlig så kombineres med penicillin for synergisk effekt.

Question 25

Hvilken retning skal hestens hovede vende ved hhv. forbensskade og bagbensskade? Hvad er optimale trailerforhold?

Answer 25

Forbensskader: Hovedet bagud
Bagbensskader: Hovedet forud
Gerne speciel trailer med ekstra støtte, minimal hældning på rampe

Question 26

Hvornår immobiliseres hesten?

Answer 26

Ved fraktur, senelaceration, inklusiv diagnose

Question 27

Beskriv zone 1 immobilisering. Hvor går grænsen? Hvad er målet? Hjælpemidler udover bandage? Hvordan immobiliseres flexorsenelacerationer?

Answer 27

Zone 1
-Fra hov til lige over kodeled
-Fraktursted bliver primære omdrejningspunkt → svær instabilitet
-Mål: Opnå at dorsale cortex af metacarpus/tarsus og p1, p2, p3 ligger i forlængelse (let flex)
-Hjælpemidler: Dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne
-Flexorsenelacerationer immobiliseres som frakturer

Question 28

Beskriv zone 2 immobilisering. Hvor går grænsen? Hjælpemidler/bandageteknik? Hvordan immobiliseres extensorsenelacerationer?

Answer 28

Zone 2
- Fra kodeled til lige over carpal/tarsalled

• Hjælpemidler: Robert Jones med en skinne lateralt
  o Forben: Kaudalt fra albue ned til jord
  o Bagben: Plantart fra has ned til jord
  o + vat, elastikbind og tensoplast
• Extensorsenelacerationer immobiliseres som frakturer (fuld ext.)

Question 29

Beskriv zone 3 immobilisering. Hvor går grænsen? Hjælpemidler/bandageteknik?

Answer 29

Zone 3
- Fra lige over carpal/tarsalled til lige under skulder-/ hofteled
- Immobilisering som frakturer i zone2, men med laterale skinne forlænget i prox. Retning
- Hjælpemidler: Schroeder-Thomas Splint. Robert Jones fra knæ og distalt med skinne ekstenderet på lateralsiden

Question 30

Beskriv zone 4 immobilisering. Hvor går grænsen? Hjælpemidler/bandageteknik forben/bagben?

Answer 30

-Forben: Caudal skinne til ekstenderet og låst carpus
-Bagben: Immobilisering ikke nødvendig, eutanasi til voksne heste
-OBS: Gør immobilisering mere skade end gavn?

Question 31

Ved sår, hvad skal først overvejes?

Answer 31

• Er vitale strukturer involveret? tryktest
• Skal heling foregå pr. Primam eller pr. Sedundam?
• Diagnostik og behandling; Hospital?

Question 32

Hvilke vitale strukturer er der i hoven man skal tage stilling til ved indtrådt søm/stiksår?

Answer 32

• Distale seneskede
• Hoveleddets palmare/plantare udposning
• Elastiske ballepude
• Den dybe bøjesene
• Bursa Podothroclearis

Question 33

Hvad er den initielle fremgangsmåde ved indtrådt søm? hvordan diagnosticeres mere præcist omfanget af problemet?

Answer 33

• Efterlad fremmedlegeme i hov
• Udføres uopsætteligt
• Inspektion og visitation
• Udskæring og sondering
• Røntgen
• Synoviacentese

Question 34

Hvordan behandles indtrådt søm/stiksår? Ved farligt 1/3 område af strålen?

Answer 34

Behandling
- Tetanusprofylakse
- AB(hvilket?)
- NSAID
- Fugtig forbinding/varme/sæbebad
- Udskæring og debridement
o Lokalanalgesi og esmarchs slynge
- Pakning med antiseptisk/-mikrobielt middel
- Sko, kunstigt horn

→ Ved farligt 1/3 område af strålen
- Medicinsk: NSAID, Antibiotika
- Kirurgisk: Debridement, bursaskopi eller streetnail-procedure, lavage
o Street nail: The standard surgical procedure for a penetrating foot wound involves cutting a hole in the bottom of the horse’s sole to allow access to the deep digital flexor tendon and the infected tissue surrounding it. Damaged tissue is removed and the hole is cleaned, flushed, and infused with antibiotics. The hole is packed and a special shoe, often called a “hospital plate,” is put on the horse. The shoe allows the veterinarian to unscrew and open the bottom of the sole and treat the foot and then to close the plate and keep the hoof protected. This procedure is called a deep digital flexor tenectomy, but was commonly known as “street-nail surgery”

Question 35

Hvordan opstår septisk synovitis hos hhv. føl og kalve?

