Øvre luftvejsinfektioner, Hest Flashcards
Hvad er funktionen af luftposerne (Guttural pouch)
- Nedkøling af blod der er på vej til hjernen (a. carotis interna)
- Beskytter hjernen mod hyperthermi
Hvornår (alder) forekommer luftpose tympany?
Hos føl til de er 1år - meget sjældent hos voksne heste
Kliniske tegn på luftpose empyem
-Retropharyngeal hævelse, nasal flåd, lymphadenopati, respiratorisk støj med eller uden dysphagi.
Nævn de indførende luftveje i rækkefølge?
- Næsehule
- Pharynx
- Larynx
- Trachea
Nedre luftveje > Lunger
Skal man kunne høre respirationen i hvile?
NEJ
En hest under arbejde, høres inspirationen eller eksspirationen?
Eksspirationen
Hvad er respirationsfrekvensen hos hest i hvile?
10-18/min.
Hvad er hestens åndedrætsvolumen i hvile?
5-8 L/respiration
Hvad er hestens åndedrætsvolumen pr. min. i hvile?
75-100 L
Hvad er respirationsfrekvensen hos hest under arbejde?
120-140/min.
Hvad er hestens åndedrætsvolumen under arbejde?
10-12 L/respiration
Hvad er hestens åndedrætsvolumen pr min.under arbejde?
1200-1500 L
I galop, hvornår foregår inspirationen og eksspirationen?
Inspiration - når galopanspringets forben er løftet
Eksspiration - Når galopanspringets forben er vægtbærende
Ved anamnesen, hvilke spørgsmål er gode at stille?
- Hvilke symptomer er der?
- Hvor lang tid har det stået på?
- Progression?
- Er der nedsat præstationsevne?
- Har hesten tidligere haft luftvejsinfektion?
- Hestens vaccinationsstatus
- Spørg ind til dens nuværende kondition?
Hvilke undersøgelser til øvre luftveje vil du starte med at foretage?
- Klinisk undersøgelse i hvile
- Blodprøve
- Endoskopi i hvile
- Se hesten arbejde evt. med endoskopi
- Endoskopi efter arbejde
Hvilke typer af sinusitis kan forekomme?
- Primær
- Sekundær
Hvilken agens ses oftest i forbindelse med primær sinusitis?
Streptococcus spp.
Terapi ved primær sinusitis?
- Systemisk antibiotika
- Drænering/lavage af sinus vha. en lille rundsav (lokalanalgesi)
- Røntgen over præmolar og molarer, lateralt
Hvis der sidder akkumuleret, indtørret ekssudat i sinus kan det fjernes kirurgisk med evt drænering efterfølgende
Terapi ved sekundær sinusitis?
-Lavage dagligt i 3-4 dage, vha. en lille rundsav (lokal analgesi)
Når ekssudatet er fjernet kan man inspicere sinus vha. røntgen eller endoskop
Er sværere at behandle end den primære sinusitis
Ætiologi ved sekundær sinusitis?
- Tandsygdomme
- Faciale frakturer
- Neoplasier
- Granulomatøse læsioner
Hvilken tumor forekommer oftest i de paranasale sinusser?
Squamøs celle carcinom (hudkræft)
Hvilken type struktur er pharynx (svælget)?
En muskulo membranøs tubulær struktur uden knogle eller brusk.
(Det er forbindelsen fra næse- og mundhule til strube og spiserør)
Hvilke 3 dele består pharynx af?
- Nasopharynx
- Oropharynx
- Laryngopharynx
Hvad gør de intrinsiske muskler i pharynx?
De bidrager med støtte/stabilitet af nasopharynx, via kontraktioner som spænder og dilaterer væggene i pharynx
Hvad gør de extrinsiske muskler i pharynx?
De bidrager til respirationen vha. at øge diameteren i nasopharynx via ændring i størrelsen på oropharynx eller ændring af placeringen af larynx
Patogenese nasopharyngeal cicatrix (arvæv)?
Man mener det opstår af allergen i miljøet som giver inflammation > skade på mukosaen i larynx & nasopharynx. Der kommer ar efter sekundær heling og dette er med til at mindske diameteren i nasopharynx > funktionelle abnormaliteter
Kliniske tegn på nasopharyngeal cicatrix (arvæv)
- Unormale lyde fra de øvre luftveje
- Motions intolerance
Diagnose nasopharyngeal cicatrix (arvæv)?
