Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sykepleier > Smerte > Flashcards

Smerte Flashcards

1
Q

Hvorfor udviser personer med kronisk smerte ikke samme fysiologiske respons (sympaticus) som dem med akut smerte?

A

Kroppen tilpasser sig vedvarende smerter over tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor beskriver smertens fysiske udtryk ikke altid dens intensitet?

A

Fordi der kan være kulturelle forskellige ift. hvordan en person udtrykker smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor kan en person have forhøyet vitalia ved smerte?

A

Fordi der sker en sympatikusaktivering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Vi deler smerte op i følgende 5 overordnede kategorier

A

Nociceptive smerter
Neurogene smerter
Gennembrudssmerter
Psykogene
Idiopatiske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nociceptive smerter kan deles op i 2 underkategorier. Dette er

A

Nociceptive somatiske smerter
Nociceptive viscerale smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hva er meddelte smerter?

A

Smerter som mærkes et andet sted end i det organ/område som er skadet

(kan også kaldes refferede smerter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hva opstår nociceptiv somatisk smerte af?

A

en aktivering av nociceptorer i hud, muskler, bindevæv og/eller periost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan beskrives nociceptive somatiske smerter typisk?

A

som borende, murrende, skærende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hva opstår nociceptiv viscerale smerte af?

A

aktivering av nociceptorer i indre organer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan beskrives nociceptive viscerale smerter typisk?

A

dyb, borende, murrende, skærende, krampagtig trykkende og/eller koliagtig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hva opstår neurogene smerter av?

A

ødelæggelse af nervevæv eks ved overrivning, tumor ekspansivt eller infiltrativt i nervevævet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan beskrives neurogene smerter?

A

brændende, sviende, stikkende, jagende, som elektriske stød

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hva er gennembrudssmerter?

A

Opblussen af smerter oveni relativt stabil behandlet baggrundssmerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Gennembrudssmerter kan opdeles i 3 underkategorier alt efter hvordan de opstår. Dette er

A
  1. Spontane (uden kendt trigger)
  2. Aktivitets og belastningsudløste
  3. Utilstrækkelig basissmertebehandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hva er psykogen smerte?

A

kropslig oplevelse av psykiske plager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hva er idiopatisk smerte?

A

Smerte vi ikke vet årsaken til

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hva kaldes smertereceptorer på latinsk?

A

Nociceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hva reagere nociceptorer på?

A

Reagerer på farlig eller potentielt farlig stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke 3 typer stimuli reagere nociceptorer på?

A

Mekanisk (højterskel mekanoreceptorer)
Termisk
Kjemisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Reagere nociceptorer altid uanset hvor kraftig stimuli er?

A

Nei, skal kraftig stimuli til for at aktivere de

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hva er smertefibre?

A

specielle sensoriske nervefibre som leder smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Der findes 2 typer smertefibre, dette er:

A

A-delta-fibre
C-fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Er A-delta-fibre myeliniseret eller umyeliniseret?

A

Myeliniseret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Er C-fibre myeliniseret eller umyeliniseret?

A

umyeliniseret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Den fysiologiske smerteproces går igennem 4 processor, dette er

A

Transduksjon
Transmisjon
Persepsjon
Modulasjon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hva er transduksjon ifm smerte?

A

En process der foregår i det perifere væv og er overførslen av stoffer fra det påvirkede væv til nociceptorene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad hedder de stoffer der frigives ved vævspåvirkning og binder seg til nociceptorene?

A

Alogener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Ud over allogener kan nociceptorer også påvirkes af andre eksterne faktorer såsom

A

varme, kulde og kjemisk påvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hva er transmission?

A

Det er overførslen av smerteimpulser fra det perifere væv til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad kaldes den hurtige, kortvarige og præcise følelse av hvor smerten sidder som de myeliniserede a-delta fibrene giver

A

First pain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilken type smerte er de myeliniserede a-delta fibre først og fremmest følsomme overfor?

A

Mekanisk og termisk stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad kaldes den type smerte som de u-myeliniserede og dermed langsommere C-fibre giver?

