Luftvejslidelser Øvre

Question 1

Hvordan isoleres virus til diagnostik? Kan BVDV let isoleres? I hvilken sygdomsfase isoleres virus bedst?

Answer 1

Svaber/væske/væv til cellekultur. Virus detekteres på produktion af cytoplastiske ændringer i celle monolag. Kan farves og undersøges med elektronmikroskopi.

BVDV er meget svær at isolere med rutine procedure.

Virus isoleres generelt bedst i akut fasen af sygdommen.

Question 2

Ved den kliniske undersøgelse af hestens luftveje. Hvad er normalt at hører uden stetoskop? Hvad er patologisk?

Answer 2

I hvile høres respiration normalt
ikke.
I arbejde kan man hos hest høre
eksspiration. 
Patologisk hvis man hører inspiration samt In-og/eller ekspiratorisk stenoselyd

Question 3

Hvad skal spørges ind til anamnestisk ved mistanke om luftvejsproblem?

Answer 3

 Hvilke symptomer
 Hvor lang tid
 Progredieret
 Nedsat præstationsevne (heste)
 Tidligere luftvejsinfektion
 Vaccinationsstatus (heste)
 Nuværende kondition

Question 4

Hvilke undersøgelser er vigtige ved mistanke om problem i de øvre luftveje?

Answer 4

Almen klinisk undersøgelse i hvile:

Inspektion af nares: flåd?–> uni/billateralt, asymmetri i hovedet? Hul lyd ved banken over næseryggen(normal)?
Hosterefleks?

Paraklinisk:
Blodprøve
Endoskopi i hvile
Arbejde (evt. endoskopi under arbejde - løbebånd)
Endoskopi efter arbejde

Endoskopi i hvile kan vise tilstedeværelse af eller fremmedlegeme.

Ved Laryngeal Hemiplegia endoskopere man både i hvile og under løb for at vurdere den laryngeale funktion.

Question 5

Endoskopi. Hvor langt skal skopet være? Hvordan fikseres hesten bedst? Hvad kan endoskoperes? Hvor meget mandskab kræver det?

Answer 5

Et skop på 1 m er ok.

Forskellige meninger blandt dyrlæger —> nogle vil helst gøre det i en staldboks hesten normalt ikke går i for at undgå hesten bliver bange for sin boks. Andre på staldgang, man skal vurdere hvor hesten skal stå iforhold til ens egen sikkerhed samt hestens. Næsebrems kan virke sederende på nogle heste.

Stort set alle områder i luftvejene.

Man kan godt være en, men nemmere med 2

Question 6

Beskriv dele af øvre luftveje man endoskoperer.

Answer 6

Højre og venstre næsegang
Pharynx
• Aflukning af næsebor
Larynx
• Abduktion og adduktion af arytenoidbruskene
• Aflukning af næsebor
Luftposer
Ethmoturbinalierne

Question 7

Hvilke tilstande kan kun spottes imens hesten er i arbejde?

Answer 7

Laryngeal neuropati
• DDPM
• EAE
• Pharyngeal kollaps

Question 8

Hvilke lidelser ses i de øvre luftveje på hest?

Answer 8

Nasale lidelser
 
Luftposelidelser
 
Pharyngeale lidelser:
 Ganesejlsprobleemr
 Dynamisk nasopharyngeal kollaps

Laryngeale lidelser:
Laryngeal neuropathy
Entrapment af epiglottis
Retroversion af epiglottis

Question 9

Hvilke symptomer indikere problem i de øvre luftveje?

Answer 9

Symptomer
Uens luftstrøm
Nasal stenoselyd
Nedsat præstationsevne
Flåd fra nares(uni/bilateralt)
Assymmetri i hovedet.
Kosolideret lyd ved banken over næseryggen.

Question 10

Nævn mulige sygdomstilstande i næsehulen.

Answer 10

 Atherom
 Stenose af plica alaris
 Nasale polypper
 Tumorer
 Progressive hæmatomer
 Fremmedlegemer
 Traume

Question 11

Hvad involverer Dorsal Dislokation af Palatum Molle (DDPM) klinisk?

Answer 11

Intermitterende eller persisterende
malpositionering af den bløde gane
medførende in- og / eller eksspiratorisk
snorkelyd og dyspnoe.

Er en dynamisk lidelse, der oftest ses under hårdt arbejde, hvorfor den ikke altid kan diagnosticeres i hvile. Forårsager ekspiratorisk obstruktion.

