Luftvejslidelser Nedre Flashcards

Question 1

Q

Ved hvilke kliniske tegn overvejes at lave endoskopi?

Answer

A

Kronisk hoste 
Nedsat præstation 
Ensidig/ dobbeltsidig næseflåd 
Abnorm lyd under arbejde 
Besværet vejrtrækning

Endoskopi:
God til at udelukke øvre luftvejslidelser, når fysisk examination og auskultation ikke har kunnet afgøre det alene. Man vil kunne se ned i de nedre luftveje og evt se ekssudat og afficeret lunge.
Bronkoskopi kan benyttes til at lokalisere det afficeret lunge segment og guide til drænage af abcesser.

Question 2

Q

Hvilke nedre luftvejsproblemer kan forårsage kronisk hoste?

Answer

A

Recurrent airway obstruction (RAO)
Inflammatory airway disease (IAD)
Exercise induced pulmonary hemorrhage (EIPH)
Bronkopneumoni / pleuropneumoni
Virale infektioner
Neoplasi
Dictyocaulus arnfieldi

Question 3

Q

Nævn sygdomme der kan indgå under recurrent airway obstruction(RAO) og inflammatory airway disease.(IAD)

Answer

A

RAO:
COPD
Heaves /engbrystighed
Bronkitis/ Bronkiolitis
Astma

IAD:
COPD
Small-airway inflammatory disease
Small-airway disease
Bronkitis/ Bronkiolitis

Question 4

Q

Hvad er definitionen på RAO?

Answer

A

Definition: Heste med reversibel luftvejsobstruktion induceret af organisk støv, hvor neutrofile granulocytter er den primære inflammatoriske celletype i bronkoalveolær lavage (BAL)

Question 5

Q

Hvad er ætiologien, patogenese og inflammationstype bag RAO?

Answer

A

Ætiologi:
•Allergisk respons mod partikler i hø
•Aspergillus fumigatus (svampespore )
•Thermoactinomyces vulgaris (bakteriespore)
•Faenia retivirgula (bakteriespore)

Pathogenese:
•Overreaktion af lungernes naturlige forsvarsmekanismer

Inflammation:
•Neutrofil influx 4-6h efter udsættelse

Question 6

Q

Beskriv patofysiologien bag RAO.

Answer

A

Mucus og bronkokonstriktion:
Irritation, øget antal celler og ophobning af slim i de bagerste lungeafsnit –>
Aflukning af de bagerste lungeafsnit (ophobning af luft, overinflation) –>
Nedsat elasticitet –>
Forceret udånding –>
Engbrystighedsfuge –>
Respiratorisk krøbling

Question 7

Q

Hvad er definitionen på IAD?

Answer

A

Definition: Unge heste med

Hoste
Forøget mængde mucus i trachea(grad > 2 )
Forhøjet antal af inflammatoriske celler i luftvejene
Ikke besværet respiration i hvile
Ingen synlige akutte respiratoriske problemer

Question 8

Q

Hvad er ætiologien bag IAD? Patogenese? Kliniske symptomer? Varighed? Hvor mange typer af sygdommen findes?

Answer

A

Ætiologi:
•Multifaktoriel
•Miljø, allergener
•Infektiøse agens

Patogenese:
•Hypersensitivitetsreaktion baseret på forekomst af mastceller og eosinofile

Varighed:
•7 uger (4-22uger)

3 typer

IAD: Ingen respiratorisk besvær i hvile, og ingen akutreaktion. Det er en multifaktoriel sygdom, der ses hos unge trav og galopheste der starter i træning. Det menes at skyldes miljø, allergener eller infektiøse agens. En af de hyppigste kliniske fund er altså motionsintolerance.

Kliniske tegn: Motionsintolerance, og nedsat performance i atletiske heste. Det beskrives ofte at heste med, IAD taber luften i den sidste 4. del af et løb. Hesten vil have svært ved at puste af og tilstanden vil ofte ses forværret i varmt og fugtigt vejr.
Ved endoskopi vil der kunne ses øget slimmængde. Sygdommen varer typisk i 7 uger, og vender sjældent tilbage.

Question 9

Q

Hvor forekommer RAO? Hvad giver det anledning til?

Answer

A

Ældre heste.

Kronisk hoste
Mucopurulent ekssudat
Abnormale lungelyde
Forøget respiration
Markant træningsintolerance
Kronisk inflammation
Ætiologi: allergi
Moderat til svær luftvejsobstruktion
Tilbagevendende
Bronkitis

Question 10

Q

Hvor forekommer IAD? hvad giver det anledning til? Nævn forskelle og ligheder med RAO.

Answer

A

Yngre heste.

Kronisk hoste
Mucopurulent ekssudat
Mild træningsintolerance
Kronisk inflammation
Ætiologi: multifaktoriel
Mild luftvejsobstruktion
Ikke tilbagevendende
Bronkitis

Question 11

Q

Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH) symptomer og forekomst.

Answer

A

Symptomer:
•Blod fra lungerne under/efter træning
•Blod i trachea og bronkier der er synlig ved endoskopisk undersøgelse umiddelbart efter træning.
•Epistaksis

Nedsat performance
Næseblod, ofte bilateralt og ofte efter endt væddeløb
Ud over disse er der får kliniske tegn
Heste med EIPH vil i nogle tilfælde synke mere efter et løb grundet blod i larynx og pharynx.
I nogle tilfælde vil hesten hoste
Der er øget risiko for EIPH hos en hest der allerede har haft det før

Forekomst:
•Høj prevalence blandt væddeløbsheste
•Ældre heste over 5 år er i risikogruppe
•Tidligere episode af EIPH gør at hesten har større risiko for at udvikle EIPH efterfølgende

Question 12

Q

Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH) ætiologi, prædisponerende faktorer? Hvilket lungeafsnit er især afficeret?

Answer

A

Er EIPH en sygdom, eller prisen for en fremavlet præstation ud over hvad kroppen kan holde til? Etiologi – ukendt Ruptur af kapillærerne i alveolerne og deraf blødning ind i alveolerne. Især højre caudo-dorsale lungeafsnit er afficeret.

Prædisponeret:

Hjerteproblemer
Øvre- og nedre luftvejssygdomme

Question 13

Q

Beskriv patofysiologien for Exercise induced pulmonary hemorrage (EIPH).

Answer

A

Kapillærerne ødelægges pga. en stigning I det
transmurale tryk over de pulmonære kapillærer.
Det transmurale tryk opstår dels fra diaphragma
under inspiration og dels I kapillærerne som følge
af højt pulmonært arterielt tryk.

