Forelæsninger Flashcards
Hvilke komplikationer kan forekomme peroperativt og postoperativt ved ekstraktioner? (14 + 8)
Peroperativt:
Manglende virkening af LA
Rodfraktur
Fraktur af nabotand eller tab af fyldning i nabotand
Blødning
Displacering af rodstumper i andre regioner (sinus maxillaris eller c. mandibulae)
Læsion af bløddele
Fraktur af knogle
Kæbeledsproblemer
Ekstraktion af forkert tand
Postoperativt:
Dry-socket (alveolitits sicca dolorosa)
Nerveskader
Infektioner
Forsinket heling
Trismus
Hævelse
Blødning
Hæmatom
Hvorfor kan der være manglende virkning af LA?
Forkert kanyleplacering
Nerveanastomoser
Inflammation i vævet
Hyperventilation
Lav smertetærskel
Hvad gør man, hvis der sker rodfraktur under ekstraktion - og hvad taler for og imod disse?
Efterlader roden → rund rodspids giver normalt ingen komplikatiner til heling
Fordele: pt. undgår OP, sparer knogle og tid, ingen risiko for displacering eller nerveskade
Ulemper: kan give infektion, cystedannelse eller problemer ved bro- eller implantatbehandling
Fjerne rodspidsen
Fordele: rodspidsen er ude, og der er derfor ingen misforståelser
Ulemper: Der mistes knogle og pt. skal udsættes for mere ubehag
Hvad er en komplikation?
Uønsket og uventet reaktion
Hvad kan man gøre for at undgå komplikationer?
Lave en grundig journaloptagelse inkl.
Anamnese
- Almene kontraindikationer
Undersøgelse
- Lokale kontraindikationer
Røntgenundersøgelser:
- Rodform, nabotænder og – strukturer
Diagnose og behandlingsplanlægning
Derefter er det vigtigt med en sufficient efterbehandling
Sårtoilette
Patientinstruktion og smertekontrol
Hvad er kontraindikationer for tandekstraktion?
Komprimitteret helbred:
- Anti-thrombotisk behandling
- Blødersygdomme
- Højdosis bisfosfonater
- Graviditet
Lokale:
- Akut infektion omkring en tand
- Bestråling i området for hoved/hals cancer
- Tand beliggende i tumorvæv
Hvilke indikationer er der for kirurgisk fjernelse af visdomstænder?
Der skal være tilstedeværelse af irreversibel patologi, profylaktisk indikation er sjældent.
- Perikoronitis
- Absces eller flegmone
- Absces: afgrænset pusansamling i et ikke-præformeret hulrum- Flegmone: diffus interstitiel infektion i vævet
- Cyste eller tumor
- Caries inkl. Pulpapatologi
- Ekstern resorption af 7-7
- Progredierende marginalt knogletab
- Svær renhold
Hvilke faktorer kan gøre, at der sker dårlig knogleopheling distalt for 7’eren efter fjernelse af 8’eren? (8)
Alder har en stor betydning for opheling af knogledefekt distalt for 7’er efter fjernelse af 8’eren.
8 forudsigelser for at knogledefekten forbliver efter OP:
- Synligt plak distalt på 7’eren
- Poche på >7 mm distalt på 7’eren
- Intrabony defekt > 3mm distalt på 7’eren
- > 50 graders inklincation af 8’eren
- Stor kontakflade mellem 8’eren og 7’eren forud for fjernelse
- Distal rodresorption på 7-
- > 2,5 mm mesial udvidelse af follikkel på 8’eren
- Rygere
Hvornår fjerner man 8’ere profylaktisk?
Meget sjældent. Det er normalt ikke i patientens interesse, hvis tanden ikke medfører symptomer eller patologi.
Hvad er indikationen for koronektomi og hvad er teknikken for denne?
Indikation: stor risiko for nerveskade på n. alveolaris inferior pga. lejring af kanalen ift. Rødder → radiologisk vurderes: ændret kanalforløb, mørkt rodkompleks, afbrudt kanalforløb.
