Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Sykepleier > Psykiatri > Flashcards

Psykiatri Flashcards

1
Q

Stressmestringsmodellen er skabt af

A

Lazarus og Folkman

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken type model er de 5 robusthedsfaktorer

A

En model som skitserer et sæt af psykologiske færdigheder som hjælper mennesker med at takle modgang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Oplevelsen af Sammenhæng er skabt af

A

Antonovsky

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder det når vi snakker om, at vi er født med et negativitetsbias

A

at negative tanker, fra naturens side, vejer tungere end positive tanker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Lazarus og Folkmans Stressmestringsmodel er en model som skitsere

A

hvad der skal til for at et menneske opleve stress samt hvordan vi kan mestre stressende situationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ifølge Lazarus og Folkman er der 2 forskellige mestringsmetoder et individ kan bruge i stressende situationer, hvad er de?

A

Problemfokuseret mestring og emotionsfokuseret mestring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad hedder den positive form for stress en person kan opleve?

A

Eustress

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder den negative form for stress en person kan opleve?

A

Distress

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

En stressor defineres som

A

en begivenhed eller oplevelse som får person til at føle sig stresset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er emotionel mestring

A

En mestringsstrategi personer kan bruge i stressede situationer, hvor de forsøger at ændre på følelserne forbundet med situationen. Eks ved at bruge træning som et pusterum eller undgå information som relaterer sig til stressoren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er problemfokuseret mestring

A

En mestringsstrategi personer kan bruge i stressede situationer hvor de forsøger at løse problemet ved at trække på interne eller eksterne ressourcer (eller begge dele)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad går den primære vurdering i stressmestringsmodellen ud på?

A

Den går ud på, at personen mental vurdere om stressoren er et problem eller ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad går den sekundære vurdering, i Lazarus og folkmans’ stressmestringsmodel, ud på?

A

At vurdere hvilke ressourcer og mestringsstrategier vi kan trække på for at overkomme stressoren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår vil en person, ifølge Lazarus og Folkman, opleve stress?

A

Når de føler at deres ressourcer ikke er tilstrækkelige til at imødekomme en given stressor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

John Cullen definere 2 forskellige former for kriser, hvilke er disse?

A

Udviklingskriser og traumatiske kriser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er en udviklingskrise

A

En type krise som alle mennesker, vil gennemgå i et eller andet omfang, der relaterer sig til menneskets normale udvikling gennem livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en traumatisk krise

A

En krise hvor personen føler sig truet på livet, sin sociale identitet, tryghed eller sine muligheder i livet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Skizofreni er en sygdom som kendetegnes ved

A

en fragmenteret og “roddet” tankegang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Skizofreni symptomer kan groft opdeles i følgende 3 kategorier

A

Positive symptomer, negative symptomer og kognitive symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Positive skizofreniske symptomer betegner følgende type symptomer:

A

symptomer hvor der ikke findes en “normal”. Dette kan bl.a. være halluciationer, vrangforestillinger og katatonisk opførsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Negative skizofreniske symptomer betegner følgende type symptomer:

A

symptomer hvor der er en udeblivelse eller nedsættelse af normale processer. Eks følelsesløshed, avolition, alogia eller flat affect

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kognitive skizofreniske symptomer betegner følgende type symptomer:

A

hvor der er en reduktion i en persons normale kognitive funktioner såsom hukommelse, læring eller forståelse af omverdenen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Generelt er et skizofrent sygdomsforløb inddelt i 3 faser. Den 1. fase er ______________ og hvad indebærer denne fase?

A

Prodromal-fasen hvor vedkommendetrækker sig fra sociale sammenhænge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Generelt er et skizofrent sygdomsforløb inddelt i 3 faser. Den 2. fase er… og hvad sker der her

A

Den aktive fase hvor der er mer udtalte symptomer (særligt positive symptomer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Generelt er et skizofrent sygdomsforløb inddelt i 3 faser. Hvad hedder den 3. fase og hvad går den ud på?