I hvile er det pulmonære arterielle tryk ca. 20-
25mmHg,

Hård træning: pulmonære arterielle tryk >100mmHg
pulmonære kapillærer tryk 60mmHg
Alveolære tryk -30mmHg
= transmuralt tryk på 90mmHg

Ruptur af alveolekapillærerne kommer sekundært til et motionsinduceret tryk forøgning over den mukøsemembran i alveolekapillærerne.
Det er mest ældre heste der rammes.

Question 14

Q

Hvordan diagnosticeres og behandles EIPH? Hvad skyldes blødningerne kan det bruges til at diagnosticere EIPH?

Answer

A

Epistaxis og blødning i luftvejene kan skyldes en lang række sygdomme, blandt andet lidelser i de øvre luftveje.
Blødning i trachea og bronchier skyldes ofte:
EIPH
Lungeabcesser
Traume
Pneumonia
Men ses blødningerne i forbindelse med væddeløbsheste, er det med stor sandsynlighed EIPH. Dog bør andre lidelser udelukkes, inden diagnosen stilles.
Ved EIPH sker en ruptur af alveolernes kapillærmembraner, dette fører til en udsivning af blod i interstitiet og alveolerne. Disse blødninger kan til tider ses i trachea og vil i nogle tilfælde give næseblod.

Diagnostik:
Endoskopi, til makroskopisk at se blod i trachea eller lunger.
TA/BAL, for at kunne se RBC i cytologien. RBC og makrofager findes i TA/BAL i op til en uge efter EIPH.

Behandling:
Reducering af komponenter af det
transmurale tryk
OBS øvre luftveje (LH)
Furosemid (teoretisk)
-->

I USA, Canada og andre store væddeløbslande behandles EIPH profylaktisk med furosemid. Man ved ikke præcis hvordan furosemid modvirker EIPH, men de har vist sig at have en effekt

Question 15

Q

Hvad vil TA og BAL sige? Hvad er indikation for disse undersøgelser?

Answer

A

TA: Tracheal aspiration
BAL: Broncho alveolær lavage

Ved kronisk hoste.
Nedsat præstation
Næseflåd
Mislyd ved arbejde
Besværet vejrtrækning

Question 16

Q

Hvordan diagnosticeres IAD? Hvad er forskellen i en BAL hos en IAD hest og en RAO hest?

Answer

A

Diagnose:
Det at kunne se slim i luftvejene, giver ringe info om oprindelsen af inflammationen.
BAL: Mange bruger TA-cytologi til at beskrive inflammationerne. TA er blevet brugt til at dokumentere neutrofili, mastocytter og eosinofile i unge heste. Men det viser sig at der er dårlig korrelation mellem BAL og TA cytologi og det anbefales at man bruger BAL til diagnose af IAD. TA vil typisk finde neutrofiler og epitelceller, mens BAL vil finde alveolære makrofager og lymphocytter.
Forskellen i en BAL hos en IAD hest og hos en RAO hest, er det store antal kerneholdige celler der ses i IAD. Hos RAO vil næsten kun ses neutrofiler.

Question 17

Q

Hvordan Udføres TA og BAL?

Answer

A

Tracheal aspiration (TA) 
Udstyr: kort endoskop 
Udførelse:
-Sedation?
-Aftørring af næsebor
-Lidokain gel?
-30 ml. opvarmet fysiologisk NaCl
-10ml EDTA rør (lilla)
-Plain rør til bakteriologi

Bronkoalveolær lavage (BAL)
Udstyr: Endoskop (min. 2 m) BAL kateterslange Udførelse:
-Lidokain over bifurcatio trachealis?
-180 ml. opvarmet fysiologisk NaCl
-10ml EDTA rør (lilla)
-TA udføres altid før BAL hvis disse skal laves samtidig

Question 18

Q

Hvilken undersøgelsesmetode er god til bronchopneumoni? Udførelse. Hvad skal man huske ved prøve til anaerob dyrkning?

Answer

A

Tracheabronchial aspiration til cytologi og dyrkning;
BAL er ikke god til brochopneumoni, da BAL kun samler materiale fra en lille del a lungen. Derimod ved TBA fås materiale fra alle dele af lungen.
Dyrk både under anaerobe og aerobe forhold.
Se i mikroskop på cellerne der er præsenteret i dit materiale,
`
Sterilt percutant transtracheal aspiration for at undgå kontaminering fra øvre luftveje.

Alternativt kan prøven indsamles med et fleksibelt endoskop der har steril beskyttet kateter, hvilket har fordelen at man kan aspirerer eksudat i selektive områder.(stadig større risiko for kontaminering end transtracheal aspiration)

Husk når der skal dyrkes anaerobt er det vigtigt hurtigt at få prøven transporteret til laboratorium på en måde hvor man minimere udsættelsen af bakterierne for ilt. –> anaerob transport medie.

Question 19

Q

Hvad kan ultralyd hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Answer

A

Kan hjælpe med at lokalisere afficeret område. Fortættet og sammenklappet lungevæv kan erkendes. Derudover kan man få en idé om læsionens udbredelse i lungene.

Question 20

Q

Hvad kan røntgen hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Answer

A

Luft, abcesser, plural effusion er eksempler på læsioner der kan ses på røgten.

Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes

Question 21

Q

Hvad kan Thorokocentese til cytologi og dyrkning hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Answer

A

Udføres når der ses pleural effusion. Thorokocentese kan være af diagnostisk værdi, ved at kunne differentiere septisk pleuritis fra effusion. Det kan også være af terapeutisk værdi ved at man fjerner væsken, hvilket letter respitationen.
Normalt equine pleiral væske er klar til let lysegul og uden væmmelig luft. Proteinkoncentrationen er < 3,4g/dl og nukleære celler er <8000/ug.

Question 22

Q

Hvad kan thoraskopi hjælpe med til diagnostik af en nedre luftvejslidelse?

Answer

A

Thoraskopi
Denne metode er sjældent nødvendig i den initelle diagnostik. Men kan være god ved mere kroniske tilfælde, for at se eventuelle abcesser og pleurale adhæncer.

Question 23

Q

Nævn vigtige faktorer der skal indgå i behandling af nedre bakteriel luftvejslidelse.

Answer

A

Rette sig mod det agens der har forårsaget sygdom
NSAID kan gives til at reducere inflammation og feber.
Støttebehandling vis nødvendigt.
Det er vigtigt at det syge dyr holdes under rene, ventileret og stress fri forhold.

Question 24

Q

Nævn kliniske tegn ved kværke(Streptococcus equi). Hvad rammer sygdommen især?

Answer

A

Pludselig feber(40 grader er ikke unormalt) efterfulgt af øvre luftvejs katar, mucupurulent nasalt flåd, akut hævelse med abcess dannelse i de submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder, smertefuld synken, nakke extenderet.

Rammer især yngre heste under 5 år.

