Infektiøse GI lidelser, Kvæg Flashcards
Ætiologi Ostertagiose?
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid)
Patogenese Ostertagiose?
Beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder)
- > hæmmet saltsyre og pepsin produktion -> øget pH -> Ændret bakterieflora -> diarre
- > Udsivning af plasma -> hypoproteinæmi
Kliniske symptomer Ostertagiose?
Kvier i første græsningssæsson
- Sommerostertagiose Type I (sensommer): Flokvis diarre og vægttab
- Vinterostertagiose Type II (februar-april): Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarre.
Diagnostik Ostertagiose?
Sommerostertagiose type I: højt EPG (æg/g fæces) i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma.
Vinterostertagiose type II: lav EPG (æg/g fæces), forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi.
Terapi Ostertagiose?
Anthelmintika
Profylakse Ostertagiose?
Sen udbinding (slut maj), foldskifte midt juli, lav belægningsgrad, Gødningsprøve af ca. 5 dyr 5 uger efter udbinding og evt behandling.
Prognose Ostertagiose?
God for sommerostertagiose, mere reserveret for
vinter.
Ætiologi Paratuberkulose?
Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis
Patogenese Paratuberkulose?
Oral optagelse: Mælk Fæces kontamineret • Strøelse/foder/vand/græs/yver Intrauterint: • 25% af kalve fra klinisk syge køer • 18% af kalve fra asymptomatiske køer
- Lejres I M-cellerne I jejunum og ileum
- Langsom vækst/spredning i tarmen (2 år)
- Granulationsvæv=fortykket tarm
- Spredes til lymfeknuder
Hvorlænge overlever Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis i miljøet?
- Syrefast = god overlevelse i miljøet
- Græsmark: 6-9mdr
- Gylle: 10 mdr (10 grader)
Kliniske symptomer Paratuberkulose?
Efter 2 år:
- Udtalt nedgang i mælkeproduktion
- Diarre, vandig (evt. tilbagevændende)
- Vægttab, trods god ædelyst
- Ødemer > hypoproteinæmi
- Død
Hvad er differential diagnose til Paratuberkulose?
Ingen væsentlige pga. det karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb
Diagnose Paratuberkulose?
Fæces:
• Dyrkning af bakterie (8-12 uger) (Gold standard)
• Kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR)
Mælk:
• Påvisning af antistof (ELISA)
• Skala fra 0-2,5 ( >0,1 = positiv test)
Serum:
• Påvisning af antistof (ELISA) Tarm- eller lymfeknude biopsi:
• Påvisning af syre-faste gram neg- bakterier ved Ziehl- Nelsen farvning (Histopatologi)
Terapi Paratuberkulose?
Ingen effektiv behandling
Symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig
• Tanninholdige produkter
Findes der en vaccine imod Paratuberkulose?
Ja
• Kræver tilladelse fra Fødevareregionen
• Begrænset effekt
Hvordan reducerer man smittespredning af Paratuberkulose?
Hygiejne (rengør + kalk) • Ved kælvninger • I kalve stalden /hytter • Alt ud-alt ind • Mælke-test 4 x årligt • Grønne, gule, røde, grå køer (Pyramide smitte - rød værst) • Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer) • Råmælksbank • Udsættelse af røde køer • Evt. Vaccination (kræver tilladelse) • Undgå/begræns indkøb
Ætiologi Salmonellose (kvæg, får/ged)?
Salmonella Dublin • 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK • Kvæg specifik • Zoonose (svær at behandle) Salmonella typhimurium • Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks mus og rotter) Salmonella Arizonae og S. abortus ovis • Får (lam)
Patogenesen Salmonellose?
Oral (men også luftbåren) smitte
Adhession og penetration af tarmvæg
Optagelse i makrofager og neutrofile Kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) Bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr:
• Stress inducerer klinisk sygdom og/el. udskillelse af bakterier i mælk/fæces
Hvordan er Salmonellas overlevelse i miljøet?
Lang overlevelse i miljøet:
• Følsom for varme/udtørring
• Virkon S
Kliniske symptomer Salmonellose?
Septisk gastro-enteritis: • Kalve og nykælvere • Pludselig voldsom svækkelse/endotoxemi/shock (hypothermi)/død • Feber • Diarré – voldsom, vandig evt. blodig • Abort • Pneumoni (kalve 2-6mdr) • Ledbetændelse (kalve 2-6mdr) • Latent inficerede dyr • Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
Nævn differential diagnoser til Salmonellose?
Kalve:
• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne:
• BVD
• Vinterdysenteri
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Diagnose Salmonellose?
Gødningsprøver – Bakteriologisk dyrkning Mælkeprøver – Antistof påvisning (ELISA) Blodprøver - Antistof påvisning (ELISA) Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom Prøver sendes til: - DTU-veterinærinstituttet
Terapi Salmonellose?
Isolering + hygiejne Øge overvågning af øvrige dyr Symptomatisk: • Væske + elektrolytter (metabolisk acidose) • NSAID (endotoxemi) Antibiotika: • Akutte infektioner • Efter resistens undersøgelse • Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin
Prognose Salmonellose?
God, hvis tidlig behandling!
Profylakse Salmonellose?
DK overvågningsprogram for S. Dublin:
• Startet i okt. 2002
Antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt):
• Identificering af raske smittebærere
3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
• Niveau 1=Lille risiko
• Niveau 2 = Væsentlig risiko
• Niveau 3= Påvist S. Dublin
Nye regler fra sommer 2013:
• Landet inddelt i 2 zoner
• Ingen transport fra Højrisiko område (Jylland) til lavrisiko område (Fyn+Sjælland)
Hygiejne omkring kælvning
Råmælk
Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17.
• Dyrt – kun i besætninger med store kliniske problemer Isolér syge dyr
Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger
• Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Findes der en vaccine imod Salmonellose?
Ja, men ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK
Ætiologi BVD (Bovin virus diarre)?
Bovin virus diarré virus (pestivirus)
Hvordan er Bovin virus diarré virus (pestivirus) overlevelse i miljøet?
Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, følsom for de fleste desinficerende midler
Patogenese BVD (Bovin virus diarre)?
BVD-virus inficerer:
• Epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI) -> erosioner
• Fagocyterende celler -> immunokomprimering
• Megakaryocytter -> trombocytopeni
Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer
Kan smitte med sæd og oocytter
Kliniske symptomer ved akut BVD (Bovin virus diarre), hæmorrhagisk syndrom samt ved PI-kalve?
- 90% subklinisk – evt. mild feber og leukopeni
- 10% Primær/transient BVD
- Ofte 6-12 mdr. gamle kalve
- Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarré, pneumoni.
- Immunosuppression
- Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve.
Hæmorhagisk syndrom:
• Blødninger, trombocytopeni og pludselig død
• Hyfæma (synligt blod i øjets forkammer)
Persistent inficerede kalve (PI-dyr): • Kalve inficerede in utero før dag 125 • BVD opfattes som ”selv-antigen” = immunotolerance • Udskiller virus i store mængder (alle sekreter og ekskreter) • Kan være normale • Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne = immunosuppresion • Nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed • Kan have krøllet hårlag
Kliniske symptomer ved Mucosal disease BVD (Bovin virus diarre)?
Mucosal disease: • PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation) Erosioner og skorper: • Slimhinder -> anoreksi, savl, øje- og næseflåd • Klovspalter og kronrand -> ømbenethed Feber Leukopeni Død (ofte inden diarré opstår) Diarré, vægttab, trommesyge Voldsommere forløb end akut BVD
Nævn de potentielle reproduktions følger ved infektion med BVD i forskellige stadier af drægtigheden?
0-2 mdr: EED (Early embryonic death) 1,5-4,5 mdr: Immuntolerance/PI 3-6 mdr: Kongenitale defekter 4-9 mdr: Normal/abnormal og seropositiv 2-9 mdr: Abort Weak-calf syndrome
Hvordan overvåges BVD (Bovin virus diarre)?
Overvågningen baseres på antistof måling:
• 3 årlige tankmælksprøver
• 2-3 årlige Slagteblodprøver (ikke mælkeleverende besætninger)
Diagnostik BVD (Bovin virus diarre)?
- Blodprøver (heparin stabiliserede):
- Påvisning af antistof ved ELISA
- Vigtigt! blodprøve udtages inden råmælk gives ved mistanke om PI-dyr
Terapi BVD (Bovin virus diarre)?
- Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner
* PI-dyr aflives
Findes der en vaccine imod BVD (Bovin virus diarre)?
Ja, men vaccinen er ikke tilladt i DK
Ætiologi Vinterdysenteri?
• Bovint coronoavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)
Patogenese Vinterdysenteri?
Oro-fækal transmission
• Virus beskadiger epithelceller i colonkrypter
• Meget smitsom
• Inkubationstid: 2-8 dage
Kliniske symptomer Vinterdysenteri?
• Pludselig diarré (eksplosiv) blandt mange køer og kalve (100% på 1 uge)
• Nedsat ydelse
• Anoreksi
• Depression
• Polydipsi
• Lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd)
I en stald vil der lugte muggent, stinkende, sødt og fælt.
Terapi Vinterdysenteri?
Dyrene kommer sig spontant
• Rent vand + elektrolytter
• Foder af god kvalitet
• Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde
Diagnose Vinterdysenteri?
Udfra de kliniske tegn og at det ikke kan være differential diagnoserne der er skyld i sygdommen!
- Salmonellose
- BVD
- Coccidiose
Prognose Vinterdysenteri?
• God- Spontan helbredelse efter 1-4 dage
Profylakse Vinterdysenteri?
- Ingen effektiv vaccine
- Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
- ”Isolering” af besætningen ved udbrud
Nævn differential diagnoser på Vinterdysenteri?
- Salmonella
- BVD
- Coccidiose
Ætiologi Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
Ovint herpesvirus
Kliniske symptomer Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
- Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert)
- Erosiv stomatitis
- Mucopurulent næseflåd
- Høj feber
- Diarré
- Forstørrede lymfeknuder
- Dødsfald
Nævn differential diagnose Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
- Bovine Pink eye = Infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis) (Læssion/ødem starter centralt)
- BVD- mucosal disease
- Kvægpest
- Bluetongue
- Vesiculær stomatitis
- Mund- og klovsyge
Diagnostik Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele hjorten) indsendes til DTU-vet for histopatologi el. PCR
Terapi Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
Ingen!
Prognose Ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)?
-Dårlig (90% dør)
Ætiologi Actinobacillosis (Trætunge)?
Actinobacillus lignieresii
- Gramnegativ stav bakterie
- Normal inhabitant i mundhule og rumen hos kvæg og får
- Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
- Typisk i tunge
Kliniske symptomer Actinobacillosis (Trætunge)?
Kliniske symptomer:
Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae.
Diagnostik Actinobacillosis (Trætunge)?
Biopsi og dyrkning fra læsionen
Terapi Actinobacillosis (Trætunge)?
Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved
systemisk spredning
Profylakse Actinobacillosis (Trætunge)?
Undgå stikkende foder
Prognose Actinobacillosis (Trætunge)?
God
Ætiologi Actinomycosis (Knogleactinomykose)?
Actinomyces bovis
- Grampositiv bakterie, der normalt forekommer i
mundhulen hos kvæg - Infektion i knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår
Kliniske symptomer Actinomycosis (Knogleactinomykose)?
Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud.
Diagnose Actinomycosis (Knogleactinomykose)?
Histopatologi, Røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer.
Terapi Actinomycosis (Knogleactinomykose)?
Hævelsen forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, Oprensning og Iodbehandling.
Ætiologi Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
Parapoxvirus
Patofysiologi Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
Kan smitte får, geder og mennesker.
Lang tids overlevelse i skorpe materiale.
Kliniske symptomer Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
- Unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
- Papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter
- Øm i mund og ben
- Sekundær bakterielle infektioner (mastitis)
Differential diagnoser på Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
Fåre- og gedekopper, bluetongue, dermatophilosis, fotosensibilisering.
Diagnostik Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
Viruspåvisning fra svaber af læssioner/skorper
Terapi Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
Selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på
sekundære bakterier og myiasis!
Profylakse Orf/ Echtyma contagiosum/ Læbeskurv?
vaccine (ej nødvendigt i DK)
På hvilke måder kan clostridie toxinet forårsage sygdom på?
- Endotoxication – Toxinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoxæmi)
Cl. Botulinum ->Pølseforgiftning
Cl. Tetani -> Stivkrampe
Cl. Perfringens -> Enteritis/ Enterotoxæmi - Infektion -Bakterien invaderer vævet og producerer toxin
Cl. Chauvoei -> Blackleg (Miltbrandsemfysem)
Cl. Septicum -> Gasgangren
Cl. Oedematiens ->Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri
Hvor findes Clostridie bakterier normalt?
• Findes i jord og tarmkanal
Hvor mange forskellige toxiner findes der af Clostridium perfringens?
5 forskellige toxiner (A,B,C,D,E)
Beskriv Clostridium perfringens toxiner A-E og nævn hvilke dyr der bliver afficeret af hvilke toksiner?
A (alfa) kvæg:
Jejunal hemorrhage syndrome /hemorrhagic bowel syndrome/ hemorrhagic enteritis
Intraluminal blødning til tyndtarmen
A (alfa) Lam:
Yellow lamb disease
Hæmolysis og akut død
B (alfa,beta , epsilon) lam< 1 uge:
Lammedysenteri
Blodig diarré og akut død
C (alfa, beta) kalve, lam (føl + svin):
Nekrotiserende enteritis
(Tarmbrand)/ Struck/
Diarré og akut død
D (alfa, epsilon) Lam:
Pulpy kidney disease/overeating disease
Opistotonus, glucosuri, kramper, død (ødemer i nyrer,hjerne,lunger)
E (alfa, iota) kaniner:
Enteritis
Nævn de generelle kliniske tegn på Clostridium perfringens enterotoksæmi? Og om der findes en vaccine?
- Unge dyr
- Pludselig opstået og hurtig død
- Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
- Toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet
- Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner
Nævn de anmeldepligtige sygdomme på liste 1?
-Miltbrand (Bacillus antrachis) Alle dyr:
Feber, septikæmi, shock, død, blødninger fra legemsåbninger
-Bluetongue (Obivirus) får, kvæg:
Transmitteres med mitte
Feber, sår i mund, næse, kronrand, patter, cyanotisk tunge (får), næse- og øjenflåd, ødem i hoved, aborter
-Epizotisk hæmorrhagi (Orbivirus) Hjorte:
Transmitteres med mitte
Ødemer, blødninger, shock
(Aldrig set i DK)
-Mund og klovsyge (Picornavirus) Ruminanter, svin:
Feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter
-Vesikulær stomatitis (Rhabdovirus) kvæg, heste, svin:
Feber, savlen, vesikler i mund, kronrand og patter
(Aldrig set i DK)
-Kvægpest (Morbilivirus) kvæg:
Feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, høj mortalitet
Fåre- og gedepest (Morbilivirus) Får, geder:
Feber, øjen- og næseflåd, sår i mund, diarre, hoste, abort
(Aldrig påvist i DK)
Nævn de 2 hyppigeste infektiøse GI lidelser hos får?
- Parasitter (Coccidier + Strongylider)
- Cl. perfringens (Lammedysenteri + pulpy kidney disease)
Diagnostisk af anmeldepligtige sygdomme?
Klinisk mistanke
Blodprøver:
Serum: Påvisning af antistof (ELISA)
EDTA el hep-plasma: Påvisning af agens (ELISA, PCR el. dyrkning)
Svaberprøver: Påvisning af agens (PCR, dyrkning)
Fæcesprøver: Påvisning af agens/toxin (ELISA)
Organer: Se anbefalinger for hver enkelt sygdom (PCR, drykning)
Nævn differential diagnoser på BVD virus?
Ved kalvediarre:
- Rotavirus
- Coronavirus
- Cryptosporidier
- E.coli
- Salmonellose
- Coccidier
Ved kalvepneumoni:
- Pasteurella
- Bovin respiratorisk syncytial virus
- Haemophilus
- Mykoplasmer
Ved diarre hos vokse dyr:
- Salmonellose
- Vinter dysenteri
- Johne’s sygdom (Paratuberkulose, M. paratuberkulose)
- Ondartet katarfeber
- Tarmparasitter
