Kap. 11 - orale cyster Flashcards
Hvad er definitionen på en cyste og hvad er en forskellen på en “sand cyste” og en epithelbeklædt cyste?
Definition af cyste: Et ikke præformeret hulrum beklædt med epitel. Omkring dette en kapsel af kollagent bindevæv. Indeholder væske, debris eller luft.
Nogle tilstande i kæberne benævnes cyster selvom de ikke har epitelbeklædning.
Cyster kan være unilokulære eller multilokulære.
En “sand cyste” er epithelbeklædt, mens en odontogen cyste er opstået fra odontogent epithel.
Man kan kende forskel på disse to typer cyster histologisk.
Fra hvilket epitel stammer udviklingsbetingede odontogene cyster fra?
Generelt kan de stamme fra:
- Indre emaljeepitel
- Det ydre emlajeepitel
- Det reducerede emaljeorgan
- Malassasezke epitelrester
- Rester af tandlisten
- Indesluttede embryonale epitelrester
Hvilke typer forskellige cyster findes der? (overordnede kategorier, WHO 2017, samt de forskellige typer cyster herunder)
Klassifikation af epiteliale kæbecyster (WHO 2017)
Inflammatoriske odontogene cyster:
- Radikulær cyste (udgør 50 %)
- Apikal og lateral radikulær cyste
- Residualcyste
- Inflammatoriske kollaterate cyster
- Paradental cyste → ligger ved siden af tanden, derfor “para”
- Mandibulær bukkal bifurkationscyste
Udviklingsbetingede odontogene og non-odontogene cyster:
- Follikulær cyste (”dentigerous cyst”), herunder eruptionscyste (udgør 20 %)
- Odontogen keratocyste (udgør 10 %)
- Ortokeratiniseret odontogen cyste
- Lateral periodontal cyste, herunder botryoid odontogen cyste
- Gingival cyste (hos voksne, hos spædbørn)
- Glandulær odontogen cyste
- Forkalkende odontogen cyste
- Nasopalatinal cyste (”incisive canal cyst”) (den eneste non-odontogene) (udgør 10 %)
(Den nasolabiale cyste var tidligere inkluderet i klassifikationen, men er udeladt i nyeste klassifikation, idet det er en ren bløddelscyste (i overlæben). Den gingivale cyste, som også er en ren bløddelscyste, er dog bevaret i klassifikationen.)
NB: se side 27 i Sofias dokument.
Hvordan udvikler en cyste sig?
En cyste kommer fra cellerester og har brug for et stimuli fra eks. cytokiner til at kunne vokse.
Den opstår ved at epitelceller begynder at proliferere, hvor der dannes et lumen. Centrale celler mangler næring og dør og der kommer således et et øget osmotisk tryk og der suges væske ind i den nydannede cyste, hvorved den vokser.
Hvilke symptomer og kliniske tegn kan der være på cyster?
- Hævelse
- Bliklågsfornemmelse ved store cyster
- Fluktuation
- Fortrængning af nabotænders rødder
- Tryksår under protese
- Infektionssymptomer, Fistel
- Sensibilitetsforstyrrelser
- Spontan fraktur
- Røntgen
Fra hvilket epithel dannes henholdsvis de inflammatoriske cyster, de follikulære cyster og de øvrige odontogene udviklingsbetingede cyster?
Inflammatoriske cyster:
- Dannes ud fra Malassez’ske epitelrester
- Eks. radikulær cyste/residualcyste,
- Muligvis paradental cyste
Follikulære cyster
- Dannes ud fra reduceret emaljeepitel
- Eks. follikulær cyste, eruptionscyste
Øvrige odontogene udviklingsbetingede cyster
- Dannes ud fra lamina dentalis
- Formentlig keratocyste, ortokeratiniseret odontogen cyste, lateral periodontal cyste, gingival cyste, glandulær odontogen cyste, forkalkende odontogen cyste
Hvad er vigtigt ved diagnostik af inflammatoriske odontogene cyster?
