Forskning/udvikling Flashcards
Association i rammen af kvantitativ forskning defineres som
Sammenhængen mellem eksponering og udfald
En eksponering, i rammen af kvantitativ forskning, kan være
en risikofaktor og er ofte en faktor der kan øge risikoen for sygdom eller sundhed
Et udfald, i rammen af kvantitativ forskning, er
en bred term for en defineret sygdom, sundhedsadfærd eller andet som eksponeringen har en hypotetisk sammenhæng med
Risiko er et udtryk for
hvad sandsynligheden er, for at et udfald vil forekomme
Bias defineres som
en systematisk fejl i studiet, som ikke kan fjernes når den først er der
- Der findes 2 typer bias, dette er
- Informationsbias
- Selektionsbias
- Selektionsbias defineres som
en skævvridning i rekrutteringen til en undersøgelse og dermen af resultaterne
…(Eks at det primært er de mest syge DM2-patienter som deltager i et studie og man derfor ikke får et repræsentativt billede af de sygdomme, som denne gruppe lever med)
- Informationsbias defineres som
en systematisk fejl i de informationer, forskerne indsamler fra studiepopulationen
…(Eks kvinder som underrapportere vægt og overrapportere højde i et studie hvor BMI er relevant)
Confounding defineres som
faktorer der påvirker, sløre eller forvirre den reelle sammenhæng mellem eksponering og udfald
- Intermediære faktorer defineres som
mellemliggende årsagsfaktorer, der påvirker udfaldet. Mellemliggende betyder at det er en årsag mellem eksponering og udfald
…(Eks forhøjet lipid er en intermediær faktor mellem svær overvægt og hjerte-kar-sygdomme)
P-værdi står for
probability value
- P-værdi defineres som
en værdi der siger noget om, hvor sandsynligt det er, at det resultat der er fundet, er fremkommet ved en tilfædighed
…(Hvis P-værdien er under 0,05 indikere det, at der er lav sandsynlighed for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed)
En p-værdi under 0,05 betyder at testen er
signifikant
- Intern validitet beskæftiger sig med
i hvilken grad undersøgelsen er påvirket af bias og confounding
Høj intern validitet betyder at
undersøgelsen i lav grad er påvirket af bias og confounding
- Den eksterne validitet handler om
hvorvidt resultaterne fra undersøgelsen er generaliserbare
…(hvis studiepopulationen er valgt ved tilfældige stikprøver af baggrundbefolkningen, er det ofte lettere at generalisere resultaterne til andre mennesker)
Eksperimentelle metoder defineres som
når forskeren blander sig med interventioner
Observationelle metoder defineres som
når forskeren KUN observere
Epidemiologisk registerforskning defineres som
forskning hvor forskeren undersøger indsamlede data, men ikke interagere med deltagerne
Randomiseringi relation til forskning defineres som
et forskningsdesign hvor deltager deles i kontrol - og interventiongruppen tilfældigt
Blinding er når
deltagerne ikke ved om de får den reelle behandling eller placebo
Dobbeltblinding er når
forskeren heller ikke ved hvem som får behandling og hvem som får placebo
Anekdoter defineres som
Korte, sjove fortællinger som ofte stammer fra det virkelige liv, som ikke er funderet i videnskab.
- Ekspertudtalelser defineres som
når en enkeltperson eller en gruppe af eksperter giver en videnskabelig vurdering på baggrund af holdninger og/eller evidens
…(Videnskabeligt fremstillet evidens trumfer generelt denne, og den bruges ofte når der ikke er evidens på området)
- Tværsnitsstudier defineres som
en undersøgelse af en større gruppe, hvor du prøver at kortlægge data om eksponering og udfald, på samme tid
…(De siger derfor ikke noget om udviklingen/ændringer i studiepopulationen)
- Case-control-studier defineres som
retrospektive studier hvor formålet er at finde årsagssammenhængen mellem eksponering og udfald
…(De er retrospektive og er en observationel forskningsmetode)
Kohortestudier defineres som
studier hvor forskeren følger en defineret population over tid, og observere hvad der sker med eksponerede deltager sammenlignet med ikke-eksponerede
…(Er observationelle og ofte baseret på selvrapportering (hvilket giver en høj risiko for confounding))
Randomiseret klinisk undersøge defineres som
en type studier hvor deltagerne tilfældigt deles op i en interventions - og kontrolgruppe (kaldes også the golden standard)
…(Anses for at være den metode som i reneste form kan undersøge sammenhæng mellem eksponering og udfald)
Systematisk review defineres som
et review som sammenfattes i ord, hvor du hurtigt kan få et overblik over eksisterende viden på et specifikt område
…(Er en hyppigt anvendt metode til at finde eksisterende viden på et specifikt område)
Metaanalyse defineres som
en statistisk teknik hvor forskeren kan kombinere mange studier, der undersøger det samme og samle resultaterne i et eller flere tal
Hvad er ordet som bruges til at beskrive et problem, når vi arbejder med forskning/udvikling?
Videnshul
Hvad kaldes denne type arbejde/hvad søger forskning/udvikling at opnå
Mere/ny viden - vidensproduktion
…(Undersøgende/eksplorerende)
Forskning er
produktionen af ny viden med henblik på at forbedre behandlingen.
…(I forskning testes hypoteser om nye behandlinger med henblik på at bringe erkendelsen videre.)
Intersubjektivitet defineres som
det forhold at bestemte forskningsresultater kan reproduceres af andre
Et kausalt forhold defineres som
navnet på det videnskabsteoretiske forhold mellem årsag og virkning
- Idoler defineres som
de fordomme eller vrangforestillinger der forvrænger det objektive billede af naturen
…(følge Bacons idollærehar vi for meget tiltro til vore fem sanser og tillægger verden nogle egenskaber som mest af alt er egenskaber ved os selv, hvilket kaldes antropomorfisme)
- Positivismen er en videnskabs filosofisk retning hvor
Videnskaben skal begrænses til det positive, altså det som faktisk forekommer og er givet, når vi systematisk observerer virkeligheden
Målbarhed i positivismen handler om
Kvantificering af det objekt som ligger til grund for undersøgelsen
Analyse, når vi snakker om positivismen defineres som
at “opløse” eller nøje bestemme et objekt
Syntese, når vi snakker positivismen, henviser anonymt til det at
sammenfatte eller forbinde
Determinismen er en videnskabs filosofisk retning hvor
enhver tilstand eller begivenhed er forudbestemt og kan forklares ud fra naturens love