-Endoskopi
Kan se hyperæmisk ud med gullig/hvide plaques.
Terapi nasopharyngeal cicatrix (arvæv)?
- Må ikke komme på græsfold
- NSAIDs
Nævn de funktionelle sygdomme i nasopharynx?
- Rostral pharyngeal kollaps
- Dorsal displacement of the palatum molle (DDSP)
- Dorsal/lateral nasopharyngeal kollaps
- Nasopharyngeal dysfunktion
Kliniske symptomer på Rostral pharyngeal kollaps?
-Har anamnese om øvre luftvejs mislyde, så som Rostral palatal Instability (RPI - hvor KUN den forreste del af den bløde gane kommer i vejen for luftstrømmen)
Diagnose Rostral pharyngeal kollaps?
Endoskopi under arbejde
Diagnose Dorsal displacement of the soft palate (DDSP)?
Endoskopi under arbejde
Terapi Rostral pharyngeal kollaps?
- NSAIDs ex Dexamethasone I.V./P.O. samt topikalt i halsen (nedsætter inflammationen)
- Evt. forbinding om næsen
Hvis hesten lider af Palate Instability (PI den caudale del af den bløde tunge vipper i dorso-ventral retning) hvilken sygdom kan opstå derefter?
Dorsal displacement of the soft palate (DDSP)
Hvad kan give Dorsal/lateral nasopharyngeal kollaps?
- Dysfunktion i palatopharynx muskulatur > hvilket kan komme af inflammation af nerver, det pharyngeale udspring af n. vagus/n. glossopharyngea
- Sensorisk dysfunktion > forhindre reflex kontraktion af de intrinsiske muskler
- Udvidelse af luftposerne giver kollaps af det modsatte nasopharyngeale loft
- HYPP (Hypertrophic periodic paralyses)
- Botulisme
- Equine protozoal myelitis
Diagnose Dorsal/lateral nasopharyngeal kollaps?
Endoskopi under arbejde
Terapi Dorsal/lateral nasopharyngeal kollaps?
Primære årsag skal behandles først
-NSAID kan være godt til unge heste
Kliniske symptomer på DDSP (Dorsal displacement of the soft palate)?
-Snorkende lyd under eksspiration under motionering.
-Regurgitation / dysphagi
-Inspiratorisk stenose lyd.
-Hoste
-Nedsat præstation - hesten stopper pludselig op
-Respiration gennem munden(normalt vil eq trække vejret nasalt).
-Synkebevægelser
I nogle tilfælde vil der ske en kontamination af de øvre luftveje med vand, foder eller savl. (Fra oropharynx til nasopharynx)
Diagnose og terapi DDSP (Dorsal displacement of the soft palate)?
Diagnose: Endoskopi af hesten i hvile og under arbejde.
Konservativ: Hvis ikke der er tegn på strukturelle abnormaliteter (cyster, granulomer etc.) men der er tegn på inflammation start med:
NSAIDs (Dexamethasone) + topikalt i halsen.
-Forbinding om næsen (så man undgår luft ind i oropharynx/gennem munden)
-Bid i munden (W-bid, ske-bid) så tungen ikke kan bevæge sig caudalt.
Kirurgi kun i de tilfælde hvor de ovenstående ting ikke virker (Laryngeal Tie-forward el. staphylektomi(resektion af palatum molle)).
Nasopharyngeal dysfunktion ses i hvilken alder?
Hos føl, i løbet af den 1. leve mdr
Ætiologi Nasopharyngeal dysfunktion?
Ukendt, men man mener det er pga. nerver reflekser og beskyttelses mekanismer der er immature i nasopharynx og larynx. (føl har ikke lige så receptorer som voksne hest, samt deres nerver er demyeliniserede indtil de er 1 år gamle)
Diagnose Nasopharyngeal dysfunktion?
- Klinisk undersøgelse
- Endoskopi
- Røntgen
- Blodprøve
Terapi Nasopharyngeal dysfunktion?
- Frigøre luftveje > gi’ ilt evt. tracheostomi hvis nødvendigt
- Laryngotomi (kirurgisk incision ind gennem larynx)
Kliniske symptomer Nasopharyngeal dysfunktion?