Question 12

Beskriv patogenesen af DDPM.

Answer 12

Når den bløde gane dislokerer dorsalt, vil epiglottis, der normalt ligger dorsalt for den bløde gane og hviler på dennes caudale rand, ikke længere ligge i næsehulen, men i mundhulen.
Heste trækker vejret gennem næsen. Ved ekspiration vil luft slippe ned i mundhulen, hvorved den bløde gane klapper sammen dorsalt og derved lukker for luftstrømmen til nares.

Ganesejlslammelse
Inflammation i de øvre luftveje >
neuromusculær dysfunktion
Lang blød gane
Kontraktion af de accessoriske
respirations-muskler
Blød epiglottis
Hoved og hals flexion
 Smal pharynx lumen
 Deficit i m. thyrohyoideus

Question 13

Hvilke symptomer ses ved DDPM?

Answer 13

Motionsintolerance.
Evt. en gurglende eller vibrerende lyd ved ekspiration.
Forværrelse af symptomer ved samling af hesten.

Snorkende lyd under eksspiration
Regurgitation / dysphagi
Hoste
Nedsat præstation

Kliniske symptomer på intermitterende
DDPM:
Inspiratorisk stenoselyd
Expiratorisk snorkende lyd
Hesten stopper pludselig op
Respiration gennem munden
Synkebevægelser
Ingen lyd (30%)

Question 14

Hvordan stilles diagnosen DDPM?

Answer 14

Sygehistorie med nedsat præstationsevne, respiratoriske mislyde.
Endoskopi både i hvile og under arbejde.
Fuld klinisk undersøgelse for at udelukke lungelidelser, hjertefejl, halthed og neurologisk sygdom.

En tentativ diagnose kan stilles under arbejde
samt ved ejers observation
Røntgen(thorax og pharynx)
Den konklusive diagnose kan kun stilles ved
endoskopi på løbebånd.

Question 15

Hvordan behandles DDPM konservativt?

Answer 15

Systemiske antiinflammatorika (ex. dexamethason), hvis der ses inflammation i de øvre luftveje, idet dette kan føre til dysfunktion af den pharyngeale gren af n. Vagus.

8-tals næsebånd (for at undgå, at hesten suger luft ind i munden og ødelægger undertrykket heri)

Specialbid for at begrænse kaudal bevægelse af tungen.

”tounge-tie” trækker tungen frem og hinder den i at trykke den bløde gane dorsalt.

Question 16

Hvordan behandles DDPM kirurgisk?

Answer 16

Hvis der ikke er nogle strukturelle abnormaliteter at se, bør nonkirurgisk behandling forsøges anvendt som første instans.

Staphylectomi anvendes ved cyster eller granulomer på den kaudale frie rand af den bløde gane, hvor max. 0,75 cm må skæres væk. Foretages ved laryngotomi.

Standard myektomi kan anvendes for at reducere den kaudale tilbagetrækning af larynx., idet at dele af m. sternohyoideus og m. sternothyroideus fjernes.

Laryngealt tie-forward anvendes til at trække larynx længere rostralt/kranialt ved at anlægge suturer mellem den thyroide brusk og os basihyoidea (assisterer altså m. thyrohyoideus).

Question 17

Hvad er ætiologien på DDPM?

Answer 17

Cyster, granulomer og andre masser, beliggende på den kaudale rand af den bløde gane, Epiglottis hypoplasi osv. (dvs. mekanisk malfunktion) udgør få af tilfældene.

Utilkstrækkelig intrinsisk muskel-kontraktion, der gør ganen mere føjelig, udgør de fleste tilfælde.

Hestens tunge.

Ventralt placeret os basihyoidea.

Kaudalt placeret larynx.

Question 18

Hvad er karakteristika ved Dynamisk nasopharyngealt kollaps?

Answer 18

Unilateral/bilateral ventral dislokation af den øvre afgrænsning af nasopharynx (er i en hvis grad normalt under slut-ekspiration)

Medial dislokation af de laterale afgrænsninger af nasopharynx.
Evt. begge af ovenstående.
Ses under Inspiration, og giver en forsnævring af den nasopharungeale lumen, der så får en mindre diameter end rima glottidis (åbningen ind i larynx).

Question 19

Hvad er ætiologien ved Dynamisk nasopharyngealt kollaps?