A

Residual-fasen hvor det ses særligt kognitive symptomer og at vedkommende trækker sig fra sociale sammenhænge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Flat Affect er

A

en adfærd som ikke passer ind i situationen, personen befinder sig i

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Avolition er

A

nedsættelse i evnen/motivationen til at initiere og gennemføre meningsfulde aktiviteter på egen hånd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Alogia defineres som

A

problemer med at tale eller fraværet af tale pga. psykisk sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Navnet ”tidevandsmodellen” repræsenterer at patienten

A

er blevet fanget i tidevandet/fået problemer på haver og sygeplejersken hjælper dem sikkert videre/i land ved hjælp af sin faglighed, empati, mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Måden sygeplejersken hjælper patienten i tidevandsmodellen er gennem (teknikken/metoden som bruges)

A

helhedsorienteret assessment-samtaler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Ophavsmanden til tidevandsmodellen er

A

Phil Barker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Assesmentsamtalerne i tidevandsmodellen foregår som

A

semistrukturerede interviews

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Målet med assesmentsamtalerne i tdevandsmodellen er at

A

undersøge patientens opfattelse af sundhed, sygdom, psykisk udvikling og personlighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Coping er et begreb som bruges når der snakkes om stress og mestring og defineres som

A

de kognitive og adfærdsmæssige tiltag et individ benytter sig af for at mestre en stressende situation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Oplevelsen af sammenhæng er baseret på Antonovskys studier af

A

Holokaustofre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Der findes 3 tillidskomponenterne som opfattelsen af sammenhæng består af og disse danner grundlaget for individets coping, og vil påvirke hvilken coping-strategi som vælges i en given situation. De 3 tillidskomponenter er:

A

meningsfuldhed, håndterbarhed, begribelighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Meningsfuldhed i OAS går ud på at individet har tillid til at

A

begivenheden er udfordrende og værdifuld at engagere sig i. Der er altså en mening med, hvorfor man bliver udsat for det man gør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Håndterbarhed i OAS går ud på at individet har tillid til at

A

At man er i stand til at overkomme/håndtere situationen med de ressourcer man har fra start eller dem man kan rekvirere/lære ved hjælp af andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Begribelighed i OAS går ud på at individet har tillid til at

A

begivenhederne opfattes som kognitivt fornuftige. Enten umiddelbart eller med tiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Ifølge Antonovsky er stressorer uåndgåelige her i livet og det, som kommer til at påvirke om stressoren kommer til at påvirke/få en betydning for individets liv er

A

Deres respons overfor den givne stressor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Generelle modstandsressourcer er et begreb som bruges i OAS til at beskrive elementer som alle mennesker har til rådighed i variende grad, så som viden, intellekt, coping-strategier, materielle goder, etc. Disse sammen med de 3 tillidskomponenter er afgørende for

A

hvordan vi håndtere stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Når borgerne kommer i kontakt med den akutte psykiatri skal der ved første akutte vurdering gennemgåes følgende 4 punkter i prioriteret rækkefølge

1
2 Selvmordsfare
3 Akut somatisk sygdom
4 Psykose

A

Voldsrisiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Når borgerne kommer i kontakt med den akutte psykiatri skal der ved første akutte vurdering gennemgåes følgende 4 punkter i prioriteret rækkefølge

1 Voldsrisiko
2
3 Akut somatisk sygdom
4 Psykose

A

Selvmordsfare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Når borgerne kommer i kontakt med den akutte psykiatri skal der ved første akutte vurdering gennemgåes følgende 4 punkter i prioriteret rækkefølge

1 Voldsrisiko
2 Selvmordsfare
3
4 Psykose

A

Akut somatisk sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Når borgerne kommer i kontakt med den akutte psykiatri skal der ved første akutte vurdering gennemgåes følgende 4 punkter i prioriteret rækkefølge

1 Voldsrisiko
2 Selvmordsfare
3 Akut somatisk sygdom
4

A

Psykose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

ACT er et begreb der bruges om den psykatriske behandling, og står for

A

Assertive Community Treatment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Er selvmordstanker altid funderet i et ønske om at dø?

A

Nej, det kan også handle om et ønske om at få fred

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad vil det sige at have selvmordsplaner?

A

Borgeren har overvejelser om eller planer for, hvordan selvmordet kan gennemføres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Er det et krav at der skal være et ønske om at dø, hvis man skal definere en handling som ”et selvmordsforsøg”?

A

Nej, der skal blot være et ønske om forandring som borgeren føler de kan opnå som konsekvens af deres handlinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvilken type handling karakteriseres som et selvmordsforsøg?

A

En handling uden dødelig udgang hvor personen udviser ikke-vanemæssig adfærd der ville være skadende uden indgriben fra andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad dækker begrebet selvmordsadfærd over?

A

alt fra tanker til impulser, planer, forberedelser til selvmordsforsøg, mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvornår defineres en patient som værende selvmordstruet?

A

Når vedkommende i ord eller handlinger giver udtryk for selvmordstanker – eller planer. Eller hvis der har været en impulsivt selvmordsforsøg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

En risikovurdering ift. selvmord er en faglig identifikation og vurdering af en borger/patients tilstand. Denne foretages på baggrund af patientens kliniske tilstand samt tilstedeværelsen af risikofaktorer og beskyttende faktorer. Konklusionen inddeles i 3 niveauer. Niveau 1 er

A

Ingen øget selvmordsrisiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

En risikovurdering af selvsmordsrisiko er en faglig identifikation og vurdering af en borger/patients tilstand. Denne foretages på baggrund af patientens kliniske tilstand samt tilstedeværelsen af risikofaktorer og beskyttende faktorer. Konklusionen inddeles i 3 niveauer. Niveau 2 er

A

Øget selvmordsrisiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

En risikovurdering er en faglig identifikation og vurdering af en borger/patients tilstand. Denne foretages på baggrund af patientens kliniske tilstand samt tilstedeværelsen af risikofaktorer og beskyttende faktorer. Konklusionen inddeles i 3 niveauer. Niveau 3 er

A

Akut øget selvmordsrisiko

56
Q

Det støttende og ledsagende princip, når vi snakker om selvmordstruede patienter, indebærer at

A

En instans ikke må slippe den selvmordstruede person uden at en anden instans har taget over

57
Q

En sikkerhedsplan i forbindelse med selvmordstruede patienter er

A

En konkret og nedskrevet plan over patienten handlemuligheder og ressourcer i tilfælde af selvmordstanker

58
Q

Traumatiske kriser kan ifølge Johan Cullberg opdeles i 4 faser. (vær dog opmærksom på at tiden de varer ikke er sat i sten, da dette er et af de største kritikpunkter af Cullbergs Teori). Den første fase er

A

Chokfasen

59
Q

Traumatiske kriser kan ifølge Johan Cullberg opdeles i 4 faser. (vær dog opmærksom på at tiden de varer ikke er sat i sten, da dette er et af de største kritikpunkter af Cullbergs Teori). Den 2. fase er

A

Reaktionsfasen

60
Q

Traumatiske kriser kan ifølge Johan Cullberg opdeles i 4 faser. (vær dog opmærksom på at tiden de varer ikke er sat i sten, da dette er et af de største kritikpunkter af Cullbergs Teori). Den 3. fase er

A

Bearbejdningsfasen

61
Q

Traumatiske kriser kan ifølge Johan Cullberg opdeles i 4 faser. (vær dog opmærksom på at tiden de varer ikke er sat i sten, da dette er et af de største kritikpunkter af Cullbergs Teori). Den 4. fase er

A

Nyorienteringsfasen

62
Q

Hvordan mennesker reagerer på kriser, er meget forskelligt, men hvad er fælles for de fleste i umiddelbar forlængelse af, at de rammes af en krise?

A

den ramte befinder sig i et følelsesmæssigt kaos. De har svært ved at holde styr på tankerne hvilket kan få konsekvenser for deres kognitive evner såsom hukommelse og læring.

63
Q

Forsvarsmekanismer mod krise kan groft opdeles i 2 kategorier. Dette er:

A

Primitive – og modne forsvarsmekanismer

64
Q

Splitting er en primitiv forsvarsmekanisme som går du på

A

at man opdeler verden i sort-hvid. Alt er enten fantastisk eller helt forfærdeligt. En person kan ty til den forsvarsmekanisme når de har 2 stærke, modstridende følelser, i et forsøg på at skulle undgå at konfrontere disse følelser.

65
Q

Benægtelse er en primitiv forsvarsmekanisme, som går ud på

A

at vi benægter situationens eksistens og vi fortsætter vores liv som om intet er sket.

66
Q

Projicering er en primitiv forsvarsmekanisme, som går ud på

A

at det vi oplever som angstprovokerende, problematisk eller skræmmende hos os selv kastes over på andre personer eller ”objekter” i omgivelserne.

(Du ser f.eks. dette i børn, da de er vrede over at have ødelagt et legetøj hvor de bebrejder andre for det i stedet, for at håndtere den angst i føler.)

67
Q

Fortrængning er en moden forsvarsmekanisme som går ud på

A

At vi glemmer de ”indre impulser” eller ydre begivenheder som er angstprovokerende

68
Q

Reaktionsdannelse er en moden forsvarsmekanisme som går ud på

A

At vi gør det stik modsatte af det vi føler, i tilfælde hvor vi vurderes vores følelser som værende uhensigtsmæssige

(Eks i stedet for at være jalousi på en ny søster over at de får alt opmærksomheden overøser vi dem med kærlighed.)

69
Q

Rationalisering er en moden forsvarsmekanisme som går ud på

A

At vi finder en acceptabel forklaring på en svær eller krisepræget situation, for at retfærdiggøre situationen.

(Eksempel siger en misbrugt hustru at det også er hendes egen skyld)

70
Q

Regression er en moden forsvarsmekanisme som særligt kommer særligt til udtryk når vi føler os utrygge og går ud på at

A

Vi ønsker os tilbage til et tidligere udviklingsstadie for livet var trygt, stabilt og under kontrol.

(F.eks. ved at voksne som er alvorligt syge pludselig, bliver plejetrængende, hjælpeløse og krævende)

71
Q

Forskydning er en moden forsvarsmekanisme som går ud på

A

At en uacceptabel impuls for afløb mod et andet objekt eller en anden person, som er mere acceptabel.

(Eks hvis en patient er vred på lægen men ikke tør konfrontere personen går det ud over det øvrige plejepersonale)

72
Q

Der findes i alt ___ forskellige typer personlighedsforstyrrelser

A

10

73
Q

Det som gør en person til den de er, er deres følelser, tanker, værdier, holdninger, normer, etc. Altså alt det som former deres personlighed. Vi kan begynde at snakke om en personlighedsforsyrrelse når

A

Personligheden påvirker deres liv i en negativ retning i en sådan grad, at det går ud over deres arbejde, sociale – og romantiske forhold, mm.

74
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster A, ligger følgende diagnoser: Skizotypal, Paranoid og…

A

Skizoid

75
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster A, ligger følgende diagnoser: Skizoid, Paranoid og…

A

Skizotypal

76
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster A, ligger følgende diagnoser: Skizoid, Skizotypal og…

A

Paranoid

77
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster B ligger følgende diagnoser Antisocial, Histrionic, Narcissistisk, og…

A

Borderline

78
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster B ligger følgende diagnoser Borderline, Histrionic, Narcissistisk, og…

A

Antisocial

79
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster B ligger følgende diagnoser Borderline, antisocial, Narcissistisk, og…

A

Histrionic

80
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster B ligger følgende diagnoser Borderline, Histrionic, Antisocial, og…

A

Narcissistisk

81
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster C ligger følgende diagnoser: Obsessive Compulsive Personality Disorder (OCPD), Dependant og…

A

Avoidant

82
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster C ligger følgende diagnoser: Avoidant, Dependant og…

A

Obsessive-Compulsive Personality Disorder (OCPD)

83
Q

Personlighedsforstyrrelser kan overordnet deles ind i 3 kategorier/clusters, som indeholder forskellige diagnose. I Cluster C ligger følgende diagnoser: Obsessive Compulsive Personality Disorder (OCPD), Avoidant og…

A

Dependant

84
Q

Hvad kendetegner Skizoid-Personality-Disorder

A

Ingen interesse i sociale forhold og ingen/mindre glæde af fysisk kontakt.
Isolerende adfærd og kan fremstå følelsesløse eller med symptomet flat affect
Svære at tilfredsstille og ikke påvirket af andres mening

85
Q

Hvad kendetegner Paranoid-Personality-Disorder

A

Konstant på vagt og utrolig mistænksom overfor alt og alle.
Overvåger andre og har meget svært ved at stole på folk
Bliver nemt fornærmet hvis de tror folk bagtaler dem eller kommer med kække bemærkninger

86
Q

Hvad kendetegner Narcissistisk-Personality-Disorder

A

Overdreven tro på egne evner og et grandiost billede af sig selv
De er egocentreret og indgår kun i sociale kontekster de kan få noget ud af
Gemmer sig meget skrøbeligt ego bag facaden

87
Q

Hvad kendetegner Bordeline-Personality-Disorder

A

Store svingninger i humør ”fra lort til fanstastisk uden mellemvej” aka splitting
meget stærke følelser de kan have svært ved at kontrollere
Stable instability. Altså det eneste stabile i hverdagen er den ustabilitet som følger med diagnosen