Inflammatoriske odontogene cyster diagnosticeres ud fra kliniske (og radiologiske) karakteristika, hvor der skal være forenelig histologi.
Fortæl om den radikulære cyste
(Type, hyppighed, dannelse, klinisk og histologisk)
- Er den hyppigste odontogene cyste (50 %)
- Er en odontogen, inflammatorisk cyste.
- Dannes ud fra Malassez’ske epitelrester i PDL, hvilket sker som konsekvens af inflammation efter pulpanekrose og dermed AP.
- Rtg: Har ofte en radiopak zone omkring cysten og sidder apikalt på tanden på rtg.
Kan dog også være lateralt placeret ud for en bikanal → lateralt stillet radikulær cyste - Der findes to typer radikulære cyster ifm. AP
- “Pocket cyst” → cysten sidder i direkte relation til tandens apeks. Man formoder denne kan hele ved rodbehandling
- “True cyst” → også udviklet fra AP, men rodkanalen munder ikke direkte ud i cysten, da cysten sidder lidt længere væk fra rodspidsen. Ingen kommunikation til tanden.
Histologisk:
- Uforhornet pladeepitel, som kan være tyndt og mere uregelmæssigt prolifererende
- Fibrøs bindevævskapsel med (ofte kronisk) inflammation samt nekrotisk væv.
Desuden:
- Kolesterolkrystaller (hvide, aflange områder)→ giver strågul væske.
- Hæmosiderin (blod pigment).
Fortæl om residual cysten
(Type, hyppighed, dannelse, klinisk og histologisk)
- Er en odontogen, inflammatorisk cyste.
- Er en efterladt radikulær cyste, hvis tanden eks. Er blevet trukket ud.
- Kan være svære at adskille fra keratocyster
- Oftest velafgrænset uden relation til tænder eller tandrødder.
- Har samme histologi som den radikulære cyste.
- Bør fjernes
Fortæl om en buccal bifurkaturcyste
(Type, klinisk og histologisk)
- Er en inflammatorisk odontogen cyste
- Ses facialt i bifurkaturen i molarer i UK ifm. eruption.
- Ses hyppigst på 6-6
- Klinisk ses 6-6 kippet facialt, med orale cuspides forhøjet
- Tanden er vital
- Den er sjælden og ligner en radikulær cyste. De ligner hinanden histologisk, hvorfor de er svære at skelne fra hinanden.
Fortæl om den follikulære cyste/eruptionscysten.
Hvad er forskellen på de to?
(Type, hyppighed, dannelse, klinisk og histologisk)
Type:
Er begge udviklingsbetingede odontogene cyster
Hyppighed:
De udgør 20 % af cysterne
Lokalisering/dannelse:
- En cyste som omkranser kronen af en retineret tand. Den er fæstet til CEJ.
- Udvikles ved akkumulation af væske mellem tandsækkens reducerede emaljeepitel og den færdigdannede krone.
- Ses oftest ved 3+3 og 8-8, som oftest er retineret.
Histologisk:
Overflade-epitel øverst
Fibrøs/myksomatøs bindevævskapsel uden inflammation (ligner tandsækkens bindevæv) herunder.
Sekundær inflammation almindeligt
Herefter evt. reduceret emaljeepitel og så et hvidt stykke, som er hvor emaljen har været (dette er lumen i cysten, hvor der nu er væske).
Det reducerede emaljeepitel kan blive til uforhornet pladeepitel ved metaplasi, så det er det, man kan se i stedet for (Se Fig. 2).
Diagnostik:
Ud fra kliniske karakteristika og forenelig histologi
Kan der ses reduceret emaljeepitel histologisk, vil dette i sig selv være diagnostisk
Forskellen:
Forskellen på de to typer cyster, at en eruptionscyste er en follikulær cyste, hvor tanden er brudt igennem knoglen, men ikke igennem blødtvævet. Dvs. cysten ligger i blødtvævet.
Eruptionscysten er altså en bløddelsvariant af den follikulære cyste.
Klinisk kan man ofte se et blåligt gennemskin der hvor cysten sidder i slimhinden. Den sidder, der hvor tanden ligger og fjernes cysten kan det hjælpe tanden til eruption.
Fortæl om keratocysten
Hvad er Gorlins syndrom?
(Type, hyppighed, dannelse, klinisk og histologisk)
Type og hyppighed:
Er en udviklingsbetinget odontogen cyste
Udgør 10 % af cysterne)
Har høj recidivtendens > 20 %
Skal kontrolleres 1 gang årligt i 5 år efter fjernelse.
Hedder keratocyste fordi den har keratinfyldt lumen (som niveacreme)
Dannelse og klinisk udseende:
Cysten er udviklet fra lamina dentalis
Er aggressiv og invasiv og kan medføre displacering og resorption.
Kan give anledning til ekspansiv vækst.
Kan være multilokulær.
Ses radiolucent og velafgrænset på rtg.
Histologi:
Er en cyste beklædt med tyndt, ensartet parakeratiniseret pladeepitel (8-15 cellelag tykt) Se Fig. 1.
Ingen epiteltappe
Velmanifesteret basalcellelag med palisadestillede kerner (det vigtigste diagnostiske kendetegn)
Palisadestillede kerner: de står på ræd og række i en linje.
Tynd, fibrøs bindevævskapsel uden inflammation (med mindre inflammationen er sekundær).
Diagnostikken er det histoligiske med det velmanifesterede basalcellelag med palisadestillede kerner.
- Ved inflammation ændres det histologiske billede.
Forekomst:
75 % forekommer i mandiblen, primært i molarregionen. Men de kan ligge alle mulige steder.
Diffentialdiagnostik:
- Kan ligne en radikulær cyste.
Gorlins syndrom: en sådan pt. har typisk multiple keratocyster.
Hvorfor mener man, at keratocysten har høj recidiv-tendens?
Flere teorier til grund for dette, men den mest sandsynlige er, at bindevævskapslen er så tynd, at cysten ofte bliver fjernet i flere stykker, og det derfor kan være svært at vurdere, om der er noget tilbage, som kan danne ny cyste.
Fortæl om den laterale periodontal cyste
(Type, dannelse, klinisk og histologisk)
Type: Er en udviklingsbetinget odontogen cyste
Dannelse og lokalisering:
Langsomt voksende og sædvanligvis lille cyste mellem (næsten altid) præmolarer i UK (Se Fig. 3.)
80 % forekommer i UK.
Der er ikke noget inflammatorisk stimulus som årsag.
Opstår fra lamina dentalis
Klinisk:
Lille og velafgrænset på rtg., som oftest ligger mellem præmolarer i UK.
Histologi:
Tyndt, uforhornet pladeepitel (2-3 celler)
Epiteliale plaques (fortykkelser) i cysteepitelet (dette er karakteristisk ved den)
Fibrøs bindevævskapsel uden inflammation
Diagnosen kan stilles via histologien
Hvilken anden type cyste ligner keratocysten på rtg.?
Hvorfor bliver den nu kategoriseret for selv i WHO, hvor den før bare gik under keratocyste?
Ortokeratiniseret odontogen cyste
Ligner en keratocyste, også klinisk på rtg.
MEN histologisk forskel fra keratocyste:
Ensartet ortokeratiniseret epitelbeklædning (5-10 cellelag tykt) Se Fig. 1.
Ingen epiteltappe
N.B. Ikke veldefineret basalcellelag med palisadestillede kerner.
Tynd, fibrøs bindevævskapsel uden inflammation.
Bliver regnet for sig selv i WHO nu, grundet den væsentlig mindre recidivtendens.
Recidivtendensen er < 2 % (måske er det kun det, der er vigtigt at vide).