Answer 19

Ventralt: dysfunktion af m. stylopharyngeus caudalis.
Medialt: dysfunktion af mm. Palatopharyngeus, pga. svær inflammation eller neuritis i den pharyngeale gren af n. vagus eller n. glossopharyngeus.  Luftposeudvidelse. Generaliseret lammelse. Botulisme. Equin protozoal Myelitis
Sensorisk dysfunktion der forhindrer den rette refleks-kontraktion af den intrinsiske muskulatur i nasopharynx.
Nasal obstruktion (giver større undertryk ved inhalering, og overmander således den intrinsiske muskulatur i nasopharynx).

Question 20

Hvilke symptomer ses ved dynamisk nasopharyngealt kollaps?

Answer 20

 Inspiratorisk mislyde fra øvre luftveje.

 Motions intolerance.

Question 21

Hvordan diagnosticeres dynamisk nasopharyngealt kollaps?

Answer 21

Endoskopi af pharynx under nasal okklusion. Næsehule og luftposer bør også undersøges for den underliggende årsag.
Den endelige diagnose kan kun stilles ved endoskopi under arbejde.

Question 22

Hvordan behandles dynamisk nasopharyngealt kollaps?

Answer 22

Ingen behandling/behandling af underliggende årsag.

Question 23

Hvor ofte ses ganespalte hos hest? Forekomst, symptomer, diagnose, behandling.

Answer 23

Sjælen medfødt lidelse. Symptomer
 Regurgitation
 Dysphagi
 Aspirationspneumoni
 Nedsat vækst
Diagnose
 Endoskopi
Terapi
 Kirurgi
 Aflivning

Question 24

Hvilken funktion har den intrinsiske og ekstrinsiske muskulatur på larynx? Hvilke muskler er hhv. intrinsiske og ekstrinsiske?

Answer 24

Den intrinsiske muskulatur styrer bruskstykkernes bevægelse i forhold til hinanden, mens den ekstrinsiske muskulatur styrer stabilisering og bevægelse af larynx som en helhed.

Intrinsiske muskler: m. cricoarytenoideus dorsalis (CAD) (parret) et lateralis, m. thyroarytenoideus ventricularis et vocalis, m. cricothyroideus og m. arytenoideus transversus (uparret). CAD muskelen er den store abduktions muskel, og åbner således larynx ved at trække arytenoid brusken tilbage og stramme stemmebåndene. M. arytenoideus transversus giver adduktion af arytenoid bruskene ved at trække dem sammen.

Ekstrinsiske muskler: m. thyrohyoideus, m. hyoepiglotticus, m. cricopharyngeus, m. thyropharyngeus og m. sternohyoideus.

Question 25

Hvilke bruskdele er de mest mobile i larynx? Hvad er deres funktion?

Answer 25

De to arytenoide bruske (parrede) er de mest dynamiske/mobile af de laryngeale bruskstykker. Ledet mellem cartilago cricoidea og arytenoidea muliggør komplet aflukning af glottis når hesten synker (adduktion) og maksimal åbning når hesten arbejder (abduktion). Derfor er normal funktion af den arytenoide brusk essentiel for at en hest kan yde det maksimale.

Question 26

Laryngeal Neuropati (Larynx hemiplegi) (Strube-pibning). Karakteristik.

Answer 26

Ses oftest som en unilateral, venstresidig paralyse af m. cricoarytenoideus dorsalis (CAD), men kan være bilateral og unilateral i højre side.
Resulterer i gradvis dysfunktion af cartilago arytenoidea.

Question 27

Hvad er ætiologien bag strube-pibning?

Answer 27

Højst sandsynligt genetisk prædisponereing. Ellers ukendt/idiopatisk (oftest).
Ved bilateralt (sjældent): Perivaskulær injektion i v. jugularis, luftpose mykose, traumer ved skader eller kirurgiske indgreb i halsen, abscesdannelser ved kværke, tryk fra neoplasmer, Organophosphat forgiftning, Planteforgiftning, hepatisk encephalopati, bly forgiftning og CNS-lidelser.

Question 28

Beskriv patogenesen/patofysiologi af Strube-pibning.

Answer 28

Progressivt tab af store myeliniserede axoner i den venstre laryngeale nerve fører til muskel paralyse, og derved tab af evnen til at abducere og adducere arytenoid brusken.
Den manglende evne til at abducere arytenoid brusken gør, at larynx ikke kan udvides maksimalt under arbejde, hvorfor hesten ikke kan udnytte luftvejene optimalt og får nedsat ydeevne.

