Cardiologi Flashcards
1
Q
Nævn Cardiac murmurs?
A
Tricuspid regurgitation (TR) Mitral regurgitation (MR) Aortic regurgitation (AR) Ventricular septal defect (VSD)
2
Q
Nævn Cardiac arrhythmias?
A
Atrial fibrillation (AF)
Supra ventricular premature complexes (SVPC)
Ventricular premature complexes (VPC)
3
Q
Hvad skal man tjekke ved den perifære cirkulation?
A
- Slimhinder
- Palpation af perifær puls
- Venestase og fyldningstid V. jugularis
- Ødemer (venstre ventrikel fejl)
- Nasalt flåd (hvidt skummende, ved pulmonært ødem))
4
Q
Nævn ostierne i højre og venstre side?
A
Venstre:
- Pulmonær
- Aorta
- Mitral klappen
Højre:
-Tricuspidal
5
Q
Cardiac murmurs diagnose er baseret på?
A
Intensitet (høj/lav)
Timing and duration (Systolisk/diastolisk)
Point of Maximum Intensity - PMI (hvor høres mislyden højest)
Form
Kvalitet
6
Q
Hvordan inddeles intensiteten ved cardiac murmurs?
A
6-point grading scale:
I II: Difficult to hear, localized area
III IV: Easy to hear
V VI: Easy to hear, palpable thrill at thorax
7
Q
Ved hvilke indikationer benyttes EKG?
A
Ved ARYTMIER i hvile under/efter arbejde
24 timers EKG = Holter monitorering – Godt til intermitterende arytmier og træningsmonitorering.
OBS: Et EKG giver ikke direkte information om hjertets funktionelle kapacitet, og skal ikke benyttes til at sige noget direkte om hjertets/myocardiets størrelse.
8
Q
Ved hvilke indikationer benyttes EKKO (Ekkocardiografi, hjerteskanning)?
A
Benyttes til at detektere HJERTEMISLYDE (murmurs).
Evaluere kammer størrelse, væg tykkelse, myocardie funktion, klap udseende, klap funktion, store blodkar, blodflow, abnormale strukturer.
Doppler – Måler blodflow i hjertet. Blodets flow/retning kan ses i farver på skærmen.
Kræver en trænet operatør.
9
Q
Ved en blodprøve, hvilke parametre/biomarkører ser man efter kun ved hest?
A
↑ cTnI = Cardiac troponin I → Myocardie skade.
↑ CK-MB = Myocardie isoform af creatin kinase → Myocardie skade.
↑ ANP = Atrial natrium peptid → Myocardie skade.
↑ infektionsparametre → overveje fx bakteriel endocarditis.
Det er generelt dyrt at foretage blodparametre for hjertet, og der findes ikke nogen super god specifik hjertemarkør. Der kan dog fx tages blodprøver før og efter en arbejdsprøve. Er dog ikke så gode til heste.
10
Q
Benævn de normale hjertelyde?
A
Normale hjertelyde er S1 og S2
11
Q
Benævn de lavfrekvente lyde?
A
Lavfrekvente hjertelyde: S3 og S4
12
Q
Benævn P, Q, R, S, T- takkene samt QRS-komplekset?
A
P-tak = Sinus node > Atriernes depolarisering. Q-tak = Septums depolarisering. R-tak = venstre ventrikels depolarisering. S-tak = højre ventrikels depolarisering. QRS-komplekset = ventriklernes depolarisering. T-tak = Ventrikulær repolarisering (kan være positiv eller negativ).
13
Q
Hvad betyder det når der ingen P-tak opstår, men evt f-takker?
A
Ingen P-tak og man ser f-takker = Atrieflimmer.
14
Q
Hvilke diagnostiske metoder bruges ved hjertefejl/sygdomme?
A
- Anamnese
- Klinisk undersøgelse aus/palp etc.
- EKG
- EKKO
- Arbejdsprøve
15
Q
Nævn medfødte hjertelidelser & deres mislyde?
A
- Ventrikulær septum defekt = VSD – systolisk mislyd
- Persistent ductus arteriosus = PDA – kontinuerlig mislyd
- Fallots tetrade – pansystolisk mislyd
16
Q
Nævn erhvervede valvulære hjertelidelser & deres mislyde?
