Klassifikations-/scoringssystemer Flashcards
Q-score?
Scoringssystem for brystcancer.
Q-score: Beregnet ud fra en lang række faktorer (f.eks. ens alder og tumorstørrelse) inddeles ens prognose (dvs. den forventede overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen) som lav risiko (Q1), mellemlav (Q2, kaldes også Luminal A type brystkræft), mellemhøj (Q3) og høj (Q4).
LA-klassifikation?
Scoringssystem for gastroøsofageal reflukssygdom (GERD).
Beskriver det endoskopiske udseende af refluksøsofagitis og karakterisere dets sværhedsgrad. .
Ikke til stede: Der kan ikke forekomme brud (erosioner) i spiserørslimhinden (ødem, erytem).
Klasse A: En eller flere slimhindelæsioner, der er begrænset til slimhinderne, hver ikke mere end 5 mm i maksimal længde.
Klasse B: En eller flere slimhindelæsioner mere end 5 mm i maksimal længde.
Grad C: Mucosalæsioner, der er kontinuerlige, men som involverer mindre end 75% af spiserørets omkreds.
Grad D: Slimhindebrud, der involverer mindst 75% af spiserørets omkreds.
Forrest klassifikation?
Scoringssystem for ulcus. Akut blødning: Forrest Ia (hurtig blødning) Forrest Ib (langsom blødning) Tegn på nylige blødninger: Forrest II a (blødning synligt kar) Forrest II b (tydelig trombe) Forrest II c (fladt pigmenteret hæmatin (kaffegrums) på sårbasen). Læsioner uden aktiv blødning: Forrest III (læsioner uden tegn på nylig blødning eller fibrin-dækket rent mavesår)
Prag-klassifikationen?
Scoringssystem for Barrett’s øsofagus.
Beskriver udbredelsen af dysplasien i øsofagus med placeringen af den proksimale circumferentielle grænse (C-målet) og afstanden fra første tegn på læsionen (M-målet). Afstanden angives i cm fra GEJ (fx C2M5). Hvis der er hiatushernie kan det også inddrages i beskrivelsen.
Parks klassifikation?
Parks klassifikation beskriver forskellige typer af analfistler.
a. Subkutan fistel, b. intersphincterisk fistel, c.
transsphincterisk fistel, d. suprasphincterisk fistel
og e. rektal fistel.
Golighers klassifikation?
Golighers klassifikation beskriver typer af hæmorider. I: Prolaberer ikke og kan kun erkendes ved endoskopisk undersøgelse.
II: Prolaberer under defækationen og reponeres spontant.
III: Må reponeres manuelt
IV: Kan ikke reponeres.
Med til den objektive beskrivelse hører, om prolapsen er circumferentiel eller partiel, og om der er hudforandringer i form af marisker eller andet.
ASA-klassifikation?
ASA-klassifikation beskriver patienternes komorbititet:
ASA I: Rask patient. Rask, ikke-ryger, intet eller minimalt alkoholforbrug.
ASA II: Mild systemisk sygdom. Ingen funktionsindskrænkning. Ryger, alkoholindtag i social sammenhæng.
ASA III: Alvorlig systemisk sygdom. Afgrænset funktionsnedsættelse. Dysreguleret DM eller HA, KOL, ekstrem svær overvægt (BMI > 40).
ASA IV: Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende.
PS-klassifikation?
Performance score angiver patienters funktionsniveau, bruges inden kirurgi og særligt onkologisk behandling:
0: Fuldt aktiv som før man blev syg.
1: Kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet.
2: Oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til at udføre fysisk arbejde.
3: I seng eller siddende i stol mere end halvdelen af dagen, og brug for hjælp til at klare sig selv.
4: Bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt.
Patienter med performance status 0 og 1 tåler ofte kemoterapi og strålebehandling godt.
Patienter med performance status 2 får flere bivirkninger, og patienter med performance status 3 og 4 bør som hovedregel ikke behandles med kemoterapi og strålebehandling.
Gleason-score?
Gleason-score beskriver hvor aggressivt kræften vil udvikle sig. Bestemmes ved biopsier. Der bestemmes én værdi for den mest aggressive celletype fundet i biopsier + én for den hyppigste celletype.
Celleforandringer får 1-5 point. Det laveste er 3, da 1-2 ikke anses som cancer. Derfor er den laveste Gleason-score 3+3=6. Den højeste er 5+5=10.
Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig.
Amsterdam-klassifikation?
Amsterdam-klassifikationen bruges til at identificere patienter med øget risiko for HNPCC.
3: Mindst 3 slægtninge med histologisk bekræftet kolorektal cancer, hvoraf 1 er en førstegradsslægtning
2: Mindst 2 på hinanden følgende generationer med kolorektalcancer.
1: Mindst 1 af de kræftformer, der er diagnosticeret før 50 år (familiel adenomatøs polypose bør altid udelukkes, fx ved fravær af mikrosatelitmutation)
Bismuth klassifikation?
Bismuth klassifikationen beskriver typer af cholangiocarcinomer.
Type I: tumor i ductus hepaticus communis, under niveauet af sammenløbet mellem ductus hepaticus sin. et dxt.
Type II: involverer sammenløbet mellem ductus hepaticus sin. et dxt.
Type IIIa: strækker sig til bifurcation af ductus hepaticus dxt.
Type IIIb: strækker sig til bifurcationen bifurcation af ductus hepaticus sin.
Type IV: strækker sig til bifurcationer af både ductus hepaticus sin. et dxt. eller multifokal involvering
Type V: striktur ved krydset af fælles galdekanal og ductus cysticus.
Hincheys klassifikation?
Beskriver typen af divertikulitis:
Hinchey I: lokal absces (parakolonisk)
Hinchey II: Pelvin absces
Hinchey III: Purulent peritonit med pus pga. perf.
Hinchey IV: Fækulent peritonitis pga. perf. med fæces