 Hemiparese/paralyse af n. recurrens
 Atrofi af laryngealmuskulaturen
 Inspiratorisk abduktorinsufficiens
 Dynamisk kollaps
 Inspiratorisk laryngeal stenoselyd
 Nedsat præstationsevne

Question 29

Hvilke symptomer ses ved strube-pibning?

Answer 29

 Motionsintolerance

 Inspiratorisk mislyd (fløjteagtig, ikke- vibrerende).

Question 30

Hvordan diagnosticeres strube-pibning?

Answer 30

Endoskopi under arbejde, med gradinddeling (I-IV). Induktion af synkerefleks og nasal okklusion kan hjælpe til at vurdere hestens evne til at abducere arytenoid brusken.

Den konklusive diagnose kan kun stilles
vha endoskopi (uden sedation)

Grade 1:Normal abduktion og
synkrone bevægelser under
respiration

Grade 2: . Venstre arytenoidbrusk
abducerss asynkront under
respiration. Fuld abduktion kan
opnås ved nasal occlusion

Grade 3: Venstre arytenoidbrusk
abduceres asynkront under
respiration. Fuld abduktion kan
ikke opnås ved nasal occlusion

Grade 4: Venstre arytenoidbrusk
abduceres ikke under respiration
og forbliver på eller tæt ved
midtlinien

Question 31

Hvordan behandles strube-pibning kirurgisk?

Answer 31

Bør, pga. hyppige og nogle gange fatale komplikationer, kun udføres på heste hvor lidelsen forhindrer hesten i at yde på det plan, som ejeren forventer af den.

Faste af hest 8-12 timer før operation. Før og under operationen gives NSAIDs(phenybutazon) og bredspektret antibiotika. (spørg kurt om man gør i dk)

Laryngoplastik = ”Tie back”: Man forbinder den artytenoide og den cricoide brusk med en nonabsorberbar sutur. Formål: at opnå en permanent abduktion af den arytenoide brusk, der er tilstrækkelig til at tillade et tilpas luftflow under arbejde, men begrænset nok til at undgå at der kommer mad, vand eller spyt ned i trachea når hesten synker. Foretages Hyppigst.

Ventrikulectomi: Man fjerner slimhinden i den laryngeale posedannelse (stemmesækken), der ligger kaudalt for den vokale fold i larynx. Anvendes med succes alene på rideheste, men bør anvendes sammen med laryngoplastikken på væddeløbsheste, idet den ikke retter på den arytenoide brusk, men reducerer den respiratoriske mislyd og reducerer den turbulens der er i luftflowet. Har færre komplikationer end laryngoplastik.

Delvis Arytenoidectomi (fjernelse af det meste af den arytenoide brusk): Anvendes når lidelsen kommer som følge af en medfødt deformitet af brusken, eller når laryngoplastikken slår fejl, pga. frakturer i brusken.

Question 32

Hvordan foregår efterbehandlingen af strubepibning?

Answer 32

4 ugers boksro
4 uger – skridt ved hånd
4 uger – lidt trav
4 uger – langsom øgning i arbejdsintensitet

Question 33

Succes for kirurgisk udretning af strubepibning er…?Prognose. Er det muligt at få normal præstationsevne efter laryngoplastik?

Answer 33

Succes = lyden er totalt eller
næsten forsvundet og hesten
kan præstere
tilfredsstillende. Dette er
afhængig af hestens brug.
I DK (KVL) har 80% normal
præstationsevne efter
laryngoplastik kombineret
med ventriculectomi. Bilyd
enten helt forsvundet eller af
og til svagt tilstede

Question 34

Nævn komplikationsrisici ved operation for strubepibning.

Answer 34

Suturen kan skære sig
igennem processus muscularis
Kronisk hoste
Tilstrækkelig abduktion?

Question 35

Nævn karakteristik for entrapment af epiglottis.

Answer 35

Når epiglottis fanges under den løse slimhindefold (plica glossoepiglottica), der normalt ligger på undersiden af epiglottis.

Question 36

Hvilke symptomer ses ved entrapment af epiglottis?

Answer 36

 Respiratoriske mislyde

 Motionsintolerance

Question 37

Hvad er ætiologien bag entrapment af epiglottis?

Answer 37

 Epiglottis hypoplasi (bl.a.)