A
- Mitralklap insufficiens/ mitral regurgitation = MR – Systolisk mislyd, venstre side
- Trikuspidal klap insufficiens/ trikuspidal regurgitation = TR – Systolisk mislyd, højre side
- Aorta klap insufficiens/ Aorta regurgitation = AR – diastolisk mislyd, venstre side
- Pulmonal klap insufficiens/ pulmonær regurgitation = PR – Diastolisk, venstre side
- Bakteriel endocarditis
Huskeregel:
(Søsters forhave)
17
Q
Nævn erhvervede myocardie sygdomme?
A
- Myocarditis = en inflammation i myocardiet pga. bakterier, virus, parasitter eller tromboemboli.
- Cardiomyopati = En sygdom i myocardiet i ventriklerne.
18
Q
Patogenese ved pericarditis?
A
Fremmedlegeme penetration fra netmaven - eksudativ percarditis.
Hjertet kan ikke udvide sig tilstrækkeligt → ↓ fyldning under diastolen → ↓CO → vasokonstriktion og ↑HR, samt Na+-retention (kompensatorisk) → Når hjertet ikke kan kompensere mere→ Cirkulatorisk kollaps.
19
Q
Kliniske symptomer ved pericarditis?
A
Feber, anorexi, deprimeret, vægttab, perifert ødem, venepuls, takypnø, dyspnø, abducerede albuer, modvilje ved bevægelse, kolik, lang kapillærfyldningstid, svag a. facialis puls.
Auskultation: Plaskelyde og klokkebøjetoner. Kronisk høres fjerne hjertetoner.
Lungeauskultation: høres dæmpede ventrale lyde, men øget lyde dorsalt.
20
Q
Diagnose ved pericarditis?
A
Hjerteskanning, røntgen (metal ved traumatisk pericarditis), EKG (mindsket QRS-kompleks), pericardiocentese (traumatisk pericarditis→ Blandingsflora fra GI → lugter fælt).
21
Q
Terapi ved pericarditis?
A
Mange drænager af pericardiet, systemisk bredspektret antibiotika IV (kvæg aflives).
22
Q
Prognose ved pericarditis?
A
Slet til reserveret.
23
Q
Profylakse ved pericarditis?
A
Magneter til kvæg, vaccination.
24
Q
Hvad er forskellen på hest og kvæg ved den kliniske undersøgelse ved hjertelidelser?
A
At man ved kvæg ikke laver en arbejdsprøve!
25
Hvem og hvornår rammes oftest af endocarditis?
Ofte nykælvere og primært i staldperioden samt ved venekateter hos hest.
26
Patogenese endocarditis?
Primær infektion f.x. trykninger, tilbageholdt efterbyrd eller mastitis giver anledning til pyæmi og hjerteklapperne inficeres sekundært. Oftest pulmonal og trikuspidal klapper (dvs. højresidig). Emboliske processer spredes herfra til lungerne.
KVÆG → Hyppigst trikuspidalklap bakteriel endocarditis (højre side).
HEST → Hyppigst aorta og mitral klap bakteriel endocarditis (venstre side).
27
Ætiologi endocarditis?
- A. pyogenes
- Streptokokker
- Staphylokokker
28
Kliniske symptomer endocarditis?
Lang latensperiode 1-2 mdr.
Svingende feber, ↓ædelyst, ↓ ydelse, ↓vægt, ↑puls, ↑resp, evt. hoste, evt. mislyde, venepuls (især ved trikuspidalinsufficiens), sjældent ødemer
Anæmi i kroniske tilfælde.
29
Diagnostik endocarditis?
- Positiv glutaraldehyd
- Leukocytose
- Neutrofili
- Røntgen > man vil se om der er kammer forstørrelser
- EKKO > klap insufficiens & forstørrede kamre i den side hvor klappen er insuficient
- EKG > man vil se atrie & ventrikulær præmature komplekser.
30
Terapi endocarditis?
Gunstig effekt af antibiotika i tidlige stadie, men ofte residiv efter seponering
31
Prognose endocarditis?
Dårlig
32
Hvilke hjertelidelser under hjertemislyde (murmurs) og arytmier er årsag til nedsat præstationer?
```
Murmurs:
Mitral regurgitation (MR)
Aortic regurgitation (AR)
Ventricular septal defect (VSD)
```
Arytmier:
Atrial fibrillation (AF)
Ventricular premature beats (VPC)
Ventricular tachycardia (VT)
33
Hvad kan cyanose være tegn på?
Kan være tegn på højre til venstre shunt, obstruktiv pulmonær sygdom, stenose (sjældent) → Blodet bliver ikke iltet sufficient.
34
Hvad er årsagen til Koncentrisk hypertrofi?
Fortykket myocardie pga. øget tryk.
35
Hvad er årsagen til Excentrisk hypertrofi?
Dilatation af hjertets kamre pga. volumen overload.
36
Hvad kan kongestivt hjertesvigt forårsage?
Perifert ødem og V. jugularis distention.
37
Hvad forårsager venstresidig hjertesvigt?
Pulmonært ødem.
38
Hvad forårsager højresidig hjertesvigt?
Ascites, venepuls, venedistention, perifert ødem.
39
Hvilke hjertetoner er normalt at høre hos hest?
Alle 4 hjertetoner
40
Hvilke hjertetoner er normalt at høre hos kvæg?
Oftest 1 og 2 hjertetone. Det er kun sjældent at man kan høre 3 & 4 hjertetone
41
Forklar hvilken fysiologisk process der ligger til grund for de 4 hjertetoner?
1. Hjertetone (lub): Høres i forbindelse med, at systolen indledes og skyldes lukningen af de atrioventrikulære klapper.
2. Hjertetone (dub): Høres ved indledningen af diastolen og skyldes lukningen af semilunærklapperne. Lyden høres tydeligst over aortaostiet.
3. Hjertetone: Høres mellem 2. og 1. hjertetone og skyldes vibration i blodstrømmen, når blodet fra forkamrene rammer ventriklerne i diastolen.
4. Hjertetone: Høres umiddelbart før 1. hjertetone ved kontraktion af forkamrene (præsystole kontraktion af atrierne).
42
Nævn vaskulære sygdomme samt deres patogenese?
Aneurisme = vaskulær dilatation pga. svækkelse i blodkarvæggens tunica media, grundet fx traume, parasit migration og tromber.
Trombosis: Trombe = blodprop → obstruerer blodflow. Ses grundet traume, venøs stase, katetre, perivaskulær inflammation, dehydrering, endotoxæmi og stress.
Emboli = Fremmed materiale clot, som transporteres rundt i blodet. Hyppigt er emboli en arteriel/venøs trombe som har revet sig fri, parasitter eller ved bakteriel endocarditis.
Sadeltrombe → kold bagpart, bagpartshalthed, trænings intolerance.
Aneurisme ruptur → Kolik, synkope, anfald, kramper, død.
43
Hvordan diagnosticeres aneurismer/tromber?
Ultralyd – aneurisme i karvæggen, trombe og emboli i lumen.
44
Terapi tromber?
Tromber: Fjern evt. kateter, varmekompres, kompresforbindinger imod ødem, antikoagulantia (fx aspirin, heparin), antiinflammatorika, ultralydsguidet biopsi af trombemasse → Specifik behandling.
45
Prognose for aneurismer?
Slet til reserveret.
46
Hvad er definitionen på Cor pulmonale?
Sekundær hjertesygdom pga. primær lungesygdom.
47
Patogenese Cor pulmonale?
Pulmonær hypertension → højresidig ventrikulær hypertrofi, dilatation → Trikuspidal klap insufficiens og evt. hjertesvigt (hvis hjertet ikke kan kompensere).
48
Hvad er den hyppigeste årsag til Cor pulmonale?
Hypoxisk vasokonstriktion grundet højt liggende bolig/stald eller grundet kroniske lungesygdomme som bronkopneumoni, lungeorm, RAO hos hest.
49
Kliniske symptomer Cor pulmonale?
Subcutant ødem, venepuls, dyspnø, takypnø, takycardi.
50
Diagnose Cor pulmonale?
Røngten af thorax → Primær lungesygdom.
Hypoxi på arteriel blodgas, neutrofili, transtrachealt lavage → Bak. Kulturer.
Fæcesprøve for parasitter.
Ultralyd af hjertet (højresidig excentrisk og koncentrisk hypertrofi), dilateret a. pulmonalis.
51
Terapi Cor pulmonale?
Fjerne dyret fra højderne
Behandle primær lungesygdom.
Iltbehandling.
Digoxin, diuretika.
52
Prognose Cor pulmonale?
Reserveret ved hjertesymptomer.
53
Profylakse Cor pulmonale?