- Vejrtrækningsproblemer
- Stridor
- Dysphasi (ingen vokalisering)
Ætiologi Recurrent laryngeal neuropathy (Laryngeal hemiplegia)?
Strubepibning
Idiopatisk i 94% tilfælde
Ellers kan disse være årsag til skade på n. laryngeus recurrens:
- Injektioner i v. jugularis
- Luftpose mykose
- Traume
- Kirurgiske procedurer i nakke
- Kværke abscesser i hoved og nakke
- Neoplasmer i nakke eller thorax
- Organofosfat toxicitet
- Plantegift
- Hepatisk encephalopati
- Bly forgiftning
- CNS sygdomme
Hvilken muskel åbner rima glottidis?
M. cricoarytenoideus dorsalis
Patogenese Recurrent laryngeal neuropathy/strubepining (Laryngeal hemiplegia)?
Motor neuron disease.
Uni-, bilateral paralyse af M. cricoarytenoideus dorsalis (CAD) (95% er af den venstre muskel)
Progredierende tab af myelinerede axoner i den venstre n. laryngeus recurrens >
Recurrent laryngeal neuropathy (RLN) > muskel atrofi i venstre side (oftest) så abduktion(gå udad) kan ikke ske.
-Inspiratorisk abduktorinsufficiens (gå indad)
-Dynamisk kollaps
-Inspiratorisk laryngeal stenoselyd
-Nedsat præstationsevne
Følge sygdomme ved Recurrent laryngeal neuropathy/strubepibning (Laryngeal hemiplegia)?
Hypoxi, hypercarbia (for meget CO2 i blodet) => metabolisk acidose > Tidlig muskel fatigue og dårlig ydeevne
Diagnose Recurrent laryngeal neuropathy/strubepibning (Laryngeal hemiplegia)?
Hvordan gradieres strubepibning?
- Fuld klinisk undersøgelse
- Palpation af larynx og halsen (man vil evt. kunne mærke atrofi af venstre CAD(M. cricoarytenoideus dorsalis)
Endoskopi i hvile (UDEN sedation):
Vurderes ud fra Grad 1-4
1:Synkron & symmetrisk med fuld abduktion
2:Asynkron og asymmetrisk til tider, men fuld abduktion
3:Asynkron og asymmetrisk og der er ikke fuld abduktion
4:Total immobilitet af stemmelæber og bruskplader
Få hesten til at synke eller hold den for næsen
Endoskopi under arbejde (UDEN sedation!): vigtigt at hvis hesten skal på løbebånd, skal den have et par dage at vænne sig til løbebåndet.
Terapi Recurrent laryngeal neuropathy/strubepibning (Laryngeal hemiplegia)?
Man skal vurdere om hesten har et så alvorligt problem med respirationen at det nedsætter dens ydeevne markant (nogle heste kan godt leve med deres Laryngeale hemiplegi)
Grad 3-4: Kirurgi
“Tie-back” (Prosthetic laryngoplasty: med sutur åbner man stemmelæben, så den holdes åben hele tiden)
Ventrikulektomi
Nerve muscle pedicle graft (reinnervation): (Man tager et lille stykke muskel med nerve fra M. omohyoideus og sætter fast på CAD(M. cricoarytenoideus dorsalis) musklen)
Boksro i 4 uger bagefter! Derefter: 4 uger med kun skridt 4 uger med trav 4 uger langsom øgning af intensitet
Prognose for Recurrent laryngeal neuropathy/strubepibning (Laryngeal hemiplegia)?
Selvom operationen er vellykket er det sjældent at hesten kommer til at have den samme præstationsevne igen.
Anatomisk, hvor er luftposerne placeret?
Mellem otitis media og pharynx
Hvilke sygdomme kan forekomme i luftposen?
- Tympani (luft undertryk & væske)
- Mykose
- Empyem (purulent)
Patogenese tympani af luftpose?
- Kan være pga. en mukosal flap (virker kun en vejs) som lukker væske og luft inde i posen
- Inflammation fra en øvre luftvejs infektion
- Persisterende hoste
- Muskel dysfunktion
Er oftest unilateral - men bilateral kan forekomme
Ætiologi tympani af luftpose?
Arvelig - medfødt fortykkelse af Plica Pharyngea, som er en slimhindefold, der giver en caudal forsnævring af åbningen til pharynx, og fungerer som en en-vejs ventil.