A

Second pain

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Der er 2 typer av neuronsystemer som kan lede smertepåvirkningen videre mod CNS fra rygmarvens baghorn. Dette er

A

De nociceptive specifikke neuroner
Multireceptive neuroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvorfor kan hjernen forveksle hvor smerten opstår?

A

Fordi impulser fra forskellige dele af kroppen ledes til baghornet og forløber herfra med samme sekundære neuron til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hva er persepsjon (når vi snakker om smerte)

A

Dette er når smerten når vores bevidsthed og bliver til en mere personlig oplevelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor i hjernen ledes smerteimpulserne først til?

A

Smerteimpulser ledes til thalamus i cerebrum hvor sanseindtrykkende samles

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad sker der når smerteimpulserne når thalamus? (sendes impulser 2 steder hen)

A

Der sendes impulser til det limbiske system
Sendes også impulser til cortex cerebri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad sker der med smertesignalerne når det sendes fra thalamus til det limbiske system?

A

Smerteimpulserne påvirkes af følelser, tidligere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad sker der med smertesignalerne når det sendes fra thalamus til cortex cerebri

A

mennesket bliver bevidst om smerten (lokalisation, intensitet og kvalitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hva sker der i hypothalamus ved smertepåvirkning?

A

Det udløser en sympatikus reaktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er modulation?

A

Det sidste ”led” i smerteoplevelsen og er de processer der kan hæmme eller fremme smerteoplevelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Modulation foregår som 2 ting. Dette er

A

Perifer – og central modulation

43
Q

Bliver nociceptorer mindre eller mere følsomme ved vævsskade?

A

Mere

44
Q

Hvad er substantia gelantinoso for et område og hvad sker der her

A

Substantia gelantinosa ligger i rygmarvens baghorn og det er her der dannes synapser med motoriske neuroner (refleksbuen) og de sekundære ascenderende neuroner

45
Q

Hvad hedder de neuroner der fører smertesignaler fra rygmarvens baghorn og videre op mod CNS

A

De ascenderende neuroner

46
Q

Hva kaldes cellerne som kontrollere aktiviteten i synapsen til de ascenderende neuroner når vi snakker om smerter

A

Portceller

47
Q

Hvad er et interneuron?

A

En nerveceller som går fra et neuron til en anden

48
Q

Hva kaldes interneuronerne som findes i rygmarvens baghorn?

A

Portceller

49
Q

Hva er portcellernes opgave ifm smerteoplevelsen?

A

De hæmmer den

50
Q

Hvad bliver portcellerne der sidder ved synapsen i substantia gelantinosa aktiveret af

A

Signaler fra A-Beta-Neuroner

51
Q

Hvordan kan smertesignalet moduleres perifert? (giv den anatomiske forklaring)

A

A-beta-fibre der overfører signaler fra lavterskel mekanoreseptorer kan aktivere portcellen i synapsen i rygmarvens baghorn. Disse udskiller transmittersubstansen endorfiner der vil hæmme signalet fra nociceptorerne (a-delta-fibrene og c-fibrene)

52
Q

Hvad er A-beta-fibre

A

Tykke, myeliniserede neuroner der leder signaler fra lavterskel mekanoreseptorer

53
Q

Hvilket transmitterstof benytter portcellerne sig af?

A

Endorfiner

54
Q

Hva aktiveres portcellene av

A

Porceller aktiveres av impulser fra a-beta-fibre

55
Q

Hvad sker der, når portcellerne frigører endorfiner

A

Endorfinerne sætter sig på opioidreceptorerne på a-delta og c-fibre og hæmmer overførslen av smertesignal videre mod CNS

56
Q

Hvor sidder cellekroppen til nociceptorer?

A

I spinalganglionet

57
Q

Hæmmer eller fremmer central modulation smerteoplevelsen?

A

Alt efter patientens psykiske tilstand kan central modulation gøre begge dele

58
Q

Forklar enkelt hvad central smertemodulation handler om

A

At omgivelsernes reaktion påvirker patientens smerteoplevelse

59
Q

Hvordan virker central modulation ift. smerte hvis patienten påvirkes positivt psykisk (positiv stemning i omgivelserne, viden om smerternes årsag og varighed, samt fysisk aktivitet, etc)?

A

CNS frigiver endorfiner der kan blokkere transmissionen i de ascenderende nervebaner og dermed nedsætte oplevelsen av smerte (perception)

60
Q

Hvordan virker central modulation ift. smerte hvis patienten påvirkes negativt psykisk (fjendtlighed, utryghed, uvished, etc som skaber angst)?

A

Kroppen anvender her endorfinerne til en øget dannelse af kortisol og aktivere det sympatiske nervesystem hvilket forstærker smerteoplevelsen

61
Q

Hva er akut smerte?

A

den smerte, som opstår ved en pludselig skade, og som kan forklares på baggrund af smertefysiologien

62
Q

Hva er kronisk smerte?

A

Kronisk smerte defineres som smerte, der varer ved i mere end tre måneder

63
Q

Kan årsagen til kroniske smerter altid findes?

A

nej

64
Q

Kan kroniske smerter altid behandles?

A

Nej

65
Q

Hvordan definere The International Association for the Study of Pain, IASP smerte

A

“En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse”

66
Q

Hvad kan patienter tolke smerte udfra?

A

Symptomerfaring, frekvens, intensitet og ubehag
Symptomopfattelse, den kultur han/hun er opvokset i
-Symptombesværet, den mening han/hun tillægger den aktuelle skade

67
Q

Hvem udviklede totalsmertemodellen?

A

Cicely Mary Saunders

68
Q

Hvilke 4 elementer udgører tilsammen totalsmertemodellen?

A

Åndelig smerte
Social smerte
Psykisk smerte
Fysisk smerte

69
Q

Hvorfor blev totalsmertemodellen udviklet?

A

For at synliggøre at patienter med smerter også har brug for professionel respons på den psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige lidelse i relation til den fysiske smerte

70
Q

Hvad er totalsmerte?

A

Den totale lidelse som påføres patienten når man tager højde for hvordan det fysiske, psykiske, åndelige og sociale alle spiller ind i den samlede oplevelse

71
Q

Hvad er fysisk smerte?

A

smertens kropslighed – det smertefulde sted stjæler fokus fra det at være til stede.

72
Q

Hvad indeholder den sociale smerte?

A

Hvordan smerten ændre patientes væremåde overfor andre. De har mindre overksud til at forholde sig til andet og andre end sig selv

73
Q

Hvad handler den psykisk og åndelige smerte om?

A

smerten skaber bekymring, uro eller angst og påvirker derfor deres væremåde samt livsmuligheder

74
Q

Smerte opdeles generelt i 3 kategorier. Dette er

A

Akut smerte
Gennembrudssmerte
Kronisk smerte

75
Q

Hvem kan definere hvordan smerten føles?

A

Er kun patienten som kan det. Smerte er en subjektiv oplevelse

76
Q

Hvad er formålet altid med akutte smerter

A

at advarer kroppen om at det man gør er farligt eller potentielt farligt

77
Q

Fordi kroniske smerter er så svære at behandle, hvad kan de så gå hen at blive for patienten?

A

Et eksistentielt vilkår

78
Q

Hvorfor aktiveres sympatikus ikke i samme grad af kroniske smerter?

A

Fordi der sker en tilpasning

79
Q

Hvad er simple, kroniske smerter?

A

Udelukkende den fysiologiske tilstand af smerterne (ikke noget psykologisk)

80
Q

Hvad er komplekse kroniske smerter?

A

Komplekse psykologiske, sociale, åndelige faktorer som spil

81
Q

Hvordan bestemmes det om patienten har komplekse eller simple smerter?

A

Kommer an på hvordan patienten oplever det, da det er den subjektive oplevelse om smerterne påvirker den psykologiske, sociale og åndelige verden til patienten der afgører om det er simple eller komplekse smerter

82
Q

Hvad er nocicepsjon?

A

den fysiologiske proces ift. at give besked at om der er skade eller skadesrisiko

83
Q

Hvad er nociceptive neuroner?