Undgå at holde dyr i højden, vacciner, parasitkontrol, undgå høj belægningsgrad, god ventilation.
54
Hvad er diastolen?
Mitral og trikuspedal klapperne åbner (blod flyder ned i ventriklerne) - afslapningsfase, blod ind i hjerte
55
Hvad er systolen?
Aorta og pulmonal klapperne åbner (blod flyder ud i kroppen og til lungerne) - kontraktions fase, blod ud af hjerte
56
Ætiologi ventrikulær septum defekt (VSD)?
Kongenital(medfødt)
57
Ætiologi persistent ductus arteriosus (PDA)?
Kongenital(medfødt)
58
Ætiologi Fallots Tetrade?
Kongenital(medfødt)
59
Ætiologi ventrikulær septum defekt (VSD)?
Kongenital(medfødt)
60
Ætiologi persistent ductus arteriosus (PDA)?
Kongenital(medfødt)
61
Ætiologi Fallots Tetrade?
Kongenital(medfødt)
62
Definition ventrikulær septum defekt (VSD)?
VSD er et hul i septum imellem ventriklerne → kommunikation imellem højre og venstre ventrikel → turbulens. Ses typisk i den membranøse del af septum.
Mislyden høres primært i systolen, da trykforskellen er størst her. VSD er den hyppigste kongenitale(medfødte) hjertelidelse.
63
Kliniske sypmtomer ventrikulær septum defekt (VSD)?
PMI (point of maximum impulse) over trikuspidalklappen (højre side) – høj, skarp og plateau-formet pansystolisk mislyd.
På venstre side høres en blødere mislyd, crescendo-decrescendo over pulmonalostiet.
64
Diagnose ventrikulær septum defekt (VSD)?
- Stetoskop - auskulation -> systolisk mislyd på højre side samt mislyd på venstre side over pulmonal ostiet -> PMI her.
- Hjerteskanning doppler > man ser efter hvor stort hul der er og blodets hastighed samt om der er dilatatione af hjertekamrene.
Jo mindre hullet er jo højere lyd pga større modstand - man kan ikke bruge lyden til at vurdere omfanget af en VSD!
65
Terapi ventrikulær septum defekt (VSD)?
Ingen!
Hul > 3,5cm samt peak hastighed på under 3 m/s → må ikke rides pga. risiko for hjertesvigt senere.
Hul < 2,5cm samt peak hastighed på over 4 m/s samt uden forstørrelse af ventriklerne → kan forblive asymptomatiske resten af livet.
66
Terapi persisterende ductus arteriosus (PDA)?
Lidelsen kan behandles hos nyfødte, men man ved ikke noget om deres prognose!
Dyr med en lille PDA kan leve med det asymptomatisk resten af livet.
OBS: Hos hest er det normalt at høre en PDA op til 96 timer efter fødsel. Hos kvæg er det unormalt at kunne høre en PDA.
67
Terapi Fallots tetrade?
Ingen, der kan ses cyanose og motions intolerance eller påvirket vækst.
68
Prognose Fallots tetrade?
Slet til reserveret.
69
Definition Fallots tetrade?
1: "Overridende" aorta (er forskudt til højre ift. normalt)
2: Ventrikulær septumdefekt og pulmonal stenose (med et obstrueret flow som følge af forsnævringen)
3: Hypertrofi af højre ventrikel
VSD gør at der sammen med højreforskydningen af aorta pumpes blod ud fra den højre hjertehalvdel til både truncus pulmonalis OG aorta (cyanose i aorta).
70
Kliniske symptomer Fallots tetrade?
- Cyanose (tit efter arbejde)
- Motions intolerance (dyspnø, kollaps)
- Dårlig tilvækst
- Pansystolisk mislyd som også kan palperes - er højest på venstre side
71
Diagnose Fallots tetrade?
- Hjerteskanning (EKKO), doppler(måler blodflow),
| - Lunge røngten → mindsket vaskularisering.
72
Definition på Fallots pentrade?
Udover de 3 fra tetraden er der også:
| 4: En atrieseptum defekt.
73
Ætiologi myocarditis?
Inflammation i myocardiet (den ventrikulære del) pga. bakterier, virus, parasitter eller tromboemboli.
