Spytkirtelsygdomme del 1 + 2

Question 1

Hvilke spytkirtelsygdomme og spytkirteltumorer skal vi som tandlæger koncentrerer os om?

Answer 1

De små spytkirtler → Læber, kind, sulcus, gane, tunge og mundbund
De store spytkirtler tager ØNH-læger sig nemlig af → Parotis, submandibularis og sublingualis

Question 2

Nævn de non-invasive diagnostiske metoder til spytkirtelsygdomme. (4)

Answer 2

Røntgen: Spytsten.

Sialografi: Injektion af røntgenkontrastholdig væske i ductus parotideus eller ductus submandibularis. Visualisering af duktusmorfologi ved inflammatoriske og ikkeneoplastiske sygdomme.

Sialometri: Måling af spytsekretionshastigheden. Anvendes hyppigt og er let at udføre i almen praksis.

Scintigrafi: Måling af optagelsen og udskillelsen af en intravenøst injiceret radioaktiv isotop (technetium). Giver et billede af de store spytkirtlers funktion.

Endvidere ultralyd og CT-/MRI-scanning, specielt i forbindelse med tumorer.

Question 3

Nævn de invasive diagnostiske metoder til spytkirtelsygdomme. (2)

Answer 3

Finnålsaspiration: Præ-operativ viden om type af forandring: cyste, inflammation, tumor etc. Det er hurtig og billig, men kræver specialkunnen (teknik/cytopatologisk diagnostik).

Biopsi: Anvendes hyppigt.

Question 4

Hvad er Sialodenitis?

Answer 4

Akut eller kronisk, specifik eller uspecifik inflammation i en eller flere spytkirtler
Histologisk diagnose
Inflammation af spytkirtlerne medfører degeneration af spytkirtelvæv og arvævsdannelse
- Særligt atrofi af acini

Typer af Sialodenitis:
Specifik sialoadenitis er sjælden (TB, aktinomykose, sarkoidose etc.).
Akutte:
- Parotitis epidemica (fåresyge).
- Postoperativ parotitis (retrograd infektion - ses også ved mundtørhed)
- Sporadisk
Kroniske:
- Store kirtler: oftest forårsaget af spytsten.
- Små kirtler: ved rygers gane og ved mundslimhindelidelser/hyperplasier/ulceration.
- Optræder endvidere ved: Sjögrens syndrom, HIV-infektion mv.

Den kronisk uspecifikke sialoadenit medfører som regel atrofi af kirtelvævet og interstitiel fibrose (arvæv).

Question 5

Hvordan kan sialodenitis optræde?

Answer 5

Akut inflammation→ Ved fåresyge eller retrograd infektion

Kronisk inflammation→ Spytsten, Bifund i biopsier (reaktiv forandring), Sjögrens syndrom

Specifik inflammation→ Tuberkulose, sarkoidose og actinomykose

Question 6

Hvordan ses sialodenitis histologisk?

Answer 6

Inflammation → Der ses lymfocytter og plasmaceller
Rester af acini, erstattes med fibrotisk væv
Udførselsgange persisterer (mere resistente overfor inflammation)

Question 7

Hvad er Sialolithiasis og hvad ses klinisk?

Answer 7

Spytsten
Hvidlig/gullige/brunlige stendannelser, der skyldes kalkudfældninger i udførselsgangene
Ses hyppigst i Gl. submandibularis 80 % og parotis 20%
Klinisk ses: Hævelse, pt har smerter ved spisning, evt. cystedannelse bag stenen.

Question 8

Hvordan ses Sialoliehiasis histologisk?

Answer 8

Dilateret udførselsgang, indeholdende spytsten.
Spytsten fremstår frakmenteret (ikke særlig mineraliserede).
Kubisk epitel omgivende kirteludførselsgang metaplaserer til pladeepitel.

Question 9

Hvordan diagnosticeres sialolithiasos?

Answer 9

Anamnese → Smerter ifm. spisning
Palpation → Hård ved palpation
Sptyflow → Giv pt noget surt og observer flow
Ultralydsundersøgelse
Sialoendoskopi
Røntgen

Question 10

Hvordan behandles sialolithiasis?

Answer 10

Alm. tandlæger → Anbefal rigeligt væskeindtag + spytstimulation

Specialister → Opklipning af ductus, terapeutisk siaoloendoskopi (Laserfakmentering/tang), og spytstensknusning (chokbølger).

Question 11

Hvad er mucosacyster?

Answer 11

Spytkirtelcyster
Patologisk ansamling af spyt (mucin) i eller omkring en spytkirtel.
Cysterne kan opstå ved obstruktion af en udførselsgang eller ved destruktion af kirtelvæv (traume),
- Kan være beliggende i eller uden for kirtlen alt efter dannelsesmåde
Ofte har de blålig farve.
Ses hyppigst i underlæbe
Inddeles i:
- Sialocyster/retentionscyster med epitelbeklædning
- Mucoceler/ektravasationscyster uden epitelbeklædning

Question 12

Hvor ligger mucosacysterne?