Question 25

Q

Beskriv patogenesen for kværke.

Answer

A

Meget smitsom sygdom.

Enters via mund eller næse og angriber kryptcellerne i tonsillerne. Komplement tiltrækker neutrofile og abcess dannelse sker på dag 3-5.
Der findes en systemisk form, hvor S. Equi spreder sig enten via lymfen eller blodet – abcesser i andre organer vil ses.
Milde form, hvor hestene har en vis immunitet og kun udvikler mild kværke.

Question 26

Q

Hvordan stilles diagnosen kværke?

Answer

A

Dyrlægen stiller diagnosen på mistanken. For at være helt sikker på diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind(bakterien viser sig først 2-3 dage efter feber), der stikkes op i næsen for at opsamle noget af næseflåddet. Dette sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Størst sikkerhed fås ved at tage prøver af pus fra bylder. + PCR

PCR er velegnet til assymptomatiske bærer-

PCR efter Strept Equi M protein. Findes kun I strep equin subsp Equi. Men skelner ikke mellem døde og levende Strept bakt. Derfor skal der også laves en dyrkning for at se om der er aktiv infektion.

Question 27

Q

Hvordan behandles kværke? Hvad er vigtigt ifht. abcess dannelse?

Answer

A

Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage hvis hesten er i akut stadie uden abcessdannelse.

Man venter med antibiotikabehandling, indtil bylderne er modnet og åbnet. Bylderne spaltes enten spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem.

Hesten skal have ro.

Af hensyn til smitterisikoen til heste bør den stå isoleret. Det er vigtigt, at stalden er lun, og at der ikke forekommer træk.

NSAID – f.eks Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam m.fl.
Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
Sættes et sted med ro og ikke træk
Tilbydes varmt foder, nemt at æde

Question 28

Q

Hvad er prognosen for kværke og hvordan kan sygdommen kompliceres?

Answer

A

Fremtiden for hesten ved et helt ukompliceret tilfælde af kværke er god. Hesten er som regel rask efter 10-15 dage. Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes videre med blodet, og medføre bylder andre steder i kroppen. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilstand giver hesten en dårlig fremtid.

En anden følgetilstand til kværke er brandfeber. Det er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelægges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bug-
en og på brystet og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker at hesten er gangbesværet. Huden kan sprække på grund af hævelserne, så der ud-
vikles store sår. Desuden ses bittesmå blødninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber. Af alle heste, der får denne lidelse, dør 50% .

Question 29

Q

Kan kværke forebygges?

Answer

A

Husk at vask hænder efter håndtering af en hest med kværke!

Det er svært at forebygge, at din hest får kværke, hvis hesten står opstaldet sammen med heste, der har kværke.

Man kan nedbringe risikoen for smitten ved at isolere den eller de syge heste i et tomt staldafsnit. Så få mennesker som muligt skal have adgang til sygestalden.
I praksis, når det er sikkert, at der er tale om kværke i en stald, isolerer man den. Det vil sige, at ingen heste forlader stedet, og ingen nye kommer til, så længe man har syge heste. Normalt er stalden lukket i op til 3 uger efter, at sidste syge hest er rask. Det er lang tid, men det er den eneste måde, man kan forsøge at hindre spredning til andre stalde.. Hu

Question 30

Q

Hvordan diagnosticeres hostehesten?

Answer

A

Grundig anamnese (inkl. opstaldningsforhold)
Klinisk undersøgelse med fokus på respirationsorganerne
Endoskopi – graduering af mucus, vurdering af bifurcatio trachealis
TA cytologisvar
BAL cytologisvar
Evt. biopsisvar

Question 31

Q

Hvordan kan man via miljøet forebygge en sygdom som RAO?

Answer

A

Miljø forbedring er alfa og omega.

Dybstrøelse giver øget antal af svampespore uanset type.
Halm af god kvalitet er ok
Spåner svinger i kvalitet (mængde af støv)
Hele stalden skal stå på samme materiale

Udskift hø med wrap
Evt. ”vande” hø
Bedre ventilation
Bedre udmugning (ammoniak)
Mere foldtid
Evt. løsdrift/ ude hele året
Stråfoder på marken
Krybbefoder uden støv
Management (feje/ ordne stald når hestene er ude)

Question 32

Q

Hvordan kan hesten med astma behandles medicinsk?

Answer

A

Antiinflammatoriske stoffer

Corticosteoider – inhalation

Glykokortikoidcorticoid – oral

Bronkodilator
-ventipulmin® (Clenbuterol)

Sekretolytica - sputolysin® (Dembrexine)

Question 33

Q

Virus er hyppig årsag til nedre luftvejsinfektioner hos hest. Beskriv den diagnostiske tilgang til virus.

Answer

A

• Virus isolation
Virus udskilles i størst koncentration i de første dage efter infektion. Det bedste resultat for virus isolation er, at tage nasopharygeal svab i de første 24-48 timer efter start af klinisk sygdom.

•	Antigen detektion
Dette kan gøres ved forskellige metoder.
Immunflourescence – detektion af virus inficeret celler
ELISA
PCR

• Antistof detektion
Parrede prøver skal altid tages. Se her på mængden af antistof i de to prøver i forhold til hinanden.
ELISA
Serum neutralisations tests
Single radial hemolysis
Hæmoagglutination inhibitions test
Metoder som røgten, ultralyd, thorokocentese, thracheabronkial aspiation , endoskopi ,thorokoskopi gør samme principper sig gældende som for bakterie infektioner.

Question 34

Q

Hvad vil kunne findes på blodprøve svar for en bakteriel lungeinfektion

Answer

A

Hæmatologi og biokemi;
Der vil ses en inflammatorisk profil ofte i form af leukocytose, neutrofili. Øget mængde fibrinogen koncentration, hyperglobulinæmi og mild hypoalbumini er almindeligt. Anæmi og kronisk inflammation udvikles i kronisk afficeret dyr.
En normal hæmatologisk profil udelukker ikke en bakteriel infektion.

Question 35

Q

Hvordan behandles en virus luftvejsinfektion generelt?

Answer

A

Primær symptomatisk behandling.
Det er vigtigt at det syge dyr holdes under rene, ventileret og stress fri forhold.
Feber og inflammation kan reduceres med NSAID
Vaccine findes mod nogle virus typer

Question 36

Q

Hvad er influenza hos heste?

Answer

A

Influenza er en mild virusinfektion i de øverste luftveje. Normalt er sygdomsforløb-
et moderat og overstået på ca. 3 uger. Sygdommen kan dog forværres, hvis der støder en bakteriel infektion til, idet dette forlænger sygdomsforløbet.

Influenza omtales også som smitsom hestehoste, og ligner meget sygdomsforløbet ved andre luftvejsinfektioner, hvor årsagen også er virus, f.eks. herpesvirus og EVA virus.