A

de neuroner der sender smerten op mod CNS

84
Q

Hvad er nociceptorer?

A

sanseceller som opfanger stimuli ude i vævet herfra sendes det vidre via de nociceptive neuroner

85
Q

Forklar hvorfor der kan opstå det som kaldes referred pain

A

Nervefibre fra forskellige steder i kroppen løber ind samme sted i medulla spinalis og hjernen kan fejltolke, hvor det kommer fra

86
Q

Hvilke 3 signalstoffer bruges til at lave descenderende facilitering?

Glutamat
Histamin
Og…

A

Substans P

87
Q

Hvilke 3 signalstoffer bruges til at lave descenderende facilitering?

Substans P
Glutamat

A

Histamin

88
Q

Hvilke 3 signalstoffer bruges til at lave descenderende facilitering?

Histamin
Substans P

A

Glutamat

89
Q

Hvorfor kan descenderende facilitering bruges som smertemodulation?

A

Fordi kroppen kun kan fokusere på den stærkeste smertestimuli

90
Q

Forklar hvad der sker ved descenderende facilitering?

A

Kroppen “føler” at den har behov for mere information ift om smertestimulien er farlig og vil derfor intensivere denne smertestimulien ved at frigøre en øget mængde af transmittersubstanserne deres bruges til signaloverføring av smertesignaler

91
Q

Hvor sker perifer sensibilisering af smertesignaler rent anatomisk?

A

I selve de ascenderende neuroner

92
Q

Hvor sker central sensibilisering af smertesignaler rent anatomisk

A

I synapsespalterne mellem de ascenderende neuroner

93
Q

Hvor mange ascenderende neuroner er med i overførslen af smertesignaler?

A

3

94
Q

Forklar fysiologien bag central sensibilisering

A

Der vil ske en øgning i receptorproteiner for primært glutamat, histamin og substans P i synapsespalten. I tillæg vil ionekanaler blive hyperaktive

95
Q

Forklar hvordan opioder og kroppens egne endorfiner helt konkret bidrager til at blokkere smertesignaler

A

De blokkere de spændingsstyrede calciumkanaler i det neuron hvis opioidreceptorer de fæstner sig til. På denne måde kan calsium ikke lække ind i neuronet og vesiklerne med transmittersubstansen som skal aktivere næste neuron “i rækken” vil aldrig komme ud i synapsespalten hvor det skal udøve dets virkning

96
Q

Forklar hvad hyperalgesi er

A

Smerten opleves stærkere end normalt

97
Q

Forklar hvad allodyni er

A

Oplever smerte ved noget som ikke normaltvis giver smerte

98
Q

Hvilken type receptor vil laktat og en inflammationsreaktion stimulere i kroppen?

A

Kemoreceptorer

99
Q

Hvad er maligne smerter?

A

Cancersmerter

100
Q

Hvilke typer smerte hører under kategorien “non-maligne” smerter

A
  • Nociceptive
  • Neurogene
  • Sensibilisering
  • Idiopatisk
101
Q

En patient tolker smerte ud fra 3 ting. Dette er

A

Symptomerfaring
Symptomopfattelse
Symptombesvær

102
Q

Når vi snakker om hvordan en patient tolker smerte ud fra 3 ting, nemlig:

Symptomerfaring
Symptomopfattelse
Symptombesvær

Hvad handler symptomerfaring om?

A

frekvens, intensitet og ubehag

103
Q

Når vi snakker om hvordan en patient tolker smerte ud fra 3 ting, nemlig:

Symptomerfaring
Symptomopfattelse
Symptombesvær

Hvad handler symptomopfattelse om?

A

den kulturt maner opvokset i, kan påvirke hvordan man opfatter en given smertestimuli

104
Q

Når vi snakker om hvordan en patient tolker smerte ud fra 3 ting, nemlig:

Symptomerfaring
Symptomopfattelse
Symptombesvær

Hvad handler symptombesvær om?

A

den mening, han tillægger den aktuelle skade.

Sykepleier (58 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions