Mastitis Flashcards
I skal erhverve kendskab til følgende: - Almindelig forekommende mastitispatogener - Mastitis: definitioner, klinisk undersøgelse og diagnose - Bakteriologisk diagnostik, behandlinger og helbredelsesrater Tage udgangspunkt i - definitioner, kliniske symptomer - major mastitides: environmental mastitis & contagious mastitis - mastitis control
Er forebyggende behandling af goldkøer med antibiotika tilladt i Danmark? Hvad kan resistensundersøgelse af bakterien erstattes af? Hvem analysere prøven?
Nej. Goldbehandling med antibiotika må kun finde sted, hvis der inden for de seneste 35 dage er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr.
Undersøgelse for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og efterfølgende resistensundersøgelse kan erstattes af PCR-undersøgelse og beta -lactamase test.
Prøverne skal analyseres af dyrlægen eller et laboratorium med en akkrediteret laboratorieundersøgelse.
Nævn de almindelig forekommende mastitispatogener. Hvilke er miljømastitis patogener og hvilke er smitsomme mastititer?
Miljømastitis: Streptococcus dysgalactiae(kan ikke tydeligt afgrænses), Streptococcus uberis, Klebsiella, E.coli.
Smitsomme mastiter: Streptococcus agalactiae(ca 8-9% danske besætninger smittede), Mycoplasma spp. ca 2%, Staphylococcus aureus 90%,
Hvordan er mastitis defineret? Hvordan er klinisk mastitis defineret?
Mastitis er en infektiøs betændelse i
yverkirteln = yverbetændelse.
Klinisk mastitis:
Inflammation i yverkirtelen med synlige
kirtel- og/eller sekretforandringer og kan
være mild, moderat eller alvorlig.
Beskriv de 4 grader af klinisk mastitis. Hvorfor er inddelingen relevant?
Subklinisk mastitis: Forandringer af mælken kan kun findes ved måling af
inflammationsmarkører som celletal, CMT - reaktion og ledningsevne samt
ved dyrkning af bakterier.
Mild klinisk mastitis: Forandret mælk med farveændring eller klatter uden hævelse i yveret
Moderat klinisk mastitis: Forandret mælk og samtidig hævelse i yveret evt. lidt feber, men koen har ikke påvirket almenbefindende (normal ædelyst og mælkemængde lidt-moderat reduceret ).
Alvorlig klinisk mastitis: Forandret mælk, hævelse i yveret og påvirket almenbefindende med nedsat ædelyst, kraftig nedsat mælkeydelse; koen kan have feber eller være kold og have svært ved at rejse sig.
Vigtigt iforhold til retningslinier vedr. antibiotikabehandling.
Beskriv patofysiologien for S. aureus mastitis. Invasion. Hvornår blomstre S. aureus mastitis ofte op? Hvordan kan helbredelsesraten for S. aureus øges? Hvad kræver det?
Adhædrerer og invadere epithelceller og interstitial celler i mammae. Producere endotoxiner og enzymer der skader celler i mammae og resulterer i fibrose og abcessdannelse.
S. aureus mastitis blomster ofte op i goldperioden. Goldkobehandling øger helbredelsesraten fremfor behandling i laktationen. Det kræver at der inden for 35 dage er påvist agens i mindst 1 kirtelprøve for dyret.
Hvordan diagnosticeres S. aureus mastitis? Hvad betyder det hvis S. aureus har betalactamase produktion for koens prognose?
Først: Mastitis nedsætter mælkeydelse tell tail tegn for mastitis generelt.
Bakteriekultur. Isolation af koagulase positive staphylococcer fra mælketank eller inficerede mælkekirtler. Dobbelt hæmolyse zone ved dyrkning.
(Kurt: gram positive ofte klumpet mælk)
Test for Beta-lactamase produktion –> prognose for koen. Hvis S. aureus’en har Beta-lactamase produktion er helbredelsesraten selv med antibiotika lav.
Hvilke kliniske symptomer ses ved S. aureus mastitis?
Typisk subklinisk infektion inden kliniske symptomer bliver synligt
•10% klinisk, hovedsageligt subklinisk
•Perakut hvis alfa-toksin dannes, brandig mastit, hud og patterne involveret.
