GI: Akut rektal blødning

Question 1

Hvad er et af de største problemer når patienter beskriver akut rektal blødning?

Answer 1

Patientens beskrivelser er usikre mht.:

• Farve
• Udseende
• Mængde

Derfor har anamnesen ringe værdi.

Question 2

Hvilke umiddelbare spørgsmål skal man stille patienter med rektal blødning?

Answer 2

1) Er patienten påvirket?
- blodtryk, puls, Hb

2) Har patienten co-morbiditeter?
- Større risiko for komplikationer (nogle pt. tåler ikke gentagne blødninigsshock)

Question 3

Hvornår skal en pt. med akut rektal blødning have blodtransfusioner?

Answer 3

Hb-værdien kan være normal ved pludselig svær blødning.

Hvis Hb < 6.0 mmol/L skal ældre eller hjertesyge patienter have blodtransfusion.

Question 4

Hvad gøres ved pt’er med akut rektalblødning, der IKKE stopper (eller patienter med blødende ulcus)?

Answer 4

Akut diagnostik
1) Koloskopi
2) Gastroskopi

Question 5

A) Hvor mange procent af akut rektalblødninger stopper spontant?

B) Af alle patienter med akutte rektale blødninger hvor mange har blødende ulcus?

C) Hvor mange har cancer?

Answer 5

A) 80%

B) 10%

C) ca. 10%

Question 6

Hvordan diagnosticeres rektal blødning og colorektal cancer?

Answer 6

Rectalblødning hos yngre (< 40 år)
- Sigmoideoskopi

Blødning hos ældre (>40 år)
- Koloskopi skal altid overvejes, specielt hvis der er andre symptomer.

Question 7

Hvilke undersøgelser kan man udføre ved undersøgeler for akut rektalblødning?

A) Anoskopi, sigmoideoskopi, A-grafi, CT

B) Koloskopi, rtg., skintigrafi

C) Koloskopi, gastroskopi, A-grafi, MR

D) Koloskopi, gastroskopi, A-grafi, sigmoideoskopi

Answer 7

D) Koloskopi, gastroskopi, A-grafi, sigmoideoskopi

Derudover også:
Anoskopi og skintigrafi.

Question 8

Hvad kan man se ved anoskopier?

Answer 8

Anale årsager:

• Fissur
• Hæmorider
• Cancer skal udelukkes.

Question 9

Hvad er karakteristisk for polypper?

Answer 9

• Kan bløde

* Skal altid fjernes (fokal cancer ses hos få %, men kræver ofte yderligere kirurgisk behandling).

Question 10

Hvad er karakteristisk for divertikelblødninger?

Kom ind på højre og venstresidig blødninger?

Answer 10

• Hos pt. > 60 år ses at 50% har divertikler, < 5% bløder.
• 80-90% ophører spontant med at bløde.
• 10-35% af divertikelblødningerne rebløder (hvis ubehandlet)

Højresidige divertikler har øget blødningsfrekvens

Divertikler er HYPPIGSTE ÅRSAG til rektal blødning

Question 11

Hvordan kommer divertikel-blødninger til udtryk?

Answer 11

• Sentinel clot: giver øget risiko for svær reblødning
• Histopatologisk: giver karlæsioner
• Endoskopisk bipolar koagulation: giver hæmostase hos 75%

Bipolar koagulation er en metode til at koagulere (stoppe blødning) i væv under en kirurgisk procedure ved hjælp af en elektrisk strøm.

Question 12

Hvad er den procentuelle risiko for REBLØDNING og MORTALITET ved kirurgisk behandling mod svær divertikelblødning afhængig af procedurer?

Answer 12

Ved målrettet segm.:
Reblødning på 8%
Mortalitet på 6%.

Question 13

Hvilke forudsætninger og risiko er der ved akut koloskopi?

Answer 13

Forudsætning: endoskopi er altid muligt (hele døgnet)

Risiko: Perforation (firdoblet ift. elektiv)

Question 14

Hvordan er ca. fordelingen af hyppigheden af blødninger fra de nævnte blødningskilder?

Kolon
tyndtarm
ukendt

Answer 14

Kolon 76%
tyndtarm 6%
ukendt 18%.

Question 15

Hvilken klinisk behandling skal pt. med akut rektalblødning modtage (rationel klinik) for:

• Hæmodynamisk stabile patienter?
• Hæmodynamisk ustabile patienter?

Answer 15

Hæmodynamisk stabile patienter:

• Watchful waiting
• Elektiv koloskopi

Hæmodynamisk ustabile patienter:

• Akut gastroskopi og koloskopi
• A-grafi

Question 16

Hvor stor en andel af patienterne med akut rektalblødning er hæmodynamisk stabile patienter og hvor stor en andel er hæmodynamisk ustabile patienter? (ca. tal)

Answer 16

Ca. 90% er hæmodynamisk stabile patienter.

Ca. 10% er hæmodynamisk ustabile patienter.

Question 17

Hvilke fordele og ulemper er der ved udførelsen af en blødningsskintigrafi for “normal endoskopi”?

Answer 17

Fordele:

• Detektere intermitterende blødning
• 0,1 ml/min

Ulemper:
- Anatomisk lokalisation vanskelig at bestemme
(intestinal transport af markøren).

Question 18

Hvilke fordele og ulemper er der ved udførelsen af en blødningsskintigrafi for “okkult blødning”?

Answer 18

Fordele:
• God til intermitterende blødning (blødningshastighed ned til 0,1 ml/min)

• Positiv skintigrafi hos 50%

• Kun hos halvdelen findes blødningskilde
• Alt alt finder man således blødningskilden hos ca. 25% af patienterne

Ulemper:
• Ressourcekrævende
- Færreste afdelinger har adgang til undersøgelsen
- Ingen vagtdækning

Question 19

Hvilken af følgende er den hyppigste årsag til rektal blødning hos børn?

A) Fissurer
B) Hæmorider
C) Meckel's divertikel
D) Rektal prolaps
E) Endetarmsrifter (typisk grundet obstipation)

Hvordan diagnosticers det

Answer 19

C) Meckel’s divertikel

Lap. skopi er bedst

Question 20

Hvilke indikationer er der for behandling og hvilken behandling benyttes til AVM i colon?

Answer 20

Indikationer
* Recidiverende/per-
sisterende blødning, der er ransfusionskrævende
* Vedvarende anæmi
* Andre blødningskilder skal
udelukkes.

AVM Behandling
1) Koagulation
CAVE: Perforation

2) Heaterprobe
- Høj sikkerhed

3) Resektion

4) Østrogen

AVM colon refers to arteriovenous malformation (AVM) of the colon. An AVM is an abnormal tangle of blood vessels that connects arteries and veins without the presence of normal capillaries. AVMs can occur in different parts of the body, including the colon.

Question 21

Tyndtarmsblødninger er vanskelige at diagnosticere. Give eksempler på 2 undersøgelsesmetoder der kan benyttes?

Answer 21

1) Push enteroskopi
- Ubehagelig for pt.
- komplikationer

2) Peroperativ skopi.
- Gennem tomi
- Teleskopering af tarmen
- Diagnostisk træfsikkerhed på
80-100%

Question 22

Hvad er den overordnede strategi ved behandling af patienter med akut rektalblødning?

Answer 22

Hvis pt. ikke har transfusionsbehov:

• Afvent
• Elektiv koloskopi
• Vær tilbageholden med undersøgelser hos pt. med betydelig almen svækkelse.

Hvis pt. har transfusionsbehov:

• Akut koloskopi og gastroskopi (endoskopisk behandling, peroral udtømning)
• Evt. supplerende angiografi (embolisering) eller kirurgi (sidste udvej).

Kirurgi:

• Målrettet resektion (intraoperativ enteroskopi)
• Subtotal colectomi og ileostomi (benyttes til blødningskilde i colon, der ikke med sikkerhed kan lokaliseres).