Question 37

Q

Hvad er symptomerne på influenza hos heste?

Answer

A

Tør, rungende hoste, som er det mest dominerende symptom
Feber, 39-41 grader
Let nedstemthed
Nedsat ædelyst
Næseflåd, der er klart og tyndt
Flåd fra øjnene
Muskel- og ledsmerter, der kan give en ømmende gang
Hævede ben pga. væskeansamlinger, ødem

Question 38

Q

Hvordan diagnosticeres influenza hos heste?

Answer

A

For at stille diagnosen helt præcist, skal man påvise orthomyxovirus hos hesten, eller bestemme en antistoftiter på influenzavirus i blodet. Dette gøres ved at tage en næsesvaber-prøve og/eller en blodprøve. Indtil prøvesvaret foreligger stiller dyrlægen derfor en foreløbig diagnose udfra den meget udbredte tørre hoste og det milde forløb.

Question 39

Q

Hvordan behandles influenza hos heste?

Answer

A

For at stille diagnosen helt præcist, skal man påvise orthomyxovirus hos hesten, eller bestemme en antistoftiter på influenzavirus i blodet. Dette gøres ved at tage en næsesvaber-prøve og/eller en blodprøve. Indtil prøvesvaret foreligger stiller dyrlægen derfor en foreløbig diagnose udfra den meget udbredte tørre hoste og det milde forløb

Question 40

Q

Hvad er prognosen for influenza hos heste?

Answer

A

Fremtiden er god.

Heste, der har et mildt sygdomsforløb i forbindelse med influenza, er klar igen efter 3-4 uger.

Det er meget vigtigt, at hesten er arbejdsfri til den er rask. Heste som kommer for tidligt i arbejde efter en influenzainfektion har højere risiko for udvikling af COPD. Efter influenza-epidemier er der set et stigende antal COPD- tilfælde.

Question 41

Q

Hvordan kan influenza hos heste forebygges?

Answer

A

Den eneste effektive forebyggelse er vaccination. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Således er hoppens antistofniveau højt på selve folingstidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er der ikke beskyttelse mod en infektion med de pågældende virus

Brugen af de traditionelle vacciner, bevirker at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang i 6. måned.

Føl vaccineres altid med 2 vacciner med 1-2 måneders mellemrum. Dette kaldes en basisvaccination.

Question 42

Q

Hvad er herpes infektion hos heste?

Answer

A

Infektion med herpesvirus, equint herpes virus type 1, (EHV-1) kan give anledning
til flere forskellige symptombilleder.

Luftvejsinfektioner hos plage
Virusabort hos hopper
Neonatal infektion hos føl
Lammelses syndrom (EHV-1 myeloencephalitis)

Herpesvirus er primært et luftvejsvirus, som giver betændelse i øvre luftveje hos specielt plage. I kølvandet på disse infektioner ses efterfølgende virusabort hos hopper, som har været i smittekontakt med plagene.

Inkubationstiden er mellem 2 og 10 dage.

Question 43

Q

Hvad er symptomerne ved herpes infektion hos heste?

Answer

A

Luftvejsinfektioner hos plage:
•Symptomerne ses typisk om efteråret, f.eks i forbindelse med at ungheste samles til stævner el. lign
•Infektionen kan forløbe uden symptomer
•Feber
•Appetitløshed
•Hoste
•Næseflåd
•Ved endoskopi ses rødme og blærer i svælget, og småsår ned gennem luftrøret
•Sædvanligvis er hestene raske indenfor 2 uger, men lungebetændelse kan støde til

Virusabort hos hopper:
•Ca. 1-4 måneder efter udbrud hos ungheste ses udbrud af virusabort hos hopper
•Abort er eneste symptom hos hoppen
•Fosteret udstødes pludseligt uden forudgående lødning
•Efterbyrden afløses ofte med føllet
•Fosteret har væskeophobning og har ofte gule slimhinder
•Ved obduktion ses karakteristiske forandringer i leveren, skjoldbruskkirtlen
og milten

Neonatal infektion hos føl:
•Føllet fødes til normal tid
•Nogle gange er føllet svagfødt, men ofte er det rask ved fødslen
•Inden en uge ophører pattelysten
•Føllet bliver slapt
•Åndenød udvikles
•Næse - og mundslimhinderne er mørkerøde
•Diarre udvikles
•Dødelighed op til 100% fra få dage til uger

Lammelsessyndrom:
•Slingren med bagparten
•Urinløb pga. blærelammelse
•Evt. feber
•Evt. nedsat appetit
•Skæv haleføring
•Nedsat hudfølsomhed omkring haleroden, nedsat spænding i halen og endetarmsåbningen, lammelse af endetarmen (hesten kan ikke selv
afsætte gødning)
•Hesten snubler, går klodset, vil helst ikke gå, derfor kan der ses ødemer (væskeophobning) i bagbenene
•Koliksymptomer pga. den spændte blære (hesten kan ikke tisse)
•Blærebetændelse ses ofte
•I svære tilfælde: Den sværeste grad af lammelse indtræder oftest inden
for de første 48 timer. Herefter stabiliseres tilstanden
•Hesten lægger sig, og kan ikke rejse sig igen. Tryksår udvikles
Huden på bagparten bliver ufølsom

Question 44

Q

Hvordan diagnosticeres herpesinfektion hos heste?

Answer

A

Dyrlægen stiller diagnosen ud fra symptomerne. Netop ved herpesinfektion kan flere heste i stalden angribes samtidig. For at være helt sikker på, at der er tale om infektion med EHV-1, udtages blod fra hesten den første dag, dyrlægen tilser den. Hvis hesten er i det akutte sygdomsstadie, hvor den har selve herpesviruset i blodbanen, kan dette påvises ved en ny avanceret PCR-metode. Hvis man ikke har held til at påvise viruset, påvises antistoffer mod sygdommen. Ti dage senere tages endnu en blodprøve(parrede blodprøver). Hesten har så, hvis der er tale om herpesinfektion, dannet antistoffer, der kan måles i det udtagne blod.

Question 45

Q

Hvordan behandler man herpesinfektion hos heste?

Answer

A

Man kan ikke behandle direkte mod virus, derfor er behandlingen understøttende.
•Ungheste som har betændelse i øvre luftveje kan få tilstødende bakterielle infektioner, som kan behandles.
•Hopper der har aborteret har normal tilbagedannelse af livmoderen, uden medicinsk behandling.
•Heste, der er slingre, anbringes på fold eller i en blød boks, for at mindske risikoen for trykskader. Heste, der ligger, skal vendes hver 4. time, og de
skal helst ligge på brystet. Det kan være nødvendigt at isætte urinkateter og manuelt tømme blæren. Også endetarmen skal tømmes flere gange dagligt.
Der behandles med antibiotika for at forebygge tilstødende infektioner med bakterier. Eventuelle tryksår vaskes og smøres flere gange dagligt. Som det fremgår, er behandlingen af en hest, der er lider af herpeslammelse, en ressourcekrævende proces.