- sygdommen ses overvejende hos hopper
Diagnose tympani af luftpose?
- Kliniske tegn (udposning vil kunne ses)
- Ses oftest hos føl op til 1 år gamle
- Røntgen, unilateral tympani er svær at skælne fra bilateral!
- Endoskopi
Terapi tympani af luftpose?
- NSAID
- Antibiotika
−Palliativt: Aspiration af luften vha. kateter gennem pharynx-åbningen eller perkutant, eller anlæggelse af kateter i den pharyngeale orifice.
−Kronisk kateterisering (2-3 uger) vha. Sovereign kateter
Kirurgi hvis det skyldes malformation af luftposens åbning:
−Median septum fenestrering: Man går ind i den tympaniske luftpose gennem den Viborgske trekant(Caudale rand af mandiible, Linguofacial vene og Sternocephalicus sene) og fjerner 2 cm2 væv for at tillade, at den indesluttede luft i den tympaniske luftpose passerer ud gennem den raske.
−Fjernelse af den obstruerende membran: gennem den eksisterende åbning ind til luftposen
−Salpingopharyngeal fistel: man laver en kunstig åbning ind til pharynx, eks. vha. laser, og placerer et Foley kateter i 7-10 dage.
Hvilke sygdomme kan det føre til ikke at få behandlet luftpose tympani i tide?
- empyem(purulent meteriale i luftposen)
- bronchopneumoni
- permanent deformitet og ar-dannelse i brusken omkring det pharyngeale ostium.
Hvad betyder empyem?
Ætiologi luftpose empyem?
Tilstedeværelsen af purulent materiale.
Udvikler sig efter en øvre luftvejsinfektion forårsaget primært af Streptococcus spp.
- Infusion af irriterende stoffer
- Fraktur af Os stylohyoid (tungebenet)
- Kongenital/erhvervet stenose af pharynx ostium
- Pharyngeal perforering med næsesvælgsonde.
Kliniske tegn på luftpose empyem?
- Purulent nasal flåd
- Dolent hævelse i parotis området
- Hævede regionale lymfeknuder
- Svært ved at trække vejret/synke
Kronisk tilfælde:
-Chondroiter (tørret purulent flåd > ligner små sten
Disse tilfælde kan være uden hævelse
Svære tilfælde:
- Stiv hovedholdning
- Stertor
I nogle tilfælde vil man også se:
- Feber
- Anoreksi
- Depression
Diagnose på luftpose empyem?
-Endoskopi: purulent lækage ved den pharyngeale orifice kan ses, og i visse tilfælde pharyngealt kollaps. I luftposen kan ses væske og evt. chondroider.
−Aspiration eller skylning kan foretages og evt. dyrkning. OBS: Der kan også findes bakterier i en normal luftpose.
-Røntgen
Pronose tympani af luftpose?
−God efter median septum fenestration.
−Reserveret for føl med raspirationspneumonier og dysphagi sekundært til nerveskade induceret under kirurgisk indgriben.
Terapi på luftpose empyem?
-Skyldning af den afficerede luftpose, dagligt i 7-10 dage (saltvand) –> reducere antal af bakterier.
-Dræn/kateter
-Penicillin gel direkte ind i luftposen
Systemisk penicillin alene vil ikke hjælpe på infektionen!
- NSAID
-Tracheotomi(kun i tilfælde af svær dyspnø) kan være nødvendigt i det empyem kan obstruere luftvejen, da den laver kompres på pharynx!
Kirugisk:
−Dannelse af pharyngeal fistel, vha. laser. Indikeret ved okklusion af det pharyngeale ostium.
-Hvis der også er retropharyngeale abscesser kan det være nødvendigt at benytte kirurgisk drænage.
OBS: Lavage er for hård en metode - kan ødelægge mukosaen og skylle bakterier andre steder hen!
Er luftposerne normalt sterile?
Nej, men de indeholder ikke svampe!
Kliniske tegn på tympani af luftpose?
- Udsposning ved parotis området, indolens (unilateral tympani, kan se ud som om den er bilateral)
- Stertor - hvis svært tympani
- dyspnø, dysfagi
- stenose
Nævn differential diagnoser til luftposetympani?
−Luftpose-empyem
−Retropharyngeale abscesser eller cellulitis.
