Muskellidelser, hest, kvæg, får

Question 1

Hvilke tre enzymer bruges som indikatorer på muskellidelser ved klinisk patologi?

Answer 1

CK = serum creatine kinase –> ved muskelnekroser, muskeldysfunktion. Stiger indenfor få timer ved høj lang motion og myonekroser.

Serum AST = serum glutamin-oxaloacetat transaminase –> forhøjet ved hæmolyse eller muskel- og leverskader. Langsom stigning indikerer myonekrose.

LDH = serum laktat dehydrogenase. Høj ved rhabdomyolyse, myocardie nekrose og/eller hepatisk nekrose.

Question 2

Hvis man foretager en urinanalyse fra en patient med meget mørk urin er det indikation på?

Answer 2

At der udskilles myoglobin fra nyrene ud i urinen og at der er tale om en nylig muskellidelse der skal diagnosticeres.

Question 3

Hvad benyttes en Hamastix test til?

Answer 3

Postiv hvis der ingen hæmolyse eller erythrocytter er –> indikation på myoglobinuri tab gennem urinen.

Question 4

Hvad bruges en motionstest til?

Answer 4

Teste om heste der endnu ikke viser kliniske tegn er prædisponible for en rhabdomyolyse som kan udløses ved anstrengelse. CK niveau undersøges også.

Question 5

Hvordan klassificeres muskellidelser?

Answer 5

1. ændret muskeltonus (øget/nedsat)
2. muskelatrofi
3. muskelnekrose (rhabdomyolyse)

Question 6

Hvad kan skyldes øget/nedsat muskeltonus?

Answer 6

Øget: neurogent eller myogent udløst. Tetanus, forgiftning –> pga. inhibering af upper motor neuroner. Epilepsi, elektrolyt ubalance, hypocalcæmi, spastisk parese, stiff horse syndrome.

Nedsat: botulisme, hypocalcæmi, muskelatrofi, rhabdomyolyse, hypokalæmi, equin motor neuron disease.

Question 7

Hvordan defineres muskel atrofi?

Answer 7

Reduktion af muskel størrelse, reduktion af muskelfibre. Neurogent betinget. 50% af muskelmasse kan tabes på 2-3uger.

Skyldes fejl/underernæring, corticosteoider, immunmedieret, manglende brug af muskel fx. postoperativt med hvile/boksperiode.

Question 8

Hvordan inddeles muskelnekrose/rhabdomyolys?

Answer 8

Ikke-motions betinget: Infektiøst, ernæring, tokxisk myopathi, anæstesi-relateret myopathi, traumatisk.

Motions betinget (exertional rhabdomyolyse): foderbetinget, overmotionering, kroniske årsager, infektiøs.

Question 9

Hvad er patogensen bag rhabdomyolyse?

Answer 9

Hvis cellemembranen er ødelagt eller dannelsen af ATP inhiberes –> akkumulation af calcium i sarkoplasma –> mitokondrer overbebyrdes –> oxidativ metabolisme stoppes –> dannelse af frie radikaler –> aktivering af fosfolipaser –> komplementaktivering.

Question 10

Rhabdomyolyse viser stigende niveau af følgende enzymer?

Answer 10

Serum CK, LDH og AST.

Kan være lokal eller generaliseret.

Question 11

Spastisk parese forekommer hos hvilken aldersgruppe? Hvad er patogensen?

Answer 11

Kalve 2-7mdr. Arveligt hos SDM.

P: ionkanalefekt –> muskelafslapning er forsinket –> hvilemembranpotentialet ændres –> lettere muskel excitering/spænding.

Question 12

Hvilke symptombilled ses ved spastisk parese? Hvad er mulig behandling?

Answer 12

Uni- eller bilateral eksention af knæ- og hasevinkel pga. kontinuerlig kontraktion af m. gastrocnemius –> helt stive bagben. Hasen kan ikke bøjes, bakker, hopper, løfter og abducerer ben.