Question 46

Q

Hvordan er prognosen for herpesinfektion hos heste?

Answer

A

Ungheste har en god fremtid, nogle heste har haft infektionen uden ejeren har opdaget det.
•Hopper som har aborteret kan som regel ifoles igen, uden store problemer.
•Heste, med lammelsessyndrom som bliver stående på benene, har forholdsvis gode muligheder for at komme sig fuldstændigt, men der går lang tid, - helt op til 18 måneder. Heste, som bliver lammet i en sådan grad, at de ikke er i stand til at rejse sig, har meget dårlige fremtidsudsigter. Få kan med optimal pleje over-
leve, men vil være endnu længere tid om at komme sig.

Question 47

Q

Hvordan kan herpesinfektion hos heste forebygges?

Answer

A

Netdyredoktor:

Man kan vaccinere imod luftvejsinfektionen og imod virusabort, men man kan ikke vaccinere imod den sjældne herpeslammelse, men det vil være direkte skadeligt, at forsøge at vaccinere, når der er kliniske udbrud!

Vaccinationsprogram for virusabort:
Hesten vaccineres som ved influenza begyndende med en basisvaccination og derefter revaccinationer hvert ½ år. For de drægtige hoppers vedkommende gælder, at de vaccineres i 5., 7. og 9. måned af drægtighedsperioden. Goldhopper, der er i kontakt med drægtige hopper, vaccineres efter samme plan som de drægtige hopper, f.eks. september, november og januar.

Powerpoint slides siger man ikke bør vaccinere med herpes vaccine da der er risiko for at udløse paralyse og abort.

Question 48

Q

Hvad er EVA? hvordan spredes sygdommen?

Answer

A

Equine virusarteritis (EVA) er en smitsom virusinfektion hos hest. Virusinfektionen er særlig lokaliseret til blodkarrene, hvor den forårsager betændelse i selve karvæggen, hvilket er årsag til fremkomsten af symptomer hos hesten.

Akut og kronisk inficerede hingste udskiller virus med sæden, hvorfor EVA smitte-
spredes ved både naturligbedækning og inseminering, også med frostsæd da virus overlever frysning.

Question 49

Q

Hvad er symptomerne på EVA?

Answer

A

•Feber (op til 41ºC) 5-7 dage efter infektion
•Milde luftvejssymptomer, nedstemthed og nedsat præstationsevne
•Flåd fra øjne og næsebor
•Øjenhindebetændelse (“pink eye”)
•Ødem under bryst og bug, i lemmerne (især bagbenene) og øjenlåg
•Abort hos hopper i 3. -10. drægtighedsmåned
•Nedsat frugtbarhed hos hingste i forbindelse med den akutte infektion
(ca. 6 uger)

Sygdommen EVA resulterer dog oftest i et ikke erkendeligt sygdomsforløb, hvorfor eneste bevis på at hesten har være inficeret med EVA er forekomsten af antistoffer i blodet. Antistofdannelsen begynder 1-2 uger efter infektionen og medfører lang-
varig immunitet (år).

Question 50

Q

Hvordan diagnosticeres EVA?

Answer

A

Symptomer på EVA-infektion er sammenfaldende med symptomer som følge af mange andre heste-
infektioner bl.a. influenza, herpesvirus, brandfeber og kværke. Derfor stilles diagnosen EVA ved hjælp af laboratorieanalyser. Parrede blodprøver udtaget med min. 14 dages mellemrum, hvor den første udtages i akutfasen kan påvise en stigning af antistoffer. Virus kan isoleres fra næsesvaberprøver, blod, urin, sæd og abortmateriale under det akutte infektionsforløb. Mængden af virus der udskilles ved akut sygdom kan dog variere hvorfor et negativt resultat af virusisolationen ikke kan udelukke diagnosen EVA.

Question 51

Q

Hvordan behandles EVA?

Answer

A

Der findes ingen specifik behandling mod virus. I tilfælde af behandling er denne derfor udelukkende symptomatisk og forbeholdt at bedre hestens tilstand, appetit, nedsætte feber og ødem samt reducerer risikoen for efterfølgende infektioner.

Akut inficerede hingste skal udtages af avlen, da disse udskiller virus med sæden og derfor kan smitte de hopper der bedækkes eller insemineres med sæd fra disse hingste. Desuden menes seksuel hvile under det akutte infektionsforløb at mindske risikoen for at hingstene forbliver kroniske virusudskillere med sæden. Kastration er pt. eneste behandling hvormed kronisk virusudskillelse med sæden kan stoppes.

Question 52

Q

Hvad er prognosen for EVA?

Answer

A

Størsteparten af alle heste kommer sig fuld-
stændigt i løbet af få uger efter et sygdoms-
udbrud, med undtagelse af nyfødte føl, hvor sygdomsforløbet oftest har en dødelig udgang, selv ved intensiv behandling.

Heste der har haft luftvejssymptomer eller udvist nedsat præstationsevne bør fritages fra arbejde til min. 2 uger efter ophør af symptomer. Derefter genoptrænes hesten meget nænsomt, da fuldstændig heling af blodkarrene varer op til 2 måneder.

Question 53

Q

Hvilke profylaktiske tiltag findes mod EVA?

Answer

A

Der eksistere en vaccine Artevac® mod EVA. Denne er endnu ikke registret til brug i Danmark, men kan efter dispensation rekvireres fra SVS gennem din dyrlæge. Heste basisvaccineres og revaccineres herefter en gang årligt.
Vaccination beskytter både mod udvikling af sygdom og mod at hingste bliver kroniske smittebærere af viruset.

Hingste der anvendes i avlen bør undersøges for EVA-antistoffer ved en blodprøve og hvis denne er positiv bør der yderligere udtages en sædprøve til undersøgelse for virus.
Der findes ingen lovmæssige krav om EVA undersøgelse ved brug af avlshingste indenfor landets grænser. Derfor bør man som hoppeejer være opmærksom på hingstens EVA-status både ved naturligbedækning og inseminering af hoppen. Dette er særligt vigtigt hvis hoppen efter bedækning/inseminering opstaldes sammen med hopper drægtige i 3.-10. måned, da disse ved smitte med EVA risikerer at abortere.

Question 54

Q

Hvad er COPD hos heste?