Question 38

Hvordan diagnosticeres entrapment of epiglottis?

Answer 38

Endoskopi: man kan stadig ane epiglottis’ normale form, og hos de fleste heste sidder den faktisk stadig over den bløde gane. Størstedelen af tilfældene er persisterende, tykke, brede (mere end halvdelen af epiglottis’ længde) og halvdelen er ulcererede. En trediedel af hestene lider af hypoplastisk epiglottis (1-2 cm kortere end normalt).

Question 39

Hvordan behandles entrapment of epiglottis? Hvad er prognosen?

Answer 39

Selve operationen foregår som oftest via mundhulen. Ofte vil operationen kunne udføres uden at hesten er totalbedøvet, men blot beroliget.
Til operationen anvendes en specialkonstrueret krog, som er skærende på inder-
siden. Krogen forankres dybt i slimhindens midtlinie, og ved et træk i krogen spaltes slimhindefolden. Efter dette indgreb foretages en kontrolendoskopi, hvorved det sikres at strubelåget er fri af slimhinden. Ved brug af denne operationsmetode nedsættes hesten rekonvalescensperiode betydeligt, idet hesten allerede kan tages i brug efter ca. 14 dages træningsfrihed. Den må gerne komme på fold eller gå ture uden bid i munden.

Hvis årsagen til EAE skyldes et for lille strubelåg stiller operation sig noget ander-
ledes an. Det vil være muligt at korrigere EAE ved den netop omtalte metode, men fejllejringen af den bløde gane vil ikke kunne rettes.

Question 40

Nævn andet problem der kan forekomme med epiglottis.

Answer 40

Retroversion af epiglottis:
Karakteristik:
Epiglottis Ligger helt normalt (dorsalt for den bløde gane) under ekspiration, men trækkes tilbage i glottis åbningen under inspiration, hvorved den lukker for larynx.

Ætiologi:

Traume eller inflammation af den hyoide muskulatur, m. hyoepiglotticus eller m. geniohyoideus kan være forudgående for tilstanden.

Question 41

Færdiggør sætning: Luftposelidelser medfører ofte…

Answer 41

epistaxis (næseblod) og nervelidelser, da hjernenerverne VII (n. facialis), IX (n. glossopharyngeus), X (n. Vagus), XI og XII (n. hypoglossus), trunkus sympaticus cranialis, a. carotis interna og grene af a. carotis externa løber i den laterale væg af hver luftpose.

Question 42

Nævn de 3 hyppigste lidelser relateret til hestens luftposer.

Answer 42

• Tympanitis
• Empyæm
• Mykose

Question 43

Hvor ligger luftposerne anatomisk på hesten? Er de sterile?

Answer 43

De kommunikerer ml. mellemøret og pharynx.
De ligger ovenover og caudalt for pharynx og optager en stor del af den retropharyngeale plads.
De er inddelt i laterale og mediale rum af os stylohyoideus (tungebenet), der løber på den caudolaterale side af poserne.
Deres mediale rum møder hinanden i midtplanet.
De kan indeholde ca. 300 mL, med mest plads i det mediale rum.

Nej, de er ikke sterile og indeholder bakterieflora, MEN IKKE SVAMPE.

Question 44

Hvor forekommer luftposetympani hvad er dets karakteristik?

Answer 44

Hyppigst hos føl, oftest Hoppeføl (2-4 gang hyppigere end hos hingsteføl)
Ses oftest i føllenes første 2 leveuger, men kan ses op til 1-års-alderen.

Karakteristik:
Unilateral (kan være Bilateral) udvidelse af luftposen, fyldt med luft. Ved voldsom hævelse kan en unilateral tympani have et bilateralt udseende.

Question 45

Hvad er ætiologien for luftposetympani?

Answer 45

Man mener dog, at det kan skyldes en medfødt fortykkelse af Plica Pharyngea, som er en slimhindefold, der giver en caudal forsnævring af åbningen til pharynx, og fungerer som en en-vejs ventil.

Kan også skyldes en inflammation i de øvre luftveje, der fører til en inflammatorisk forstørrelse af Plica Salpingopharyngea –>luften lukkes inde i luftposen.

Kan også skyldes persisterende hosten og muskel-dysfunktion.

Question 46

Hvilke symptomer ses ved luftposetympani?

Answer 46

Indolent, blød, fluktuerende hævelse i det retropharyngeale rum.

