Non-infekiøse lidelser i GI, kvæg

Question 1

Hvordan viser en ko smerte?

Answer 1

Nedsat ydelse, skærer tænder, manglende næsetoilette, står med fremstrakt hals, tygger fråde, kolikuro, stønner ved respiration.

Question 2

Hvad er indigestion/fordøjelses forstyrrelse hos kvæg?

Answer 2

Et symptom!!

Forstyrrelser i reticulorumen, ordet dækker også forskellige formavelidelser der har samme symptom billede.

Question 3

Hvilke kliniske tegn kan ses ved indigestion?

Answer 3

Nedsat formave aktivitet, nedsat appetit, nedsat ydelse, sløvhed, nedstemthed. Der er mere tale om et symptom i stedet for en generel diagnose.

Question 4

Hvad er årsat til de primære og sekundære indigestioner?

Answer 4

Primære: direkte involvering af formaverne som primær årsag til symptombilledet.
- vagal dysfunktion, lidelser i vomvæggen, forgæringsforstyrrelser.

Sekundære: systemisk sygdom (anorexi, ruminal hypomotilitet, nedsat mikrobiel fermentering).

Question 5

Nævn 3 tilstande der kan give forgæringsforstyrrelser?

Answer 5

Acidose
Alkalose
Inaktiv rumenflora
Vomforrådelse
Simpel indigestion

Question 6

Nævn 3 vagale dysfunktioner, lidelser i vomvæggen der kan føre til indigestion?

Answer 6

Traumatisk reticuloperitonitis
Trommesyge
Hoflunds syndrom
Reticulitis/ruminitis

Question 7

Hvilken behandling findes for indigestion?

Answer 7

Kommer an på hvilken lidelse der er skyld i indigestion symptomet!

Spontal helbredelse er set når der fodres rigtigt.

Næse-svælg sonde lægges og der skylles med lunket vand for at fjerne foder i vommen der har givet problemer.

Give elektrolytter så dyret ikke dehydrere.

Kirurgi: rumentomi

Question 8

Hvad skyldes Hoflunds syndrom/vagus indigestion?

Answer 8

Motorforstyrrelser (skade på n. vagus eller på tryk receptorer i reticulums epithel) –> passage af foder forhindres fra reticulorumen, løbe (abomasum) eller begge to.

Question 9

Hvilke to typer af forstyrrelser findes ved Hoflunds syndrom?

Answer 9

1: Omasum transport fejl. Hypermotilitet af rumen. Der kan ikke komme foder fra netmaven til bladmaven. –> der sker ophobning af foder i rumen –> udfyldning af venstre flanke –> “Papple form”
2. Pylorisk outflow fejl. Der kommer ikke foder gennem pylorus –> ophobning af foder i abomasum og omasum.

Question 10

Hvad betyder en “papple-form” og hvorfor opstår denne?

Answer 10

Forekommer ved omasum transport fejl. Ophobning af foder i vommen –> udfyldning i venstre flanke. Vommen får en L-form da ventrale vomsæk fylder både venstre og højre ventrale del af abdomen. Højre side er pæreformet og venstre side er æbleformet.

Question 11

Hvad starter en akut vomacidose?

Answer 11

Øget mængde stivelse (kulhydrat) –> glukosen omdannes til mælkesyre der ophobes. Der sker overvækst af bakterier –> pH falder til under 5,5 –> protozoer er ikke i stand til at overleve –> mere mælkesyre –> ruminitis. Kan være dødelig indenfor mindre end 24timer.

Question 12

Hvad starter en subakut vomacidose?

Answer 12

Kontinuerlig fodring med foder af nedsat fiber indhold. Bakterier i vommen vil fermentere det dårlige foder –> ophobning af mælkesyre samt dannelse af VFA –> pH i vommen bliver sur (5-5,5). –> epithel bliver skrøbeligt –> bakterier over i blodet –> lever –> leverabscesser.

Question 13

Hvad er de kliniske symptomer ved akut vomacidose samt behandling?

Answer 13

Fra mild form for indigestion til voldsom toxæmi. Udsplilet rumen, voldsom dehydrering.