Answer

A

COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease) er en kronisk sygdom, hvor hesten lider af nedsat lungefunktion. Sygdommen kaldes også engbrystighed. Den opstår, fordi indlejring af arvæv i lungerne medfører, at lungevævets elasticitet nedsættes eller helt forsvinder. Hesten har svært ved at presse luften ud af lungerne. Herved nedsættes den mængde luft, som fornyes ved hver vejrtrækning. Dette medfører, at blodet ikke iltes tilstrækkeligt, således at respirationsfrekvensen øges, da dette er kroppens naturlige respons på iltmangel i blodet. Luften “fanges” i lungevævet
og kan ikke fornyes. Dette resulterer i at hesten får forstørrede lunger (emfysem).

COPD er en af de hyppigste lidelser, som gør hesten uhelbredelig syg og uegnet til ridebrug.

Question 55

Q

Hvad er symptomerne på COPD?

Answer

A

Symptomerne er
•Hoste
•Nedsat præstationsevne
•Åndenød i hvile, hesten bruger bugen til at presse luften ud
•Forstørret lungefelt
•Evt. flåd fra næsen

Question 56

Q

Hvordan diagnosticeres COPD(engbrystighed)?

Answer

A

Dyrlægen stiller diagnosen udfra den kliniske undersøgelse sammenholdt med sygdomshistorien.

Ofte vil man foretage en kikkertundersøgelse (endoskopi) af de øvre luftvej.

En arbejdsprøve kan også komme på tale. Ved en arbejdsprøve ser man på hesten i arbejde. Man måler puls- og respirationsfrekvens, lytter på lungerne, ser på hestens vejrtrækning, kigger på slimhinderne og ligeså vigtigt, undersøger hesten efter ophørt arbejdsprøve. Hvis man har mulighed for det, kan man måle iltspændingen i blodet.

Hvis der er mistanke om, at en allergisk tilstand er involveret, kan der udføres en allergitest på hesten.

Question 57

Q

Hvordan behandles COPD hos heste?

Answer

A

COPD behandles primært ved at få kontrol med den tilgrundliggende lidelse f.eks. bronchitis eller lungebetændelse. Her behandles med antibiotika og eventuelt binyrebarkhormoner. Det kan være nødvendigt med slimløsende midler og midler, som udvider bronchierne. Ofte er dette ikke nok. Man skal optimere de forhold, hesten er opstaldet under. Støvfrit miljø er et af de vigtigste punkter. Dette kan opnås ved at hesten står på spåner. Alt stråfoder vandes eller udelades helt. Wrap er et udmærket alternativ. Det allerbedste er, at hesten er ude i det fri hele døgnet.

Question 58

Q

Hvorfor får heste COPD?

Answer

A

Ofte er en kronisk bronkitis indledningen til et sygdomsforløb, der ender i COPD. Heste får bronkitis som følge af luftvejsvirus f.eks. influenza-, rhino-, og herpes-
virus.

Allergi kan ligeledes udløse COPD. Dette skyldes indånding af allergener, f.eks. svampesporer og generel støv fra stalden.

Det er væsentligt i udviklingen af COPD, at heste, der har haft en luftvejsinfektion, ikke får en tilstrækkelig rekonvalescensperiode bagefter.

Nogle mener endvidere, at COPD er arveligt.

Question 59

Q

Beskriv hvordan en lungebiopsi udtages i forbindelse med RAO diagnostik.

Answer

A

Transthorakalt, blindt

1. intercostal rum, 20 cm. dorsalt for skulderleddet
Udtages under inspiration
Fikseres i formalin

Man ser efter:

Grad af fibrose og muskelhypertrofi
Metaplasi af bægerceller
Ekssudat i bronkiole lumen
Ophobning af neutrofile granulocytter

Question 60

Q

Hvordan foretages allergitest på hest?

Answer

A

Test
•Måler IgE i serum (serologisk test)
•Intradermal (priktest)
•Der er ikke evidens for at RAO er en allergisk betinget (IgE medieret) sygdom.

Question 61

Q

Hvad er ætiologien på hestens lungeorm og transmissionsvej? Kliniske tegn? Diagnostik? Behandling?

Answer

A

Ætiologi: Dictyocaulus arnfieldi.

Man mener det smitter fra æsler til heste, men også kan smitte fra hest til hest. Optages oralt L3 stadielarve.

Hosten evt næseflåd, problemer med vejrtrækning.

Diagnostik
Baerman giver ofte anledning til falsk negative resultater. Indhold af eosinofile granulocytter i lungesekret kan være en god indikator for lidelsen –> vær opmærksom på det også menes at være tilstede ved IAD.(differentialdiagnose). Undersøgelse af mucos via mikroskopi for at visualisere larver er vigtigt diagnostisk.

Behandling:
Fjern heste fra æsler. Anthelmintisk behandling med ivermectin, der er effektivt mod voksne og immature parasitstadier.

Question 62

Q

Beskriv forekomst, prædisponerende faktorer, patofysiologi for bronkopneumoni og pleuritis hos heste. Hvad disponerer?

Answer

A

Forekomst: Ingen race, køns-disponering, alle aldre, dog primært hos yngre heste.
Prædisponerende faktorer:
Transport < 1 uge indenfor sygdom (Shipping fever)
Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)

Patofysiologi:
Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv bakteriekolonisering.

Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for aspirationspneumoni
Hoved bundet op under transport fører til øget mængde bakteriekolonier og neutrolfile
Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
Virale infektioner
Alle disse faktorer fører til:
Inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym og endothelceller, som spredes til lungerne og evt pleura

Question 63

Q

Hvordan diagnosticeres bronkopneumoni og pleuritis?

Answer

A

Auskultation:
Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste. Lungeforandringer oftest ventralt
Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde

Perkussion:
Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase

De kliniske symptomer sammenholdt med auskultation vil ofte indikere bronkopneumoni. Formål med yderligere diagnostik er at fastsætte agens inkl CFU og resistensprofil.

Blodprøve:
Hæmatologi/biokemi: Ingen lungespecifikke markører.
Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobin, immunglobuliner) eller falder (albumin), jern falder. Evt anæmi hvis lidelsen er kronisk.

Endoskopi:
Mukupurulent flåd i trachea (ses også ved non-infektiøs IAD)
TA: (Foretrækkes frem for BAL):
Mikroskopi: Celletal, Neutrofili, bakterier (intracellulære)
Mikrobiologisk undersøgelse (aerob og evt anaerob)

Question 64

Q

Hvordan behandles bronchopneumoni og pleuritis?