Varierende dyspnø (fordi hævelsen trykker på pharynx).

Fremadstrakt hoved og nakke.

Tegn på dysphagi.

Question 47

Hvordan diagnosticeres luftposetympani?

Answer 47

Baseret på kliniske tegn: Erkendelse af en karakteristisk hævelse i det retropharyngeale rum og bekræftelse ved palpation (billede).

Oftest unilateral hævelse.

Røntgen.: det kan være svært at differentiere mellem unilateral og bilateral tympani

Endoskopi: luftposeåbningen ser umiddelbart normal ud, men den dorsale del af pharynx kan være kollapset.

Question 48

Nævn mulige differentialdiagnoser for luftposetympani.

Answer 48

 Luftpose-empyæm

 Retropharyngeale abscesser eller cellulitis.

Question 49

Hvordan behandles luftposetympani kirurgisk?

Answer 49

Median septum fenestrering: Man går ind i den tympaniske luftpose gennem den Viborgske trekant (lateralt, bag mandiblen) og fjerner 2 cm2 væv for at tillade, at den indesluttede luft i den tympaniske luftpose passerer ud gennem den raske.

Fjernelse af den obstruerende membran: gennem den eksisterende åbning ind til luftposen

Salpingopharyngeal fistel: man laver en kunstig åbning ind til pharynx, eks. vha. laser, og placerer et Foley kateter i 7-10 dage.

Question 50

Hvordan behandles luftposetympani medicinsk?

Answer 50

Palliativt: Aspiration af luften vha. kateter gennem pharynx-åbningen eller perkutant, eller anlæggelse af kateter i den pharyngeale orifice.

Kronisk kateterisering (2-3 uger) vha. Sovereign kateter.

Question 51

Hvad er prognosen for luftposetympani behandling?

Answer 51

Favorabel efter Median septum fenestration.

Reserveret for føl med aspirationspneumonier og dysphagi sekundært til nerveskade induceret under kirurgisk indgriben.

Question 52

Luftposer. Hvad er karakteristisk for empyæm og hvor forekommer det?

Answer 52

Heste i alle aldre, men hyppigst i unge dyr.

Karakteristik:
Tilstedeværelsen af purulent materiale og i nogle tilfælde (20 %) chondroider (kompakt purulent materiale, evt. i form af små kugler) i luftposerne, uni- eller bilateralt.

Question 53

Hvad er ætiologien for empyæm?

Answer 53

Infektioner i øvre luftveje (særligt ved Streptococcus spp.)
Abscesdannelse i og ruptur af retropharyngeale lymfeknuder ind i luftposen.

Infusion af irritante medikamenter.

Os stylohyoideus (tungebenet) fraktur.

Medfødt eller erhvervet stenose af den pharyngeale orifice.

Pharyngeal perforering med næsesvælgsonde.

Question 54

Hvad er symptomerne bag empyæm?

Answer 54

	Intermitterende nasalt flåd.
	Hævelse af regionale lymfeknuder
	Hævelse og ømhed i retropharyngeale område.
	Fremstrakt hals og hoved.
	Respiratoriske mislyde.
	Dyspnø og dysphagi.

I svære tilfælde: Kranial neuropati i form af dysfagi, tilbagevendende laryngeal neuropati og persisterende palatum molle dislokation.

Question 55

Hvordan diagnosticeres empyæm?

Answer 55

Endoskopi: purulent lækage ved den pharyngeale orifice kan ses, og i visse tilfælde pharyngealt kollaps. I luftposen kan ses væske og evt. chondroider.
Aspiration eller skylning kan foretages og evt. dyrkning. OBS: Der kan også findes bakterier i en normal luftpose.

Question 56

Hvordan behandles empyæm? Hvad er prognosen?

Answer 56

Kirurgisk behandling:
Dannelse af pharyngeal fistel, vha. laser. Indikeret ved okklusion af det pharyngeale ostium.

Medicinsk behandling:
Daglig skylning i 7-10 dage er ofte effektiv. Dette gøres for at løsne og fjerne mukopurulent materiale, samt reducere den bakterielle byrde.
Antibiotika i min. 21 dage: Sulfonamid, Penicillin eller ceftiofur.
Chondroider kan fjernes ved endoskopi, sug

Prognose:
God. Der er som regel godt respons på behandling og evt. neurologiske tegn forsvinder når infektionen er under kontrol.

Question 57

Hvor forekommer mykose, og hvad er karakteristisk for lidelsen?

Answer 57

Der ses intet mønster i forekomsten eller fordelingen af lidelsen.
Er set hos føl.

Karakteristik:
Lidelse der afficerer den øvre del af én luftpose, sjældent begge, forårsaget af svamp.

Question 58

Hvad er ætiologien og symptomerne ved mykose? Hvad er horner’s syndrom?

Answer 58

Ætiologi:
Aspergillus spp. (hyppigst A. fumigatus)

Moderat – svær epistaxis (næseblod) er mest hyppigt. Skyldes i de fleste tilfælde fungal erosion af a. carotis interna, og i 30 % af tilfældene af a. carotis externa og aa. Maxillaris.

Dysphagi er næsthyppigst. Skyldes beskadigelse af de pharyngeale grene af n. vagus og n. glossopharyngeus.

Aspirationspneumoni kan ses i svære tilfælde.
Respiratoriske mislyde kan opstå ved parese.
Horner´s syndrom = overbalance af parasympatisk stimulus til øjet (ptosis = Slapt øjenlåg, miosis, svag enophthalmus, pletvise svedudbrud på halsen) kan ses hvis der sker skade på det kraniale cervikale ganglion og postganglionære sympatiske fibre.

Question 59

Hvordan diagnosticeres mykose?

Answer 59

Endoskopi: bør kombineres med historien og kliniske tegn. Ved epistaxis vil der kunne ses blod løbende ud af den pharyngeale orifice. Ved dysphagi kan der sommetider ses et kollaps af øvre pharynx, dislokation af palatum molle og der kan være madrester i nasopharynx. Læsionernes udseende er hvide, brune og sorte difteriske membraner i den øvre del af luftposen. Den difteriske membran kan evt. dække os Stylohyoideus og have forårsaget fortykkelse af denne. Der kan evt. ses fisteldannelser til den ande luftpose eller pharynx.

Biopsi: Der ses en difterisk membran af varierende størrelse, bestående af nekrotisk væv, celledebris, forskellige bakterier og fungale myceller.

Question 60

Hvordan behandles mykose og hvad er prognosen? Ved epistaxis? Ved neurologiske symptomer? Ved dysfagi? Ved Horners syndrom?

Answer 60

Kirurgisk behandling:
Epistaxis: Den afficerede arterie bør identificeres ved endoskopi og lukkes kirurgisk, vha. ligering, ilæggelse af ballonkateter.

Medicinsk behandling:
Man behandler med antifungale triazoler (fluconazol, itraconazol, enilconazol) p.o. eller topikalt (evt. op til 5 mdr). (kan være tilbagefald)

Polyioniske væsker, evt. blodtransfusion, hvis der er lidt blodtab.

Fodring via næsesvælgsonde eller esophagostomi ved dysfagi, og adm. af NSAIDS for at reducere neuritis.

Prognose:
Dårlig ved epistaxis: ca. 50 % af hestene dør af hæmorragi.

Reserveret ved Neurologiske symptomer: Tilbagevendende strubepibning er ofte permanent efter afheling af luftposen, men kurering er set.

Reserveret ved dysfagi: Nogle heste kommer sig helt, men det kan tage op til 1,5 år og er ikke altid komplet.

God ved Horners syndrom og facialis parese: De fleste heste kommer sig helt.

Question 61

Beskriv indikation for tracheostomi og hvordan det udføres.

Answer 61

Indikation:
Permanent: Rettelse af persisterende dysfunktion af det laryngotracheale apparat, ex. bilateral laryngeal hemiplegi (strubepibning) eller chondritis.

Udførelse:

1. Hesten anæsteseres og lægges på ryggen (kan evt. udføres stående).
2. Et 10 cm langt snit lægges i midtlinjen ventralt på den kraniale trediedel af cervikal-rigionen, lige kaudalt for larynx.
3. Mm. Sternothyrohyoideae skilles ad for at eksponere fire trachealringe (gerne nr. 2-5).
4. Man skærer så to stykker af hver bruskring, uden at skære ind i mukosaen, der ligger imellem og under bruskringene.
5. Mukosaen overskæres så i et dobbelt Y (>–<) og randene syes sammen med huden.

Question 62

Beskriv lokalisation, funktion og opbygning af pharynx.

Answer 62

Indeholder ingen knogler eller brusk.

Består ar nasopharynx (næsehulen), oropharynx (mundhulen) og laryngopharynx.

Går fra den kaudale del af næse- og mundhulen til larynx, og inddeles i Oro- og nasopharynx af den bløde gane (palatum molle).

Under respiration understøtter den kaudale rand af den bløde gane epiglottis, og lukker derved ned til oropharynx.

Nasopharynx forhindres i at klappe sammen under det kraftige undertryk der forekommer under respirationen, ikke vha. brusk eller knogle, men vha. muskelkontraktion. Musklerne der er relevante for nasopharynx kan inddeles i intrinsiske (i bløde gane og nasopharyngeale muskulatur) og extrinsiske (i larynx og det hyoide apparat).

Question 63

Nasale lidelser. Hvor forekommer Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer og hvad er karakteristika?

Answer 63

Hyppigst handyr.

Karakteristik:
Velafgrænset masse der udgår fra, eller omkring, den ethmoide labyrint (nogle gange fra de paranasale sinusser).

Question 64

Hvordan ser Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer ud; mikroskopisk? Makroskopisk?

Answer 64

Makroskopisk:
Har en glat, glinsende overflade, der kan være meleret eller grønplettet.

Mikroskopisk:
Meget karakteristisk.
Kapslen består af respiratorisk epithel og bindevæv.
Stromaet består af blod, bindevæv, makrofager, og kæmpeceller med aflejret hæmosiderin og sommetider calcareøse aflejringer.

Question 65

Hvad er patogenesen og symptomerne på Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?

Answer 65

Patogenese:
En blødning opstår i submukosaen i en endoturbinat eller en sinus, hvorved mukosaen strækkes ud og fortykkes, og danner hæmatomets kapsel.
Symptomer:
Mild, intermitterende, unilateral epistaxis, der ofte er spontan, men kan opstå i forbindelse med arbejde.
Respiratoriske mislyde kan forekomme, alt afhængigt af hæmatomets udbredelse.
Der kan evt. ses faciale hævelser, skyhed, hovedrystelser og fejlagtigt lugtende ånde.

Question 66

Hvordan diagnosticeres Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?

Answer 66

Endoskopi: Man vil kunne se sivning af blod fra det ethmoidale meatus og en misfarvning eller forstørrelse af den store ethmoturbinat. Små læsioner i sinuser kan ikke nødvendigvis ses i det tidlige stadie.

Røntgen: En glat, diskret, afrundet masse kan ses i den frontale eller maxillare sinus.

CT: Anvendelig til bestemmelse af den præcise beliggenhed og udbredelse af hæmatomet, idet det kan give et tværsnit af kraniet.

Definitiv: Histologisk undersøgelse af biopsi.

Question 67

Nævn mulige differential diagnoser for Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer.

Answer 67

	Ulcerativ eller fungal rhinitis.
	Fremmedlegeme
	Ethmoidal neoplasi
	Mykose eller neoplasi i luftposen
	Kranie-fraktur
	Neoplasi, infektion eller systedannelse i de paranasale sinusser
	Pulmonale abscesser eller neoplasmer.
	Infektiøs pleuropneumoni.

Question 68

Hvordan behandles Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer.? Formål? Beliggenhed? Hvad er prognosen?

Answer 68

Kirurgisk behandling:
Formål: Fjernelse af massen og ødelæggelse af dens oprindelse.

Læsioner beliggende i bunden af næsehulen og mindre end 5 cm i diameter, kan behandles transendoskopisk vha. laser hos en stående patient, eller ved injektion af massen med formalin, med 3-4 ugers mellemrum indtil læsionen er forsvindende lille (gennemsnitligt er 5 injektioner påkrævet).

Større læsioner der er beliggende i næsegangen eller sinuser fjernes ved ”boneflap” teknikker, hvorved man får adgang til sinus maxillaris, sinus frontalis, og næsehulen. Massen fjernes hvorefter man pakker hulen med steril vat gaze, der tages ud igen 48-71 timer efter operationen.

Medicinsk behandling:
Kirurgi kombineres med administration af bredspektret antibiotika til 3-4 dage efter operationen, lavage, samt staldro

Prognose:
Dårlig uden behandling, da læsionen er progressiv og vil resultere i dyspnø.
Reserveret ved kirurgisk indgriben, da ca. 48 % af læsionerne vil komme igen. Man tilråder derfor, at patienten får foretaget rutinemæssige endoskopier efter operationen.