GI infektiøse lidelser KO Flashcards
Kendskab til og forståelse for de hyppigst forekommende infektiøse gastro-intestinale lidelser hos voksne ruminanter i DK. Med særligt fokus på: • Kliniske symptomer • Diagnostiske muligheder • Behandling • Forebyggelse/ kontrol Desuden kendskab til sjældne, men anmeldepligtige infektiøse GI-sygdomme
Johne’s Disease(Paratuberkulose). Hvilken type infektion? Agens? Antibiotika? Kan de fagocyteres?
- Kronisk infektion i tynd- og tyktarmen
- Forårsaget af Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis
o Meget aggressive og infektiøse bakterier
o Mycobakterierne har en meget tyk og syrefast cellevæg og er der findes derfor ingen antibiotika som kan slå den ned.
o De kan ikke fagocyteres og kroppen forsøger i stedet at danne granulomer ovenpå tarmslimhinden for at lukke bakterierne inde – derfor er tarmvæggen meget fortykket
Johne’s Disease(Paratuberkulose). inkubations tid og transmission?
- Inkubationstiden er mellem 2 og 10 år
- Transmissionen foregår via gødning, mælk, kolostrum og in utero. Køer med paratuberculosis i udbrud er meget smittefarlige.
o Kalve er derfor ofte inficeret allerede fra dag 1, men det opdages først mange år senere når der begynder at komme symptomer. Langt de fleste smittede dyr menes at være blevet smittet som kalve.
Beskriv patofyiologien for paratuberculosis. Hvilke andre dyr inficere den også? Hvad gør det at bakterien er syrefast? Hvor længe kan bakterien persistere på hhv. græsmark og i gylle?
Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus) • Lejres I M-cellerne I jejunum og ileum • Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år) • Granulationsvæv=fortykket tarm • Spredes til lymfeknuder • Syrefast = god overlevelse i miljøet • Græsmark: 6-9mdr • Gylle: 10 mdr (10 grader)
Hvad er symptomerne på paratuberculosis? Diff. diagnoser?
Nedsat mælkeydelse Kronisk intermitterende diarré -> Profus vandig diarré Afmagring (trods god ædelyst) Normal TPR (dvs ingen feber) Hypoproteinæmi -> Ødemer
Diff. diagnoser: • Ingen væsentlige pga. det karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb
Beskriv ParaTB stadieinddeling.
- Sygdomsbilledet kan inddeles i fire stadier:
o Stadie 1 – Silent
De fleste køer er inficeret
Bakterien proliferer i jejunum, ileum og i regionale lymfeknuder
Dyr i dette stadie kan sjældent findes med selv de mest sensitive tests
Dette stadie varer cirka 1 år
o Stadie 2 – Carrier
Asymptomatisk, men kan have nedsat immunforsvar
Infektionen er veletableret i kroppen
Over 90 % af dyrene vil være på dette stadie
Dyrene udskiller bakterier til miljøet og kan derfor have en positiv fæceskultur
o Stadie 3 – Klinisk sygdom - aktiv smitte
o Vægttab og kronisk diarre
o Afmagret og kakeksiske men nedsat mælkeproduktion trods normal appetit
o Normal temperatur, puls og respiration
o Positiv fæceskultur, stigning i antistoffer ved ELISA eller AGID
- Stadie 4 – Svær klinisk sygdom
o Konstant diarre og kakeksisk
o Ødem eller ”bottle jaw”
o De fleste dyr sendes til slagtning inden de når så langt pga. nedgang i mælkeydelse og ellers dør de ofte af dehydrering og kakeksi
o Hvis man finder én stadie 4 ko kan man regne med at 50 % af besætningen er inficeret på andre niveauer
Hvordan diagnosticeres paraTB? Sensitivitet? Hvor lang tid tager en fæceskultur at dyrke?
Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard)
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)
• Skala fra 0-2,5 ( >0,1 = positiv test)
Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi)
o Alle tests for Johne’s disease har meget dårligt sensitivitet og ELISA giver falsk positive, men i DK vil man hellere skille sig af med for mange end for lidt. En fæceskultur tager meget lang tid at dyrke)op til 6 mdr)
Hvordan behandles paraTB? Forebyggelse?
