Abdominal radiologi Flashcards
Hyppigste type absces?
Post-operativ absces
Behandling af abscesser?
Først skal der skylles med NaCl 4 gange om dagen 3/4 af den mængde pus der i starten dræneres.
Dernæst laver man kontrol scanninger for at vise om abscessen er væk.
Efterfølgende skal man give antibiotikakur typisk 6-8 uger.
Hvornår bruger man UL-guidet biopsi?
Leverbiopsier (ved mistanke om cirrose, primær cancer eller metastaser), nyrebiopsier (ved mistanke om cancer eller inflammation.
Teknik og materiale ved leverbiopsier?
Cytologisk eller histologisk. Der tages biopsi fra det mest perifere væv i leveren, da man ikke ønsker at få nekrotisk væv med, som ofte opstår centralt i tumorer.
Radiologiske interventioner i galdevejene?
Årsager: Sten og aflastning af obstruktion, tumorer og postoperative skader
Teknikker: PTC (perkutan transhepatisk kolangiografi) til påvisning af obstruerede galdegange og efterfølgende drænage af galdegangene.
Radiologiske interventioner ved GI-blødninger?
Ved først at påvise lokaliteten af blødningen vil man kunne “coile” det rumperede kar ved små coiling portioner (indkapslede).
Radiologiske interventioner ved miltruptur?
Ved først at påvise lokaliteten af blødningen vil man kunne “coile” det rumperede kar ved små coiling portioner (indkapslede).
Radiologiske interventioner ved portal hypertension?
Ascites drænage: ofte ved ascites over 3 L (der skal desuden give human albumin)
TIPS (Transjugulær Intrahepatisk Portosystemisk Shunt): Der laves et shunt af blodet udenom leveren for at nedsætte den portale hypertension. Bivirkningen ved TIPS kan være HE pga. blodet ikke renses tilstrækkeligt.
Radiologiske interventioner ved levercancer?
RFA (Radiofrekvensablation): man stikker en nål ind i tumoren guidet med UL. Man brænder/koger tumoren meget lokalt, hvor tumoren nekrotiserer. Da leveren regenerer hurtigt vil det nekrotiske væv ofte erstattes af rask væv (OBS: bruges også i nogen grad for lungecancer).
Kemoembolisering: Via blodkar går man ind og giver injektioner af lokaltvirkende kemoterapi på levertumorer.
Hyppigste årsager til akut abdomen?
Frit luft (pga. ulcus eller anden perforation af hulorgan) Ileus Divertikulitis Pankreatitis Cholecystitis Uretersten Aortaruptur/dissektion Galdesten Infektioner (absces, peritonit og visse basale pneumonier) Gynækologiske lidelser
Hvilke billeddiagnostiske modaliteter skal vælges ved akut abdomen?
UL og CT (CT er mest sensitiv). Den bedste løsning er at kombinere de to undersøgelser.
UL anvendes mest hos børn for at mindske strålingsrisiko. Ulempen er at det kræver meget erfaring at lave en god undersøgelse.
CT benyttes ofte postoperativt, og til ældre mennesker da cancer induceret af CT først typisk opstår 20 år efter strålingen,
Hvornår behandler man mistanke om appendicitis?
Ved klinisk og biokemisk mistanke om appendicitis vil man lave laparoskopi for at undersøge og evt. fjerne appendix. Hvis man er i tvivl laver man typisk først UL eller CT (hos ældre mennesker særligt).
Forskelle i biokemi ved galdesten og betændelse i galdeblæren?
Ved galdesten er bilirubin og basisk fosfatase forhøjede men ikke infektionstallene (modsat ved cholecystitis).
Artefakter ved UL af galdeblæren?
Hvis patienter har været fastende meget længe kan der dannes slam eller “slough” i galdeblæren, som danner en mørkere skygge i parenkymet. Ved intensivpatienter ses hyppigere alkalkuløs cholecystitis (uden sten) fordi de ikke får tømt galdeblæren.
Hvornår anbefales drænanlæggelse i galdeblæren?
Generelt er reglen at hvis der er gået mere end 5 dage fra symptomdebut, vil man vælge drænage. Ved akalkuløs cholecystitis benytter man ofte drænage (ses stort set kun ved septiske patienter). Det kan være en fordel at lægge drænet intrahepatisk, da det mindsker risiko for cholacos.
