GI: Non-neoplastiske tarmsygdommes og pankreas’ patologi

Question 1

Nævn eksempler på non-neoplastiske tarm og pankreas sygdomme?

Answer 1

Colitis:

• Colitis ulcerosa
• Morbus Crohn
• Mikroskopisk colitis

Pankreas’ patologi

• Kronisk pankreatit (autoimmun pankreatit, AP)
• Neuroendokrine neoplasier (NEN)
• Duktalt adenokarcinom

Question 2

Hvilke karakteristika er der for colitis ulcerosa?

Answer 2

Colitis ulcerosa kan strække sig fra colon til rectum.
Klassisk colitis ulcerosa involverer stort set aldrig tyndtarmen.

Det har en kontinuerlig udbredning (eks. prokitis, rektosigmoiditis, venstresidig colitis, pancolitis).

Karakteriseret ved inflammation i mucosa og superficielle del af submucosa.

Question 3

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 3

Neutrofil kryptit med let aktivitet

Question 4

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 4

Neutrofil kryptit med mere udtalt inflammation og kryptabscesser.

Question 5

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 5

Colitis ulcerosa med svær betændelsesaktivitet med erosioner og kryptabscesser.

Question 6

Hvad viser præparatet?

Answer 6

Colitis ulcerosa. Kolektomi for blødende pancolitis.

Question 7

Hvad viser præparatet?

Answer 7

Langvarig colitis ulcerosa. Der ses inflammatorisk polypose.

Question 8

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 8

Colitis ulcerosa med opheling med granulationsvæv.

Question 9

Hvad er karakteristisk for morbus Crohn?

Answer 9

Morbus Crohn kan strække sig overalt fra mund til anus, hyppigst ileocaekalt.

Det er segmental, transmural inflammation (lymfocytter fra slimhinde til peritoneum).
Der kan ses fissurer (dybe sår, ofte langstrakte, parallelt med tarmens længdeakse).

Question 10

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 10

Morbus Crohn. Transmural inflammation.

Question 11

Hvad viser præparatet?

Answer 11

Cobblestonerelief.

Ses hos pt. med Mb Crohn.
Brostensagtigt forandring.

Det er især i den akutte fase med akut betændelse og (ofte) ødemer som danner disse slimhindefolder. De bliver størrelsesforøget over tid og kombineret med langstrakte fissurer giver det dette udseende.

Question 12

Hvad viser præparatet og hvad ses mellem pilene?

Answer 12

Mb. Crohn. Der ses en Ileocaekalt.

Der er normal slimhinde mellem pilene.

Question 13

Nævn nogle generelle forskelle mellem colitis ulcerosa og Morbus Crohn.

Answer 13

Colitis ulcerosa:

• Proximalt fra rectum
• Kontinuerlig
• Mucosa og submucosa

Morbus Crohn:

• Tyndtarm og colon
• Skip lesions
• Transmural

10% kan ikke klassificeres.

Question 14

Mikroskopisk colitis inddeles i to forskellige typer. Benævn og beskrive de to typer mikroskopisk colitis.

Answer 14

A) Kollagen colitis:

• Kollagenøst subepitelielt bånd
• Kronisk inflammation

B) Lymfocytær colitis:

• Intraepiteliel lymfocytose
• Kronisk inflammation

Question 15

Hvilke karakteristika har lymfocytær colitis?

Answer 15

Pt. med lymfocytær colitis har CD3-positive intraepiteliale lymfocytter (IEL).
Cut-off: ≥ 20 IEL pr. 100 epitelceller

Question 16

Hvilken karakteristika har kollagen colitis?

Answer 16

Der ses et kollagent bånd under overfladeepitelet.

Man kan lave en Masson Trichrom farvning af bindevæv.

Question 17

Hvilke karakteristika er der for neuroendokrine neoplasier i pancreas (P-NEN)?

Answer 17

• Udgår fra det disseminerede neuroendokrine system

• Neuroendokrine celler i bronkier, GI-kanalen og de
Langerhanske øer

• Endokrine egenskaber (hormonproduktion) og neurale egenskaber (f. eks. antigener der normalt udtrykkes i neurale strukturer, f. eks. synaptofysin)

Question 18

Hvilken cancer i GI-systemet har den højeste incidens (i 2008-2012) i Danmark og hvordan er den kønslige fordeling?

A) colon
B) Lever
C) Ventrikel
D) Rectum og anus

Answer 18

A) colon
Tilfælde:
- 1.371 tilfælde hos mænd
- 1.458 tilfælde hos kvinder
- 2.829 tilfælde i alt

Question 19

Hvilken cancer i GI-systemet har den næst-højeste incidens (i 2008-2012) i Danmark?

A) colon
B) Lever
C) Ventrikel
D) Rectum og anus

Answer 19

D) Rectum og anus

Question 20

Hvordan er hyppigheden af neuroendokrine neoplasier (NEN) i GI-kanalen og pancreas?