En anden indikation er, at der skal være sund pulpa.
- Efterladte rod skal udsættes for så minimalt traume som muligt
- Knogleniveau 2-3 mm koronalt for tanden
- Fjernelse af alt emalje
- Immobilisering af rodkompleks
o Ved for hurtig vandring af rodkompleks, så følger knogledannelsen ikke med → anledning til infektion omkring relikte rødder - Primær suturering
Hvad sikre komplikationsfri heling efter koronektomi? (3)
- Knogleniveau 2-3 mm koronalt for tand
- Immobilitet af rodkompleks
- Primær suturering
Hvad kan årsagerne til forsinket heling være?
Forsinket heling kan skylde:
- Traumatisk EX
- Skarpe knoglekanter eller spidser, der ikke blev fjernet ved sårtoilette
- Infektion
- Belastning af protese
Hvad er indikationerne for retrograd revision (endo-kir)?
Hvad er prognosen?
Sekundær apikal parodontitis eller persisterende apikal parodontitis, hvor en ortograd revision er kontraindiceret. Desuden skal der tages stilling til:
Anatomiske aspekter:
- Placering i tandbuen
- Kraftig rodafbøjning
- Udtalt apikalt delta
- Bikanaler
- Obliterede kanaler
- Rodåbne tænder
Mekaniske aspekter:
- Fraktureret instrument i kanalen
- Pulpal retentionsstift
- Rodfyldningsmateriale, der ikke kan fjernes
- Rodfyldningsoverskud
- Hyldedannelse ved tidligere udrensning
- Parietal perforation
Prognose:
- 2-4 år: 78%
- 4-6 år: 72%
Der er bedre prognose kortsigtet ift. non-kirurgisk, men dårligere prognose langsigtet (men minimal forskel)
Hvilke relative kontraindikationer er der for retrograd revision?
Helbredsmæssige årsager (samme som til alt andet kirurgi).
Kort rod
Udtalt parodontitis
Rodfraktur
Håbløs tand
Akut infektion
Utæt rodfyldning med mulighed for bedring ortograd
Vanskeligt tilgængelig OP-område, f.eks. 5-5 pga.
Hvad er proceduren for retrograd revision?
- Medicinsk anamnese
- LA
- Incision og rouginering
- Fritlæggelse af apeks ved fjernelse af knogle med rosenbor
- Rodspidsresektion → fjernelse af apikalt delta+bikanaler, skabe overblik, muliggør apikal præp (korrekt vinkling så alle kanaler i roden ses) → 3-4 mm fjernes
- Fjernelse af patologisk væv apikalt → fjerne granulationsvæv med skarpske + opnå hæmostase
- Hæmostase
- Apikal præparation
– -Kasseformet → ultralyd → 3-4 mm i tandens længdeakse → MTA - –Skålformet → med rosenbor → retrograd plast
- Retrograd rodfyldning (MTA, retroplast)
- Sårtoilette
- Suturering
- Kontrolrøntgen → sikre tæthed af retrograd forsegling + sammenligningsgrundlag for opfølgning
Kontrol:
Opfølgning efter ½-1 år
Løbende kontroller indtil heling opnås (op til 4 år)
Hvornår er der indikation for CBCT før fjernelse af 8-8?
- Særlige tilfælde hvor man er i tvivl om der er relation mellem 8’er og c. mandibularis
- Tegn på cyster og tumorer
- Radiologisk tegn på patologi i relation til 7’er. Eks. resorption
Hvilke typer biopsier findes der og hvilke instrumenter findes til det?
- Incisionsbiopsi af patologisk og sundt væv)
- Excisionsbiopsi (læsion fjernes in toto)
- Punch biopsi (cirkulær biopsi af patologisk og sundt væv)
- Knogle biopsi
- Fryse biopsi
- Cytologi (skrab eller aspiration, hvis væske i)
Instrumenter:
- culter/skalpel
- Punch (cirkulær/hul kniv)
- Trepanbor (cirkulært, hult bor)
Hvad er en biopsi?
En biopsi er en vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p. at stille en diagnose. Man skelner mellem forskellige biopsityper.
Hvilke indikationer og kontraindikationer er der for biopsi-tagning?
Indikation:
- Diagnostik og behandlingsplanlægning → udelukkelse af malignitet
- Excision
- Æstetik
Kontraindikation:
- Manglende kirurgisk kirurgisk træning → dårlig biopsi kan medføre forkert eller forsinket diagnosticering, tab af pt.s tillid
- Malignitet eller mistanke herom → henvis til ÅT, AUH, special tandlæger
- Patientens almentilstand
Hvilke kliniske tegn kan der være på malignitet?
- Ulceration
- Induration (ikke bevægelig, fast og hård)
- Spættet leukoplaki eller erythroplaki
- Vokser hurtigt
- Krater
- Voldformede rande
- Har været der mere end 14 dage
Hvordan fikserer man vævet efter biopsitagning?
- 10% formalin (4% formaldehyd) → formalin er en vandig opløsning af den kemiske forbindelse formaldehyd (CH2O)
- Neutralt pH
Hvordan ser infektion ud i det primære og sekundære stadie?
Primære stadie:
- Diffus udbredelse
- Svær at afgrænse
- Hård/spændt ved palpation
- Smertefuld
Sekundære stadie:
- Velafgrænset
- Samlet fremtoning
- Fluktuerende ved palpation
- Blødt punkt centralt
- Indeholder pus
- Mindre smertefuld end flegmone
Hvilke diagnostiske hjælpemidler har man til odontogene infektioner? (7)
Rtg. både OTP og enoralt
CBCT
Ultralyd?
Podning/dyrkning
Infektionstal
- CRP
- Sænkningsreaktion
- Leukocytter
Kropstemperatur
Hvilke typer af orale infektioner findes der? (4)
- Vestibulær absces (hyppigst). Her er der perforation af knogle indenfor muskelafgrænsningen.
- Palatinal absces
- Buccal absces
- Submandibulær
Hvilke risikofaktorer kan der være til odontogene infektioner? (3)
AP
Pericontitis
Parodontitis
Nævn fire placeringer for orale abscesser
- Vestibulær absces → Hyppigst. Sker pga. perforation af knogle indenfor muskelafgrænsning
- Palatinal absces
- Buccal absces
- Submandibulær absces
Hvordan spreder infektioner i maxillen sig?
Spreder sig oftest facialt. OBS. Palatinale rødder på molarer og 2+2.
Spredningen afhænger af muskeltilhæftning:
- Orbicularis oris
- Levator anguli oris
- Buccinator.
Spredningen kan også afhængigt af fascie planer:
- Fossa canina 3+3
- Buccal (molarer og præmolarer), periorbita og orbita
- Infratemporalt (sjældent)
Hvordan spreder infektioner i mandiblen sig?
Spredningen afhænger af fascie planer:
- Submental: Mellem mm digastrici og m mylohyoideus
- Buccal: Mellem buccinator og hud
- Sublingual: Over m mylohyoideus
- Submandibulær: Under m mylohyoideus
- Masseterlogen
Hvor kan spredning af odontogene infektioner ramme i cervikale fascieplaner? Og hvilke konsekvenser har det?
Spatium parapharyngeus
- Trismus, synkebesvær, faber, hævelse af lateral hals og pharynx
- Risiko for spredning til retropharyngeum
Spatium retropharyngeum
- Spredning til mediastinum
- Spredning til prevertebrale rum
- Risiko for luftvejsobstruktion
Hvordan kan man se spredning af odontogene infektioner til orbita?
Det vil ses som en intraorbital absces. Det er en sjælden komplikation, som kan ses efter ekstraktion af OK molar.
Hvordan vurderes en oral infektion? Hvad er vigtigt at have fokus på i anamnesen?
Overblik over infektionen
Alvorlighed:
- Forløbet af infektionen
- Patientens symptomer (kardinaltegn)
Almen tilstand:
- Respiration, temperatur, synkebesvær, puls
Henvisning til sygehuset når:
- Hurtigt udviklende infektioner med udtalte symptomer
- Respirationsbesvær
- Synkebesvær
Klinisk undersøgelse:
- Hævelse ekstraoralt
- Flukterende: absces
- Fast og indureret: cellulitis
- Intraorale forhold
- Kardinaltegn
- Pus
Hvordan behandles en oral infektion?
Hvornår er AB indiceret?
Kirurgisk behandling
- Principielt: Drænage af pus
- Endodonti, incision, ekstraktion
- Sanere område
- Ilægge dræn: Kofferdam el. handske, så abscessen forbliver åben for drænage
- Pode eller aspirere fra abscessen ift. AB behandling
Medicinsk behandling
- Evt. indlæggelse pga. almen svækkelse, hvis der ikke har været sufficient væske- eller fødeindtag
Evt. AB - indikationer:
- Hurtigt udviklende hævelse
- Diffus hævelse (cellulitis/flegmone)
- Nedsat immunforsvar
- Spredning langs fascier
- Alvorlig perikoronitits
- Osteomyelitis
AB ikke indiceret ved:
- Kronisk, lokaliseret absces
- Lille vestibulær absces
- Akut pulpitis
- Mild perikoronitis
Opfølgning
Hvordan behandler man benigne odontogene tumorer?
Ved ekstirpation, altså at fjerne tumoren fuldstændig.
Hvad er forskellen på agenesi og aplasi
Agenesi er en medfødt mangel på tandanlæg
Aplasi er mangel af en eller flere tænder. Som skyldes eksogene forstyrrelse i tanddannelsen. F.eks. Strålebehandling eller infektioner.
Hvordan behandler man agenesi?
- Orto → henvis.
- Autotransplantation af præmolar.
- Fast protetik
- Derudover skal man finde på en midlertidig løsning ind personen er gammel nok til en permanent løsning.
- Ætsbro, smileprotese, pladsholder (men det er også orto)
Hvilke tænder er der hyppigst agenesi af?
- Visdomstænder
- 5-5
- 5+5
- 2+2
Hvad er vigtigt at undersøge ved traumepatienter?
Undersøgelse af den vågne patient:
- Oplysning om skaden: Vigtigt for at få en ide om, hvad der skal ledes efter, være opmærksom på
- Symptomer
- Almene oplysninger –> almen anamnese
- Objektiv undersøgelse: målrettet skaden i ansigtet
- Røntgen, scanning, blodprøver mm sættes i værk
Primær nødbehandling
- Bløddelsskader: skal syes
- Tandsskader
- Provisorisk fiksering af frakturer
o Midlertidig fiksering, bevægelig når man synker, fx eyelet (stråltråd, immobiliserer)
- AB og analgetika skal opstartes
- Kost, MH, ansvisning i øvrigt
Hvilke kæbe- og ansigtsskader kan forekomme ved traumepatienten?
Kæbe- og ansigtsskader
Tænder:
- Infraktioner
- Kronefrakturer -komplicerede/ukomplicerede
- Rodfrakturer
- Luksationer el. eksartikulationer
Bløddele:
- Med eller uden substanstab (mangler væv, fx hundebid. Skin-graft fx), behandles oftest af kæbekirurger, ikke plastikkirurger
Ansigtsskelet:
- Mandibel
- Maksil
- Zygoma
- Kranium
Kæbeled:
- Luksation
- Hæmarthron (blødning i leddet)
Hvor mange nye cancertilfælde diagnosticeres årligt i hoved-halsregionen?
Hvilken type cancer er de fleste tilfælde?
- 1100 nye tilfælde årligt.
- De fleste tilfælde er pladecelleepitel-carcinomer.
Collum mandibula fraktur
- Hvilke typer findes?
- Hvilke symptomer er der?
- Hvad ses objektivt?
- Hvad er behandlingen?
Typer:
- Symfyse fraktur, omkring kondyllerne, mellem corpus og angulus
Symptomer:
- Smerter i hvile og bevægelse
- Trismus
- Malokklusion
- Paræstesi: n. Alveolaris inferior er påvirket
- Krepitation
Objektivt:
- Som ovenfor: malokklusion, trismus
- Hæmatom (særligt i mundbunden → fraktur)
- Asymmetri
- Mobilitet
- Radiologi ved mistanke om fraktur (OTP, CT)
Behandling:
- Operation ved komplicerede brud, men ingen operation, hvis der ikke er displacering af kæben
Behandling (med tænder):
- Tænderne skal passe sammen igen → dentale skinner → bindes sammen intraoralt
- Reponering af fraktur intraoralt adgang
- Osteosyntese af titanium (plader+skruer) → stabiliser fraktur
Maxilfraktur
- Hvilke typer findes?
- Hvad ses objektivt?
- Hvad er behandlingen?
Typer:
- Le Fort 1
- Le Fort 2
- Le Fort 3
- Isoleret zygomafraktur (oftest pga. slag)
- Orbitabund fraktur (øjet synket ind, blow out, ikke akut-behandlingskrævende)
Objektivt:
- Palpable frakturer
- Hæmatomer: periobitale/intraorale
- Malokklusoin
- Trismus
- Ændret perkussionstone af maksil - ændret lyd af tændernes perkussion (hul)
- Røntgenfund, CBCT → Væskespejl (kæbehulen kan fyldes af blod/væske)
Behandling:
- Maksillomandibulært fiksation, dentale skinner
- Stabilisering af fraktur med adgang gennem:
- Intraoral (oftest Le Fort 1 og isoleret zygomafraktur)
- Infraorbital
- Lateral øjenbryd
- Bicoronal adgang (krandiofacial adgang)
Zygomafraktur
- Inddeling/typer
- Subjektive symptomer
- Hvad ses objektivt?
- Hvad er behandlingen?
Inddeling/typer:
- Os zygomaticus fraktur
- Arcus zygomaticus fraktur
Subjektive symptomer:
- Smerter
- Nedsat gabeevne
- Paræstesi
- Dobbeltsyn
- Næseblødning
Objektiv:
- Affladning af ansigtet
- Periorbitalt hæmatom
- Subkonjunktivalt hæmatom
- Øjenmobilitet
- Paræstesi
Behandling:
- Arcus: reponering via intraoral adgang
- Os zygomaticus: reponering og fiksering via intra-/ekstraoral adgang, evt. knogletransplantat
Blowout fraktur
- Inddeling
- Symptomer
- Behandling
Inddeling
- Orbita bund
- Orbita loft
- Orbitas laterale eller mediale væg
Symptomer:
- Dobbeltsyn
- Paræstesi
- Smerte
- Næseblødning
Behandling:
- Orbita-rekonstruktion → Autolog knogle eller brusk, titaniumplader eller net, mm
Hvad er vigtigt at gøre samt at optage til sin anamnese ved patienten, der har fået en tandskade?
Bevare roen og berolig patienten
Vask blod af, så ser det mindre voldsomt ud
Anamnese:
- Medicin
- Allergi
- Tidligere traumer på disse tænder
- Hvor og hvordan (er såret fx forurenet)
- Tetanus/stivkrampe vaccine
- Svimmelhed, bevidstløshed og konfusion?
- Tid, sted og egne data
Ekstraoralt:
- Palpation af kæber og kæbeled, caput flytter sig, når de åbner og lukker
- Forurening, bløddelsskader
- Hæmatomer foreneligt med kæbefrakturer
Intraoralt:
- Bløddelsskader, laseration af læber, der skal syes
- Okklusion
- Mobilitet og i hvilken grad
- Displacering
- Perkussionsømhed
- Ankylosetone
- Sensibilitetstest - Er ikke altid et validt svar, men kan være en god baseline for fremtidig kontrol
- Farveændringer
Røntgen:
- Enoralt med holder (reproducerbarhed)
- Sideoptagelse (MOD), samt op/ned
- Evt. okklusal optagelse (rodfraktur er mest oplagt)
- Røntgen af bløddelene (tandstumper i bløddelene)
- ortopan (panorama), særligt ved mistanke om kæbefraktur
Hvad er frenulum-plastik?
Er en behandling, hvor man klipper frenulum, hvis (ofte) børn har “stramme” læbe- eller tungebånd.
Dette fordi der ellers kan være diestema mediale eller vanskeliggøre tungemobiliteten og dermed tale- og tungefunktion.
- Læbebånd skal man bruge enten U-formet teknik eller bredbaset teknik. Man må ikke bare klippe frenulum/ligamentet af, da det kan give problemer med heling og læbefunktion.
- Tungebånd løsnes ved overklipning.
Hvad giver man af sedativa til børn >10kg (>1år og <10 år)
Midazolam i.v. væske (5 mg/ml)
Gives peroralt 15-20 min. før behandling: 0,5 mg/kg.
Hvad giver man af sedativa til børn på 10-25kg?
Midazolam i.v. væske (5 mg/ml). Oral: 0,5 mg/kg – maximumdosis 15 mg.
Hvad giver man af sedativa til børn på >25kg?
Midazolam i.v. væske (5 mg/ml). Oral: 15 mg
Hvad giver man af sedativa til større børn >10 år eller >30kg?
Triazolam® tabl. á 0,125 mg, 30-60 kg: 0,125 mg. Virkning efter 30-45 min.
Hvad må man aldrig give til et barn med feber?
Acetylsalicylsyre. Pga. Reyes syndrom (giftstoffer fra leveren, kan være dødeligt)
Hvad giver man af analgetika til børn?
Paracetamol f.eks. Panodil Junoir.
Dosis: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser peroralt
Hvordan behandler man bløddelsskader?
- Lokal analgesi: Gerne langt væk, ledningsanalgesi –> vævet svumler ikke op, således at suturerne bliver lettere at anlægge
- Røntgen af bløddele, for at undersøge for evt. fremmedlegemer i bløddelene
- Rens meget omhyggeligt med saltvand
- Suturer:
- I flere lag
- Starter intraoral med resorberbar 4-0
- Ekstraoralt 5-0/6-0 nylon (pænere ar)
- OBS for deadspace mellem submucosa og muskel- Sy 2-3 mm fra sårrande
- Hak-til-tak princip, pænere sår
- Afprøve med pincet, hvordan skal det føres sammen, for at det ser rigtigt ud
- Suturfjernelse efter 5-7 dage
Hvad skal behandles først, tandskade eller bløddelsskade?
Tandskade → ALTID!
Nævn de fire faser i vævsreparation?
- Traume
- Inflammatorisk fase op til 5 dage efter traume
- Proliferative fase op til 21 dage efter traume
- Dannes nyt kollagen og blodkar
- Epitelindvækst fra overfladen
- Såret begynder at trække sig sammen
- Vævsstyrken er på 21.- dagen max 20% af oprindelig styrke. Holdes sammen med plaster/strips - Remodelleringsfase: 12-24 mdr. efter traume
- Vævsstyrken er ca. 80% af den oprindelige styrke
- Modning af kollagen –> betydning af arrets udseende
Hvilke niveauer er der indenfor behandlingsvalg ved frakturer?
Behandlingsvalg (niveauer)
- Observation → inkomplet fraktur → skånekost, almene forhold
- Konservativ behandling → kondylfraktur, børn, inklomplet fraktur → dentale skinner, skånekost, fiksering
Kirurgisk behandling:
- Reponere frakturer: Rigid intern fiksation (RIF) - gælder for simple brud
- Osteosyntese:
- Enkeltfraktur, ukompliceret: “load sharing”, er for ukomplicerede brud
- Flere frakturer, kompliceret “load baring”
