Symposium - dyspepsi og maligne lidelser Flashcards
Typer af dysfagi?
Definitionen er forsinkelse af passagen af faste eller flydende fødeemner fra munden og mavesækken.
Grad 1: Besvær ved at synke fast føde
Grad 2: Besvær ved at synke blendet føde
Grad 3: Besvær ved at synke flydende føde
Grad 4: Kan ikke synke eget spyt - TOTALT synkestop
Undersøgelser ved mistanke om benign dyspepsi?
Gastroskopi, videoradiologi og mannometri (x-aksen angiver tid og y-aksen angiver afstanden fra tandrækken). Evt. CT af thorax ved tvivl.
Benigne differentialdiagnoser i øvre GI?
Akalasi: Motilitetssygdom i øsofagus karakteriseret ved nedsat peristaltik i distale 2/3 af øsofagus og manglende relaksation af den nedre øsofageale sfinkter. Behandlingen er calciumblokkere og nitrater (kan afslappe den glatte muskulatur) og evt. botoxinjektioner i LES.
Eosinofil øsofagit: typisk hos yngre mennesker og præsenterer sig evt. med dyspepsi uden vægttab. Behandlingen er budesonid.
Hiatus hernie: Der findes 4 typer, rammer ofte voksne over 50 år, symptomer er evt. opkast, anæmi, halsbrænd (ved pludselig forværring mistænkes iskæmi). Behandlingen er først PPI og ved manglende respons kirurgi.
Maligne differentialdiagnoser i øvre GI?
Øsofagus cancer: de øvre 2/3 dele vil det typisk være planocellulære karcinomer, og i den nedre 1/3 del vil typisk være adenokarcinomer.
Operable patienter (PS-score)?
Afgøres særligt af performance status. Ved dårlig performance er der komorbiditet og patienten er meget svag (kan ikke selv klare hverdagen). Ved høj status (3-4) vil derfor ikke typisk give mening at opererer.
Resektable tumorer?
Tumorer hvor man mener at kunne fjerne hele tumor. Det kræver ofte at der ikke er metastaser.
Kurable tumorer?
Tumorer der vurderes at gøre patienten rask efter indgrebet, enten kun ved at operere eller ved adjuverende behandling.
Vigtige tiltag for at give bedste behandling til patienter med øsofaguscancer?
Hurtig henvisning til gastroskopi ved dyspepsi + vægttab. Patienter der ikke når at starte behandling i tide, lever typisk kun få måneder. Efter behandling er det typisk kun 1/3 der overlever efter 5 år.
Vurdering af TNM ifht. behandling?
I og II: Kirurgi (oftest gastric pull-up) & evt. præoperativ radio-kemoterapi for down-staging.
III: Kemoterapi (Cisplatin + fluorouracil) og/eller strålebehandling
IV: Kemoterapi og/eller strålebehandling med eller uden intraluminal stent, evt. med argonbeaming
Operation er den eneste kurative behandling, men da sygdommen først opdages sent, vil kun 1/3 kunne behandles kirurgisk.
Alle patienter (undtagen T1N0M0) vurderes mhp. præoperativ onkologisk behandling (neoadjuverende terapi), for “down-staging” af tumor.
Planocellulære karcinomer tilbydes, hvis patientens tilstand tillader det, strålekemoterapi.
Adenokarcinomer tilbydes, hvis muligt såvel præ- som postoperativ, kemoterapi.
T4 tumorer eller metastaser behandles med kurativ eller palliativ kemoterapi.
Prognostisk markør?
Faktorer der påvirker resultatet af en behandling i enten positiv eller negativ grad (fx hormonreceptorstatus, malignitetsgrad, proliferationsindex og molekylært mønster).
Vurderes ud fra en sammenligning af forløbet uden behandling.
Prædiktiv markør?
Biokemiske markører (CA-125, Ki-67 mm.) der bidrager til vurdering af behandlingens effekt, men kan også angive hvor aggressiv canceren er.
Maligne lidelser i ventriklen?
Primære lymfomer (pga. kronisk HP-infektion)
GIST-tumorer (udgår fra Cajal-cellerne i duodenum)
Ventrikeladenocarcinom (ofte relateret til HNPCC-syndromet eller HP-infektioner).
Zollinger-Ellisons syndrom (ZES)?
Gastrinproducerende tumor i duodenum. Sjælden sygdom, der ses hos under 1 % af patienter med ulcus duodeni. Kan ofte påvises ved forhøjet fasteserumgastrin. Behandles typisk med resektion.
Perforeret ulcus?
Incidensen er 10/100.000
Behandles primært med suturering af læsion og evt. blødende kar og efterfølgende gives PPI + antibiotikaprofylakse, evt. VAC-behandling og ofte overvågning på intensivafdeling pga. sepsis. Mortaliteten er 25 % og kræver hurtig intervention.
Cancer duodeni?
Sjælden (0,5 % af GI-cancerer). Risikofaktorer er HNPCC, Peutz-Jeghers syndrom og FAP.