Odontogene tumorer Flashcards

1
Q

Hvordan er oprindelsen for odontogene tumorer?

A

Odontogene neoplasier udvikles fra odontogent væv eller rester heraf, dvs. væv fra tanddannelsen. Fx:
* Ektoderm/epitel: danner emalje
* Ektomesenchym (crista neuralis-tilblandet mesoderm): danner, pulpa, dentin, PDL og cement.
* Rester af tandlisten (lamina dentalis), er formentlig ophav til de fleste odontogene tumorer.
o Rester i gingiva: periferer odontogene tumorer (sjældne)
o Rester i knogle.
* PDL (bindevæv): kan også give anledning til dannelse af odontogene tumorer.
* Tandsækken (bindevæv): kan også give anledning til dannelse af odontogene tumorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan klassificerer WHO (2017) de benigne odontogene tumorer? (Der er 3 overgrupper)

A

Benigne epiteliale odontogene tumorer:
* Ameloblastom (!!!) (solidt/multicystisk, unicystisk, perifert). Er blandt de mindst sjældne + høj recidivtendens = meget vigtig tumor.
* “Squamous odontogenic tumour”
* Forkalkende epitelial odontogen tumor (!!!) (“Pindborg tumor”)
* Adenomatoid odontogen tumor

Benigne blandede epiteliale og ectomesenchymale odontogene tumorer:
* Ameloblastisk fibrom
* Primordial odontogen tumor (meget sjælden)
* Odontom
o komplekst
o sammensat
* ”Dentinogenic ghost cell tumor” (meget sjælden)

Benigne ectomesenchymale odontogene tumorer:
* Odontogent fibrom (!!!)
* Odontogent myxom (!!!)
* Cementoblastom
* Cemento-ossificerende fibrom

Dem med (!!!) har meget agressiv vækst og dermed høj recidivtendens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv de 4 slags benigne epiteliale odontogene tumorer, som WHO har klassificeret.

A
  • Ameloblastom (!!!) (solidt/multicystisk, unicystisk, perifert). Er blandt de mindst sjældne + høj recidivtendens = meget vigtig tumor.
  • “Squamous odontogenic tumour”
  • Forkalkende epitelial odontogen tumor (!!!) (“Pindborg tumor”)
  • Adenomatoid odontogen tumor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan klassificerer WHO (2017) de maligne odontogene tumorer? Er de sjældne?

A
  • Odontogene karcinomer
    o Ameloblastisk karcinom
    o Primært intraossøst karcinom
    o Skleroserende odontogent karcinom
    o ”Clear cell” odontogent karcinom
    o ”Ghost cell” odontogent karcinom
  • Odontogent karcinosarkom
  • Odontogene sarkomer

Ja, de er alle sammen meget sjældne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad karakteriserer benigne epiteliale odontogene tumorer?

A

Vokser alle i modent kollagent bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Fortæl om et ameloblastom
(Type, hyppighed, klinisk/rtg., vækst, histologisk og behandling)

A

Type:
* En benign, epithelial odontogen tumor
* Den vigtigste at huske

Hyppighed:
* Forekommer hyppigst i UK, bagtil i molarområdet og ramus, og i 40-års alderen.

Vækst:
* Ekspansiv og invasiv væskt → mest aggresive form for odontogen tumor. Kan forårsage rodresorptioner
* Kan vokse på to måder (ingen klinisk forskel):
* Follikulær type (danner epiteløer)
* Pleksiform type (sammenhængende strenge, der danner netværk)
Klinisk/rtg.:
* Mulitlokulær radiolucens og guirlandeformet afgrænsning.
* Kan give hævelse pga. ekspansion, ellers ingen symptomer → ofte sen diagnose

Histologi:
* Epiteløer der vokser i moden kollagent bindevæv. Der er ikke noget ectomesenchym.
* Øer: opbygget af perifere kubiske/cylindriske celler, som ligner indre emaljeepitel eller ameloblaster. I centrum findes et centralt epitel, som ligner det stellate retikulum-lignende celler, som ses i tandkim (det er løsere struktureret).
* Omkring øerne er det modne kollagent bindevævsstroma.
* Ikke omgivet af kapsel, hvilket er årsag til hyppige recidiver.
* Kan vokse på to måder (ingen klinisk forskel):
o som øer (follikulære type)
o som pleksiform type (Sammenhængende strenge, der danner netværk)

Behandling:
* Fjernelse, hvor man går relativt radikalt til værks → alt skal væk grundet den høje recidivtendens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv de to typer af ameloblastomer og deres forskelle.