Behandling: ingen

Question 13

Myotonia congenita - Myotoni hos hest og ged (“fanting goats”) forekommer i hvilken aldersgruppe og hvorfor?

Answer 13

Hest:6-12mdr alderen –> årsag kendes ikke.
Ged: fra 6ugers alderen –> autosomal dominant mutation i skeletmuskulaturens chloridkanaler, med inkomplet penetrans.

Question 14

Hvad er de kliniske tegn ved myotoni hos hest og ged?

Answer 14

Buler over bagpartsmuskulatur - ser veludviklet ud. Impression persisterer efter perkussion. Stiv gang. Tilstand udløses især ved ophidselse og hurtig bevægelse.

Question 15

Hvad er benhandling og diagnose for mytoni hos hest og ged?

Answer 15

Behandling: ingen
Prognose:
- milde tilfælde: ingen forværrig og dyrene klarer sig.
- Svære tilfælde: fører ofte til aflivning.

Question 16

Hvad er årsagen til at heste udvikler hyperkalæmiske periodisk paralyse (HYPP)?

Answer 16

Arvelig (autosomal dominant) defekt i natrium kanaler i skeletmuskulaturen. Natrium influx og kalium efflux i myocytter –> konstant depolarisering af cellemembraner og muskelsvaghed.

Question 17

Hvilke symptomer ses ved hyperkalæmiske periodisk paralyse (HYPP)?

Answer 17

Varierer fra asymptomatisk til svære symptomer som muskel fasciculationer, svedudbrud, svejer, sidder som en hund, kollaps, takykardi og takypnoe evt dyspno. Evt inspiratorisk stenoselyd. Dyret er ængsteligt. Varighed 15- 60 min

Question 18

Hvad er behandlingen for hyperkalæmiske periodisk paralyse (HYPP)?

Answer 18

Let motionering. Korn eller majs sirup (stimulerer via insulin K influx i cellerne). Acetazolamid PO (øger K udskillelse over nyrer), calcium gluconat IV (forøget calcium i blod øger tærskelværdien og musklernes excitabilitet nedsættes), dextrose IV, bicarbonat IV. Tracheostomi ved dyspnoe

Question 19

Hvordan kan hyperkalæmiske periodisk paralyse (HYPP) forebygges?

Answer 19

Undgå avl med bærer af defekt. Fodring: Reducer kalium i foder (undgå alfalfa hø, soya, melasse, elektrolyttilskud). Lav evt. foderanalyse. Regelmæssig motion. Suppler med Selen, vitamin E

Question 20

Hvorfor udvikles muskelkramper / udmattelse hos distanceheste?

Answer 20

Distanceheste kan tabe op til 15 l sved/time, hvilket medfører lavt Cl, K og Mg samt dehydrering og overophedning. Det ændrer på nervernes exitabilitet med gentagne stimulering af musklerne.

Question 21

Hvilke kliniske tegn ses ved muskelkramper / udmattelse hos distanceheste?

Answer 21

Stivhed, kramper under bevægelse, evt tegn på shock, evt ses diafragma kramper.

Question 22

Hvordan dianosticere, behandles og forebygges man muskelkramper / udmattelse hos distanceheste?

Answer 22

Diagnose: Symptomer, CK og ASAT kun mildt forøget. Ej myoglobinuri
Terapi: Væsketerapi
Forebyggelse: Foder med øget indhold af NaCl og KCl

Question 23

Hvad er forekomsten, årsagen til at der udvikles diafragmakramper (hikke)?

Answer 23

Forekomst: Distanceridning, hypocalcæmi, hypoparathyridisme, evt. i forb. m medicinering
Årsag: Hypocalcæmi s.f.a. laktation, stress, transport, GI problemer

Question 24

Hvad er de kliniske tegn ved diafragmakramper(hikke)

Answer 24

Symptomer: Diafragma kontraheres p.g.a. muskelkramper ofte i takt med hjerte, ses som flankerne kontraheres (uni- eller bilateralt). Evt. dehydrering, feber, nedstemt

Question 25

Hvad ville du vælge af behandling og forebyggelse af diafragmakramper (hikke)?

