Kap. 9: Akut og kronisk inflammation, osteomyelitis, osteonekrose og radioosteonekrose Flashcards

1
Q

Infektioner kan komme i det periapikale område via?

A

Non-vital tand: apikal parodontitis
Dybe pocher: marginal parodontitis
Blødtvæv omkring en visdomstand: perikoronitits
Ekstraktionsalveole: alveolitits

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er definitionen på en absces?

A

Abscess er en samling af pus (neutrofile granulocytter), som dannes inde i væv, ikke præformeret hulrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke typer af abscesser findes?

A

Abscestyper og spredning af den odontogene infektion følger de faciale planer og afhænger af oprindelse og tilhæftning af musklerne til knogle (spredningsområde):
- Intraalveolær absces: forbliver lokaliseret i knogle
- Subperiostal absess: spredning lateralt eller medialt mod periosteum
- Submukusal eller subkutan abscess: brud af abscessen igennem periost → ud i omkringliggende blødtvæv
o Hyppigst buccalt, mellem massetter og buccalis → hævet kind
- Intratemporal absces: lokaliseret i den pterygomandibular område

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er symptomerne på en absces?

A

Smerte
Trismus
Hævelse i ansigtet og eventuelt ned af halsen
Almen påvirkning (feber)
Hævelse af lymfeknuder
Hypoæstesi (forstærket berøringssan)
Åndedrætsbesvær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan behandles en absces?

A

Alle abscesser skal dræneres
Ved almen påvirkning: antibiotika
Evt. ekstraktion af tanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn nogen livstruende infektioner og nogle alvorlige infektioner, der relaterer sig til abscesser

A

Livstruende: Sepsis og septisk shock

Alvorlige:
Pneumoni
Akut bakteriel meningitis
Nekrotiserende fascitis
Ludwig angina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er Ludwig angina?

A

Progressiv gangrenous cellulitits og ødem af blødtvævet i halsen og mundbunden pga. odontogene infektioner, som opstår akut. Her ses hurtig spredning og involerer submandibular, sublingual og submentale regioner. Kan medfører eleveret mundbund og risiko for obstruktion af luftvejene → kan være livstruende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kan årsagen til at Ludwig angina opstår og hvilke prædisponerende faktorer findes?

A

Oftest odontogen
Peritonsillar abscesser
Parapharyngeale abscesser
Mandibularfrakturer
Orale laserationer eller piercings
Submandibular sialadentitis

Prædisponerende faktorer:
Caries
Nyelig dental behandling
Systemiske sygdomme (diabetes)
Fejlernæring
Alkoholmisbrug
Kompromitteret immunsyste
Organstransplantation
Traume

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke symptomer er forbundet med Luwig angina?

A

Hævelse
Smerte
Smerte i tænder
Dysfagi
Dyspnø
Feber
Kvlame
Ved obstruktion af luftveje: cyanose, displacering af tunge, højlydt gispen/hvæsende vejrtrækning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan behandles odontogene infektioner?

A
  1. Detaljeret anamnese
  2. Incision og drænage, enten via rodkanal, ekstraktion eller incision i den orale mucosa
  3. Indsættelse af dræn
  4. Ekstraktion af den pågældende tand hurtigst muligt, da dette vil medføre drænage igennem alveolen
  5. Behandling med antibiotika
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er osteomyelitis (OM)?
- Definition
- Ætiologi
- Klassifikation
- Prædisponerende faktorer

A

Def:
Osteomyelitis er en sjælden, men alvorlig infektion i knoglen, hvor der opstår inflammation i knoglemarv, cortikal knogle, spongiosa og periost.

Ætiologi:
OM er en infektiøs tilstand, som spreder sig fra knoglemarven og det haverske system i spongiøs knogle til kortikal knogle, samt ændrer mikrocirkulationen og hindre dermed rekruttering af inflammatoriske celler.
Kan skyldes medicinsk behandling med bisfosfonat eller infektion med mikroorganismer, svampe, bakterier eller virus

Klassifikation:
Ifølge Zürch classifikation findes der 3 store typer af OM:
1. Akut osteomyelitis à ca. 2 uger efter infektion
2. Sekundær kronisk osteomyelitits (SCO)/kronisk - ca. 6-8 uger efter infektion
3. Primær kronisk osteomyelititis (PCO) - ingen infektion

Akut OM og sekundær OM er infektiøst betinget, mens den primære OM er non-infektiøst betinget → Oftest en odontogen oprindelse, fx infektion (apikal parodontitis, retineret tand, generel parodontitis) eller er opstået i relation til dento­alveolær kirurgi, fremmedlegeme eller tidligere traume mod kæberne.

Prædisponerende faktorer:
- Diabetes mellitus
- Alkoholisme
- Intravenøst stofmisbrug
- Fejlernæring
- Immunkompromittering (cancer osv.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er akut osteomyelitis?
- Definition
- Ætiologi (årsag)
- Lokalisering
- Bakterier
- Symptomer
- Røntgen
- Behandling

A

Definition:
Persisterende infektion og inflammation medfører langsom nedbrydning af den kortikale og kompakte kæbeknogle à karforsyningen kompromitteres à iskæmi og nekrose af kæbeknoglen med dannelse af knoglesekvestre, hvor bakterier kan formere sig.
Ses klinisk med suppuration, fisteldannelse og sequestration

Ætiologi:
Dentoalveolær infektion
Inkomplet eller insufficient rodbehandling
Infektion efter ekstraktion
Fraktur komplikationer

Lokalisering:
Oftest i mandiblen, UK
Sjældent i maxillen

Bakterier:
Actinomyces, usobacterium, parvimonas og staphylokokker

Symptomer:
Intense, dybe smerter
Hævelse
Evt fisteldannelse
Bakterieinduceret kartromboser → iskæmisk neuropati → læbeparæstesi
Feber + påvirket almentilstand
Oftest en påviselig årsag

Røntgen:
Normalt eller irregulær radiolucent mønsger pga. knoglenekrose og patologisk resorption → seksvester
Behandling:
Fjernese af nekrotisk væv
Biopsi → deraf behandlign med AB
Rigid fiksering, hvis der er patologisk fraktur
Drænage og skyldning med 1,5% brintoverilte
Hyperbar ilt → umiddelbart efter vævsoprensing og fortsættes samtidigt med AB (trykkammer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er kronisk mikrobiel osteomyelitis/sekundær osteomyelitis/sklerotiserende?
- Definition
- Ætiologi (årsag)
- Lokalisering
- Bakterier
- Symptomer
- Røntgen
- Behandling

A

Definition:
Sklerotiserende type, som kommer i kølvandet af den akutte à reaktivt forsvar mod aktuelle infektion. Producerer ikke pus. Producerer fortykket trabekulær knogle fra endost (endost beklæder indre knogleflade).

Ætiologi + bakterier:
Skyldes Aktinomyces i kombination med E. Corrodens → medfører sklerose af knogle

Lokalisering:
Oftest i mandiblen, UK
Sjældent i maxillen

Symptomer:
Konstant knoglesmerte
Hævelse
Ømhed
Rødme
Varme lokalt
Fistulering

Røntgen:
Diffus radiopacitet
Elimination af cortex afgræsning ved basis
Forøget trabekulær knogle densitet
Canalis mandibulae synes udvidet
Prominent endosal sklerosering uden kortikal knogletab

Behandling:
- AB → Penicillin G er 1. Valg
3 MIE Penicillin i.v hver 4. time i 1 mdr
Herefter: 1 MIE penicillin i.v hver 4 time i 5 mdr eller 1 g penicillin V 4xdagl p.o
- Ellers Clindamycin → effekt mod Actnomyces men E. Corrodens er resistent → Doxycyclin
Dekortikering, hvor antibiotika påføres direkte i trabekulær knogle efter fjernelse af kortikal knogle
Resektion af kæbeknogle
- Trykkammer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er primær OM/kronisk non-infektiøs osteomyelitis?

A
  • Autoinflammatorisk sygdom
  • Skyldes gen-mutation
  • Ses hos børn, omkring 7-12-årsalderen
  • Kan være en del af SAPHO-syndrom → synovitis, acne, pustolosis, hyperostosis, osteolitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er Garrés osteomyelitis/periostitis ossificans?
- Definition
- Ætiologi (årsag)
- Lokalisering
- Kliniske tegn
- Røntgen
- Behandling

A

Speciel form for kronisk osteomyelitis, som typisk ses hos børn og unge.

Er asssocieret med fortykkelse af periost og knogle (reaktiv knoglenydannelse) → Løgskalstegning = ekstraoral kortikal ny knogle uden på eksisterende intakt cortex

Ætiologi:
Skyldes en mild irritation eller infektion, hyppigt fra infektion fra en molar/mælketand
Lokalisation:
Hyppigere i UK end OK

Klinisk ses:
Ansigtsasymmetri
Ingen pus, fistel eller erytem
Hård opdrivning af knogle, indolent (smertefri)
Kliniske tegn, som man skal være opmærksom på: feber/almen påvirket, ekstraoral hævelse og trismus, opdrivning af kæbeknoglen, lymfadenopati på halsen, smerye pus/abscesdannelse, fistulering, knoglesekvestering, paræstesi → skyldes, at infektionen påvirker nervus alveolaris inferior

Røntgen:
Radiologisk osteolyse eller sklerotisering af kæbeknoglen

Behandling:
Fjerne agens (tanden)
+/- AB
→Antibiotika og inflammatoriske celler kan ikke trænge ind i de avaskulære områder, hvorfor sygdommen kan persistere på trods af langvarig antibiotisk behandling → pt. behandles i hospitalsregi

Diagnosen verificeres med røntgen og histopatologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er ostitis/alveolar ostitis?

A

Kolonisation af mikroorganismer på knoglens overflade

17
Q

Hvad kan give medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ)?

A

Kommer grundet antiresoptiv behanding, hvor virkningen er, at de nedsætter osteoklastfunktionen → sklerotisering.

Bisfosfonater + Denosumab(osteoklasthæmmende medicin, cancermedicin) → medicin mod osteoporose, hypercalcæmi ved cancer og metastaser → lang behandlingstid, hyppig administration og høje doser øger risiko for MRONJ → forud for behandling skal der derfor udføres fokussanering + grundig information til pt. omkring risikoen for udvikling af MRONJ, samt følge pt. tæt for at optimere MH.

Højdosis: Zoledronsyre eller Xgreva
Lavdosis: Alendronat eller Prolia

18
Q

Hvilke krav skal være opfyldt for at kunne stille diagnosen medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ)?

A

For at stille diagnosen skal alle 3 krav være opfyldt:

  • Medfører eksponeret knogle i mundhulen (eller knogle, der kan sonderes igennem fistel), som har været eksponeret i mere end 8 uge
    Kan dog også være tilfælde, hvor knoglen ikke er eksponeret → non-eksponeret MRONJ
  • Nuværende eller tidligere behandling med antiresorptive og/eller antiangiogenetiske midler mod osteoporose eller cancer
  • Ingen tidligere behandling med stråler i hoved/halsregion eller tydelig metastatisk sygdom i kæberne
19
Q

Hvilke kliniske tegn kan være på MRONJ?

A
  • Eksponeret knogle → starter ofte med manglende heling af alveole, eller kan opstå spontant
  • Infektion af den nekrotiske knogle
  • Der er et varierende smertebillede ved MRONJ
20
Q

Hvordan behandles MRONJ?

A

Non-operativt: scaling, afpudsning, klorhexidin-mundskyl, optimal MH, nedsætte inflammation, antibiotika, fjernelse af mobile sekvestre → ideen er at fremme blødtvævsheling over nekrosen. Behandlingen er således palliativ, ikke kurativ
Operativ: sequestrectomi og blok resektioner og efterfølgende rekonstruktioner

21
Q

Hvilke komplikationer kan komme som følge af stråling i hoved/hals regionen?

A

Akutte: mucocitis, infektioner (virale, svampe, bakterielle), xerostomi, hyposalivation, smagsændringer, smerte og blødning

Senfølger: xerostomi, infektioner (virale, svampe, bakterielle), dysphagi, hyposalivation, smagsændringer, trismus, caries, PA, fibrose, vækstabnormiteter i børn, osteoradionekrose og ny primær cancer

Pt. er der har undergået stråling i hoved/halsregion har livslang risiko for at udvikle ORN.

22
Q

Hvad er ORN?

A

Osteoradionekrose, som kan opstå som følge af strålebehandling i hoved/hals region pga. oral cancer.

Det defineres som tilstedeværelsen af non-vital knogle (nekrotisk knogle) med eller uden destruktiom af omkringliggende blødt væv. Det skyldes behandling med stråling i min. 3 mdr., og uden tegn på persisterende eller tilbagevendende tumor(malign sygdom).

23
Q

Hvad ses klinisk ved ORN?

A

Diagnosen af ORN stilles via anamnestiske oplysninger om strålebehandling, kliniske tegn og symptomer:
- Eksponeret knogle
- Smerte
- Hævelse
- Trismus
- Orokutane fistler
- Suppuration
- Radiologisk: knogledestruktion, lav knogledensitet og sekvestre

24
Q

Hvad skal pt. undersøges for/informeres om inden strålebehandling i hoved/hals region?

A

Information omkring risiko for udvikling af ORN → motivere til god MH
Fokussanering → ekstraktioner og behandlinger skal udføres min. 2-3 uger inden strålebehandling påbegyndes
Ekstraktion ved:
- Profund caries
- Rodcaries
- AP, pulpitis og avital pulpa
- Periapikal osteitis
- Intern/ekstern rodresorption
- PA (PD over 6 mm, retaktioner over 6 mm, spontan gingival blødning, FUR involvering, mobilitet grad 2 eller derover)
- Tænder uden funktion: impakterede tænder, relikte rødder, rertinerede tænder med follikulære cyster

25
Q

Hvad skal pt. Undersøges for/informeres om efter strålebehanding i odontologisk øjemed?

A

Profylakse er af højeste værdi à forhindre, at der skal udføres operativ behandling
Hjælpe patienten med symptomer som fx mucosistis, hyposalivation, dysphagi, trismus osv.
Være opmærksom på udviklingen af ORN
Hvis pt. er behandlet med 40 Gy eller derover –> skal pt. henvises til specialist ved ekstraktioner osv.