Answer 12

Underlæbe 70%
Mundbund 15%
Kind 12%
Undersiden af tungen 2%
Overlæbe <1%
Gane <1%

Question 13

Hvad er en sialocyste/retentionscyste?

Answer 13

Spytcyste opstået grundet obstruktion af spytkirtel og spærre for spytflowet
Kaldes i mundbund for ranula (reg. sublingualis)
Beklædt med alm. udførselsgangsepitel

Question 14

Hvad er mucoceler/ekstravasationscyster?

Answer 14

Spytcyste. Det kan kan skyldes:
Spyt siver diffust ud i omgivende væv, og er derfor ikke epitelbeklædt.
Væg omkring mucocele dannes af kondenserede fibroblaster og makrofager
Blød ved palpation
Skinner blåt igennem slimhinden
Ses typisk ved børn

Question 15

Hvad opstår mucoceler af?

Answer 15

Destruktion (f.eks. overskæring ved traume) af en udførselsgang med udsivning af mucin. Cysten er beliggende ekstraglandulært.

Sprængning af kirtelacini pga. tryk opstået ved retention (obstruktion) i udførselsgang. Cysten er beliggende intraglandulært.

Sprængning af kirtelacini pga. traumatisering af selve kirtelvævet. Cysten er beliggende intraglandulært.

Question 16

Hvad er Nekrotiserende sialometaplasi?

Answer 16

Pludselig opstået hævelse der ulcererer med underliggende nekrose af spytkirtelvævet samt pseudokarcinomatøs hyperplasi af overfladeepitelet og pladeepitelmetaplasi af duktusepitelet. Sædvanligvis i ganen.

Udviklingen kan i nogle tilfælde relateres til iskæmisk infarkt (tidligere anæstesi/biopsi). I andre tilfælde uden erkendelig ætiologi.

Biopsi er indiceret (i specialistregi), idet tilstanden klinisk ligner malign (spytkirtel)tumor. Tilstanden er selvafgrænsende og heler (oftest langsomt) efter biopsi.

Question 17

Hvad er Sialoadenosis (sialosis)?

Answer 17

Symptomfri oftest bilateral hævelse sædvanligvis af parotis. Kan være relateret til alkoholisme, ernæringsforstyrrelser og hormonelle forstyrrelser.

Hypertrofi af acini efterfulgt af fedtinfiltration. Ingen inflammation. Tilstanden er som regel selvafgrænsende. Sjælden i de små spytkirtler.

Question 18

Hvad er xerostomi og hyposalivation?

Answer 18

Xerostomi =
Subjektiv fornemmelse af mundtørhed, Ca. hver 10. har daglig xerostomi. 45-50% af institunaliserede ældre

Hyposalivation =
Objektiv betegnelse for nedsat spytsekretion. Ca. hver 5. hjemmeboende over 65 år.

Question 19

Hvornår gives diagnosen hyposalivation?

Answer 19

Ustimuleret (måles over 15 min):
- Normalværdi = 0,3-0,5 ml/min
- Hyposalivation < 0,1 ml/min

Stimuleret (Måles over 15 min):
- Normalværdi = 1,0-2,0 ml/min
- Hyposalivation < 0,7 ml/min

Question 20

Nævn årsager til hyposalivation

Answer 20

Medicin:
Antihypertensiva
Antiderpressiva, neuroleptica, sedativa
Antihistaminer
Antacida
Kemo og strålebehandling

Almen sygdomme og tilstande:
Sjögrenssyndrom
Ukontrolleret diabetes
Parkinson
HIV
Dehydrering
Polyfarmaci
Strålebehandling/(kemoterapi)
Psykogene tilstande
Lokale forandringer i spytkirtlerne

Question 21

Hvad ved en sialometri for medicin-induceret hyposalivation vise?

Answer 21

Nedsat ustimuleret spyt
Normal stimuleret spyt

Question 22

Hvad er de subjektive tegn på hyposalivation?

Answer 22

Tørst og tørhed
Problemer ved tale, tygning og synkning
Nedsat/ændret smags og lugtesans
Proteseproblemer
Svie/ brænden i tunge/mund
Bruger evt. tyggegummi/ syrlige bolcher
Kostændringer (Grundet problemer ved indtag af mad)

Question 23

Hvad er de objektive tegn på hyposalivation?

Answer 23

Mundslimhindens ”tørre” udseende (rød eller meget bleg
Spejle ”hænger” i slimhinden
Øget plakmængde
Øget cariesaktivitet
Candidose/angulær cheilitis
Lobulering af tunge
Tab af tungepapiller
Hævelse af spytkirtler
Protese problemer

Question 24

Hvordan udføres sialometri?

Answer 24

Ustimuleret = Spytsekretion 15 min ned i kop
Stimuleret = Spytsekretion 5 min ned i kop, efter der er blevet tygget på paraffinvoks .

Question 25

MHvordan behandles xerostomi?

Answer 25

Stimulering af spytfunktion 1x i timen hele dagen
Tyggegummi (sukker og syrefrit)
Pastiller (sukker og syrefrit)
Sugetabletter
Tilførsel af fugt til mundslimhinden efter behov
Vand i sprayflaske
Mundspray
Læbetørhed forhindres med Læbe cremer eller pomader
Patientinformation

Question 26

Hvad er symptomerne på Sjögrens syndrom?

Answer 26

Mundtørhed
Øjentørhed
Tør hoste
Vaginal tørhed
Tør hud
Udtalt træthed
Led- og muskelsmerter
Neuropatier
Raynauds fænomen (Karsygdom hvor de små kar ødelægges. Fingre, læber osv. bliver blå og/eller høj røde).

Question 27

Hvordan inddeles Sjögrens syndrom?

Answer 27

Primær Sjögrens syndrom
Mundtørhed
Øjentørhed

Sekundært Sjögrens syndrom
Mundtørhed
Øjentørhed
Bindevævssygdom (30% rheumatoid artritis)

Question 28

Hvem får Sjögrens syndrom?

Answer 28

Prævalens = 1% i alderen 30+
Alle aldre, hyppigst debut omkring 40-50 år
90% er kvinder

Question 29

Hvad er Sjögrens syndrom?

Answer 29

Kronisk inflammatorisk reumatisk sygdom (autoimmun baggrund), karakteriseret ved progredierende lymfocytær infiltration af eksokrine kirtler, primært spyt- og tårekirtler. Ætiologi ukendt.

Question 30

Hvordan og hvad ses ved læbebiopsi til udredning af Sjögrens syndrom?

Answer 30

Biopsi = Tages i underlæbe, hvorfra der tages spytkirtler
Histologisk = Foci (Fokale lymfocytinfiltrationer),
Focus score = Mere end 1 Foci pr. 4 mm^2 er foregentligt med Sjögrens syndrom

Question 31

Hvordan udredes man for Sjögrens syndrom?

Answer 31

Subjektiv mundtørhed
Subjektiv øjentørhed
Objektiv mundtørhed
Objektiv øjentørhed
Serologisk undersøgelse
Spytkirtel biopsi med udregning af focus score

4 af ovenstående skal være positive for at diagnose kan stilles. Skal inkluderer 5 og/eller 6

Question 32

Hvordan diagnosticeres Sjögrens syndrom?

Answer 32

Oklulærer symtopmer (Mindst 1)
Tørre øjne dagligt > 3 mdr.
Tilbagevendende fornemmelse af sand/grus i øjne
Fugtende øjenmidler mindst 3x dgl.

Oklulære tegn (mindst 1)
Schirmer
Rose Bengal

Orale symptomer (mindst 1)
Xerostomi dagligt > 3 mdr.
Spytkirtelhævelse som voksen
Væske for at synke mad

Histopatologi
Læbebiopsi, focus score

Spytkirtel funktion (Mindst 1)
Ustimuleret spytflow < 0,1 ml/min
Spytkirtelkintigrafi
Gl. parotis sialografi

Autoantistoffer
Anti SSA og/eller SSB i serum

4 af ovenstående skal være positive for at diagnose kan stilles. Skal inkluderer positiv læbespytkirtelbiopsi og/eller positive serum autoantistoffer.

Question 33

Angiv og beskriv kort Mukosacyster (spytkirtelcyster)

Answer 33

Sialocyster (retentionscyster):
Ægte cyster (epitelbeklædning)
Lokalisation: mundbund (ekstraglandulært)
10% af mukosacyster
Gennemsnitsalder: 50 år
Årsag:
- Dilatation af en udførselsgang som følge af obstruktion distalt
Klinisk
- Blå, kuppelformet
- Flukturerende
- Ofte større end en mucocele
- Kan hæve tungen pga. udtalt størrelse
- Oftest lateralt placeret i mundbunden

Mucoceler (ekstracasationscycster)
Ophobning af saliva under mucosa
Uægte cyste (ingen epitelbeklædning)
90% af mukosacysterne
Ses hyppigst hos børn
Årsag:
- Oftest traume
→ Destruktion af en udførselsgang med udsivning af mucin (ekstraglandulært)
→ Sprængning af kirtelacini pga. tryk opstået ved obstruktion i udførselgagen (intraglandulært
→ Sprængning af kirtelacini pga. traumatisering af selve kirtelvævet (intraglandulært)
Lokalisation:
Hyppigst underlæbe og mundbund

Randula:
Mucocele i gl. sublingualis