Answer 25

Terapi: Calcium borogluconat
Forebyggelse:
Ikke entydigt. Nogle mener man skal supplere med calcium og magnesium, andre mener lavt calciumindhold i foderet i dagene optil, hvorefter kroppens evne til at mobilisere calcium forbedres

Question 26

Hypocalcæmi forekommer hos hvem?

Hvilke symptomer ses?

Answer 26

Forekomst: Lakterende hopper, heste ved langvarig transport eller ridning

Symptomer (minder meget om tetanus):
Øget muskel tonus, stiv gang, muskel fasciculationer (temporalis, masseter, triceps), trismus, dysfagi, savlen, nervøsitet. Evt. liggende, evt. død

Question 27

Hvordan dianosticeres, behandlinges diafragmakramper (hikke)?

Answer 27

Diagnostik: Hypocalcæmi

Terapi:Calcium borogluconat evt fortyndet i 1 liter saltvand eller dextrose for at undgå hjertetoxicitet

Question 28

Hvilken agens og forekomst ligger bag lidelsen antrax (miltbrand)?

Answer 28

Agens: Bacillus anthracis. Toxinproducerende og sporedannende aerobe.

Forekomst:Herbivorer inkl mennesket (zoonose), men især ruminanter. Smitter græssende dyr via foder/græs inficeret med sporer. Ofte i våde perioder og i alkaliske jorde. Sjældnere spredning via blodsugende insekter

Question 29

Hvilke symptomer ses ved miltbrand? Hvordan dianosticeres tilstanden?

Answer 29

Symptomer: Inkubationstid: 1-14 dage
Perakut/akut forløb sfa. septikæmi. Oftest letalt. Feber, uro, depression, ødemer, kramper, evt blødninger fra kropsåbninger. Dør sfa. toxisk shock med hypotension og organsvigt

Diagnose: Kan forveksles med clostridium eller forgiftninger. Direkte mikroskopi af blod (store gram-pos stave) eller dyrkning

Question 30

Hvilken behandling, prognose og forebyggelse findes mod antrax (miltbrand)?

Answer 30

Terapi: Penicillin eller tetracyklin, vaccination (ej i DK)

Prognose: Reserveret til slet

Forebyggelse: Dyr må ikke obduceres for at mindske sporespredning.Anmeldepligtig

Question 31

Hvad betyder rhabdomyolyse?

Answer 31

Muskelnekrose

Question 32

Rhabdomyolyse deles i de ikke anstrengelsesudløste og de anstrengelsesudløste, hvad er ætiologien bag hver af dem?

Answer 32

Ikke anstrengelsesudløst rhabdomyolyse: Clostridium myonekroser
Strept. Equi myonekroser Immunmedieret myonekroser Sarcocyst infektion
Nutritionelle og toksiske myonekroser Traumatiske (langligger, anæstesi)

Anstrengelsesudløst rhabdomyolyse:
Exertional rhabdomyolyse (ER), på dansk bl.a. betegnet som nyreslag og påskesyge

Question 33

Hvad er patologien bag en clostridium rhabdomyolyse?

Answer 33

Patogense: Spore i omgivelser. Smitteintroduceres sandsynligvis gennem sår i huden. Evt via GI kanal. Sporer aktiveres og bakterier producerer toxin

Question 34

Hvilke symptomer ses ved en clostridium rhabdomyolyse, og hvordan behandles det?

Answer 34

Symptomer:
Akut forløb, hævet varm og øm, afløses dog hurtigt af koldt, ufølsomt hud, evt krepitation, hudnekrose og blødninger fra kropsåbninger. Ofte fatalt forløb

Terapi:
AB (penicillin), væske, NSAIDs, kirurgisk debridement med fjernelse af nekrotisk væv, og etablering af afløb

Question 35

Hvad er prognose og forebyggelse for en clostridium rhabdomyolyse?

Answer 35

Prognose: Reserveret til slet.

Forebyggelse: Dyr skal destrueres for at hindre sporespredning. Tendens til øget frekvens af tilfælde, hvis gården en gang har haft lidelsen. Evt vaccination (kvæg, bruges ej i DK)

Question 36

Hvad er forekomst, symptomer, diagnostik, terapi for en strep equi rhabdomyolyse?

Answer 36

Forekomst:
Heste i relation til kværke, hvor der pludselig opstår akut nekrose i flere muskler – sjældent i DK
Symptomer:
Hævede, varme og ømme muskler, smertefuldt, hesten bliver hurtigt liggende, aflives oftest. CK og ASAT voldsomt forhøjet
Diagnostik:
BU (men ikke altid let at dyrke fra muskler)
Terapi:
Drænering af absesser, NSAIDs, Penicillin

Question 37

Hvad er forekomst, symptomer, diagnostik, terapi for en purpura hemorrahagia (brandfeber) – vigtig sequale til kværke?

Answer 37

Forekomst:
Heste, op til tre uger efter Strept. Equi infektion
Årsag:
Immunologisk reaktion med immunkompleksdannelse mellem IgA, IgM og M-protein fra streptokker. Fører til vasculitis med infarkter og nekrose i skeletmuskulaturen
Symptomer:
Nedstemt, kan ikke bevæge sig, ventrale ødemer og muskelhævelser, pettechier, orale ulcera, leukocytose og stærkt forøget CK og ASAT
Terapi:
Høje doser steroider, NSAIDs og evt antibiotika
Prognose: Reserveret

Question 38

Nutrielle og toksiske myonekroser –> white musckle disease, Stiff Lamb Syndrome har følgende forekomst og årsag?

Answer 38

Forekomst:
Yngre kalve, lam og heste i hurtig vækst. Især ved fodring af hjemmeavlet foder eller permanent på græs i selenfattige områder (Vestjylland bl.a.)
Årsag:
Selen og/eller vitamin E mangel, hvorved beskyttelse af cellemembraner mod iltningsskader forringes.

Question 39

Der findes to typer af nutrielle og toksiske myonekroser hvilke?

Answer 39

Hjerteform: Akut opstået myokardiesvigt. død inden for 24timer, pludselig død.

Skeletform: Kronisk udvikling, stivhed, svaghed og hævede muskelgrupper.

Question 40

Hvordan diagnosticeres og behandles en nutriel rhabdomyolyse?

Answer 40

Diagnostik:
Forhøjet CK, ASAT, LDH, evt myoglobinuri. Selen og vitamin E måles på fuldblod. Evt mål på muskelbiopsier. Selenoproteiner, f.eks. glutathion peroxidase kan også måles. Sektion: Lyse ødematøse muskler
Terapi:
Selen og Vit. E injektioner, mineralblanding.

Question 41

Hvad er forekomsten og årsagen til en atypisk myopathi s. Atypisk myoglobinuri?

Answer 41

Forekomst:
Efteråret blandt heste på græs, bl.a. udbrud i efteråret 2009 i DK. Ofte ekstensivt hestehold.
Årsag:
sandsynligvis svampetoksiner i ahorn

Question 42

Hvad er symptomer, behandling og prognose ved atypisk myopathi s. Atypisk myoglobinuri?

Answer 42

Symptomer:
Akut opstået, fasciculationer, svaghed, stiv bevægelse, takypnoe, evt. liggende. Ofte myoglobinuri. CK og ASAT, CTnI forhøjet. De fleste heste dør indenfor 1-2 dage

Prognose: Reserveret til slet, langt de fleste dør

Terapi: NSAIDs, væsketerapi, boksro, hø diæt

Question 43

Exertional rhabdomyolyse (ER)/nyreslag/påskesyge/Tying-up betegnes også som nyreslag / påskesyge / tying-up. Lidelsen inddeles i flere sygdomme, hvilke?