Prognose på luftpose empyem?
−God. Der er som regel godt respons på behandling og evt. neurologiske tegn forsvinder når infektionen er under kontrol.
Ætiologi på luftpose mykose?
−Aspergillus spp. (hyppigst A. fumigatus)
Patogenesen luftpose mykose?
Ukendt!
−Lidelse der afficerer den caudodorsale del af én luftpose, sjældent begge, forårsaget af svamp.
Kliniske symptomer på luftpose mykose?
−Moderat – svær epistaxis (næseblod) er mest hyppigt. Skyldes i de fleste tilfælde fungal erosion af a. carotis interna, og i 30 % af tilfældene af a. carotis externa og aa. Maxillaris.
−Dysphagi er næsthyppigst. Skyldes beskadigelse af de pharyngeale grene af n. vagus og n. glossopharyngeus.
−Aspirationspneumoni kan ses i svære tilfælde.
−Respiratoriske mislyde kan opstå ved parese.
−Horner´s syndrom = overbalance af parasympatisk stimulus til øjet (ptosis = Slapt øjenlåg, miosis, svag enophthalmus, pletvise svedudbrud på halsen) kan ses hvis der sker skade på det kraniale cervikale ganglion og postganglionære sympatiske fibre.
Diagnose på luftpose mykose?
−Endoskopi: bør kombineres med historien og kliniske tegn. Ved epistaxis vil der kunne ses blod løbende ud af den pharyngeale orifice. Ved dysphagi kan der sommetider ses et kollaps af øvre pharynx, dislokation af palatum molle og der kan være madrester i nasopharynx. Læsionernes udseende er hvide, brune og sorte difteriske membraner i den øvre del af luftposen. Den difteriske membran kan evt. dække os Stylohyoideus og have forårsaget fortykkelse af denne. Der kan evt. ses fisteldannelser til den ande luftpose eller pharynx.
−Biopsi: Der ses en difterisk membran af varierende størrelse, bestående af nekrotisk væv, celledebris, forskellige bakterier og fungale myceller.
Terapi på luftpose mykose?
−Man behandler med antifungalemidler: triazoler (fluconazol, itraconazol, enilconazol) p.o. eller topikalt (evt. op til 5 mdr). (kan være tilbagefald)
−Polyioniske væsker, evt. blodtransfusion, hvis der er lidt blodtab.
−Fodring via næsesvælgsonde eller esophagostomi ved dysfagi, og adm. af NSAIDS for at reducere neuritis.
Kirurgisk:
−Epistaxis/næseblod: Den afficerede arterie bør indentificeres ved endoskopi og lukkes kirurgisk, vha. ligering, ilæggelse af ballonkateter både proximalt og distalt herfor
Prognose på luftpose mykose?
−Dårlig ved epistaxis: ca. 50 % af hestene dør af hæmorragi.
−Reserveret ved Neurologiske symptomer: Tilbagevendende strubepibning er ofte permanent efter afheling af luftposen, men kurering er set.
−Reserveret ved dysfagi: Nogle heste kommer sig helt, men det kan tage op til 1,5 år og er ikke altid komplet.
−God ved Horners syndrom og facialis parese: De fleste heste kommer sig helt.
Nævn indikation på tracheostomi?
−Permanent: Rettelse af persisterende dysfunktion af det laryngotracheale apparat, ex. bilateral laryngeal hemiplegi (strubepibning) eller chondritis.
Beskriv udførelsen af tracheostomi?
- Hesten anæsteseres og lægges på ryggen (kan evt. udføres stående).
- Et 10 cm langt snit lægges i midtlinjen ventralt på den kraniale trediedel af cervikal-rigionen, lige kaudalt for larynx.
- Mm. Sternothyrohyoideae skilles ad for at eksponere fire trachealringe (gerne nr. 2-5).
- Man skærer så to stykker af hver bruskring, uden at skære ind i mukosaen, der ligger imellem og under bruskringene.
- Mukosaen overskæres så i et dobbelt Y (>–<) og randene syes sammen med huden.
Ætiologi Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
Ukendt!
Patogenese Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
−En blødning opstår i submukosaen i en endoturbinat eller en sinus, hvorved mukosaen strækkes ud og fortykkes, og danner hæmatomets kapsel.
Kliniske symptomer?
