Infektiøse luftvejsinfektioner, hest Flashcards

1
Q

Prædisponerende faktorer for infektiøse luftvejslidelser er?

A
  • Længerevarende transport (>12 timer)
  • Hård træning
  • Eleveret hoved
  • Overbelægning
  • Dårlige sanitære/stald forhold
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn generelle kliniske tegn på infektiøse luftvejslidelser (vira & bakterier)?

A

Forskellige kliniske tegn kan observeres, alt efter alvorlighed, akut/kronisk og agens.
• Hoste
• Bilateralt nasalt flåd
• Motions intolerance og nedsat ydeevne

Efterhånden som sygdommen tager til, vil de kliniske tegn kunne blive flere
•	Feber
•	Anorexi
•	Depression
•	Vægttab
•	Tachypnø
•	Nasalt flåd (ofte mucupurulent eller hæmorragisk). 
•	Smerter
•	Stiv gang
•	Abducerede albuer
Alt det afhænger naturligvis af agens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Behandling infektiøse luftvejslidelser generelt?

A

Skal rette sig mod det agens der har forårsaget sygdom.
NSAID kan gives til at reducere inflammation og feber.
Støttebehandling vis nødvendigt.
Det er vigtigt at det syge dyr holdes under rene, ventileret og stress fri forhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af hæmatologi og biokemi?

A

Der vil ses en inflammatorisk profil ofte i form af leukocytose, neutrofili. Øget mængde fibrinogen koncentration, hyperglobulinæmi og mild hypoalbumini er almindeligt. Anæmi og kronisk inflammation udvikles i kronisk afficeret dyr.
En normal hæmatologisk profil udelukker ikke en bakteriel infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af endoskopi?

A

God til at udelukke øvre luftvejslidelser, når fysisk examination og auskultation ikke har kunnet afgøre det alene. Man vil kunne se ned i de nedre luftveje og evt se ekssudat og afficeret lunge.
Bronkoskopi kan benyttes til at lokalisere det afficeret lunge segment og guide til drænage af abcesser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af Tracheabronchial aspiration?

A

Tracheabronchial aspiration til cytologi og dyrkning;
BAL er ikke god til brochopneumoni, da BAL(bronkiealvrolær lavage) kun samler materiale fra en lille del a lungen. Derimod ved TBA fås materiale fra alle dele af lungen.
Dyrk både under anaerobe og aerobe forhold.
Se i mikroskop på cellerne der er præsenteret i dit materiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af ultralyd?

A

Kan hjælpe med at lokalisere afficeret område. Fortættet og sammenklappet lungevæv kan erkendes. Derudover kan man få en idé om læsionens udbredelse i lungene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af røntgen?

A

Luft, abcesser, plural effusion er eksempler på læsioner der kan ses på røgten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af Thorakocentese?

A

Thorakocentese til cytologi og dyrkning;
Udføres når der ses pleural effusion.
Thorokocentese kan være af diagnostisk værdi, ved at kunne differentiere septisk pleuritis fra effusion. Det kan også være af terapeutisk værdi ved at man fjerner væsken, hvilket letter respitationen.
Normalt equine pleiral væske er klar til let lysegul og uden væmmelig luft. Proteinkoncentrationen er < 3,4g/dl og nukleære celler er <8000/ug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn de karakteristika man ser ved infektiøse luftvejslidelser generelt ved brug af Thorakoskopi (indførelse af lille videokamera imellem ribbenene)?

A

Denne metode er sjældent nødvendig i den initelle diagnostik. Men kan være god ved mere kroniske tilfælde, for at se eventuelle abcesser og pleurale adhæncer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kliniske symptomer på kværke?

A

Pludselig feber efterfulgt af øvre luftvejs katar, mucupurulent nalsalt flåd, akut hævelse med abscess dannelse i de submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder, smertefuld synken, nakke extenderet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Patogenese kværke?

A

Syge dyr eller raske smittebærer, smitter via kontakt til mund og svælg. Spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer. Komplement tiltrækker neutrofile og abscess dannelse sker på dag 3-5.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Er penicillin det foretrukne valg ved behandling af kværke?

A

Nej, det kommer an på i hvilket stadie sygdommen er:
Heste uden kliniske tegn:
Overvåges, skal ikke umiddelbart behandles

Heste med tidlige kliniske tegn:
Penicillin kan hindre spredning til andre lymfeknuder > forkorte sygdomsforløbet

Heste med abscesser i lymfeknuderne:
Drænering af abscesser INGEN penicillin > kan forlænge sygdomsforløbet!

Heste med komplikationer:
Vandrende kværke > langvaring penicillin behandling
Purpura hæmoragica > penicillin & corticosteroider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Transmission af kværke?

A

Direkte og indirekte smitte
Heste kan være potentielle smittebærer i op til 6 mrd.
Kroniske bærer sker i 10% af tilfældene > det er dem der smitter når de flyttes ind i en ny stald!
Agens overlever godt i miljøet
Dyrlæger er også med til at smitte agens!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Diagnostik kværke?

A

Dyrkning (fra nasal svab, skyl eller aspiration af pus fra abcess (bakterie ikke tilstede i næsehule de første 1-2 døgn)
PCR
Serologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er det med immuniteten efter hesten har været smittet med kværke? og findes der en vaccine?

A

75% af hestene der kommer sig af kværke har vis immunitet i 5 år.

Der findes vaccine, men varierende effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Komplikationer ved kværke?

A

Kvælning
Systemisk infektion

Immunmedieret såsom:
-purpura hæmoragica (aseptisk nekrotiserende vaskulitis) eller myopathi > immunkomplekser samler sig i blodkar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke heste er oftest udsat for mykotiske lunge infektioner, svampe som ætiologi?

A

Dem der er immunsupprimeret, kan dog også forekomme hos “raske” heste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Transmission ved mykotisk lunge infektioner?

A

Hestene smittes som oftest ved inhalation og etablerer sig i de distale luftveje og alveoli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor henne finder man mykotiske granulomer hos heste?

A

I næse passagen, paranasalt, nasopharynx, luftposen, trachea, bronkiolerne, lunger og mediastinum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kliniske symptomer på mykotisk lunge infektioner?

A
  • De mest almindelige er uni eller bilateral næseflåd af serosanguinøs (serum + blod) eller mukopurulent karakter.
  • inspiratoriske og exspiratoriske lyde

Andre kliniske tegn:
•hoste
•fascial deformation
•dyspnø (pga blokering af granulomerne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Diagnostik mykotisk lunge infektioner?

A
•CT
•MRI
•Cytologi, histopatologi og dyrkning. 
•BAL
•Lungebiopsi
Der ses efter læsioner og svampe hyphae.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Terapi mykotisk lunge infektioner?

A

Behandling skal rette sig mod den svamp man finder og hvorhenne man finder den

  • Amphotericin B
  • Azoler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Nævn en hyppig årsag/agens til at føl mellem 3 uger - 5 mdr udvikler pneumoni?

A

Rhodococcus equi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Kliniske symptomer på pneumoni, Rhodococcus equi?

A
I starten af forløbet:
-Mild feber
-Let stigning i respirationsfrekvensen
Senere:
-Anoreksi
-lethargi(sløvhed)
-Høj feber
-Tachypnø (øget abdominalt arbejde og flagrende næsebor)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Diagnostik pneumoni, Rhodococcus equi?

A
  • Dyrkning
  • PCR
  • Cytologisk undersøgelse af tracheobronkialt aspirat
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Terapi pneumoni, Rhodococcus equi?

A

Makrolider + rifamyciner (Rifampin)

Bedst med blanding da bakterien ligger intracellulært i makrofager og danner de granulomatøse læsioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Kliniske symptomer på viral lunge infektion (dog undtaget (HEV) hepatitis E virus)?

A
  • Hurtig spredning
  • Feber
  • Tør hoste
  • Nasalt flåd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Generel terapi mod viral lunge infektion?

A
  • Primær symptomatisk behandling.
  • Det er vigtigt at det syge dyr holdes under rene, ventileret og stress fri forhold.
  • Feber og inflammation kan reduceres med NSAID
  • Vaccine findes mod nogle virus typer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Virus diagnostik?

A

•Virus isolation
Virus udskilles i størst koncentration i de første dage efter infektion. Det bedste resultat for virus isolation er, at tage nasopharygeal svab i de første 24-48 timer efter start af klinisk sygdom.

•Antigen detektion
Dette kan gøres ved forskellige metoder.
Immunflourescence – detektion af virus inficerede celler
ELISA
PCR
•Antistof detektion
Parrede prøver skal altid tages. Se her på mængden af antistof  i de to prøver i forhold til hinanden. 
ELISA
Serum neutralisations tests
Single radial hemolysis 
Hæmoagglutination inhibitions test

Metoder som røgten, ultralyd, thorakocentese, thrachealbronkial aspiation , endoskopi, thorakoskopi gør samme principper sig gældende som for bakterie infektioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Ætiologi Equin influenza virus?