Bakterier: S.aureus, Strep. qui, Cl. chauvoei mycobacterium spp.,
Vira: Mund og klovesyge, equin infektiøs anæmi, equin influenza A, equin viral arteritis,
Parasitter: Strongylider, Toxoplasma, Cysticercer,Sarcocyster
Kan opstå efter følgende sygdomme:
- Bakteriæmi
- Septikæmi
- Pericarditis
- Endocarditis
74
Kliniske symptomer myocarditis?
Varierer alt efter ætiologien.
| Feber, takycardi, arytmier, præmature hjerteslag, trænings intolerance.
75
Ætiologi cardiomyopati?
Hos hest - oftes efter myocarditis.
- Vit. E/selen/kobber mangel
- For meget molybden eller sulfat
- Neoplasi
76
Kliniske symptomer cardiomyopati?
- Viser tegn på hjertesvigt men venestase, venepuls og perifært ødem
- Auskultation høres: tachykardi, dæmpede hjertetoner, galoperende hjerterytme eller arytmier.
77
Terapi myocarditis?
Behandling af agens som er årsag hertil derefter de andre problemer som arytmier, hjertesvigt eller shock.
78
Prognose myocarditis?
God hos de dyr der ikke viser tegn på hjertesvigt og hvis arytmier bliver behandlet.
Hvis der ses hjertesvigt er prognosen reseerveret - dårlig.
79
Terapi dilateret cardiomyopati?
Dyr kommer sig normalt ikke, hvis der ses kronisk hjertesvigt er der behov for konstant behandling > risiko for akutte dødsfald
80
Prognose dilateret cardiomyopati?
Generelt dårlig
81
Hvad er den hyppigeste forekommende hjertetumor?
Lymfosarkom
| Forekommer dog sjældent hos store dyr
82
Kliniske symptomer på lymfosarkom?
Uspecifikke kliniske tegn:
- Anoreksi
- Depression
- Vægtab
- Feber
83
Diagnose på lymfosarkom?
-EKKO > direkte afbillede af tumor
Kan påvirke EKG, men ikke altid
Blodprøve kan vise neoplastiske lymfocytter - men fraværet af disse kan heller ikke udelukke lymfosarkomer!
84
Terapi og prognose lymfosarkom?
Ingen > dårlig prognose, død indenfor et par mdr.
85
Diagnose af klapsygdomme?
-EKKO, doppler, M-mode og 2-dimensionelt
-Mislydens PMI er tit en god indikator for hvilken hjerteklap der er involveret.
Flere klapper kan godt være involveret på samme tid.
86
Terapi klapsygdomme?
Afhænger af årsag, varighed, starttidspunkt og alvorligheden af læsionen.
- Palliativ behandling(forebygge og lindre lidelser og at forbedre livskvaliteten ved alvorlig sygdom)
- AB ved bacteriel endocarditis i længere tid
- Furosemid -> ved volumen overload eller tegn på kronisk hjertesvigt
87
Prognose klapsygdomme?
Reserveret - dårlig hvis:
- Tachycardi
- Motions intolerance
- Kronisk hjertesvigt
- Tegn på kraftig forstørrelse af hjertekammer ved EKKO
Ok, positiv hvis:
- mængden af regurgitation er minimal
- Ingen tegn på abnormaliteter
Bakteriel endocarditis har reserveret - slet prognose.
88
Ætiologi klapsygdomme?
Kvæg: Kronisk aktiv infektion -> bakteriel endokarditis
89
Kliniske symptomer klapsygdomme?
De fleste dyr med klapproblemer viser ingen kliniske tegn kun mislyd - som opdages ved den kliniske undersøgelse.
Mislyde: Holosystoliske/pansystoliske og holodiastoliske
Mitral & trikuspidal: generelt systoliske mislyde
Aorta & pulmonlær: generelt systoliske, diastoliske eller begge 2.
Aorta regurgitation: "Vandhammerpuls" som kan mærkes på a. facialis (kommer fordi der er større trykforskel mellem systole og diastole end normalt - Den ses når der er et kraftigt volumen overload i venstre ventrikel)
Kun hvis tilstanden forværres kan der komme kliniske tegn såsom:
- Motions intolerance
- Vægttab
- Tegn på kronisk hjertesvigt (tachycardi, hoste, respirationsbesvær, udviddet v. jugularis, subcutanøst ødem.
90
Kliniske symptomer mitralklap chordae ruptur (akut opstået valvulær sygdom)?