Answer

A

Antibiotika
Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt. gentamycin (ansøg om tilladelse - god lige at huske når jeg har skrevet den så mange gange til systemisk behandling)

Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam)
Evt intranasal O2
Evt bronkiedilator (clenbuterol)
Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
Sondefodring hvis dyret er anorektisk
Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion

Answer 65

A

Neonatal pneumoni (<1 mdr. gl.)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
Ætiologi: E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli, Salmonella spp, Streptococcus spp

Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration

Ældre føl (1-6 mdr gl)
Ætiologi: Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og Rhodococcus equi er hyppigste patogener. Men også Klebsiella spp, Actinobacillus spp, Bordetalla bronchiseptica, Salmonella spp, Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK

Answer 66

A

Nyfødte føl: Viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier.
Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde)
Dyspnø i svære tilfælde
Generelt: Svag, nedstemt, nedsat suttereflex, anoreksi, evt feber, sjældent hoste

Diagnostik:
Thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL, blodprøver

Terapi:
Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel)
Antibiotika
Bronkiedilator (clenbuterol)

Answer 67

A

Patogenese:
Føllene smittes 1-4 uger gamle. Primært via inhalation af kontamineret støv. Sjældnere peroralt eller via navlestreng
Bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister og bakterien spredes til det omgivende væv. Virulens afhænger af VapA genet, som muliggør multiplikation i makrofager

Answer 68

A

R. equi infektion i lungerne på føl diagnosticeres ved bakteriologisk påvisning af organismen. Enten ved at udtagelse af et transkutant tracheal aspirat eller ved skylning af trachea gennem endoskop (2). Der er ikke 100 % sensitivitet ved disse tracheal aspirater: Der er tale om intracellulære organismer og føllene kan have været antibiotika-behandlet tidligere og der kan være flere patogene bakterier tilstede i trachealskyllevæsken (2).
PCR- diagnostik på skyllevæsken har en højere sensitivitet end bakteriologisk dyrkning, hvilket vil sige færre falsk-negative og samtidig fordelen ved et hurtigere svar. Ved at sammenholde PCR-diagnostik med traditionel bakteriologisk dyrkning får man et overblik over om der skulle være andre patogener tilstede. Det anbefales derfor at udføre begge test om muligt, for at være sikker på er ikke er andre patogene bakterier involveret i pneumonien (13).

Answer 69

A

Kombinationsbehandling med makrolid og Rifamycin.
Gives po i 4-6 uger (pris ca 80/kr/dag)
Bivirkning: Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende)
Mere alvorligt: Diarre hos hoppen
Oftest fatalt. Husk informer ejer om denne risiko!

Answer 70

A

Den drægtige hoppe
Nyfødte føl
Føllet omkring fravænning
Ungheste der rejser meget (konkurrence)

Answer 71

A

Følg fabrikantens anbefalinger
Opbevar vaccinerne korrekt
Smid for gamle vacciner ud
Vacciner ikke syge eller immunsupprimerede dyr
Hold øje med om uønskede reaktioner optræder
Sørg for bedst mulig passiv immunitet til føllet ved vaccination af hoppen
Vacciner kun føl under 3 mdr. hvis indikation
For hyppige vaccinationer øger risikoen for uønskede reaktioner og er unødige
Vaccination gør det ikke alene
Brug opdaterede vacciner

Answer 72

A

Bronkopneumoni:
Patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger. Klinisk: Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt
Agens: Oftest virus og bakterier

Interstitiel pneumoni:
Ofte noninfektiøst, og skyldes inhallation/indigestion af toksiner eller allergener

Klinisk: Ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt. Responderer dårligt på antibiotika

Metastatisk pneumoni:
Sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)
Klinisk: Minder om bronkopneumni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation

Answer 73

A

Anamnese:
Nyindkøb af dyr? Varighed? kalvesyge? Flytning af dyr?

Kliniske symptomer: undersøg et bredt udsnit af syge dyr.

Answer 74

A

Laboratoriediagnostik:
Direkte påvisning af agens
Tidligt i sygdomsforløbet

Indirekte ved antistof identifikation og titerstigning
1-2 uger efter infektion. Ofte parede prøver (2 ugers mellemrum) for at undersøge om titerstigning (Mindst 2-4 fortyndingstrin før prøven anses for positiv)
Prøvemateriale:
Næsesvaber (god til virusdiagnostik)
Trakealskyldeprøve
Lunger til dyrkning
Parrede blodprøver

Tolkning af resultat:
Monokausal infektiøs sygdom, feks. IBR = positiv diagnose
Potentielt patogene agens:
Tolkning af resultater
Viden om mikroorganismens forekomst og betydning
Andre observationer i besætningen

Answer 75

A

NSAIDs (Metacam, Romefen, Finadyne)
Evt antibiotika. Penicillin første valg (gir self ingen mening hvis det er en virus infektion)
Isolering af syge dyr i sygeboks

Answer 76

A

Ætiologi: Bovine Herpesvirus type 1

Involveret i flere sygdomsmanifestationer:
	Luftveje (IBR)
	Konjunktivitis
	Infektiøse pustulær vulvovaginitis (IPV)
	Aborter
	Balanoposthitis
	Encephalomyelitis
	Mastitis

Anmelderpligtig

Overvågning: Tankmælk måles antistoffer 1 gang årligt. I Sønderjylland dog 1/mdr. Hver 6. slagtedyr udtages blod og antistoffer måles.

Answer 77

A

Kliniske symptomer:
Inkubationstid 4-7 dage

Især voksne dyr afficeres, symptomer varierer

Feber, anorexi, fald i mælkeydelse, pythialisme, hoste, næseflåd, dyspnø

Hyperæmi og pustler på muleplade (Red Nose)

Konjuntivitis, cornea ødem og evt aborter

Answer 78

A

Patogenese:
Virus invaderer epithelceller i luftveje – nekrose i luftvejsepithel – sekundære bakterielle infektioner
Virus invaderer lymfocyter/monocytter – immunosuppresion
Latent infektion i nerveganglier. Dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (stress/glucocorticosteroider) og virus udskilles og andre dyr smittes

Diagnostik:
Næsesvaber og blodprøve:
Virus isolation
Antistofbestemmelse

transmissionsvej: Smitter via direkte kontakt eller aerosol

Answer 79

A

Ætiologi: Mycoplasma mycoides subsp mycoides

Forekomst: Udryddet i DK i 1886. Men findes i Afrika og Asien. Udbrud i Portugal i 1988. Får og ged er naturlige bærer.

Klinik: Høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde.

Patologi: Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni.

Differentialdiagnose. Akut pasteurellose (f.eks. Shipping fever)
Anmeldepligtig type 1

Answer 80

A

Mange termer:
Acute bovine pulmonary emphysema
Atypical interstitial pneumonia
Fog fever
Pulmonary adenomatosis
Farmers lung
Acute respiratory distress syndrome

Patogenesen varierer og ses som komplikation til:

1) Bronkopneumoni
2) Allergisk lidelse, f.eks. mælkeallergi
3) Toksiske lidelser

Postmortem: Store gummiaftige og tunge lunger, der ikke klapper sammen. Fortykket interstitialrum og emfysem og evt ødemer

Answer 81

A

Patogenese: Ved kraftig hoste brister alveoler og luft pumpes ud i interstiet. Interstitialrummene bliver tykke og respirationen bliver stærkt besværet
Klinisk: Akut opståen, smertefuld respiration, undertrykt hoste, emfysem spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)
Prognose: Reserveret
Terapi: Behandling af primærlidelse og evt vanddrivende

Answer 82

A

Patogenese: Skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:
Inhalation af svampesporer fra muggent foder (actinomyceter), sjældent i DK
Allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
Allergisk reaktion overfor græsser olign

Klinisk:
Akut: Pludselig opstået nedstemthed, mælkeydelse falder, hoste, takypnø, dyspnø, evt. rallelyde ved auskultation, evt. urtikarier i huden, evt. emfysem
Kronisk: Snigende symptomer med vægttab, fald i mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation
Diffentialdiagnoser:
Toksiske årsager til luftvejslidelser, der er ikke tegn på infektion (feber, sepsis)
Terapi:
Fjern muggent foder, dexametasonbehandling

Answer 83

A

Skyldes sandsynligvis påvirkning af toksiner i lungevæv efter inhallation/indigestion:

1) Omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin (“fog fever” kvæg på græs, der flyttes til nyt græs)
2) Foderforgiftninger (feks. fodring med svampeinficeret sweet potatoes)
3) toksiske planter
4) toksiske gasarter (ammoniak, hydrogensulfid, methan, røgforgiftning)

Answer 84

A

Lungeorm
Kvæg: Dictyocaulus viviparus
Får, ged: D. filaria, Muellerius capillaris og Protostrongylus spp
Hest, æsel: D. arnfieldi

1) Æg lægges i trachea/bronkier –
L1 hostes op, synkes og føres via GI kanalen

2) L3 larver udvikles i fæces
3) L3 spredes via Pilobolussvampe
4) L3 larvers indtages via foder

5) L4 larver modnes i
mesenterielle lymfeknuder

6) L4 larver spredes via blod til lungerne hvor de bliver kønsmodne og lægger æg

Answer 85

A

Forekomst: Våde somre, engområder. Ungkreaturer på græs
Epidemiologi: Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i lungerne eller via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald
Lavgradig infektion – immunitet erhverves over sommeren
Nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge. Morbiditet 100%

Symptomer:
Præpatenstid er 3 uger
Larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner
Voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer
Hoste(vigtig), rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab

Reinfektionssyndrom: Immunologisk reaktion udløst sfa. første larvepenetration (dvs. 1 uge efter smitte).
Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint

Answer 86

A

Diagnostik:
Gødningsprøver (friskt udtaget): Baermann
Trachealskyld: Æg med L1 larver i
Hæmatologi: Eosinofili

Terapi:
Ivermectin, moxidectin, levamisol. Behandling straks hoste opdages
Dyrene tages på stald i 3 uger (formål: optagelse af larver ophører, marken renses for larver på ca 3 uger). Alternativt foldskifte
Antibiotika for sekundære bakterielle pneumonier

Prognose - reserveret:
Bedring efter 5-6 uger ved ukompliceret tilfælde.
Sekundære infektioner: reserveret prognose og utrivelighed
Reinfektionsyndrom: Mortalitet 20-30%

Answer 87

A

Dictyocaulus filaria
Muellerius capillaris (hyppigste og mest patogene, geder>får)
Protostrongylus spp
Muellerius capillaris har indirekte livscyklus via snegl

Kliniske symptomer er mildere end hos kvæg, men overordnet det samme billede.

Answer 88

A

Ætiologi: Kronisk progredierende pneumoni (Maedi) eller demyeliniserende hjernesygdom (Visna) hos ældre får (>2 år) som skylde et Lentivirus (retrovirus)

Transmission:
Smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk (diegivning).

Patogenese: Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv, yver

Answer 89

A

Kliniske symptomer:
Inkubationstid er 1-2 år
Lungeform (hyppigste):Snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø, som forværres over måneder, evt svag/undertrykt hoste. Dyrene har ikke feber, med mindre sekundære bakterielle infektioner
Hjerneform (sjælden): Ataksi, snubler. Senere udvikles parese, evt kløe

Diagnose:
Symptomer, ELISA test, Tunge lunger (2-3 x normalvægt), lungerne falder ikke sammen pga interstiel celleinfiltration

Answer 90

A

Bekæmpelse og kontrol:
Anmeldepligtig type 2 (dvs anmeldes ved positiv prøve)
M1, M2, M3 status (M3 = fri). Blodprøver med 12 mdr intervaller og ejererklæringer
Mindst to år at opnå M3 status

Answer 91

A

Kvægs lunge er mindre, opdelt i separate kamre, der hver harforskellige lobules adskilt af fuldstændig septa. Særskilte lapper og
lobules kan hjælpe med at isolere pneumoniske processer til specifikke flige.
• Køer har en højere hvile respirationsfrekvens sammenlignet med heste.
• Diafragme er mere vertikal og fladere hos kvæg end hos heste, og
det meste af den kvægs lunge er craniale til abdomen. fladere
konformation resulterer i nedsat effektivitet.
• drøvtyggere mave er umiddelbart caudalt for diafragme og
indtager næsten tre fjerdedele af abdomen - kan markant
interferere med normal ventilation

Answer 92

A

Stress (fravænning/transport)
Opstaldning
Sæson
Træk - kulde
Ventilation/ luftfugtighed
NH3 - H2S
Fodring (jern, selen og Vit-E)
Overbelægning

Særligt for kalve er følgende stressfaktorer at bemærke.
•	Fravænning
•	Kastration
•	Afhorning
•	Foderskift
•	transport.

Answer 93

A

Forekomst:
• Ses i forbindelse med overgang fra sparsom til kraftig voksende græsmark
• Hyppigst hos kødkvæg i efteråret, 1-2 uger efter foldskifte

Patogenese
• L-tryptofan – 3-Methylindol – yderligere metabolisering til toksin i lungevæv
– ødelægger endothel i lungekar.

Differential diagnose:
• Kan især forveksles med lungeorm-reinfektion

Symptomer
Ødem og emfysem præger symptomerne.

Behandling
• Symptomatisk behandling: Kredsløbsmidler, antihistamin
• Behandling: Foldskifte (evt. stald), NSAID, Steroider, antihistamin, Vit. C,
adrenalin/doxapram, forebyggende AB.

• Forebygges via gradvis tilvænning til ny afgræsning.

Brainscape's Knowledge GenomeTM

Luftvejslidelser Nedre Flashcards

Brainscape's Knowledge Genome^TM