Answer 35

Hæmatogent
Føl:
- Sequela til navle-, luftvejs. GI- eller anden systemisk infektion
o Risikofaktor: FTPI: Failure of transfer of passive immunity
- Oftest sammen med physitis og osteomyelitis
- Ofte polyarthritis

Kalv:
- Kalve: FTPI, mycoplasma fra mastitismælk

Question 36

Ved synovitis i enkelt led hvad kan være relevant at undersøge?

Answer 36

Er sår i nærheden af synovialstruktur?, Stikkanaler? Hvor gammelt sår? Hvor kontaminieret?

Question 37

Hvordan diagnosticeres synovitis?

Answer 37

• Blodprøver: Meget forhøjet WBC, fibrinogen, SAA
• Bakteriedyrkning
• Synoviacentese: Øget WBC, Øget neutrofil%, øget total protein. Makroskopiske forandringer i synovi (farve, viskositet)
• Tryktest
• Ultralyd
• Effusion, hyperekkogenicitet af ledvæske, proliferation af synovialmembran, knoglelinjens regelmæssighed
• Røntgen (osteomyelitis)
• Fremskredne tilfælde: Arthroskopi
• Direkte visualisering, kurativt

Question 38

hvordan behandles septisk arthritis?

Answer 38

Lokal ledlavage

Septisk arthritis: Gentamycin sprøjtet direkte ind i leddet.

Sepsis forårsaget af gram negative bakterier som E.coli og pseudomonas aeruginosa. IV 6,6 mg/kg 1xdgl.. Monitorer nyre efter 5 dages terapi.

Penetrerer eksudat dårlig så kombineres med penicillin for synergisk effekt.

NSAID: flunixin meglumine

Question 39

Hvilken type væske er blod? Hvad taber man?

Answer 39

Isoton, isoosmotisk væske. Der er tab af iltbindende kapacitet (erythrocyter)

Question 40

En ko har pådraget sig en dyb laceration i området omkring kodeleddet. Der er stort blodtab. Ved den kliniske undersøgelse findes koen i shock. Koen er meget værdifuld og ejer ønsker at alt skal gøres. Beskriv fremgangsmåden til patienten.

Answer 40

Først ydes førstehjækp (esmarch slynge, kompressionsbandagering, knusning eller ligering af kar) mhp. at standse blødningen. Herefter udføres almen klinisk undersøgelse (almenbefindenede, TPR, slimhinder, kappillærfyldningstid, hudelsaticitet, perifer hudtemperatur, pulsslagets styrke mv) mhp. vurdering af omfanget af shocket. Er koen i shock skal der på dette tidspunkt institueres shockterapi. Der optages anamnese og koen kan evt. sederes let (forsigtighed ved stort blodtab). Herefter kan undersøgelse af benet udføres: hvor halt er koen, krepitation, rotationsømhed etc. Sårundersøgelsen omfatter inspektion (placering, størrelse, kontusionsgrad, kontamintionsgrad, form, vævstab), klargøring af såret (pakkes, hårene klippes omkring såret, det vaskes, og der anlægges evt. lokalanalgesi), palpation og eksploration (lommedannelser, stikkanaler/fistler, fremmedlegemer, blottet knoglevæv, vitale strukturer) med fingre (sterile handsker) og/eller myrtebladssonde. Herefter kan der laves yderligere diagnostisk: røntgen, skanning, tryktest af synoviale strukturer, samt mere avanceret diagnostik, der ofte ikke er relevant for kvæg (eks. arthroskopi).

Question 41

Hvilke vitale strukturer findes omkring kodeleddet?

Answer 41

Bøje- og strækkesener, kodeled, distale seneskeder, kollaterale ligamenter, knogle (blottelse, fissur, fraktur).

Question 42

Hvilke vitale strukturer findes omkring forknæet/carpus/tarsus?

Answer 42

Knogle(blottelse, fissur, fraktur), tarsalled, synoviale bursaer, bøje-strækkesener.

Question 43

Hvilke forhold har betydning for om primær heling kan finde sted?

Answer 43

Staldforhold, mulighed for evt. hospitalisering, patientens temperament (især hvis bene skal immobiliseres) og landmandens villighed til at give koen/hesten specialpleje vil være afgørende for, om de indledende undersøgelser og behandlinger vil være succesfulde. Dertil kommer, at kontusionsgrad (mulighed for debridement af alt knust væv uden for omfangsrigt vævstab), vævstab, kontaminationsgrad (muligheden for at få såret oprenset tilstrækkeligt til at konvertere det til et rent eller rent-kontamineret sår), sårets alder, samt evt. infektion i synoviale huler vil være afgørende for om såret kan sutureres til heling pp.