A
  • Konventionelt/solid ameloblastom (høj recidivtendens og aggressiv vækst). Konventionelle ameloblastomer er enten helt solide tumorer eller tumorer, hvor der er såvel en solid komponent som et varierende antal små og større cystedannelser i tumorvævet.
  • Unicystisk ameloblastom (ren cystisk struktur med epitelbeklædning, der ligner et ameloblastom. Har lav recidivtendens)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv differentialdiagnoser til et ameloblastom.

A

Differentialdiagnose: keratocyste, myksom, kæmpecellegranulom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er en “Squamous odontogenic tumour”?
(Type, forekomst/alder, recidivtendens, lokalisation, histologi)

A
  • Benign epithelial odontogen tumor
  • Forekommer i 40-års alderen
  • Har lav recidivtendens
  • Ligeligt fordelt i OK og UK
  • Histologi: epiteløer i modent kollagent bindevævsstroma → ligner et ameloblastom, men øerne er “rene” pladeepiteløer, dvs. ingen høje cylinderepitel celler eller stellate retikulumlignende celler, som ved ameloblastomet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv den forkalkende epitelial odontogen tumor (“Pindborg tumor”)
(Type, forekomst/alder, recidivtendens, lokalisation, histologi)

A
  • Benign epithelial odontogen tumor
  • Forekommer hyppigst i UK og i 40-års alderen
  • Høj recidivtendens som ameloblastom
  • Lokalisation: forekommer ofte i relation til retinerede tænder og hyppigst posteriort i mandiblen.
  • Histologi: danner amyloid-lignende materiale, som forkalker → disse forkalkninger kan ses som et radiopaque område på rtg.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Fortæl om adenomatoid odontogen tumor.
(Type, recidivtendens, lokalisation, differentialdiagnose, histologi)

A
  • Benign epithelial odontogen tumor
  • Ofte i relation til retinerede 3+3 (80 %) hos unge
  • Recidiverer ikke.
  • Differentialdiagnoser: follikulære cyster (forskellen er, at denne tumor indeholder solidt væv og cysten indeholder væske).
  • Histologi: solidt væv karakteriseret ved duktus-lignende strukturer (ligner udførselsgange), men det er det ikke.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv de 4 slags benigne epiteliale og ectomesenchymale odontogene tumorer, som WHO har klassificeret.

A

Benigne blandede epiteliale og ectomesenchymale odontogene tumorer:
* Ameloblastisk fibrom
* Primordial odontogen tumor (meget sjælden)
* Odontom
o komplekst
o sammensat
* ”Dentinogenic ghost cell tumor” (meget sjælden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv de 4 slags benigne ectomesenchymale odontogene tumorer, som WHO har klassificeret.

A

Benigne ectomesenchymale odontogene tumorer:
* Odontogent fibrom (!!!)
* Odontogent myxom (!!!)
* Cementoblastom
* Cemento-ossificerende fibrom

Dem med (!!!) har meget agressiv vækst og dermed høj recidivtendens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke to benigne blandede epiteliale og ektomesenchymale odontogene tumorer er mest sjældne og hvilken er den hyppigste?

A
  • Primordial odontogen tumor og ”Dentionogenic ghost celle tumor” er meget sjældne
  • Odontomerne er de hyppigste blandt alle odontome tumorer (komplekst og sammensat)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv den ameloblastiske fibrom mht. klassifikation, lokalisation, recidivtendens og histologi

A
  • Benign, blandet epithelial og ektomesenchymal odontogen tumor
  • Rammer oftest < 25 år
  • Lokalisation: hyppigst i mandiblen i relation til en retineret tand
  • Er velafgrænset og ingen infiltrativ vækst → lav recidivtendens.
  • Histologi: epitelstrenge/epiteløer i et meget cellerigt bindevæv, uden særlig meget kollagen.
    o epiteløer = odontogent epitel
    o bindevæv = odontogent ektomesenchym
  • Har ikke særlig høj recidivtendens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken betydning har det, at vævet i et ameloblastisk fibrom udgår fra odontogent epitel og ektomesenchym?

A
  • Der kan induceres dannelse af tandvæv i tumoren ner → kan udvikles til et odontom.
    (Emalje kan dannes fra odontogent epitel og dentin fra ektomesenchym)
  • Epitelet inducerer dentin-dannelse, som så inducerer emalje-dannelse fra epitalet.
17
Q

Angiv forskelle mellem ameloblastom og ameloblastisk fibrom.

