Vandladningsbesvær/LUTS

Question 1

Hvilke to forskellige funktioner har urinblæren?

Answer 1

Oplagring og tømning

Question 2

Hvad betyder LUTS?

Answer 2

Lower urinary tract symptom.

Question 3

Hvilke forskellige vandladningssymptioner kan beskrive ved LUTS?

Answer 3

Irritation/tømning, oftere hos mænd (startvanskeligheder/stranguri, slap stråle, efterdryp og følelse af manglende blæretømning)
Vandladningsobstruktion/oplagring (hyppig vandladningstrang/pollakisuri, pludselig vandladningstrang/urgency, smerter ved blærefyldning og nykturi)

Question 4

Hvad er et symptomscoreskema?

Answer 4

Spørgeskema til patienter om hvor generede de er af deres symptomer.

Question 5

Hvad er et væskevandladningsskema?

Answer 5

Væskeindtagelse: mængden af alle drikkevarer, inklusive kaffe, te, alkohol m.m., måles.
Vandladning: mål mængden med et målebæger. Vandladningens mængde er en vigtig information for lægen. Det er derfor af stor betydning, at du måler mængden så præcist som muligt.
Utæt for urin: når du har ufrivillig vandladning (»dryp«, lidt eller meget).
Aktivitet: hvad foretog du dig, da du var utæt for urin? Fx hostede, løftede ting, løb, gjorde gymnastik, satte dig ned i stol, så fjernsyn etc.

Question 6

Hvilke objektive undersøgelser laves hos en patient med LUTS?

Answer 6

Grundig anamnese.
Palpation for undersøgelse af forstørret prostata
Undersøgelser for neurologiske udfald eller sygdomme.
Evt. vurder andre sygdomme.

Question 7

Hvilke parakliniske undersøgelser laves hos en patient med LUTS?

Answer 7

Blodprøver (nyretal)
Stix for udredning af evt. glukosuri, pyuri, bakteriuri eller hæmaturi
Dyrkning ved mistanke om urinvejsinfektion
Måling af residualurin og urinflow
Cystoskopi
Ultralyd (både transabdominalt og transrektalt)
Urodynamisk undersøgelse
Transrektal prostatabiopsi

Question 8

Hvilke typer af vandladningsbesvær truer nyrefunktionen?

Answer 8

Urinretention (pga. prostatayperplasi, sten, ureterocele, vesikouretral refluks)
Hydronefrose
UVI
Pyelonefritis
Neurogene forstyrrelser (Detruser sphincter dysfunktion)

Question 9

Konservativ behandling og rådgivning ved blæretømning?

Answer 9

Gå på toilet ca. hver 3 time. 
Dobbeltvoiding eller trippelvoiding
Sidde ned ved vandladning
Give sig god tid.
Vægttab hvis nødvendigt
Evt. regulering af diabetes

Question 10

Livsstilsmodifikationer der anbefales ved dårlig blæretømning?

Answer 10

Undlade at drikke væske om aftenen (særligt koffeinholdige drikke).
Holde igen med alkohol.
Udredning for underliggende sygdomme?

Question 11

Nævn forskellige tilstande hvor urinblærekateterbehandling kan blive en varig løsning?

Answer 11

Kronisk urinretention
Inkontinens
Neurologiske udfald (diabetesrelateret blæredysfunktion, demens, Parkinson)

Question 12

Nævn 3 forskellige former for kateter i blæren?

Answer 12

Engangskateter
KAD
Suprapubisk kateter (topkateter)

Question 13

Nævn 2 forskellige former for kateter i nyrebækkenet og nyre?

Answer 13

Nefrostomikateter

JJ-kateter

Question 14

Hvad betyder OAB og hvordan behandles det?

Answer 14

OAB står for overaktiv blære med miktionstrang, der ikke kan undertrykkes (pollakisuri, urgency og nykturi). Kan behandles med parasympatikolytika og botox-injektion og evt, sakral pacemaker behandling.

Question 15

Forklaring på miktionssystemet?

Answer 15

Centralt/supraspinalt (statsminister) neurologisk udfald af miktionssystemet = spastisk/overaktiv blære + øget eftergivelighed i blæren.

Defekt i eller under pons/infraspinalt (folketinget) (Parkinsons, demens, MS mm.) = slap blære med urinretention, DSD (detrusor-sphincter-dyssynergi)

Defekt mellem sakralt og blæren (regionen) = atonisk blære (blæremusklerne er for svage til at trække sig sammen)

Question 16

Spædbørns normale blærekapacitet?

Answer 16

Alder + 1 + 30 ml = børnenes blærekapacitet

Question 17

Enuresis nocturna?

Answer 17

Tilstand med ufrivillige natlige vandladninger i en alder, hvor miktionscentrene er fuldt udviklede.

Question 18

Typer af inkontinens?

Answer 18

Stressinkontinens: små vandladninger, lækage fremkaldes fx ved nys og hoste. Behandles med bækkenbundstræning eller kirurgisk indgreb.
Urgencyinkontinens: pludselig vandladningstrang, der ikke lader sig undertrykke. Natlige vandladninger og flere vandladninger end normalt (ofte over 15 pr. døgn). Mængderne er ofte store. Behandles med bækkenbundstræning eller anticholinergika.
Blandingsinkontinens: Natlige vandladninger/lækager samt lækage ved nys og hoste.
Overløbsinkontinens: lækage ved bevægelse, hyppigst hos mænd med BPH, akut urinretention eller smerter ved vandladning og følelsen af ufuldstændig tømning (ofte findes residualurin). Behandles med TUR-P eller alfa-1-reduktasehæmmer.

Question 19

Generel innervation af nedre urinveje?

Answer 19

Sympaticus (Th10-12) hæmmer detrusor aktivitet og kontraherer den interne sphincter (blærehalsen), hvorved miktionen tilbageholdes.
Parasympaticus kontraherer detrusor ved afferent signal om blærefyldning.
Somatisk innervering (voluntær) af n. pudendus styrer kontraktionen af den eksterne sphincter, hvorved miktionen kan tilbageholdes.

Question 20

Resultatet af en supraspinal læsion (over miktionscenteret i pons)

Answer 20

Mikturitionsrefleks bevaret (vandladningstrang kan mærkes)
Ingen voluntær kontrol (vandladningstrang kan ikke tilbageholdes)
Spastiske kontraktioner af både detrusor og intern sphincter.
Detrusoroveraktivitet vil over tid give nedsat eftergivelighed og høje blæreopbevaringstryk, som med tiden kan påvirke de øvre urinveje.
Behandlingen er ofte aflastning med RIK, SIK eller KAD og evt. botulinum toxin.

Question 21

Resultatet af en spinal læsion(under miktionscenteret i pons)

Answer 21

Inkomplet, med bevaret sensorik (typisk over Th10-12)
Mikturitionsrefleks bevaret (vandladningstrang kan mærkes).
Ingen voluntær kontrol (vandladningstrang kan ikke tilbageholdes)
Detrusor/sphincter dyssynergi (ufuldstændig tømning)
Detrusor vil ofte kontraheres imens sphincter også er kontraheret, hvorved blæretrykket bliver højt og blæren kan blive unaturligt dilateret, som med tiden kan påvirke de øvre urinveje.

Komplet, uden sensorik og motorik
Ingen mikturitionsrefleks (vandladningstrang kan ikke mærkes)
Ingen voluntær kontrol (vandladningstrang kan ikke tilbageholdes)
Detrusor/sphincter dyssynergi (ufuldstændig tømning)
Behandlingen er ofte aflastning med RIK, SIK eller KAD og evt. botulinum toxin.

Question 22

Resultatet af en infrasakral læsion?

Answer 22

Inkomplet (læsion af nn. pelvici ofte efter kirurgi, fx hysterektomi)
Ingen mikturitionsrefleks (ingen følelse af vandladningstrang)
+/‐ intern sphincter kontrol
Pudendus (voluntær kontrol) stadig aktiv (ekstern sphinchter)
Primært blæretømningsproblemer, men ved et tilstrækkeligt tryk i blæren vil urinen få passage, da trykket overstiger, hvad ekstern sphinchter kan holde tilbage.
Behandlingen kan evt. være incision af ekstern sphincter eller TUR-B i alvorlige tilfælde med urinretention.
Komplet
Ingen vandladningstrang (ingen fornemmelse for blære fyldningsgraden)
Slap blære med både tømningsproblemer (evt. residualurin) og urininkontinens (lækage pga. slap ekstern sphinchter og uretra).
Behandlingen kan være kirurgi med anlæggelse af en kunstig sphincter.