Question 44

Hvad er den hyppigste årsag til spiserørsforstoppelse hos kvæg?

Answer 44

Obstruktionen opstår ved fastkilning af f.eks. gulerødder og roestykker eller ved pakning af foderpartikler i esophagus.

Question 45

Hvilke kliniske symptomer opstår ved spiserørsforstoppelse for ko?

Answer 45

I den akutte fase ses et påvirket alment befindende med uro, savlen, hoste og voldsomme gentagne forsøg på at synke/ regurgitere. Ved forsøg på foder-/ vandindtag regurgiteres dette gennem mund og næse. Ved en komplet obstruktion opstår der endvidere hurtigt trommesyge, der dog sjældent er livstruende. De voldsomme akutte symptomer aftager som regel efter nogle timer idet den initielle esophagus spasme ophører, men såfremt obstruktionen persisterer, vil det fortsat ikke være mulig for dyret at synke eller at opræbe gas og foderboller.

Question 46

Hvordan stilles diagnosen spiserørsforstoppelse?

Answer 46

Det klassiske symptombillede evt. sammen med en anamnese om symptomstart i forbindelse med foderindtag er karakteristisk for tilstanden. Diagnosen sikres ved at forsøge at føre en sonde gennem esophagus, hvilket ikke er muligt. Evt. kan diagnosen verificeres ved endoskopi.

Question 47

Hvordan behandles spiserørsforstoppelse?

Answer 47

I mange tilfælde vil obstruktionen passere spontant i takt med, at den indledende esophagusspasme aftager. Derfor kan man med fordel afvente situationen i nogle timer før, der gøres forsøg på at hæve obstruktionen og man kan have god effekt af at sedere dyret, idet der herved opnås muskelrelaksation og passage af obstruktionen lettes. Ophører obstruktionen ikke spontant, må man forsøge at skubbe denne gennem esophagus til vommen med en sonde. Der skal udvises stor forsigtighed for at udgå beskadigelse af slimhinden. Er obstruktionen placeret i den øverste del af esophagus eller i svælget kan denne forsøges fjernet manuelt gennem munden. Ved pakning med foderpartikler er gentagne skylninger via sonde for at opbløde obstruktionen ofte nødvendig. I tilfælde, hvor der opstår udtalt trommesyge, kan det være nødvendigt at vomtrokarisere.

Question 48

Angiv i punktform den diagnostiske handlingsplan for en hest med et sår med mistanke om penetration til en synovial struktur. Fremhæv de dele af handlingsplanen, der er afgørende for at kunne forudsige hestens prognose eller er afgørende for hestens videre behandling.

Answer 48

Anamnese: demografiske data (alder, køn, etc), hvor lang tid er der gået siden skadens opståen, tetanusstatus, ejers ønske til hestens præstation, ejers økonomisk formåen, evt. behandling derhjemme/af andre dyrlæger.
Generel klinisk undersøgelse: TPR, halthedsgrad, inspektion og palpation af det afficerede ben mhp. hævelser, varme, ømhed. Evt. blodprøver.
Klargøring af såret og omgivelserne: pak, klip, vask, aseptisk præparation, anlæggelse af analgesi (nerveblokader, lokal infiltration)
Sårundersøgelse: inspektion (synoviale effussioner og andre hævelser, placering [nær leduposning], form, eksudation, kontamination, kontusion), palpation/digital eksploration/sondering (varme, ømhed, lommer, stikkanaler, blottet knoglevæv).

Question 49

Angiv hvilke diagnostiske modaliteter, der bør tages i anvendelse, og hvorledes disse vil bidrage til at afgøre, om såret kommunikerer med en synovial struktur eller ej.

Answer 49

Yderligere undersøgelser: Synoviocentese (WBC, diff tælling, TP; disse fortæller, om der er tale om synovial kontamination eller om der er etableret infektion i den synoviale struktur, dvs. giver indirekte information om, hvorvidt ), tryktest af den formodede synoviale struktur (ved positiv test bekræftes kommunikation mellem såret of den synoviale struktur. Risiko for falsk negativt resultat. Giver ikke information of tilstanden inde i den synoviale struktur). Ultralydsundersøgelse af den synoviale struktur (ind imellem kan stikkanal ses direkte, giver et indtryk af effussion, synovial hyperplasi, tilstedeværelse af fibrin, fremmedlegemer), arthroskopi (diagnostik og behandling på én gang, en evt. penetration kan sjældent visualiseres, men der opnås en fuld evaluering af leddets tilstand herunder om der blot er tale om kontamination, eller om der er etableret en infektion. Vigtig for prognosticering), røntgen (kun kontrastrøntgen bidrager til at afgøre en direkte kommunikation mellem den synoviale struktur og såret. Men der kan tillige opnås information om evt. andre komplicerende faktorer, eks. knoglebrud, fremmedlegemer).

Question 50

Beskriv i stikordsform hvorledes en hest med mistanke om fraktur i tåen behandles og stabiliseres i felten forud for transport til henvisningshospital.

Answer 50

1. Sedation for at kunne undersøge og behandle mesten ordentligt. Alfa2-agonister og opioider.
2. Sårbehandling ved åbne frakturer: rengør og læg steril forbinding på.
3. Immobilisér benet for at mindske smerter og uro hos hesten, for at forhindre yderligere skader på knogler og bløddele. De studerende skal vide, at ved mistanke om frakturer i tåen (zone 1) kan anvendes gips eller skinner (dorsalt placeret på forben, plantart på begben), og benet skal immobiliseres i let flexion, således at den dorsale cortex af pibeknoglen og tåens knogler (især kode- og kronben) ligger i forlængelse af hinanden. Dette kan også opnås vha. en Kimzey legsaver eller Monkey splint.
4. Systemisk smertestillende midler: NSAID
5. Antibiose ved åbne frakturer eller sår.
6. Væsketerapi hvis der er hæmorrhagi eller dehydrering (eks. hvis hesten har været meget urolig over ikke at kunne stå på benet)

Også OK, hvis de studerende nævner at euthanasi skal vurderes indledningsvist. Der er desuden beskrevet i bogen, at fuld anæstesi kan være nødvendig, så selvom dette er sjældent anvendt, kan det accepteres i svaret

Question 51

En hest indsættes på hospitalet efter at have pådraget sig en laceration lige proximalt for koden, lacerationen strækker sig om på palmar fladen af koden (se billedet). Lacerationen er opstået, mens hesten var på fold, og ejer mener, at den er under 12 timer gammel. Hvilke vitale strukturer kan være involveret i lacerationen?

Answer 51

Den distale seneskede, kodeleddet, bøjesener, evt. griffelben, blottet knoglevæv på pibeknoglen.

Question 52

Hvorledes vil du undersøge hesten for at afgøre, om vitale strukturer er involveret ved læsion tæt på led?

Answer 52

Klinisk undersøgelse (halthedsgrad, inspektion og palpation af såromgivelser, krepitation, synovialvæske i såret, ændringer i konformationen ved senelaceration), digital eksploration/sondering, trykprøvning af led og seneskede, analyse af synovialvæske, skanning, røntgen, hvis muligt, og evt. henvisning til hospital til arthroskopi/tenoskopi. Hvis involvering af vitale strukturer

Question 53

Beskriv i punkform en handlings- og behandlingsplan for patienten med læsion omkring led uden vitale strukturer involveret.

Answer 53

Handlings- og behandlingsplan.
a. Optagelse af anamnese: vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årasager til opståen, blodtab, hestens brug, forsikringsforhold.
b. Førstehjælp (hæmostase) om nødvendigt.
c. Almen klinisk undersøgelse: TPR, evt. shockparametre.
d. Evt. sedation.
e. Klargøring af såret: udtamponering (hydrogel, fugtige tamponer), klip og vask såromgivelser, sårlavage, evt. lokalanalgesi.
f. Sårundersøgelse: placring,form, kontaminationsgrad, kontusionsgrad, vævstab,lommer, vitale strukturer. Udvidet undersøgelse: sondering, skanning, røtgen, tryktest.
g. Debridement/lavage.
h. Antibiose: systemisk, regional, topikal.
i. Tetanusprofylakse.
j. NSAID.
k. Sutureres (hvis rent eller rent-kontamineret og hvis substanstab ikke er for stort) eller bandageres og efterlades til åben sårheling (hvor forudsætninger for heling per primam ikke er til stede).

Question 54

Beskriv kort de kliniske symptomer ved spiserørsforstoppelse hos hest?

Answer 54

1. Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden
2. Savlen og fodermateriale fra næseborene
3. Extenderet hoved og hals
4. Restløs optræden
5. Forsøger at drikke
6. Hoster og kløgning
7. Længerevarende spiserørsforstoppelse – nedstemthed, dehydrering og vægttab

Question 55

Angiv prædilektionsstederne for spiserørsforstoppelse hos hest.

Answer 55

1. Indgangen til esophagus (retropharyngeale LN)
2. Midt cervical region
3. Indgang til thorax
4. Terminal Esophagus

Question 56

Angiv i punktform behandling af spiserørsforstoppelse hos hest.

Answer 56

1. Komplet klinisk undersøgelse
2. Sedation (xylazine (0,25-0,5 mg/kg) – også muskelrelakserende)
3. Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse, atropin (salivation), acetylcystein (blødgører)
4. Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
5. Lavage af esophagus med hovedet ned
6. Intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde
7. Intet foder de første 24 timer. Bedst at endoskopere inder der fodres igen med opblødt
8. NSAIDs
9. Antibiotica, hvis der er aspirationspneumoni
10. evt. kirurgi

Question 57

Beskriv hvordan du vurderer prognose ved spiserørsforstoppelse hos hest.

Answer 57

1. God i de fleste tilfælde (24 timer giver bekymring

Question 58

Beskriv kort mulig forebyggelse af spiserørsforstoppelse hos hest.

Answer 58

1. Regelmæssig tandundersøgelse
2. God høkvalitet
3. Hurtigere spisere – fodre dem separat og placer store sten el. lign. i krybben for at få dem til at spise langsommere
4. Gamle heste eller heste med tidligere “choke” – undgå tørpiller og roeaffald – de udvider sig når de bliver fugtige. Fugt dem evt. før fodring
5. Undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf, hvis hesten ikke er vant til dem

Question 59

Øjnskader. Hvordan evalueres skade af hjernenerverne med henblik på problemer i øjet på hesten? Hvilke hjernenerver har med synet at gøre?

Answer 59

Øjne:
Nystagmus, pupilstr., symmetri, position, lysreaktion, blindhed.
Nervus opticus(hånd bevæget hurtigt mod øjet skal gøre hesten udviser blinkerefleks.)+ nervus facialis da hesten kunne blinke. nr. 2
Nervus oculomotor: evnen til at pupillerne trækker sig sammen.(lys) nr 3
Nervus trochlearis: øjnposition(skal være normal og symmetrisk. nr 4
Nervus trigeminus: også palpebral refleks. nr5
Nervus abducens: øjnposition. nr 6
Nervus vestibucochlearis: Balance, fejl i denne –> nystagmus. nr 8

Smerter: Blepharospasme, epiphora, photofobi

Question 60

Skade på hvilke nerver kan give anledning til synkebesvær?

Answer 60

nervus glossopharyngeus.nr 9, nervus vagus.

Question 61

Nævn 5 vigtige symptomer på øjnproblemer

Answer 61

5 vigtige tegn på øjenproblemer
- Okular og periokular asymmetri
o Unilateral
o Reducere eller øget vævsvolumen
- Okular farveændring
o Ændring i transparent
- Okular afgivelse
o Serøst: Ofte mild lidelse, med undtagelse af ”equine recurrent uveitis” (ERU)
o Mucoid, purulent: Ofte sværere lidelse. Oftest bakterier eller mycoplasma
o Hæmoragisk: Traume
- Okular smerte
o Blepharospasm, epifora, fotophobia, periokular hyperesthesi
- Visuel deficiens eller blindhed

Question 62

Hvordan kan mandibel og maxilfrakturer manifestere sig? Hvad er indikationerne for kirurgi? Hvad er prognosen?

Answer 62

Mandibel og maxilfrakturer
Hævelse, instabilitet, hudlaceration, emfysem (hvis fraktur kommunikerer med sinuser)
Indikationer for kirurgi er hvis skaden er bilateral, eller ved stor malokklusion samt høj grad af instabilitet

God prognose

Question 63

Hvordan manifesterer uveitis sig? Hvad skal vurderes ifht, cornea? Hvordan behandles det?

Answer 63

Øjensmerter, corneaødem, farveændring af pupil, pupilkonstriktion.

Er der corneasår? –> fluoresciens farvning –> grønfarvning

Behandling
-Glukokortikoider (topikalt, subkonjuktivalt –> skal undgås hvis der er cornea sår) - dextamethason. Hvis der er sådan et kan man give oral prednisolon i 7 til 21 dage.
-NSAID (systemisk - flunixin meglumine, topikalt)
-Atropin (topikalt)

Question 64

Hvordan opstår corneasår? hvad indgår af undersøgelser? Hvordan behandles det? Cornea fremmedlegeme fremgangsmåde i praksis. Udførelse og prognose. Komplikationer?