Answer 43

Sporadisk ER, Polysaccharide storage myopathy (PSSM), recurrent ER = periodisk tilbagevendende.
Alle disse kan ligne tegn på kolik.

Question 44

Hvilke symptomer ses ved ER/nyreslag/påskesyge/tying-up?

Answer 44

Optræder under eller lige efter motionering. Smertefuld, stiv bevægelse, kan evt. slet ikke bevæge sig, sveder, takypnoe og takykardi, ængstelse samt myoglobinuri

Question 45

Sporadisk ER/nyreslag/påskesyge/tying-up har følgende forekomst og symptomer?

Answer 45

Forekomst:
Optræder isoleret en enkelt gang eller to. Hos alle racer, alder og køn
Symptomer:
Som beskrevet tidligere, ekstremt forhøjede CK (>10- 100.000), ASAT, LDH, myoglobinuri

Question 46

Sporadisk ER/nyreslag/påskesyge/tying-up har følgende årsag og behandling?

Answer 46

Årsag:
Ofte dårlig træningstilstand, hvorefter hesten pludselig overtrænes
Virussygdom prædisponerer
Elektrolytforstyrrelser
Vit E/Selen mangel
For højt kulhydrat i foder
Det har intet med ophobning af mælkesyre at gøre!
Terapi:
Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs, væsketerapi, Acepromazin (angstdæmpende), hødiæt. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes

Question 47

Polysaccharide Storage Myopathy (PSSM) har hvilken forekomst og symptomer?

Answer 47

Forekomst:
Tilbagevendende lidelse især hos quarter horses o.lign., samt tunge hesteracer, f.eks. Belgier, men er set i mange andre hesteracer f.eks. varmblod. Tyder på arvelig komponent

Symptomer:
Som tidligere beskrevet, udløses dog efter meget let motionering. CK vil typisk stige mindst 3x målt 4 timer efter let arbejde

Question 48

Hvilken patogenese og dianosticering har Polysaccharide Storage Myopathy (PSSM)?

Answer 48

Patogenese:
Ophobning af glykogen i musklerne (op til 4x normalt), og glykogen molekylerne er anderledes i fht. normalt. Derudover er der nedsat glykogen synthase aktivitet, hvilket øger glykogen produktionen og øget insulin sensitivitet øger glucose optagelse

Diagnose:
CK, ASAT kronisk forhøjede og stiger også efter let
arbejde. Muskelbiopsi (PAS farvning for glykogen)

Question 49

Hvad er forekomsten og årsagen til Recurrent rhabdomyolysis (RER)?

Answer 49

Forekomst:
Yngre væddeløbsheste (5% af fuldblodsheste), især nervøse dyr, hopper>hingste.
Årsag:
Sandsynligvis abnormalitet i calcium reguleringen, der styrer muskelsammentrækning. Arvelig (autosomal dominant)

Question 50

Hvilke symptomer og diagnostik ses ves Recurrent rhabdomyolysis (RER)?

Answer 50

Symptomer:
Som tidligere beskrevet, men ses ofte i forb. med arbejde, evt. hvor hesten er holdt nede i tempo mod dens vilje

Diagnostik:
Biopsi viser ikke glykogen ophobning, men forøget nuclei og abnormal kontraktion

Question 51

Hvordan behandles og forebygges PSSM og RER?

Answer 51

Akut fase: Behandles som sporadisk ER
Fysisk genoptræning, hesten må ikke stå stille
Sygefold i to uger
Trækture få minutter af gangen, øges langsomt over 2 uger Let longering fra uge 3. Maks. 2 minutter i trav af gangen. Når den kan klare 15 minutter i longe start forsigtig ridning.

RER: Når CK og ASAT er normal: langsomt tilbage til fuld arbejde

PSSM: Arbejd langsomt op også selvom muskelværdierne forbliver permanent forhøjede