Kan være alt fra mild til gangrænøs i manifestationsgrad.
Hvordan smitter S. aureus mastitis? Nævn risikofaktorer.
Gennem inficeret mælk.
Malkemaskinen, manglende hudpleje, læsioner på patter.
Hvordan/hvornår behandles S. aureus mastitis? Hvornår kan subklinisk behandling anbefales?Helbredelsesrate?
Dyrkningen og bakteriebestemmelsen er vigtig for antibiotika behandlingen.
Procaine penicilin IM kombineret med
amoxicillin intramammae?
Behandling af subklinisk S. aureus kan kun anbefales hos unge køer uden tidligere problemer med forhøjet celletal. Goldperiode.
(mere generelt): Behandling mod subkliniske mastititer bør undlades i laktationen(undtagen for strept. uberis og strept. dysgalactiae hvor det kan overvejes)
Helbredelsesrate: korreleret negativt med varigheden af infektionen og den bakterielle koncentration i mælken.
Ved akut syg mastitis(feber,hævelse, ømhed) ko, hvordan behandles?
Behandling påbegyndes med det samme. Penicillin benyttes som udgangspunkt.
Ved mistanke om colimastitis benyttes bredspektret antibiotika.
Så snart laboratoriesvar(inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem laboratoriesvar og det valgte antibiotikum bringes antibiotikavalget i overensstemmelse med laboratoriesvaret eller behandlingen stoppes. Når der er sikker veterinærfagligbegrundelse for at man kan forbedre et behandlingsresultat kan penicilin udskiftes med et bredspektret antibiotika.
Kurt: det er ikke godt at skifte fra bredspektret antibiotika tilbage til penicillin. Man kan godt den anden vej.
a)Hvordan behandles milde til subakutte mastitis tilfælde? b) Hvad indgår i behandlingsvurdering? c) Hvornår forsvinder mælkeforandringer uden behandling ved mange milde mastiter?
A)Behandling bør først påbegyndes efter vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse med eller uden behandling. B) I vurderingen indgår: Laboratoriesvar fra mælkeprøve Tidligere celletal/tidligere behandling
C) Ofte efter få dage. Hvilket er grunden til man ikke antibiotika behandler lige med det samme.
Forklar omkring behandlingsprincip for mild klinisk mastitis. Hvornår bør behandlingen ske?
Mild klinisk mastitis
Behandling af mild klinisk mastitis bør oftest undlades, da koen som regel selv er i stand til at bekæmpe infektionen. Behandling bør ske på baggrund af en bakteriologisk d iagnose ved dyrkning eller PCR-undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte kos historie og ingen bedring efter 2-3 dage.
Forklar omkring behandlingsprincip for moderat mastitis(unormal mælk, hævelse, smerte, ingen feber). Hvornår bør behandlingen ske? Supplering?
Hyppig udmalkning/oxytocin, antibiotika intramammaria og systemisk NSAID.
Der behandles som udgangspunkt med penicillin i tre dage. Ved fund af staph. aureus og streptococcus uberis kan behandles med penicilin i op til 5 dage. Behandlingen bør oftest ske på baggrund af en bakteriologisk bestemmelse ved dyrkning eller PCR-undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte ko efter ovennævnte anvisninger(se subklinisk mastitis). Behandlingen bør oftest suppleres med smertestillende midler ved alle typer af moderat klinisk mastitis.
Kurt: man kan ligeså godt behandle med smertestillende samtidig med antibiotika, da antibiotika oftest har længere tilbageholdelsestid end NSAIDs. Brug ketoprofen 3mg/kg IM - tilbageholdelses tid 4 døgn slagt, mælk 1 døgn.
Forklar omkring behandlingsprincip for alvorlig klinisk mastitis(T>39,5, kirtel og mælk forandret, smerte). Hvornår bør behandlingen ske? Supplering?
Ved alvorlig klinisk mastitis er rettiddig støttebehandling i form af væske- og smertebehandling ofte afgørende for sygdommens forløb. Det skal fremgå af besætningsdiagnoser hvorledes evt. smertebehandling eller anden understøttende behandling skal håndteres. Dyrlægen kan f.eks. give væske og kalk i blodåren. Derudover kan der gives væske gennem munden gerne 20-40 liter lunkent vand(pumpes evt. ind med vomsonde).