-Høres som truttende og stemmer overens med vibrationerne i den del af hjerteklappen der er løs og som vibrerer under systolen
-Tegn på akut hæmodynamisk kollaps
-Akutte respirationsproblemer, hoste og evt. ophostet skummende pulmonær ødemvæske.
-Akut lungeødem
(Venstre atrium når ikke at udvide sig hvilket medfører hypertension i v. jugularis)
91
Patofysiologi klapsygdomme?
Nogle klapsygdomme udvikles langsomt og kan være asymptomatiske i starten > med tiden vil der udvikles forandringer som vil medføre kronisk hjertesvigt.
Manglende kapacitet pga. problemer med hjerteklapper vil medføre volumen overload i det "modtagende" hjertekammer.
I starten øges outputtet fra kammeret for at opretholde funktionen > Den øgede slut-diastoliske volumen vil medføre at modtager-kammeret vil lave en kompensatorisk dilatation og man vil se en svag øgning af det slut-diastoliske tryk. Kompensatorisk hypertrofi vil også kunne ses. > senere vil sammentrækningsevnen af det påvirkede kammer nedsættes > hvilket øger det diastoliske tryk og compliance nedsættes!
92
Kliniske symptomer atriel fibrillering?
- Irregulær og ustabil hjerterytme - den 4. hjertetone kan IKKE høres.
- Under arbejde hvor man fremprovokerer atriel fibrillering kan pulse komme op på 40-60 ekstra slag /min.
- Kan være asymptomatiske under hvile
- Motions intolerance (konkurrence heste)
- Motionsinduceret epistaxis, respirationsproblemer, svaghed, synkope, myopati, kolik eller kronisk hjertesvigt.
- Kvæg med atriel fibrillering har ofte en GI-sygdom, anoreksi og nedsat mælkeydelse
93
Patofysiologi atriel fibrillering?
Hjertearytmi pga. ionkanal forandring → ukordineret atrie elektricitets aktivitet – abnormal impuls konduktion. Der ses depolarisering på forkerte steder og tidspunkter → forkamrene sitrer → ventrikelfyldningen sker passivt (i hvile ingen indflydelse på CO (cardiac output), men under arbejde stiger HR til over normalen → ↓CO → ↓træningskapacitet → hesten bliver hurtigere træt).
- En høj vagustonus kan også fremme atriel fibrillering
- Ved underliggende sygdom (kvæg: syre-base eller elektrolyt ubalance, metabolsk alkalose) der forstørre atrierne, kan lette udviklingen af atriel fibrillering
94
Diagnose atriel fibrillering?
-EKG - karakteriseres ved irregulære R-R intervaller, P-bølger mangler og er erstattet af små f-bølger (fibrilleringsbølger)
EKG'et bruges også til at vurdere om der er en underliggende hjertesygdom - hvis ikke der er det betragtes det som at dyret har "Ensom" fibrillering.
95
Terapi & prognose atriel fibrillering?
-Quinidin - omvender atriel fibrillering til normal sinusrytme (har negativ inotrop effekt i høje doser og giver systemisk hypotension - øger den ventrikulære responsrate og kan give uønskede bivirkninger)
Støttende terapi: Digoxin, Sodium bicarbonate
- Kvæg man behandler for den primære GI-sygdom vil indenfor ca 5 dage vende tilbage til normal rytme.
- Heste med hjertefrekvens på over 60 slag/min. eller som har kronisk hjertesvigt har reserveret - slet prognose
Tilbagefald ses mest hos hest der har gået med atriel fibrillering i mere end 4 mdr. før behandling blev sat i gang.
96
Nævn de 2 typer af atriel fibrillering?
- Paroxysmal AF: Anfaldsvis, kan næsten ikke gå fremad, ses hos væddeløbsheste eller mindre heste. Kan udvikles til kronisk.
- Kronisk AF: ses ofte hos tunge hesteracer.
97
Nævn 2 præmature komplekser (arytmier)?
- Supra ventricular premature complexes (SVPC)
| - Ventricular premature complexes (VPC)
98
Patofysiologi ved ventrikulær tachycardi?
Er en arytmi der karakteriseres ved hurtige slag, som har deres oprindelse i ventriklen.
Rytmen starter under His' bundtet og ledes i ledningssystemet, i det omgivende myocardie eller i begge dele.
Skyldes fejl i impuls formationen eller i impuls konduktionen.
Ruptur af roden af aorta med efterfølgende deponering af blod i det interventrikulære septum afbrydes ledningssystemet og dette medfører normalt en ensartet ventrikulær tachycardi.