−Mild, intermitterende, unilateral epistaxis, der ofte er spontan, men kan opstå i forbindelse med arbejde.
−Respiratoriske mislyde kan forekomme, alt afhængigt af hæmatomets udbredelse.
−Der kan evt. ses faciale hævelser, skyhed, hovedrystelser og fejlagtigt lugtende ånde.
Karakteriser og beskriv (makroskopisk/mikroskopisk) Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
Karakteristik:
−Velafgrænset masse der udgår fra, eller omkring, den ethmoide labyrint (nogle gange fra de paranasale sinusser).
Makroskopisk:
−Har en glat, glinsende overflade, der kan være meleret eller grønplettet.
Mikroskopisk:
−Meget karakteristisk.
−Kapslen består af respiratorisk epithel og bindevæv.
−Stromaet består af blod, bindevæv, makrofager, og kæmpeceller med aflejret hæmosiderin og sommetider calcareøse aflejringer.
Diagnose Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
−Tentativ (ej valideret): ud fra historie, kliniske tegn, endoskopiske, radiografiske og CT-fund.
−Endoskopi: Man vil kunne se sivning af blod fra det ethmoidale meatus og en misfarvning eller forstørrelse af den store ethmoturbinat. Små læsioner i sinuser kan ikke nødvendigvis ses i det tidlige stadie.
−Røntgen: En glat, diskret, afrundet masse kan ses i den frontale eller maxillare sinus.
−CT: Anvendelig til bestemmelse af den præcise beliggenhed og udbredelse af hæmatomet, idet det kan give et tværsnit af kraniet.
−Definitiv: Histologisk undersøgelse af biopsi.
Nævn differential diagnose på Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
−Ulcerativ eller fungal rhinitis. −Fremmedlegeme −Ethmoidal neoplasi −Mykose eller neoplasi i luftposen −Kranie-fraktur −Neoplasi, infektion eller systedannelse i de paranasale sinusser −Pulmonale abscesser eller neoplasmer. −Infektiøs pleuropneumoni.
Prognose Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
−Dårlig uden behandling, da læsionen er progressiv og vil resultere i dyspnø.
−Reserveret ved kirurgisk indgriben, da ca. 48 % af læsionerne vil komme igen. Man tilråder derfor, at patienten får foretaget rutinemæssige endoskopier efter operationen.
Terapi Progressive Hæmatomer/Ethmoide hæmatomer?
Medicinsk:
−Kirurgi kombineres med administration af bredspektret antibiotika til 3-4 dage efter operationen, lavage, og boksro
Kirurgisk:
−Formål: Fjernelse af massen og ødelæggelse af dens oprindelse.
−Læsioner beliggende i bunden af næsehulen og mindre end 5 cm i diameter, kan behandles transendoskopisk vha. laser hos en stående patient, eller ved injektion af massen med formalin, med 3-4 ugers mellemrum indtil læsionen er forsvindende lille (gennemsnitligt er 5 injektioner påkrævet).
−Større læsioner der er beliggende i næsegangen eller sinuser fjernes ved ”boneflap” teknikker, hvorved man får adgang til sinus maxillaris, sinus frontalis, og næsehulen. Massen fjernes hvorefter man pakker hulen med steril vat gaze, der tages ud igen 48-71 timer efter operationen.
Indeholder pharynx knogler eller brusk?
Nej
Hvor langt bør et endoskop være?
1 meter
Nævn 2 pharyngeale lidelser?
-Ganesejls problemer
-Dynamisk nasopharyngeal kollaps
Nævn 3 laryngeale lidelser?
-Laryngeal neuropathy (Larynx hemiplegi)
-Entrapment af epiglottis
-Retroversion af epiglottis
Patogenese DDSP( dorsal displacement of the soft palate)?
-Ganesejlslammelse -Inflammation i de øvre luftveje neuromusculær dysfunktion -Lang blød gane -Kontraktion af de accessoriske respirations-muskler -Blød epiglottis -Hoved og hals flexion -Smal pharynx lumen -Deficit i m. thyrohyoideus
Kliniske symptomer på Laryngeal neuropathy/strubepibning (Larynx hemiplegi)?
- Inspiratorisk stenoselyd
- Evt. eksspiratorisk stenoselyd
- Præstationsnedsættelse
- Hæs vrinsken
- Langtrukken hoste