Der udmalkes med oxytocin, og antibiotika gives intramammaria kombineret med NSAIDs IM ketoprofen 3 mg/kg 3-5 dage.
Effekten af bredspektret antibiotika over for penicilin resistente bakterier er ofte meget ringe og sjælent afgørende for om koen bliver rask. Penicilin er derfor et fornuftigt første valg også ved alvorlig klinisk mastitis. Ved kraftig mistanke om coli-mastitis behandles dog som udgangspunkt med bredspektret antibiotika da koen kan dø over natten ubehandlet. Inden behandlingen skal der udtages en mælkeprøve til bakteriologisk undersøgelse(PCR eller dyrkning). I de tilfælde hvor laboratorie svar dagen efter opstart af behandlingen viser ingen vækst eller få coliforme bakterier, stoppes behandlingen med antibiotika. I de tilfælde hvor dyrkningssvar dagen efter opstart af behandling viser behandlingskrævende infektion med bakterier, der ikke er følsomme for penicilin kan det i nogle tilfælde gøre en forksel hvis behandlingen ændres til bredspektret antibiotika.
S. aureus mastitis kontrol?
Indkøb af nye dyr kan lede til højere prævalens af mastitis patogener. Hygiejne –> automatiske malkesystemer installeret til at disinficere apperaturet der er i kontakt med patterne efter hver ko. Ved manuel malkning brug handsker og vask dem efter hver ko.
En ko har mastitis symptomer, beskriv din tilgang til dyret.
Anamnese: Førstegangs kælver? Tidligere behandlet? Hvornår lagde du første mærke til problemet(varighed)? Besætningsstatus.
Klinisk undersøgelse: Almen befindende TRP Palpation af yver Rektalundersøgelse CMT, pH af mælk(mastitis mælk højere pH, men stadig lavere end blodet så Penethamat(benzylpenicilin koblet med base) vil have affinitet for yvervævet/mælken), California mastitis test, mælkeprøve til dyrkning(husk resistensundersøgelse/PCR/beta-lactamase test.
Det bedømme i hvilken grad dyret har mastitis ifht. antibiotika og supplerende behandling.
Hvad vil de kliniske symptomer være ved gram negativ akut/perakut mastitis? Colimastitis. Temperatur, sekretforandringer, adfærd, mælkeydelse.
Ofte akut fald i mælkeydelse fra f.eks 20-30 liter til 1-2 liter •Ofte total ophør af fødeindtagelse •Ofte køer med forudgående lavt celletal •Ofte diarre •Lav hudtemperatur på krydset •Ofte feber første 10 timer efter infektionens opståen •Klin. symptomer først 10-12 timer efter infektionens opståen, hvor rektaltemperaturen ofte vil være subnormal
Sekretforandringer • Mælken tynd og vandig de første timer (strømningsfigurer) - Vigtig tegn(Kurt) •Senere ved alvorlige Gram-negative: serøs, event. let blodfarvet • Mildere: Efter 12-14 t efter infektion (= 2-6 t efter begyndende klinik): Kirtelsvulst aftager og store klumper optræder i mælken. Senere yoghurtagtig
Hvad er definitionen på perakut mastitis? Hvad er de typiske årsager?
A form of udder inflammation with
systemic involvement that includes
depression, rapid pulse, dehydration,
and diarrhea.
Typisk forårsaget af:
E. coli, Klebsiella, Clostridier, Į-toksin Staph.
aureus
Hvordan opdeles mastitis?
• Ætiologisk: mastitispatogen •Kliniske symptomer og deres intensitet –Apostematøs, brandig (nekrotiserende), katarrhalsk –Perakut, akut, subakut (mild), kronisk –Klinisk eller subklinisk –Lokal eller systemisk –Nyinfektion eller kronisk –Opportunistisk/miljøbetinget eller kontagiøs
Hvordan kan streptococcus uberis mastitis manifestere sig klinisk? Hvad er den typiske patient?
Flere mønster – Akut, mild (<15% klinisk) ¾ Kort varighed, kan blive kronisk – Subklinisk inden klinisk – Hyppigste fund ved nyinfektioner hos goldkøer