A) Øsofagus = sjælden, Ventrikel = 10%, Duodenum < 5%, Pancreas = 70%

B) Duodenum = 15%, Pancreas = 20%, tyndtarm (ileum) = 55%, Appendix < 5%

C) tyndtarm (ileum) = 35%, Appendix = 15%, Colon < 5%, Rektum = 35%

D) Duodenum < 5%, Pancreas = 20%, tyndtarm (ileum) = 35%, Appendix = 15%

Answer 20

D) Duodenum < 5%, Pancreas = 20%, tyndtarm (ileum) = 35%, Appendix = 15%

Øsofagus = meget sjælden
Ventrikel = 10%
Duodenum < 5%
Pancreas = 20%
tyndtarm (ileum) = 35%
Appendix = 15%
Colon < 5%
Rektum = 15%

Question 21

Hvad er Ki67, hvad benyttes Ki67 til og hvordan påvises den?

Answer 21

Ki67 er et protein der er associeret med celledeling.
Udtrykkes i cellekernen under celledelingen (dog IKKE i G0).

Ki67 er en biomarkør der er vigtig for vurdering af aggressiviteten af NEN.

Påvises vha. immunhistokemi (biopsi / operationspræparat)

Question 22

Hvordan inddeles neuroendokrine tumorer (NET) og hvilke intervaller af Ki67 gælder for hver inddeling?

Hvilken betydning har inddelingen?

Answer 22

Inddeles i:

• G1 = Ki67-indeks ≤ 2%
• G2 = Ki67-indeks 3-20%
• G3 = Ki67-indeks > 20% (ofte 40-60%)

NET er den hyppigste form.
Graderingen har prognostisk betydning.

Question 23

Hvad er karakteristisk for neuroendokrine tumorer?

A) Nekrose og/eller blødning, diffus, infiltrativt væv, angiogenese
B) Nekrose, ingen blødninger, infiltrativt væv
C) Ingen nekrose, ingen blødning, ensartet morfologi
D) Ensartet morfologi, ingen nekrose, blødning, angiogenese

Answer 23

C) Ingen nekrose, ingen blødning, ensartet morfologi

Question 24

Hvad er karakteristisk for neuroendokrine karcinomer?

A) Nekrose og/eller blødning, diffus, infiltrativt væv
B) Nekrose, ingen blødninger, infiltrativt væv
C) Ingen nekrose, ingen blødning, ensartet morfologi
D) Ensartet morfologi, ingen nekrose, blødning, angiogenese

Answer 24

A) Nekrose og/eller blødning, diffus, infiltrativt væv

Question 25

Hvad er Ki67-indekset for neuroendokrine karcinomer?

Answer 25

Ki67-indeks > 20% (ofte > 90%)

Question 26

Har de neuroendokrine karcinomer eller de neuroendokrine tumorer den bedste prognose?

Answer 26

De neuroendokrine tumorer (NET) har den bedste prognose.

Jo lavere gradering, jo bedre prognose for NET.

Question 27

Hvad er prognosen for overlevelse ved pancreatisk cancer og hvad skyldes denne prognose?

Answer 27

Overlevelsen for pt. med pancreas cancer er meget dårlig.

Gns. median overlevelse for samtlige pt. med pancreas cancer er 6 mdr. i Region Syddanmark.

Det skyldes at diagnosen stilles meget sent.

Question 28

Hvordan inddeles pankreatiske intraepiteliale neoplasier?

Answer 28

De inddeles i 3 grader:
- PanIN-1
- PanIN-2
- PanIN-3
Efter PanIN-3 defineres sygdommen som pancreas cancer.

Question 29

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 29

Pankreatisk intraepitelial neoplasi, grad 1

PanIN-1

Question 30

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 30

Pankreatisk intraepitelial neoplasi, grad 2

PanIN-2

Question 31

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 31

Pankreatisk intraepitelial neoplasi, grad 3

PanIN-3

Question 32

Hvad viser det histologiske snit?

Answer 32

Pankreatisk intraepitelial neoplasi, grad 3

(PanIN-3) med invasivt adenokarcinom

Question 33

Hvad viser de to histologiske snit?

Answer 33

Pankreatisk intraepitelial neoplasi:
Venstre: middelhøjt differentieret
Højre: lavt differentieret

Question 34

Hvad er karakteristisk for pankreatiske intraepiteliale neoplasier (PanIN)?

Answer 34

• PanlN læsioner har en diameter på kun få mm
• PanIN er ikke detekterbare ved hverken endoskopi eller
billeddiagnostik
• Én af årsagerne til at pancreas cancer ofte først
diagnosticeres i et sent stadie, hvor operation kurativ behandling) ikke er mulig.
• Kun 2 ud af 10 patienter (20%) med pancreas cancer får tilbudt operativ behandling, dvs. er resektable.