Onkologiske akutsituationer Flashcards
Definition af neutropen feber/febril neutropeni (NF/FN)?
Temperaturstigning til >38º C og et leukocyttal under 1,0 eller absolut antal neutrofile granulocytter på færre end 0,5 x 109 per L
Bakterielle infektioner er almindelig ved febril neutropeni, oftest påvises dog ikke bakterier inden påbegyndt behandling.
Hvornår opstår NF typisk?
Laveste værdier af neutrofile ses erfaringsmæssig 8-12 dage efter behandling med knoglemarvshæmmende cytostatika, hvor symptomerne derfor også er værst.
Hvordan stilles diagnosen NF?
Det kliniske billede er almen påvirket. Feber over 38. Initiale laboratorieundersøgelser omfatter bloddyrkning, B-hæmoglobin, B-leukocytter (specielt neutrofile), B-thrombocytter, S-kreatinin, S-urinstof og S-transaminaser.
Hvad er behandlingen af NF?
TOKS. Tage blod fra til dyrkning fra min. 2 kar. Urin, fæces og ekspektorat til dyrkning. Derefter opstart i bredspektret antibiotika (tazocin + evt. metronidazol, evt. penicillin + cefuroxim). Væsketerapi. KAD (til måling af timediurese).
Overvågning af patienter med NF?
TOKS 3 gange i hver vagt. Patienterne er livstruede og kan have en alvorlig infektion (med forhøjet CRP). I enkelte tilfælde kan temperaturforhøjelsen også skyldes det nedsatte niveau af neutrofile.
Hyppigste indgangsveje for cancerpatienter med NF?
Tarmsystemet er en hyppig indgangsvej, da slimhinden i tarmen bliver mere gennemtrængelig efter kemoterapi, og derfor ses ofte infektioner med gram-negative enterobakterier (fx E. coli).
Oropharynx og nasopharynx er også en hyppig indgangsvej, men her er det infektioner med gram-positive bakterier (fx S. pyogenes).
Forekomst af hjernemetastaser?
10-30 % af alle kræftpatienter får hjernemetastaser.
Det er hyppigst hos patienter med lunge-,
bryst-, nyre-, kolorektal- og pancreascancer + malignt melanom.
Symptomer på hjernemetastaser?
Hovedpine, opkastninger,
bevidsthedspåvirkning og krampeanfald (pga. øget intrakranielt tryk).
Diagnosticering af hjernemetastaser?
CT-cerebrum eller bedre MR-cerebrum. Indikationen er ved kognitive symptomer hos kræftpatienter.
Behandling af hjernemetastaser?
I den akutte fase med tryk-symptomer gives glukokortikoider i.v. (evt. mannitol)
Herefter vil man forsøge med helhjernebestråling, typisk 3 Gy x 10, hvilket giver symptomlindring og bedret neurologisk funktion hos ca. 80 % (og virkningen er typisk 12 md, hvilket er mere end den typiske restlevetid hos disse patienter).
Hos enkelte patienter kan kirurgi anvendes.
Definer meningeal karcinose?
Tilstedeværelse af cancerceller i CSV. Typisk i meget disseminerede stadier af cancer. Levetiden er gns. 1-8 uger. Ses hyppigere ved lymfomer, brystkræft, lungekræft og melanomer.
Symptomer på meningeal karcinose?
Kvalme, opkast og påvirket mentalstatus (ligner meningealia men typisk uden feber).
Diagnosticering af meningeal karcinose?
Lumbalpunktur og cytologi giver diagnosen.
Behandling af meningeal karcinose?
Lumbalpunktur som aflastning. Intratekal metotrexat har en vis effekt.
Definer vena cava superior syndrom (VCSS)?
Delvis okklusion af vena cava superior pga. tumorindvækst typisk fra non-småcellet lungecancer (evt. lymfomer, thymom og germinomer).
Symptomer på VCSS?
Ødem i ansigt og overekstemiteten pga. stase. Der ses typisk også dyspnø, hovedpine, hoste, brystsmerter og dysfagi og generel ubehag (trykkende fornemmelse i hovedet).
Diagnosticering af VCSS?
Diagnosen stilles efter CT-thorax + kliniske fund (portal hypertensions stigmata som caput medusa kan forekomme).
Behandling af VCSS?
I den akutte fase aflastes med iltbehandling og elevation af hovedet.
Stentanlæggelse i v. cava er typisk nok. Dog kan det hos visse patienter være besværligt pga. påvirkning af hjertet og udvikling af arytmier.
Patologiske frakturer?
Forekommer hyppigst pga. knoglemetastaser fra bryst-, prostata-, lunge-, skjoldbruskkirtel- og nyrekræft.
Behandling: operation med osteosyntese + efterfølgende stråleterapi med 5 Gy x 5 + bisfosfonat (giver hurtigere opheling).
Pleurale maligne effusioner?
Ses hyppigst ved lungekræft, brystkræft, lymfomer, kræft i æggestokkene, mesotheliom og mavekræft.
Diagnose: CT-thorax giver mistanke, aspiration af væske.
Behandling: først udtømmes væsken (da det ellers kan fungere som 3. kompartment og virke toksisk ved cytostatika-behandling). Cytostatika kan muligvis hjælpe, ellers symptomlindring pga. dissemineret cancer.
Ascites som maligne effusioner?
Ses hyppigst ved peritoneal carcinose (50 %), derefter lungekræft, kræft i æggestokkene, mave-tarmkræft.
Diagnose: CT-abdomen giver mistanke, aspiration af væske giver diagnosen.
Behandling: først udtømmes væsken (da det ellers kan fungere som 3. kompartment og virke toksisk ved cytostatika-behandling).
Intraperitoneal (HIPEC) behandling cytostatika kan muligvis hjælpe. Desuden kan VEGF-inhibitorer anvendes, da vækstfaktorer mistænkes som udløsende faktor.
Tumor lysis syndrom (TLS)?
Tilstand der forekommer efter kemobehandling, når cancerceller nedbrydes frigives signalstoffer og elektrolytter. Det kan give hyperkalæmi, hypercalcæmi øget laktat og øget fosfat.
Behandling: Den akutte behandling er genoprettelse af elektrolytbalancen, og i alvorlige situationer vil man vælge dialyse. Profylaktisk kan det anbefales at behandle med Allopurinol.
SIADH?
Hyponatræmi der ofte er fremkaldt af neuroendokrine tumorer, der påvirker kroppen til øget ADH-produktion. Urinen bliver meget koncentreret. Kan også ses ved medicinske bivirkninger, lungesygdom og sygdomme i centralnervesystemet og postoperativt.
Behandling: Den akutte behandling er genoprettelse af elektrolytbalancen, og i alvorlige situationer vil man vælge dialyse.