88
Q

Hvad kendetegner dependant-personality-disorder

A

Kendetegnet ved en følelse af ikke at være god nok
De tror ikke de klare noget selv og prøver at holde fast i deres forhold for en vær pris og har en trang til et forhold hvor alt bliver ordnet for dem
Har meget svært ved at tage selvstændige beslutninger

89
Q

Hvad kendetegner avoidant-personality-disorder

A

Sky, bange, lav selvtillid og socialt begrænset da de er følsomme overfor den mindste smule kritik og prøve at undgå det ved at begrænse deres sociale kontakt på trods af et ønske om at have et socialt liv

90
Q

Hvad kendetegner obsessive-compulsive-personality disorder

A

Har brug for orden og systematik
Bruger meget tid på ”den perfekte plan” uden at komme til handlefasen
Syntes ikke den konstante fokusering på det perfekte er et problem, som folk med OCD syntes

91
Q

Hvad kendetegner Skizotypal-Personality-Disorder

A

Magisk tænkning hvor de kobler ting som intet har med hinanden at gøre og ikke kan kobles
De kan tro at alt relaterer sig til deres personlige skæbne og kan have for stor tiltro til egne evner
Dårlig til at fastholde sociale forhold, men har et ønske om at have dem

92
Q

Hvad kendetegner Antisocial-Personality-Disorder

A

Meget karismatiske personer som har let ved at indgå i sociale sammenhænge.
Mangler empati og ser kun værdi i sociale sammenhænge hvis de kan få noget ud af det og kan være meget manipulerende samt de er villig til at skade andre hvis det gavner dem
Dårlig impulskontrol

93
Q

Hvad kendetegner Histrionic-Personality-Disorder

A

Søger opmærksomhed og skal helst være i fokus hele tiden
Overdreven seksuel eller flirtende tilnærmelse for at tilfredsstille behovet for opmærksomhed
Prøver at manipulere andre eller fortæller overdrevne historier for at få tilfredsstillet deres behov

94
Q

Metakognition definers som

A

de tanker man gør sig om sine tanker (eks det er forfærdeligt at jeg bekymrer mig så meget)

95
Q

Kognitiv terapi også kaldet kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapi som oprindeligt blev udviklet af

A

Aaron T. Beck og Albert Ellis

96
Q

Modus i en kognitiv sammenhæng er betegnelsen for

A

en klynge af skemata omhandlende samme emne
(eks vrede-modus ‒ “jeg bliver altid snydt”, “jeg er svag”, “andre udnytter mig”)

97
Q

Den kognitive tilgang bygger på en antagelse om

A

At måden vi tolker verden på, er vigtigere end hvad som faktisk skete

98
Q

Den kognitive tilgang fokuserer på at give patienten et mere

A

Nuanceret og hensigtsmæssigt fortolknings – og handlingsrepitoire

99
Q

Der er overordnet 3 strategier man som bruges når man arbejder med den kognitive tilgang. Dette er psykoedukation, mestring og problemløsning samt…

A

Udforskning og indsigt

100
Q

Der er overordnet 3 strategier man som bruges når man arbejder med den kognitive tilgang. Dette er udforskning og indsigt, mestring og problemløsning samt…

A

Psykoedukation

101
Q

Der er overordnet 3 strategier man som bruges når man arbejder med den kognitive tilgang. Dette er psykoedukation, udforskning og indsigt samt…

A

Mestring og problemløsning

102
Q

Mestring og problemløsning i den kognitive tilgang handler om

A

social færdighedstræning og udvikling af nye handlemønstre

103
Q

Psykoedukation i den kognitive tilgang handler om at undervise patienten i, og give dem viden om

A

Deres egen lidelse og de anvendte behandlingsmetoder

104
Q

Udforskning og indsigt i den kognitive tilgang handler om

A

En fælles udforskning af tanke – og handlemønstre samt brugen af adfærdseksperimenter og sokratisk læring

105
Q

Sokratisk dialog i den kognitive tilgang er en dialog hvor

A

Patienten selv får lov til at komme med hypoteser og alternativer tanker indenfor en given ramme

106
Q

Skemata er et vigtigt grundbegreb i den kognitive tilgang og handler om

A

De grundantagelser vi alle har af os selv og verden omkring os

107
Q

Leveregler er et vigtigt grundbegreb i den kognitive tilgang og er en form for

A

Personlige retningslinjer der viser hvordan man kan opnå tryghed, respekt, kærlighed osv eller undgå straf, utryghed, mm

108
Q

Strategier er et vigtigt grundbegreb i den kognitive tilgang og handler om

A

De strategier vi udvikler for at følge levereglen/reglerne

109
Q

Forvrængninger i den kognitive tilgang defineres som

A

Skemaer der er så kraftige at vi kun kan se verden på den ene bestemte måde

110
Q

NAT står for

A

Negativ Automatisk Tænkning

111
Q

NAT er en betegnelse for bestemte/konkrete situationer hvor personen

A

Ikke er i stand til at fortolke situationen rationelt

112
Q

Hvad er den kognitive diamant?