A

Type A influenzavirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Kliniske symptomer Equin influenza virus?

A

Ses ofte 48 timer efter smitte.

Høj feber, hoste, næseflåd, letargi(sløvhed)

33
Q

Patogenese Equin influenza virus?

A

Inkubationstid ca. 2 dage
Virus repliceres i luftvejsepithel medførende celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje som øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepithel = 3 uger)

34
Q

Findes der vaccine imod Equin influenza virus? Hvis ja hvornår skal man vaccinere?

A

Der findes både inaktiveret og modificeret levende vacciner. Disse er baseret på typerne H3N8 A/Eq/KY/91, som både beskytter mod den europæiske og amerikanske form.

Det er vigtigt ikke at vacc. føl der er under 6 mdr. da den stadig kan have maternelle antistoffer

Basis vacc. består af 3 vacc.
2: vacc. gives mellem dag 21-92 efter 1. vacc.
3: vacc. gives mellem 5 mdr til 6mdr og 21 dage efter 2. vacc.
Derefter årlig vacc.

35
Q

Ætiologi Equin herpes virus?

A

Der findes 9 typer der smitter hest.

EHV-1 og EHV-4 er de vigtigste

36
Q

Kliniske symptomer Equin herpes virus?

A

Begge typer forårsager kliniske tegn, men de alvorligste ses ved EVH-1
Kliniske tegn ses efter 1-3 dage
Pyreksi, er ofte bifaset. Ses efter 24-48 timer og igen efter 4-8 dage i sammenhæng med udvikling af viræmi.

Depresson, anorexi, hoste, nasalt flåd (mukopurulent på dag 5-7), konjuktivitis, lymfadenopathy af den submandibulære lymfeknude, ødem og vaskulitis på lemmer.

Føl smittes in utero kan vise sene tegn på svaghed, letargi, profunde respirationsproblemer.

37
Q

Patogenese Equin herpes virus?

A

Erosion af den øvre luftvejs mukosale ocerflade.

Reaktivering af latent virus kan resultere i reinfektion.

Virus undgår immunforsvar ved ar nedregulere virale proteiner i inficeret celler eller nedregulere MGC-! Ekspressionen

EHV-1 kan fører til abort hos drægtige hopper (typisk i de sidste 4 mdr af drægtigheden).

Vesikler kan ses på huden ved penis og vulva.

38
Q

Transmission af Equin herpes virus?

A

Indirekt og direkte
OSB kan ligge latent og smitte igen ved stress
Smitter til foster ved drægtighed

39
Q

Findes der en vaccine mod Equin herpes virus?

A

Vaccine mod EHV-1 kan reducere kliniske tegn, udskillelse og nogle vacciner reducere abort forekomsten
EHV-1 krydsbeskytter ofte mod EHV-4

40
Q

Ætiologi Equin viral arteritis?

A

RNA togavirus

41
Q

Kliniske sypmtomer Equin viral arteritis?

A

Ofte asymptomatisk
Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye), anoreksi, depression, serøst næseflåd.
Føl: Fatal pneumoni
Hopper: Abort

42
Q

Patogenese Equin viral arteritis?

A

Virus invaderer respirationsvejs epithelet og inficere bronchiale og alveolære makrofager.

Virus lokaliserer sig i endotheliet og medial myocytter i blodkar på dag 6-8. Dette medfører ødem og blødning i de afficeret områder.

43
Q

Transmission af Equin viral arteritis?

A

Indirekte og direkte (Venerisk: kønsygdom→ hingste er bærer, vigtigt at identificere dem)

44
Q

Findes der en vaccine mod Equin viral arteritis?

A

Ja. Modificeret levende og dræbt vaccine findes..

Levende vaccine beskytter helt eller delvis mod kliniske tegn, men viral replikation kan stadig forekomme.

45
Q

Ætiologi lungeorm hos hest?

A

D. arnfieldi

46
Q

Hvad er den hyppigeste agens der er årsag til bronkopneumoni hos heste?

A

Streptoccus equi subsp. zooepidemicus!

Derudover kan der dyrkes:
Stenotrophomonas maltophilia 
Pasteurella spp
Actinobacillus spp
Klebsiella spp
E. coli
Staphylococcus spp
Pseudomonas spp

Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser):
Bacterioides spp Clostridium spp
Mykoplasmer
Parasitter: lungeorm

47
Q

Kliniske symptomer på lungeorm hos hest?

A
  • Kronisk hoste
  • næseflåd
  • dyspnø
  • Unormal tracheal auskultation
  • forandrede lungelyde ved auskultation (dog kun hos ret få heste)
48
Q

Diagnose lungeorm hos hest?

A

Mikroskopisk undersøgelse af centrifugeret respiratorisk mukus.

Modificeret baermann teknik. Larveudskillelse meget lav og risiko for falsk negative.

BALF: Eosinofili OBS: diff. diagnose er eosinofil pulmonær sygdom!

Hæmatologi: Ikke specifikt

49
Q

Terapi lungeorm hos hest?

A

Moxidectin, ivermectin (inkl æsler)

50
Q

Profylakse lungeorm hos hest?

A

Adskil heste og æsler

Fjern fæces fra folde

51
Q

Hvordan forekommer lungeorm hos hest?

A

Hos heste der græsser sammen med æsler. Ca 6% af hestene er kronisk inficeret. >50% af æsler er kronisk inficeret.
D. arnfieldi spredes fra fæces vha. pilobolus fungi > L3 larver (infektive) sidder på toppen af græs og ædes af hesten > penetrerer intestinal mukosa > mesenteriets lymfeknuder > L4 via lymfen/blod til lungerne > L4/L5 i bronkioler > æg lægges i bronkierne transporteres via cilier til pharynx > æg sluges og ud med fæces

52
Q

Overordnet behandling ved bronkopneumoni?

A

Antibiotika:

  • Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus: Penicillin!!
  • Ved mistanke om Gram negative: Sulfa-TMP, evt. gentamycin (ansøg om tilladelse)
  • Ved mistanke om anaerobe: Metronidazol
  • NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam)
  • Evt intranasal O2
  • Evt bronkiedilator (clenbuterol)
  • Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
  • Sondefodring hvis dyret er anorektisk
  • Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
53
Q

Pneumoni hos føl, hvilken alder rammes?

A
Neonatal pneumoni (<1 mdr. gl.)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt (lige før og efter fødsel)

Ældre føl (1-6 mdr gl)

54
Q

Ætiologi pneumoni hos føl?

A
Neonatal pneumoni (<1 mdr. gl.):
E. Coli, Klebsiella spp, Actinobacillus equuli, Salmonella spp, Streptococcus spp

Ældre føl (1-6 mdr gl):
Streptococcus Equi subsp. zooepidemicus og Rhodococcus equi er hyppigste patogener.

55
Q

Nævn nogle prædisponerende faktorer for pneumoni hos føl?

A

Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration

56
Q

Terapi kværke?

A
  • Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
  • Sættes et sted med ro og ikke træk
  • Tilbydes varmt foder, nemt at æde
  • Penicillin - HUSK alt efter hvor henne i sygdommen man er!
57
Q

Hvordan forhindrer man kværke i at smitte?

A

”Åbenhed”
Al flytning af heste stoppes
Hygiejneforanstaltninger indføres dvs. vaske hænder og skifte tøj mellem raske og syge heste
Kværketilfælde og deres kontakter isoleres i velafgrænset ”urent” område
Temperaturmåling 2 x dagligt
Nyligt syge heste flyttes op til de andre syge
Ingen ud- eller indflytning af heste i de første 3 uger efter sidste hest syge hest er rask
Karantæne af alle nye heste i 14 – 21 dage, selvom der ikke er et kværkeudbrud

58
Q

Hvad er “vandrende kværke”? Terapi? Prognose?

A

Spredning til kroppens andre lymfeknuder
Spredning til indre organer, f.eks. lunger, lever, milt, nyrer, CNS

Terapi:
langvarig penicillin behandling
Prognose:
Reserveret-slet (ca 50-70% dør)

59
Q

Hvis hesten har lungeorm, hvilken følgesygdom er så sandsynlig?

A

Virus infektion

Ex. influenza virus

60
Q

Ætiologi neonatal pneumoni hos føl <1mdr gammel?

A
  • E.coli
  • Klebsiella spp.
  • Actinobacillus equuli
  • Salmonella spp.
  • Streptokokkus spp.

Er som regel en del af systemisk infektion med multi-organ inficeret eller sepsis.

  • Aspirations pneumoni postpartum
  • Vira (EVA & Herpes & influenza A)
61
Q

Ætiologi pneumoni hos føl 1-6 mdr gammel?

A
  • Strep. zooepidemicus

- R. equi

62
Q

Ætiologi Interstitiel pneumoni hos føl (1-6 mdr gammel)?

A

Ikke helt bekræftet endnu, men man mener det er P. carinii, hedeslag, miljø toksiner eller andre bakterier.

63
Q

Kliniske symptomer Interstitiel pneumoni hos føl (1-6 mdr gammel)?