Kirurgi: rumentomi(tøm vommen), dan ny vomflora.
Medicinsk: Behandling for endotoxisk shock(væske, NSAIDs, AB)

Question 14

Hvilke kliniske tegn kan ses ved en subakut vomacidose samt behandling?

Answer 14

Nedsat ydelser og tegn på kronisk inflammation, nedsat appetit, hypermotilitet af vommen.

Kirurgi: rumentomi(tøm vommen), dan ny vomflora.
Medicinsk: Behandling for endotoxisk shock(væske, NSAIDs, AB)

Question 15

Ved hvilke 3 lidelser kan der benyttes den kirurgiske metode rumentomi?

Answer 15

Vomacidose
Traumatisk reticuloperitonitis –> fremmedlegeme
Tympani (trommesyge)

Question 16

Hvad er ætiologi bag løbesår (abomasal ulcers)

Answer 16

Multifaktoriel, den afgørende faktor kendes ikke.

Kan være et følge efter behandling med NSAIDs.

Question 17

Hvordan klassificeres løbesår?

Answer 17

1: Nonperforerende
2: Nonperforerende men med alvorligt blodtab(blødning)
3: Perforerende med lokal peritonitis
4: Perforerende med diffus peritonitis

Question 18

Læsioner og kliniske symptomer for et nonperforerende løbesår er?

Answer 18

Læsion: Tab af mucosa, fokal fortykkelse af væg, lokal serositis.

Klinisk tegn: Delvis anorexi, nedsat vom aktivitet, okkult blod i fæces.

Question 19

Læsioner og kliniske symptomer for et nonperforerende løbesår med alvorlig blodtab er?

Answer 19

Læsion: Penetration af mucosa og submucosa blodkar. Blødninger indeni løben.

Klinisk tegn: Delvis anorexi, mælena, nedsat vom aktivitet, anæmi, kolde ekstremiteter og tachycardi.

Question 20

Læsioner og kliniske symptomer for et perforerende løbesår med lokal peritonitis er?

Answer 20

Læsion: Penetration af mucosa til serosa. Læklage af løbeindhold, lokal peitonuem reaktion med adhæsions dannelser.

Klinisk tegn: Total anorexi, feber, nedsat/fraværende vom aktivitet, abdominal smerte.

Question 21

Læsioner og kliniske symptomer for et perforerende løbesår med diffus peritonitis er?

Answer 21

Læsion: Penetration af mucosa til serosa, alvorlig kontaminering af peritoneum med løbeindhold, signifikant ekssudat i peritoneum, fibrin aflejringer på alle serosa overflader.

Klnisk tegn: Ophørt ædelyst, feber, ileus af hele GI-kanal, tachycardi, shock.

Question 22

Hvad er behandling og prognose for et løbesår?

Answer 22

Behandling: tjekke foderplan –> lette fordøjelsesproblemer, mindske stress, blodtranfusion hos dyr der har haft stort blodtab, AB hos dem med peritonitis, væsketerapi IV/PO.
Syrehæmmere, proton-pumpe-hæmmere.

Prognose: God for de nonperforerende løbesår, dem med perforerende løbesår dør ofte af deres peritonitis selvom der behandles.

Question 23

Der er fire vigtige spørgsmål man skal stille sig selv når man ser en patient men har mistænkt at have akutabdomen - de er?

Answer 23

1: Hvor kommer smerten fra?
2: Er det et medicinsk eller kirurgisk problem?
3: Er medicinsk behandling indikeret før kirurgi?
4: Hvad er prognosen?

Question 24

Hvordan karakteriseret hypovolæmisk shock?

Answer 24

Øget puls, blege slimhinder, langsom CRT, dehydrering.

Question 25

Hvordan karakteriseres septisk shock klinisk?

Answer 25

øget puls, dehydrering, hyperæmiske/blå slimhinder, karrene i sclera er mørkere end normalt.

Question 26

Hvad er behandlingen ved hypovolæmisk shock og septisk shock?

Answer 26

Intensiv væskebehandling

Question 27

Hvilke test vil du køre hvis du kom ud til en ko med akut abdomen?

Answer 27

Packed cell voulem and total solids. Blod-gas analyser og elektrolytter, blod laktak koncentration, komplet biokemisk profil, WBC count og differentiering af celler, fibrinogen, urinanalyser, abdominocentese.

Question 28

Hvilke slags typer af billeddiagnostik ville du anvende ved akut abdomen?

Answer 28

Ultralyd, røntgen.

Question 29

Medicinsk behandling for akut abdomen indeholder?

Answer 29

Væsketerapi (krystalloider (Ringers opløsning –> øger den cirkulære blod volumen, hypertoniske væsker er også gode til dehydrering og endotoxæmi), NSAIDs, antimikrobille lægemidler.

Question 30

Hvilke akut abdomen tilstande hos kvæg ville du operere med det samme?

Answer 30

Abomasum volvulus
Abamasum dilatation
Torsion af mesenterie roden
Intestinal volvulus
Blindtarms volvulus/torsion

Question 31

Hvilke akut abdomen lidelser skal behandles medicinsk før kirurgisk indgreb?

Answer 31

Fremmedlegemer/obstruktioner i tarmen
Intussusception (tarmen krænger ind i sig selv)
Intestinal adhærencer
Heriner(diagfragma, inguinal)
Urolithiasis
Rumperet blære
Uterus torsion

Question 32

Hvilke akut abdomen tilstande kan behandles alene medicinsk?

Answer 32

Paralytisk ileus
Enteritis, enterotoxæmi
Akut pyelonefritis
Cystitis/urinvejs lidelser
Akut lever sygdom
Cholelithiasis
Pleuropnemonier

Question 33

Ved hvilke akut abdomen lidelser kan det være nødvendigt at behandle medicinsk efter kirurgisk indgreb?

Answer 33

Akut traumatisk reticulitis
Blindtarms dilatation
Løbesår
Peritonitis
Fedt nekrose
Reticulopericarditis

Question 34

Det er vigtigt at behandle med elektrolytter ved GI lidelser da? Særligt calcium

Answer 34

Da calcium er med i motilitets arbejdet i GI-kanalen.

Question 35

Hvad er ætiologien bag spiserørsforstoppelse?

Answer 35

Intraluminal obstruktion af spiserøret, oftest pga. fodermateriale.
Anomalier/dysfunktion af spiserøret kan også være grund til en forstoppelse.

Question 36

Hvilke kliniske tegn ses i det akutte/subakutte stadie af en spiserørsforstoppelse?

Answer 36

Akut: Pludselig ophørt ædelyst mens dyret spiser, dyret går i panik, hypersalivation, reflux af vand/foder, trommesyge(gas bliver fanget i vommen)

Subakut: Progredierende trommesyge –> kan være livstruende. De fleste andre symptomer aftager.

Efter noget tid kan der ses dehydrering og metabolisk acidose.

Question 37

Hvad er behandling og prognose for en spiserørsforstoppelse?

Answer 37

Fjerne overtryk i vommen ved et vomspyd/trokar ved sedation. Lægge vomsonde og skylle vommen. Give AB, NSAIDs.

Prognosen er relativ god, dårlig hvis det skyldes en anomali eller skaderne er meget store på spiserøret.

Question 38

Hvad er ætiologi/patologi bag traumatisk reticuloperitonitis?

Answer 38

Perfuration af reticulum efter oral indtagelse af et fremmedlegeme der penetrere reticulum.

Question 39

Hvilke kliniske tegn ses ved traumatisk reticuloperitonitis?

Answer 39

Feber, anorexi, få/ingen vomkontraktioner, smerte i den craniale del af abdomen. Nedsat/ophør af mælkeproduktion, positiv stabprøve.

Question 40

Hvad findes ved klinisk patologi ved traumatisk reticuloperitonitis?

Answer 40

Se på WBC, fibrinogen og plasmaproteiner, fortæller om det er akut/kronisk tilstand.

Question 41

Hvad er behandling og prognose for traumatisk reticuloperitonitis?

Answer 41

Konservativ: AB, ilæggelse af vommagnet.
Kirurgisk: rumentomi hvor fremmedlegeme fjernes.

Prognosen variere fra god til dårlig. Infektioner kan besværliggøre prognosen.

Question 42

Hvilken ætiologi ligger bag en peritonitis?

Answer 42

Inflammation i peritoneum der opstår grundet et traume, ved kirurgi, vaskulær skade v. forstoppelse af tarm eller et mavesår.

Question 43

Ved septisk peritonitis kan følgende mangelliderser opstår?

Answer 43

Hypovolæmi, hypoproteinæmi

Question 44

Hvilke kliniske tegn observeres ved peritonitis og hvordan diagnosticeres sygdommen?

Answer 44

GI dysfuktion.
Akut: toxæmi, hypovolæmi, tør fæces, feber, anorexi, nedsat mælkeydelse, tarchycardi, endotoxæmi.
Kronisk: diarre kan forekomme.

Diagnose ved hæmogram (akut –> øget urea, kreatinin og leverenzymer), cytologi, røntgen(fremmedlegemer), ultralyd, eksplorativ laparotomi. Se på de konjunktivale slimhinder da de ofte vil være ikteriske.

Question 45

Hvordan ville du behandle en ko med peritonitis?

Answer 45

Medicinsk: støtteterapi, AB, isotonisk væsketerapi med elektrolytter, plasma/blod transfusion, smertestillende, NSAIDs
Kirurgi: peritonal debridement, drænage, midlertidigt trokar.

Question 46

Hvordan vurderes prognosen af en ko med peritonitis?

Answer 46

Med agressiv hurtig behandling medicinsk/kirurgisk er prognosen god.

Question 47

Hvad er ætiologien bag trommesyge?

Answer 47

Foderrelateret –> gas udvikling og gas ophobning i vommen. Særligt grundet kløver og frisk græs.

Question 48

Hvad observeres af kliniske tegn hos en ko med trommesyge?

Answer 48

Udfyldning af venstre hungergrube/udfyldning af hele abdomen. Kolik tegn, uro, dyret lægger sig -rejser sig. Bagben er strakte og bagudtrukket. Vejetrækningen ændres pga tryk på trachea. Åben mund, cyanotiske slimhinder, shock.

Question 49

Hvordan behandles trommesyge hos kvæg?

Answer 49

Trokar gennem venstre hungergrube –> gassen udslippes og overtrykket udlignes.
Give overflade aktive stoffer i næse-svæl sonde der kan springe luftboblerne i vommen –> kan lette trykket i vommen.

Question 50

I hvilken periode i en malkeko er der stort risiko for udvikling af en løbedrejning?

Answer 50

Den højtydende malkeko i de første 6 uger efter kælvning.

Question 51

Hvad er den typiske anamnese for en ko med løbedrejning?

Answer 51

Nykælver, andenkalvsko, var højtydende men nu har koen sat mælken, gået fra foderet/svingende ædelyst, der er set andre produktionslidelser i forbindelse ed kælvning eller tidligere.

Question 52

Hvad er patogenesen bag en løbedrejning?

Answer 52

Gasophobning i løben samt hypomobilitet. Ofte er det som følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater.

Question 53

Hvilken kirurgisk metode er at foretrække ved løbedrejning?

Answer 53

Hannover metoden: At suturerer løben eller omentet fast til den abdominale væg, dette forhindre løben i at kunne dreje sig.

Question 54

Ved en venstresidig løbedrejning ses ofte disse kliniske tegn?

Answer 54

Svindende ædelyst, nedsat mælkeproduktion, nedsat/ophørt vommotilitet, STEELBAND ved perkussionsauskultation i venstre side, metabolisk alkalose og elektrolytubalancer.

Question 55

Hvordan diagnosticeres en venstresidig løbedrejning?

Answer 55

De kliniske tegn, samt pH lavere end 4,5. Særligt vil høres STEELband lyde.

Question 56

Hvilken behandling vil vælges ved venstresidig løbedrejning? Nævn den konservative og den kirurgiske.

Answer 56

Konservative: Rigtig diæt uden for mange kulhydrater, rulle koen fra højre side til venstreside —> løben skulle gerne falde på plads ventralt. Give elektrolyt- og syre/base behandling.

Kirurgisk:

• Åbne: laparotomi (højre = Hannover metoden), (venstre = Utrecht metoden)
• Lukkede: toggle pin

Question 57

Beskriv henholdvis Hannover metoden og Utrecht metoden.

Answer 57

Hannover: Koens højre flanke laves omentopexi Omentet syes fast i bugvæggen). Gas lukkes ud vha. lang nål. Hvor omentet og peritoneum bliver syet sammen når flanken lukkes.

Utrecht: Koens venstre side. Mere enkel opr end i højre side. Gas lukkes ud vha. lang nål. Omentet syes fast langs løbens curvatura major.

Question 58

Forklar processen toggle pin.

Answer 58

Koen kastes på højre side og vendes rundt i rygleje. Trokar indsættes ved processus xipoideus og til højre for midtlinjen, trokar tages ud igen og der indsættes en toggle pin i hver af de to trokar huller, og de to suturer bindes sammen. Dette vil holde løben på plads.

De fleste fjerner togglepin suturer efter 3-4uger, andre lader dem sidde resten af koens liv mm der kommer komplikationer. Kun AB hvis temp stiger til 39,5grader og derover.

Question 59

Hvad er prognosen for en venstresidigt løbedrejning efter hhv den konservative og den kirurgiske metode?

Answer 59

God for alle typer af indgreb.

Question 60

Hvad er symptomerne for en højresidig løbedilatation/-dislokation?

Answer 60

Svindende ædelyst, nedsat mælkeproduktion, nedsat/ophørt vommotilitet, STEELBAND ved perkussionsauskultation i højre side, metabolisk alkalose og elektrolytubalancer.

Question 61

Hvilken behandling vælges til højresidig løbedilatation/-dislokation?

Answer 61

Kirurgi, det er ikke muligt at koorigere en højresidig løbedilatation medicinsk.
Den kirurgiske process er et snit i højre flanke hvorefter løben lægges på plads igen. Give væske med elektrolytter.

Question 62

Hvad er prognosen for en RDA?

Answer 62

Afhænger af løbens størrelse (hvor udspillet den er), løbens indhold (gas: god prognose, er der væske er overlevelse ca. 35%, er væsken brun med neutral pH er prognosen dårlig.) Jo blegere løbens indhold er jo bedre prognose.

Question 63

Hvad er de kliniske tegn ved en højresidig løbedrejning (RDA) og hvordan behandles det?

Answer 63

Kliniske og parakliniske fund
Meget påvirket alment befindende, ingen ædelyst, ophørt vommotilitet, shock symptomer, steelband i højre side, højgradig metabolisk alkalose, indsunkne øje pga. dehydrering, tab af hud tugor.

Behandling: Akut kirurg, væsketerapi med elektrolytter, syre/base.

Question 64

Volvulus af tarme omkring krøsroden giver følgende tilstande?
Hvad er mulig behandling?

Answer 64

Alvorlig kolik, hurtig abdominal forstørrelse, cirkulatorisk shock tilstand, steelband lyde i højre side hypovolæmisk shock.

Kirurgi er den eneste succesfulde behandling samt væskebehandling med elektrolytter, syre/base.

Question 65

Hvad betyder intussusception af tarme?

Answer 65

Når et stykke tarm invaginerer i et andet stykke tarm. Ofte hos kalve ifht. voksne kvæg.

Question 66

Hvilke kliniske tegn ses ved intussusception?

Answer 66

Tidlige tegn er kolik, dernæst ses udtalt smerte, dehydrering, mucus og blod i fæces, abdominal udvidelse.

Question 67

Hvilken behandling vælges til en tarm intussusception?

Answer 67

Væsketerapi, laparotomi i højre flanke, forsøge at rette tarm ud manuelt eller ved instrumenter for at finde det stykke der skal laves tarmresektion på.
OBS –> dyret kan kollapse af smerte ved hårdt træk i krøsroden.

Giv AB

Question 68

Hvilke kliniske tegn ses ved cecumdilatation og cecumvolvolus?

Answer 68

Subakut forløb, let anorexi, hævelser midt i højre flanke, ved perskussions auskultation høres steelband i højre side, lette abdominale smerter og abdominalt ubehag, nedsat mælkeydelse, tachycardi. Rektalt kan mærkes en udspilet blindtarm i højre side.

Question 69

Hvilken ætiologi menes at ligge bag udviklingen af cecumdilatation og cecumvolvolus?

Answer 69

Kalve: foder og management betinget.

Voksne kvæg: foderbetinget/ukendt. Cecumdilatation forud for udviklingen af en cecumvolvolus eller torsion.

Question 70

Hvad er behandling for cecumdilatation?

Answer 70

Medicinsk: Væsketerapi (særlig calcium), NSAIDs, give fiberrigt foder.

Question 71

Hvad er behandling for cecumvolvolus?

Answer 71

Akut kirurgi ved højresidig laparotomi, lokaliser cecum og tjek for nekrose eller gangræn, apex af cecum drænes, blindtarmen lægges på plads igen.

Question 72

Hvad er prognosen for cecumdilatation og cecumvolvolus?

Answer 72

Dilatation: God, med mindre den er dislokeret.
Volvolus: afhænger af hvor udtalt iskæmi/nekrose er?

Question 73

Under en laparotomi i venstre flanke kan du palpere hvilke strukture i hhv venstre og højre side?

Answer 73

Venstre: rummen, retikulum, milt, venstre side af leveren, diapragma, hjertestød, venstre nyre gennem et lag fedt, blære, uterus, ovarier og colon descendens.

Højre: venstre nyre, colen spirale, duodenum, jejunum, ileum og cecum.

Question 74

Ved en laparotomi i højre flanke kan du palpere hvilke strukturer?

Answer 74

Ventralt mærkes abomasun, cranialt palperes leveren og galdeblæren.
Ventralt skal mærkes efter reticulum og om der er adhærencer til diagpragma.
Kaudalt kan mørkes højre nyre dorsalt samt tarmene kan mærkes.

Question 75

Hvad er indikationerne for at udføre en rumentomi?

Answer 75

Fjerne et fremmedlegeme ved traumatisk reticulitis, overload af rumen eller ved eksplorativ kirurgi.

Question 76

Hvornår udføres en abdominocentese?

Answer 76

Udtagelse af abdomnivalvæske. Er induceret, hvis man mistænker en peritonitis eller en abdominal blødning.

Question 77

Ved negativ energibalance lige efter kælvning, hvilken lidelse kan opstå?

Answer 77

Ketose

Question 78

Hvad er den højtydende ko’s dilemma?

Answer 78

• Koen forbruger mere energi til eks. At producere mælk end den har mulighed for at optage via foderet.
• Vi bliver nød til at fodre vores malkekvæg over evne og vi bliver derfor nød til at bruge meget kraftfoder
• Vommen er dog ej gearet til denne store mængde af kraftfoder → øget produktion af FFA
• De kan ikke alle nå at blive absorberet i tarmen → føres videre igennem tarmkanalen → øget gasproduktion og øget syreproduktion → motilitetsforstyrrelser (atoni) og ændringer i vommen og bagtarmens florasammensætning.

Question 79

Hvilke smerte prøver på ko kan udføres?

Answer 79

• Dyp palpation i reg. Xiphoidea (især smerter fra løben vil komme til udtryk her)
• Ryggreb(koen svejer ud og stønner evt. også hvis den har smerter)
• Stavprøve (hele vejen langs abdomen)
• OBS! Overvej andre anatomiske strukturer/lokalisationer der kan være årsag til smerten.

Question 80

Beskriv sedimentationstesten?

Answer 80

En test af mikrofloraens aktivitet. Udføres ved methylenblåt tilføres vomsaften, hvis blandingen er farveløs efter 3 min, virker bakterierne som de skal.

Question 81

Definition på volvolus?

Answer 81

Drejning om mesenteriets akse

Question 82

Definition på torsion?

Answer 82

Drejning om sin egen akse