Ingen effektiv behandling Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig. Isoler syge individer. • Tanninholdige produkter Vaccination: • Kræver tilladelse fra Fødevareregionen • Begrænset effekt
Forebyggelse: rent og tørt miljø, minimer gødning.
o Man er derfor nødt til at identificere inficerede køer og enten udsætte dem eller i hvert fald ikke gøre dem drægtige.
o Dyr som har diarre skal fjernes da de udskiller masser af bakterier
o Vaccinering og desinficering virker ikke så man er nødt til at finde inficerede køer og skille sig af med dem.
Begræns/undgå indkøb af nye dyr.
Hvordan kontrolleres paraTB? Hvordan opdeler mælketest?
Kontrol i DK- Dansk kvæg: • Ingen lovgivning • Antistofmåling i mælk (4x årligt i besætningen = ca. 3 x årligt pr ko) Mælke-test 4 x årligt: • Grønne, gule, røde, grå køer • Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer) • Råmælksbank • Udsættelse af røde køer
- Vejledning i løbende sanering
- Afbrydelse af smitteveje
- Udsættelse af smittespredere
Hvad er forskellen på liste 1 og liste 2 sygdomme?
Liste 1: Alvorlige smitsomme sygdomme med indberetning
pligtig ved mistanke (før undersøgelse/diagnostik)
Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med
indberetnings pligtig ved bekræftet mistanke (efter
undersøgelse/diagnostik)
Nævn liste 1 for GI sygdomme for ruminanter i DK.
Miltbrand Bluetongue Epizotisk hæmorrhagi Mund og klovsyge Vesikulær stomatitis Kvægpest Fåre- og gedepest
Nævn liste 2 for GI sygdomme for ruminanter i DK
Salmonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose
Ostertagiose. Ætiologi, patofysiologi Hvilke rammes? Kliniske symptomer? typer?
Ostertagiose
Ætiologi: Ostertagia ostertagi(kvægets vigtigste
trichostrongylid)
Patofysiologi: Beskadigelse af løbeslimhinden
(marokkolæder)
-> hæmmet saltsyre og pepsin produktion -> øget pH ->
Ændret bakterieflora -> diarre
-> Udsivning af plasma -> hypoproteinæmi
Kliniske symptomer:
- Kvier i første græsningssæsson
- Sommerostertagiose Type I (sensommer): Flokvis
diarre og vægttab
- Vinterostertagiose Type II (februar-april): Enkelte dyr
med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer,
sekundær pneumoni og virusdiarre
Ostertagiose. Diagnostik af hhv. sommer- og vinterostertagiose? Terapi? Prognose? Forebyggelse?
Ostertagiose
Diagnostik:
Sommerostertagiose: højt EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose: lav EPG, forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
Terapi: Anthelmintika
Prognose: God for sommerostertagiose, mere reserveret for
vinter.
Forebyggelse: Sen udbinding (slut maj), foldskifte midt juli,
lav belægningsgrad, Gødningsprøve af ca. 5 dyr 5 uger
efter udbinding og evt behandling.
Nævn forskellige Salmonella typer der rammer ruminanter i DK.
Salmonella Dublin • 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK • Kvæg specifik • Zoonose (svær at behandle) Salmonella typhimurium • Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter) Salmonella Arizonae og S. abortus ovis • Får (lam)
Beskriv patofyiologien for salmonellose. Smittvej? Udskillelse? Overlevelse i miljøet? Hvad kan inducere klinisk sygdom/udskillelse af salmonella hos latente inficerede dyr? Følsom for?
Salmonellose - Patofysiologi Oral (men også luftbåren) smitte Adhession og penetration af tarmvæg Optagelse i makrofager og neutrofile Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) Bakteriæmi/sepsis Latent inficerede dyr: • Stress inducerer klinisk sygdom og/el. udskillelse af bakterier i mælk/fæces Lang overlevelse i miljøet: • Følsom for varme/udtørring • Virkon S