A

Meget progressiv sygdom.

  • Pludselig død
  • Hypoxæmi
  • Hypercapnia (for meget CO2 i blodet)
  • Respiratorisk acidose
64
Q

Terapi pneumonier hos føl?

A

Symptomatisk

  • Glucocorticoider (antiinflammatorisk)
  • Bredspektret AB, 3-4 generetion af cephalosporiner (før man får sit bakteriologiske resultat - derefter kan man rette det mod den eksakte bakterie)
  • Thermoregulation
  • Bronkodilatation/Ilt behandling
65
Q

Kliniske symptomer pneumoni hos føl 1-6 mdr gammel?

A
  • Dyspnø
  • Øget respiration
  • Kan ikke falde til ro
  • Ved auskultation høre knirke og hvæse lyde
  • Cyanose (Svært tegn på hypoxi)
  • Depression
  • Nasal flåd
  • Feber

De fleste føl vil ikke vise hypoxæmi.

66
Q

Diagnose pneumoni hos føl 1-6 mdr gammel?

A
  • TBA (Tracheobronkial aspiration)
  • BAL

OBS: tages kun hos stabiliserede patienter

67
Q

Ætiologi interstitiel pneumoni?

A

Multiple agens:

  • Vira
  • Bakterier
  • Parasitter
  • Protozoer
  • Fungi
  • Toksisk (planter)
68
Q

Kliniske symptomer interstitiel pneumoni?

A
  • Feber
  • Hoste
  • Vægttab
  • Nasal flåd
  • Motions intolerance
  • Svær dyspnø
  • Cyanose
  • Restriktivt åndedræt
  • Engbrystigheds linie
  • Åbne næsebor
  • Angst udseende
69
Q

Diagnose interstitiel pneumoni?

A

Leukocytose & hyperfibrinogenæmi kan udelukke andre differential diagnoser for Engbrystigheds linien!

  • Biopsi med ultralyds “guide’ning”
  • Røntgen
  • BALF > cytologisk evaluering
  • Blod/gas analyse
  • Thorakosentese/abdominosentese
70
Q

Terapi interstitiel pneumoni?

A

Målet er at terapi af den underliggende/sekundære sygdom

  • Corticosteroider (parenteral)
  • Bredspektret AB (indtil cultur af BALF er lavet)
  • Bronkodilator i visse tilfælde (kan dog forværre ventilations perfusionen)
71
Q

Prognose interstitiel pneumoni?

A

Dårlig til ok.

Føl der bliver hurtigt & aggressivt behandlet med corticosteroider har den bedste overlevelses %

72
Q

Hvilke kliniske symptomer kan ses ved bakteriel pneumoni og pleuropneumoni?
Mild og når sygdom udvikles.

A

Mild: motionsintolerance, dårlig præstation, hoste, bilateralt næseflåd efter arbejde.

Videre udvikling: feber, anoreksi, depression, bilateralt næseflåd, hoste, vægttab, tachypnø, respirations problemer.

73
Q

Hvilken bakterie er ætiologi til kværke?

A

Streptococcus equi subsp. equi = ægte kværke

Streptococcus equi subsp. zooepidemicus = falsk kværke

74
Q

Hvilke kliniske symptomer har ætiologierne influenza, EHV-1, EHV-4 og EAV til fælles?

A

Feber, næseflåd, hoste.

75
Q

Hvad er definitionen på direkte og indirekte transmission?

A

Direkte: hoved til hoved smitte
Indirekte: heste der er afficeret smitter raske ved staldmiljø, vand, foder og foderudstyr, menneske der går fra hest til hest

76
Q

Hvilken mykoplasma bakterie rammer heste?

A

M. felis
Særligt rammes unde væddeløbsheste -> akut respiratorisk sygdom.
Pleuritis, pericarditis

77
Q

Kliniske symptomer på Mykoplasma felis?

A

-Feber
-Depression
-Pleurodynia (Smerte i pleura hulen)
Ligner bakteriel infektionssymptomer
Ved auskultation (cranioventralt) høres friktion og dæmpede lungelyde

78
Q

Diagnose Mykoplasma felis?

A
  • Ultralyd ses pleural effusion (vand i det pleurale rum omkring lungerne) oftest bilateralt
  • Thorakosentese (oftest ekssudat uden lugt)
  • Udelukkelse af streptokok infektion
  • Cultur for aerobe/anaerobe bakterier
79
Q

Terapi Mykoplasma felis?

A
Uklar!
Men man ved de er følsomme overfor
-gentamicin
-tetracyklin
-Erythromycin