A
  • Epiteløerne er ens i de to tumorer, men der er en langt større mængde kollagen i det ameloblastiske bindevævsstroma.
  • Det ameloblastiske fibrom vokser ikke invasivt, som ameloblastomet kan gøre.
18
Q

Angiv differentialdiagnose(r) til ameloblastisk fibrom.

A
  • Follikulær cyste
  • Ameloblastom
19
Q

Beskriv et odontom mht. type, hyppighed, hvem de rammer, lokalisation, rtg., histologi.

A
  • Benigne, blandede epithelial og ektomesenchymal odontogen tumor
  • Kan være kompleks eller sammensat
  • Hyppigste odontogene tumor
  • Rammer hyppigst børn og unge (< 25 år)
  • Lokalisering: Ligger ofte over tandkronen på en retineret tand, hvilket kan være årsag til at tanden er retineret.
  • På rtg. kan man se en afgrænsning med emalje og dentin i (radiopakt)
  • Histologisk: primært dentin og emalje (og evt. cement) og intet eller kun ganske små mængder odontogent ectomesenchym og epitel.
    - På et histologisk snit vil der være “huller” fra emaljen, fordi den er demineraliseret ved behandling af vævet.
20
Q

Hvad er foreskellen på det komplekse og det sammensatte odontom?

A

Komplekst:
· Uregelmæssigt, består af tanddannede væv. Flager af dentin og emalje indimellem.
· Flest i UK ofte i relation til retineret tand

Sammensat:
· Består af små tandlignende elementer (odontoider). Kan på rtg. se sammensat ud.
· Flest i OK ofte i relation til retineret tand (lokaliseret over tandkronen)

21
Q

Hvorfra udvikles de benigne ekstomesenchymale odontogene tumorer?

A

Udvikles formentlig fra PDL bindevæv og/eller tandsækken omkring en retineret tand (det er de to lokalisationer, hvor der kan forekomme ektomesenchym fra tanddannelsen)

22
Q

Beskriv et odontogent fibrom mht. klassifikation, lokalisation, væsk, radiologisk udseende og histologi.

A
  • Benign ekstomesenchymal odontogen tumor
  • Rammer typisk omkring 30-40 års alderen
  • Lokalisation: hyppgist i mandiblen
  • Vækstform: aggressiv og kan forårsage rodresorptioner. Høj recidivtendens.
  • Radiologisk udseende: Uni- eller multilokulære radiolucenser
  • Histologisk: modent kollagent bindevæv (der ligner en fuldt udviklet parodontalmembran) med bittesmå intakte epiteløer. Bindevævet udgør altså tumor.
22
Q

Beskriv odontogent myxom mht. klassifikation, lokalisation, væsk, radiologisk udseende og histologi.

A
  • Benign ekstomesenchymal odontogen tumor
  • Rammer typisk omkring 30-40 års alderen
  • Lokalisation: hyppgigst i mandiblen
  • Vækstform: aggressiv og ekspansiv. Kan forårsage rodresorptioner. Høj recidivtendens.
  • Radiologisk: multilokulær radiolucens
  • Histologisk: myksomatøs forandring, dvs. ophobning af grundsubstans i kæbeknoglens marvrum → ingen hårdvævsdannelse
  • Differentialdiagnoser: ameloblastom, keratoscyste.
23
Q

Beskriv et cementoblastom mht. klassifikation, lokalisation, diagnostiske kriterier, radiologisk udseende og histologi.

A
  • Benign ekstomesenchymal odontogen tumor
  • Rammer typisk unge under 30 år
  • Lokalisation: hyppigst i UK
  • Diagnostiske kriterier: altid fusioneret med en tandrod + rodresorption af rod → ellers ikke et cementoblastom
  • Radiologi: radiopaque, velafgrænset proces apikalt omkring en tandrod med lille svag radiolucent zone omkring den radiopaque proces. Der vil være resorption af tandroden.
  • Histologisk: hårdtvæv der er fusioneret med roden (sidder fast herpå) og har resorberet roden.
  • Differentialdiagnoser: Hvis tumoren ikke er fusioneret med tandroden: cemento-ossificerende fibrom eller cemento-ossøs dysplasi.

OBS! Små biopsier (hvor man ikke kan se det sidder fast på tandroden) af cementoblastom kan forveksles med osteosarkom → dvs. kan se malignt ud!)