Answer 64

Oftest traumatisk oprindelse
Klinisk undersøgelse
- Positiv flourescinfarvning
- Palpation af inderside af øjenlåg
- Smear og dyrkning
Behandling
- Fjerne udløsende årsag
- Topikal antibiose
- Systemisk NSAID

Sedér patienten, samt topikal anæstesi hvis det letter fjernelsen af fremmedlegemet.
Fugtet vat eller øjnpincet fjerner ofte let fremmet legemet.
Prøve fra cornea udtages til cytologi og dyrkning. med steril rayon-tipped svaber(åbenbart bedre til dyrkningsprøver end sterilt vat). Der benyttes fluorescinfarvning til at evaluere corneaulcerationer. Imens man venter svar fra prøverne påføres topikal gentamycin og atropin 6 gange dgl.

Prognose afhænger af skaden på cornea.

Komplikationer: sekundær infektionefter traumet/tab af syn pga. corneaar.

Question 65

Hvordan håndteres øjnlågslacerationer?

Answer 65

Arvævsretraktion
Altid suturering
Rekonstruktion ved plastik kirurgi

Question 66

Hvilke bedøvelser foretages i hovedet på hesten? Hvad bruges de til? Lokalbedøvende farmaka? Hvilket nerver bedøves?

Answer 66

Øjet
- N. Supraorbitalis (sensorisk)
- N. Auriculopalpebralis (motorisk)

afslapper øjnlåget

Bupivakain.

Cornea
-Topikal amethokain eller proparakain
bedøver øjet.

Arbejde med tænder:
Rostrale maxil eller mandibel
- N. Infraorbital e
- N. Mentale

Bupivakain.

Question 67

Nævn forskellige årsager til akut blodtab.

Answer 67

Ydre læsioner, ex.
- Diverse sårskader, traume
- Kirurgske procedurer: Afhorning, kastration
Indre læsioner, ex.
- Ruptur af a. Uterina (foling) Hæmoperitoneum
- Erosion af a. Carotis int. (sfa. luftposemykose)
- Miltlacerationer (traumer) Hæmoperitoneum
- Lacerationer af a. Iliaca (pelvisfraktur)
- Kirurgiske procedurer
- Hæmothorax (ribbensfraktur)

Question 68

Hvilke kliniske symptomer ses ved akut blodtab?

Answer 68

• Tackycardi og tachypnoe
• Hvide slimhinder
• Svedudbrud
• Uro
• Hæmoperitoneum
  o Kolik
  o Abdominal distension
  o Ultralyd: Blod og strømningsfigurer
  o Bughulepunktat: Blod
• Shocksymptomer kan være skjult sfa. sympaticusaktivitet og dermed miltkontraktioner.

Question 69

Hvordan behandles akut blodtab? Ydre, Indre, shock?

Answer 69

STOP BLØDNING!
Ydre blødninger
- Kompression
- Tourniquet
- Krusning, medikamentelt

Indre blødninger
- Udløs ikke opbygget tryk
- Koagulationsfremmende midler
o Plasma og blodtransfussion
o Tranexamsyre
o Aminocapronsyre
o Konjugeret østrogen
- Luftposemykose: Underbinding af a. Carotis midt på hals kan forsøges
- Ilt intranasalt
- Shock?
- Andre organer væv involveret?

Væskebehandling

Question 70

Hvilken væske gives ved kontrolleret blodtab?

Answer 70

Kombi af hyperton saltvand, kolloider og isotoniske kolloider.

Question 71

Hvad kan være problemet med hyperton saltvand ved ukontrolleret blodtab? Hvordan skal væske gives her og hvorfor?

Answer 71

o Hyperton saltvand kan give problemer pga. dets manglende antiinflamm. Effekt
o Giv små volumer ad gangen for at opretholde organperfussion og arterielt tryk.

Question 72

Hvornår er plasmatransfusion indikeret?

Answer 72

• Indikationer for plasmatransfusion
  o Totalprotein i plasma akut < 40g/L
  o Indikeret ved clotting faktor insufficiens, hypoalbunæmi, neonatal fejl i passiv immunitet

Question 73

Hvornår er blodtransfusion indikeret?

Answer 73

o Hæmatokrit akut 30% blodvol.
o Fortsat høj laktatkonc. I blod efter væsketerapi
o Husk PCV kan være normal i op til 12 t efter akut blodtab
o Oxygenstatus kan bruges som estimat hvis der både er akut hæmoragi og anæmi
o pRBC (packed red blood cells) er indikeret ved normovolæmisk anæmi (neonatal isoerythrolyse, erythropoese insufficiens, kronisk blodtab)

Question 74

Hvor mange blodtyper har hest og hvad er betydningen af dette?

Answer 74

• Hest: 8 blodtyper og deri 30 forskellige faktorer
  o Ingen universal donor
  o Donor skal være testet for diverse virus og helst ikke have antigen Aa og Qa, have haft føl samt tidligere fået blodtransfusion
  o Donor af samme race mest ideelt

Question 75

Hvad er formålet med forligelighedstest af cowboymetoden?

Answer 75

Cowboymetoden: Inj. Af 200 mL blod. Observer for tackypnoe,-cardi, urticarier, piloerektion, muskelfasciculationer.

Dvs. man tester om hesten tolererer blodtypen ved at sprøjte donorblod ind og ser om den reagere negativt på det før man bruger mere.

Question 76

Hvordan skal infusionen foregå? hest.

Answer 76

Start: 0,3 mL/kg over 10-20 min

Question 77

Hvordan opdeles kollaps?

Answer 77

Syncopal

Tab af bevidsthed sfa. hypoperfusion i cerebrum
- Nedsat CO sekundær til hjertelidelser
- Systemisk hypotension sfa. neurorefleks
- Andet: Volumentab, endotoksæmi, farmaa, dysautonomi
Ikke-syncopal

Lidelser med et vist tab af bevidsthedsniveau
- Kramper
- Søvnforstyrrelse
- Hypoglykæmi

Lidelser uden tab af bevidsthed
- Metaboliske lidelser (hyperkalæmi)
- Muskuloskeletal hændelser

Question 78

Hvordan diagnosticeres årsagen til kollaps?

Answer 78

Diagnostik
- Hæmatologi, serum biokemi, hæmatokrit
- EKG, scanning af hjerte
- Endoskopi af indførende luftveje
- Ultralyd af abdomen
- Bughulepunktat
- Røntgen
- Videoovervågning

Question 79

Hvordan behandles kollaps akut?

Answer 79

• Frie luftveje
• Intubering
• Indikationer for tracheostomi
  o Resp.besvær og dyspnoe sfa. obstruktion
  o Cyanose
  o Udspiling af næsebor
  o Højfrekvens, pibende stenoselyd (Stridor)
  o Alvorlig, excessiv resp. Anstrengelse
• Kontroller hæmorrhagi
• Kontroller kramper
• Væsketerapi
• Placer hest så den ligger godt
• NSAID
• Ilt

Question 80

Hvad er definitionen på shock?

Answer 80

Ændringer i bloodflow som følge af ændringer i cirkulerende blodvolumen, hjertets pumpefunktion og vasomotorisk tonus.

Question 81

Hvordan behandles cardiogent og mikrovaskulært shock?

Answer 81

• Endotoxæmi eller sepsis
  o Prioriteret strategi
  1) Cardiovaskulær hjælp dvs med oxygen, væske(kolloider/plasma. Plasma har fordelen at have immunoglobuliner, akutfase proteiner og antikoagulanter), inotroper og packed Red blood cells helst inden der er gået 6 timer(golden 6 hours) fra shock start. Husk intensiv væskebehandling og monitorering kræver indlæggelse.

2) Forebygge laminitis –> gennem væsketerapi, insulin og glukose indgivelse, flunixin hver 8 time, plasma og heparin, cryoterapi

3) Eliminere grunden til endotoxæmi
Mekanisk fjernelse fx af væske fra postpartum uterus. Bredspektret antibiotika behandling –> Polymyxin B, denne antibiotika har samtidig potent endotoxin-bindende egenskaber. 1mg/kg hver 8 time. –> mere end dette er nefrotoksisk og kan give respiratorisk paralyse for hesten. Kræver desuden udelukkelse fra konsum.

4) Neutraliserer cirkulerende endotoxiner
se ovenover

5) Inhibere endotoxin-induceret inflamamtion
NSAID: flunixin meglumine 0,25mg/kg hver 6-8 time.

Question 82

Hvad er det fundamentale event i seriøs sepsis?

Answer 82

Global vævs hypoxi.

Question 83

Hvilke kompensatoriske mekanismer igangsættes under hypovolæmisk shock? Hvilke konskvenser har hypoxien på organer?

Answer 83

• Kompensatoriske mekanismer
  Nedsat CO–> renin-angiotensin aktivering  karkonstriktion + Øget Na + H20 retension i nyrer

Øget serum osmolaritet–>Øget ACTH –>øget cortisol + aldeosteronØget Na + H20 retension i nyrer.
–>NE. E –> karkonstriktion + øget HR og kontraktilitet

–>Tab af baroreceptor reflex–>Øget sympaticus–> øget NE –> Øget HR og kontraktilitet –> Øget CO

-Organsvigt ved hypovolæmi, lav perfusion og nedsat oxygenniveau

nedsat vævsperfussion medfører:
mikrocirkulatorisk skade
Cellulær hypoxi
Metabolisk acidose

medfører
Coronar perfussion nedsættes 
myocardiel funktion nedsættes.

Question 84

Hvad vil hypotont væsketab sige og hvordan sker det?

Answer 84

Hypotont væsketab/Tab af vand
- polyuri
- Perspiration
- Tørst

Question 85

Hvad vil isotont væsketab sige og hvordan kan det ske?

Answer 85

• Shock
• Diarré
• Blødning

Question 86

Hvad er symptomerne på væsketab?

Answer 86

• Nedstemt, svækkelse, koma
• Tachykardi, svag puls
• Tachypnoe
• Smudsige cyanotiske slimhinder
• Forøget CRT
• Kolde ekstremiteter
• Indsunkne øjne
• Afvigende rektaltemp.
• Øget hudelasticitet
• Oliguri eller anuri

Question 87

Hvordan behandles hypovolæmisk shock? Overordnet. Væsketyper og deres egenskaber.

Answer 87

1) Øge cirkulerende volumen
2) Erstatte tabte elektrolytter
3) Korrigere syre-base balance
4) Tilføre energi
5) Ved sepsis skal antibiotikabehandling straks indledes

Krystalloider
- Isotoniske væsker
o NaCl, ringers klorid, ringers acetat
o Volumenekspansion, ekspanderer ekstracellulært
- Glukose
- Hypertone væsker
o Ekspanderer volumen ved redistribuering af væske fra interstitie til intracellulær
o 1 L vil ekspanderer blodvolumen til 4.5 L
o Kortvarig effekt, gives derfor altid i kombi med isotone væsker
Kolloider
- Blod og plasma, kunstige plasmasubstitutter
- Redistribuerer væske til ekstracellulær rum
- Langvarig effekt
- 1 L  2 L ekspansion

Question 88

Hvad sker der med totalprotein concentrationen under hypovolæmi/dehydrering? ifht. colitis?

Answer 88

Den stiger. Dog sker der signifikant tab af proteiner ved colitis resulterende i lav proteinkonc på trods af hypovolæmien.

Question 89

Hvad er fordellene/ulempe ved krystaloider til væsketerapi?

Answer 89

De er de sikreste at bruge da de øger plasma volumen uden at skabe store elektrolyt forstyrrelser, da de har samme elektrolytkoncentration som plasma.

Ulempe: det er ikke nok med krystalloider alene ved seriøse væsketab.

Question 90

Hvordan behandles acidose i hesten?

Answer 90

Ringers laktat: ifht. natrium bicarbonat er pH ændringerne i bloddet langsomme da det først metaboliseres i leveren.

Question 91

Hvad er fordelene ved hypertonisk saltvand til shock patienter? Hvad skal det bruges sammenmed?

Answer 91

Trækker væske ud i blodbanen via det osmotiske tryk og genetablere hurtigt den cirkulerende volume i shock patienter samt mindsker hævelse af kapillærendothel så iltoptagelsen forbedres. Det skal altid bruges sammen med store mængder isotoniske væsker.

Question 92

Hvad er fordelene ved kolloidevæske? Bruges de alene?

Answer 92

Gode til svære proteintab fx ved colitis. Øger det onkotiske tryk og holder dermed væske i blodbanen.
Bruges i kombination med hyperton saltvand og isotonisk væske.

Question 93

Hvad er fordelene/ulemperne ved oralevæsker fremfor IV administerede væsker?

Answer 93

Oralevæsker behøver ikke være sterile og derfor en del billigere. Væsken skal være hypoton eller isoton. Orale væske hydrerer colonindhold mere effektivt end IV væsker derfor godt til store forstoppelser i colon.

De er ikke brugbare til hypovolæmi, da optagelsen fra tarmen er afhængig af blodforsyning hvilket er ringe ved hypovolæmi.