Kan skyldes sygdomme der påvirker:
- Impulsdannelsen
- Impulsledningen
- En kombination af begge
99
Kliniske tegn på ventrikulær tachycardi?
Afhænger af hjertefrekvensen, typen, varigheden samt graden af den underliggende hjertesygdom som forårsager arytmien.
Kan være asymptomatiske under hvile.
- Motions intolerance > kan lede til synkope
- Depression
- Svaghed
- Kolik
- Respirationsproblemer
- Hoste
- Ventralt/pulmonært ødem
- Venepuls
Kvæg:
- Nedsat mælkeydelse
- Anoreksi
100
Nævn underliggende sygdomme for ventrikulær tachycardi?
Hest:
- Viral/bakteriel infektion
- GI-sygdom (elektrolytter, metabolisme eller toksiske stoffer)
- Myocarditis
Kvæg:
- Sepsis
- Toksæmi
101
Diagnose ventrikulær tachycardi?
-EKG > en serie med 4 eller flere præmaturer ventrikulære depolariseringer tegn på VT.
EKKO kan bruges til at se om der er underliggende hjertesygdom til stede.
Ofte er hæmatologiske værdier normale.
102
Terapi & prognose ventrikulær tachycardi?
Afhænger af årsagen til VT, fund på EKG og dyrets kliniske tegn.
Hvis man retter op på underliggende ubalancer ex. metabolisme, elektrolytter m.m. - er prognosen god.
Svær VT, kronisk hjertesvigt eller kollaps behandles med antiarytmetika
103
Definition af supra ventricular premature complexes (SVPC)?
Starter i atrium før SA node's impuls.
Sekundært til MR & AR (Aortic regurgitation)
Ses hos heste i hvile og under arbejde.
104
Terapi supra ventricular premature complexes (SVPC)?
Ret underliggende ubalance ex. metabolisme, elektrolytter m.m.
-Steroider - hvis den er arbejdsrelateret.
Det gør ikke så meget at have supraventrikulære slag i forhold til VPC!
105
Definition + terapi på ventricular premature complexes (VPC)?
Spontan prematur ventrikulær depolarisation - resulterer i abnormal QRS-T bølge.
Opstår sjældnere end SVPC.
Er ofte pga. ventrikulær sygdom eller dilatation.
Kan komme ved:
- maksimal arbejdsydelse
- Anæmi
- Høj feber
- Væske ubalance
Terapi:
Ret underliggende ubalance ex. metabolisme, elektrolytter m.m.
-Steroider - hvis den er arbejdsrelateret.
106
Hvad sker der fysisk under depolarisering?
Muskel kontraktion
107
Hvad forårsager typisk Sinus tachycardi?
- Øget sympatisk tonus (Ex. hvis observeret i hvile)
- Nedsat parasympatisk tonus
- Fysiologisk respons som øger CO (cardiac output)
108
Hvad forårsager typisk Sinus bradycardi?
Fysiologisk øget vagus tonus og kan også bare være patologisk forårsaget
(Ex.hvis SB forsvinder ved motion er det pga øget vagus tonus)
109
Hvad kan være kliniske tegn på atrieflimmer?
Venepuls, venestase, ventralt ødem, abdominal respiration, tachypnø, motions intolerance
110
Hvad betyder det når der er en crescendo-decrescendo mislyd?
"diamant" form. Lav mislyd ->høj mislyd -> lav mislyd. Systolisk mislyd.
111
Forklar hvad der sker under diastolen?
Mitral/trikuspedal klapperne åbner > blod fyldes i ventriklerne
112
Forklar hvad der sker under systolen?
Aorta/pulmonær klapperne åbner > blod pumpes ud i kroppen/lungerne
113
Hvad er kan være årsag til erhvervede klapinsufficiens?
Degenerativt, infektiøst (Virus, Streptokokker, Pasteurella,Actinobacillus, Arcanobacterium pyogenes), inflammation (valvulitis), trauma, ukendt (cardiomyopati).
114
Beskriv blodets vej gennem hjertet.
Fra v. cava superior -> højre atrium -> tricuspidal klap -> højre ventrikel -> pulmonal klap -> a. pulmonale -> lunger -> v. pulmonale -> venstre atrium -> mitral klap -> venstre ventrikel -> aorta -> ud i dyrets krop