A

en psykiatrisk model som inkludere de 4 dimensioner der påvirker en patients tanker og handlinger

113
Q

De 4 dimensioner i den kognitive diamant er

A

Adfærd
Følelser
Tanker
Kropslige reaktioner

114
Q

The Tidal Model fokusere på

A

hvordan det bliver muligt at leve et konstruktivt liv om end under vanskelige omstændigheder

115
Q

Hvem er hoveddrivkraften i The Tidal Model. Patienten eller behandleren?

A

Patienten

116
Q

Hvad repræsentere de 3 domæner i The Tidal Model?

A

de indbyrdes forbundne dimensioner af en persons liv

117
Q

De 3 domæner i The Tidal Model er

A

Selv-domænet
Verdens-domænet
Andre-domænet

118
Q

Selv-Domænet i The Tidal Model handler om:

A

personen selv: deres selvværd, identitet, livshistorie, generelle velvære, mm

119
Q

Verden-domænet i The Tidal Model handler om

A

Hvad der sker i personens verden lige nu, og hvordan det påvirker patienten

120
Q

Andre-domænet i The Tidal Model handler om

A

Personens forhold til den sociale verden

121
Q

Mentalisering defineres som

A

den mentale evne til forestilling og vurdering af egne såvel som andres tanker, følelser, behov og reaktioner

122
Q

Mentaliseringsevnen kendetegnes også ved opmærksomheden på at man aldrig kan vide

A

præcis hvordan et andet menneske har det

123
Q

Mentalisering består af 4 dynamiske dimensioner der tilsammen udgører et menneskes mentaliseringsevne. De er
implicit og eksplicit mentalisering
Selv og andre
Indre og ydre
Og….

A

Kognitiv og affektiv mentalisering

124
Q

Mentalisering består af 4 dynamiske dimensioner der tilsammen udgører et menneskes mentaliseringsevne. De er
implicit og eksplicit mentalisering
Kognitiv og affektiv mentalisering
Indre og ydre
Og….

A

Selv og andre

125
Q

Mentalisering består af 4 dynamiske dimensioner der tilsammen udgører et menneskes mentaliseringsevne. De er
implicit og eksplicit mentalisering
Kognitiv og affektiv mentalisering
Selv og andre
Og….

A

Indre og ydre

126
Q

Mentalisering består af 4 dynamiske dimensioner der tilsammen udgører et menneskes mentaliseringsevne. De er
Kognitiv og affektiv
Selv og andre
Indre og ydre
Og….

A

Implicit og eksplicit

127
Q

Mentalisering består af 4 dynamiske dimensioner der tilsammen udgører et menneskes mentaliseringsevne. De er
Kognitiv og affektiv
Selv og andre
Indre og ydre
Og….

A

Implicit og eksplicit

128
Q

Eksplicit mentalisering er sekundær til

A

Implicit mentalisering

129
Q

Eksplicit mentalisering er reflektion samt sprogliggørrelse af

A

det der foregår i en selv, i andre og i relationer

130
Q

Implicit mentalisering defineres som en

A

primær, umiddelbar, ikke-bevidst forståelse af sig selv, andre og relationen mellem sig selv og andre

131
Q

Kognitiv mentalisering er når man

A

tænker sig til at noget f.eks. kan gøre ondt på andre

132
Q

Affektiv mentalisering er

A

at man kan mærke andres følelser (emotionel genklangt)

…eks. at man kan mærke andres glæde eller fortvivlese

133
Q

Selv og andre (når vi snakker mentalisering) er når man opbygger fornemmelsen af

A

hvordan bestemte situationer og/eller handlinger påvirker en selv og/eller andre

134
Q

Indre mentalisering er et fokus på

A

egen indre tilstand og forestilling om andres tilstand

135
Q

Ydre mentalisering er et fokus på

A

fysisk fremtoning og nonverbal kommunikation

Sykepleier (58 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions