Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K3 (Full study på: brainscape.com/p/3L80O-LH-BNVFX) > L: Leverpatologi > Flashcards

L: Leverpatologi Flashcards

1
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for ikterus?

A
  • Hæmolyse (øget dannelse af bilirubin)
  • Leverlidelse (hæmmet konjungering og/eller sekretion)
  • Galdevejsobstruktion

Ikterus (gulsot) er en klinisk tilstand med gulfarvning af både hud, sclera, slimhinder og indre organer betinget af hyperbilirubinæmi. Ved mange leverlidelser som virushepatitis, autoimmun hepatitis og alkoholisk hepatitis påvirkes konjugeringen af bilirubin og/eller seceneringen af konjugeret bilirubin til galden, og bilirubin ophobes i organismen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for mørk urin?

A

Konjugeret hyperbilirubinæmi (vandopløselig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for ødem?

A

Reduceret osmotisk tryk i plasma forårsaget af hypoalbuminæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for ascites?

A

Kombination af hypoalbunæmi, portal hypertension og sekundær hyperaldosteronisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for hæmatemese?

A

Sprængte øsofagusvaricer, udviklet på grund af øget portalt kredsløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for øget blødningstendens med hudblødninger?

A

Nedsat produktion af koagulationsfaktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for spider nævi / gynækomasti?

A

Sekundært til øget koncentration af østrogener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for encefalopati?

A

Nedsat evne til at fjerne endogene eller eksogene toksiske stoffer, som har neurotransmittende egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for bleg afføring?

A

Galdevejsobstruktion, nedsat mængde af galdepigment i tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for xanthelasma?

A

Kronisk galdevejobstruktion, medførende hyperkolesterolæmi med aflejring af lipider i huden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for steatoré?

A

Kronisk galdevejsobstruktion med mangel på galde, som medfører nedsat optagelse af lipider i tarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for pruritus (hudkløe)?

A

Kronisk galdevejsobstruktion med ophobning af galdesalte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er det patoanatomiske basis for hepatomegali?

A

Øget størrelse af leveren på grund af inflammation (fx hepatitis), infiltration (fx amyloid, fedt) eller tumor (primær eller sekundær (metastaser))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

I alt er der ca. 3000 nye tilfælde af galdeveje og leversygdomme i DK om året. Hvordan fordeles tilfældene ca. på nedestående? (Levermetastaser tæller ikke med i de 3000 tilfælde)

  • akut og kronisk virushepatitis
  • autoimmune (PBC, PSC, AIH)
  • Aflejringssygdomme (jern, alfa-1-AT, kobber)
  • Medikamentel-toksisk leverskade
  • Cirrose
  • Primære maligne tumorer i lever
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Er følgende udsagn korrekt/forkert?

Forhøjede levertal findes i DK hos 500.000 af tilsyneladende raske (mindst 10%) - i USA næsten 15%

A

FORKERT!!
Det korrekte er: Forhøjede levertal findes i DK hos 250.000 af tilsyneladende raske (mindst 5%) - i USA næsten 9%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilket udsagn er forkert

  1. Steatose findes hos ca. 15-45% (i vestlige lande - dog variation landene imellem)
  2. Steatosis hepatitis er en ophopning af triglycerider i levercellerne og er en hyppig, benign og reversibel tilstand.
  3. Fedtlever har kun let påvirkning af transaminaser
  4. Fedtlever kan ske som følge af toksisk påvirkning som fx alkohol og/eller medikamenter.
  5. Ca. ⅓ som har NAFLD/NASH vil udvikle fedlever med betændelse. Der vil ses en balloning af levercellerne samt inflammation med risiko for udvikling af fibrose, cirrose og hepatocellulært carcinom.
  6. Fedtlever kan følge metabolsk påvirkninger som fx diabetes eller arvelige stofskiftesygdomme
  7. Overvægt, hyperkolesterolæmi, arteriel hypertension er hyppige komorbiditetet til fedtlever.
A

Hvilket udsagn er forkert

  1. Steatose findes hos ca. 15-45% (i vestlige lande - dog variation landene imellem)
  2. Steatosis hepatitis er en ophopning af triglycerider i levercellerne og er en hyppig, benign og reversibel tilstand.
  3. Fedtlever har kun let påvirkning af transaminaser
  4. Fedtlever kan ske som følge af toksisk påvirkning som fx alkohol og/eller medikamenter.
  5. *Ca. ⅓ som har NAFLD/NASH vil udvikle fedtlever med betændelse. Der vil ses en balloning af levercellerne samt inflammation med risiko for udvikling af fibrose, cirrose og hepatocellulært carcinom. ifølge sundhed.dk er det kun ca. ¼ - ellers er resten af sætningen korrekt.
    * NAFLD = non-alcoholic fatty liver disease, NASH = non-alcoholic steatohepatitis*
  6. Fedtlever kan følge metabolsk påvirkninger som fx diabetes eller arvelige stofskiftesygdomme
  7. Overvægt, hyperkolesterolæmi, arteriel hypertension er hyppige komorbiditetet til fedtlever.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan klassificeres fedtlever?

A

På nuværende tidspunkt inddeles det i

  • NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) og
  • ALD (alcoholic liver disease)

Men overstående kan være rigtig svært at klassificere. Derfor er der en ny metode hvor det inddeles i

  • crypto other,
  • metabolisk associeret og
  • alkoholisk fedtlever
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er definitionen af Metabolisk-associeret fedtleversygdom (MAFLD)?

A

Metabolisk-associeret fedtleversygdom (MAFLD): Patienter med et moderat alkoholforbrug, som traditionelt ville blive klassificeret som havende alkoholisk fedtleversygdom, men som også har risikofaktorer for non-alkoholisk fedtleversygdom, såsom overvægt, diabetes, mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken sygdom ses på billedet?

A

Steatose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Følgende billede er en alkoholisk steatohepatitis. Benævn hvad pilene markerer.

(Evt. hjælpeliste: Ballooning, Centralvene, Fibrose, Galdevej, Hepatocyt, Inflammation med neutrofile granulocytter, Levercellenekrose, Mallorylegemer, Steatose)

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kan siges om incidensen af fedleversygdom?

  1. Incidensen er nogenlunde stabil
  2. Incidensen er faldende
  3. Incidensen er stigende
A

Hvad kan siges om incidensen af fedtleversygdom?

  1. Incidensen er nogenlunde stabil
  2. Incidensen er faldende
  3. *Incidensen er stigende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kan den non-alkoholiske form medføre alvorlig sygdom og cirrose?

A

JA!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Grader steatosen

A

Grader steatosen

  • *Let grad steatose (5% - 33%)
  • Moderat grad steatose (34% - 66%)
  • Svær grad steatose (≥67%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Grader steatosen

A

Grader steatosen

  • Let grad steatose (5% - 33%)
  • *Moderat grad steatose (34% - 66%)
  • Svær grad steatose (≥67%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Grader steatosen

A

Grader steatosen

  • Let grad steatose (5% - 33%)
  • Moderat grad steatose (34% - 66%)
  • Svær grad steatose (≥67%)
  • karakteriseret af makrovesikler*
26
Q

Grader den lobulære inflammation

A
  1. *Grad 0 (ingen inflammatoriske foci)
  2. Let grad (<2 inflammatoriske foci per synsfelt (x200)
  3. Moderat grad (2 - 4 inflammatoriske foci (x200))
  4. Svær grad (>4 inflammatoriske foci (x200))
27
Q

Grader den lobulære inflammation

A
  1. Grad 0 (ingen inflammatoriske foci)
  2. *Let grad (<2 inflammatoriske foci per synsfelt (x200)
  3. Moderat grad (2 - 4 inflammatoriske foci (x200))
  4. Svær grad (>4 inflammatoriske foci (x200))
28
Q

Grader den lobulære inflammation

A
  1. Grad 0 (ingen inflammatoriske foci)
  2. Let grad (<2 inflammatoriske foci per synsfelt (x200)
  3. *Moderat grad (2 - 4 inflammatoriske foci (x200))
  4. Svær grad (>4 inflammatoriske foci (x200))
29
Q

Grader den lobulære inflammation

A
  1. Grad 0 (ingen inflammatoriske foci)
  2. Let grad (<2 inflammatoriske foci per synsfelt (x200)
  3. Moderat grad (2 - 4 inflammatoriske foci (x200))
  4. *Svær grad (>4 inflammatoriske foci (x200))
30
Q

Ses der kun steatose og inflammation på billedet?

A

Der ses ballooning

31
Q

Hvordan inddeles ballooning?

A
  • Grad 1 = enkelte balloonerede celler
  • Grad 2 = mange balloonerede celler
32
Q

Hvad ses i denne immunhistokemiske farvning?

A
  • Steatose (leverceller udspilede af triglycerider)
  • Mallory-legemer (klumper af ødelagte cytokeratinfilamenter). Ubiquitin farvning (IHC)
33
Q

Hvad går scoren NAS ud på?

A

NAS er overordnet et design og validering af et histologisk scoresystem for ikke-alkoholisk fedtleversygdom

NAS omfatter specifikt kun træk ved aktiv skade, der er potentielt er reversible på kort sigt.
Scoren er defineret som den uvægtede sum af scorene for steatose (0-3), lobulær inflammation (0-3) og ballooning (0-2); altså en samlet score fra 0 til 8.

34
Q

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. Perisinusoidal og portal/periportal
A

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. *Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. Perisinusoidal og portal/periportal

De kollagene fibre er røde, og ligger ofte tætte på centralvener.

35
Q

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. Perisinusoidal og portal/periportal
A

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. *Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. Perisinusoidal og portal/periportal
36
Q

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. Perisinusoidal og portal/periportal
  6. Fibrotiske broer
  7. Cirrhose

Samt hvad peger de to pile på?

A

Hvilket fibrose stadie ses på billedet?

  1. Der ses ingen
  2. Mild, zone 3, perisinusoidal
  3. Moderat, zone 3, perisinusoidal
  4. Portal/periportal
  5. *Perisinusoidal og portal/periportal
  6. Fibrotiske broer
  7. Cirrhose

Samt hvad peger de to pile på?

  • Øverste pil: periportal fibrose
  • Nederste pil: centrilobulær fibrose
37
Q

Hvilket af følgende billeder ses der fibrotiske broer på?

A

Billede 2 indeholder fibrotiske broer

38
Q

Hvad viser pilene på billedet af akut hepatitis?

A
39
Q

Hvad er forskellen på enkeltcelle og bronekrose?

A
40
Q

Hvad viser pilene på billedet af kronisk inaktiv hepatitis samt hvor er denne sygdom primært lokaliseret?

A

Kronisk inaktiv hepatitis er primært lokaliseret til portalrum

41
Q

Hvad kendetegner mikroskopisk kronisk aktiv hepatitis og hvilken metode graderes det efter? (kig på billedet for inspiration)

A

Periportalt ses aktiv inflammation med Interfase hepatitis (piece-meal nekroser) og begyndende fibrose

Aktiviteten graderes efter METAVIR-SYSTEMET som beskriver omfanget af interfase hepatitis og nekroser

42
Q

Er leverbiopsi mhp. staging nødvendig ved kronisk virushepatit?

A

Sjældent nødvendigt!

43
Q

Beskriv gradering af aktivitet efter METAVIR graderings metoden

A

Gradering af aktivitet (”dansk standard – efter METAVIR”):

  • Grad 0: Ingen interfaseaktivitet (IFA) og ingen lobulær inflammation.
  • Grad 1 (A): Minimal IFA og minimal lobulær inflammation (enkelte foci).
  • Grad 2 (B): Let IFA (de fleste PR) og let lobulær inflammation (de fleste).
  • Grad 3 (C): Moderat IFA (de fleste PR) og moderat lobulær inflammation (alle).
  • Grad 4 (D): Svær IFA og svær lobulær inflammation (dominerende).
44
Q

Beskriv gradering af fibrosestadiet efter METAVIR graderings metoden

A

Fibrosestadiet (”dansk standard – efter METAVIR”):

  • Stadium 0: ingen fibrose.
  • Stadium 1 (A): Let portal fibrose, men ingen septa.
  • Stadium 2 (B): Moderat portal og periportal fibrose, få septa.
  • Stadium 3 (C): Svær portal og periportal fibrose, mange septa
  • Stadium 4 (D): Regenerative noduli – ”cirrotisk stadium”.
45
Q

Nævn nogle autoimmune leversygdomme

A
  • Primær biliær kolangit (PBC)
  • Primær skleroserende kolangit (PSC)
  • Autoimmun hepatit (AIH)
46
Q

Hvilken sygdom passer på følgende

>90% er kvinder, oftest >40 år

  1. PBC
  2. PSC
  3. AIH
  4. Hereditær hæmokromatose
  5. Alfa1-antitrypsin (AT) mangel
  6. Wilsons sygdom
A

Hvilken sygdom passer på følgende

>90% er kvinder, oftest >40 år

  1. *PBC
  2. PSC
  3. AIH
  4. Hereditær hæmokromatose
  5. Alfa1-antitrypsin (AT) mangel
  6. Wilsons sygdom
47
Q

Kom ind på følgende omkring Primær Biliær Kolangit (PBC)

  • Mikroskopisk
  • Hvem rammes
  • Prævalens
  • Ætiologi
A

Primær biliær kolangit (PBC)

  • Mikroskopisk: Epiteloidcellegranulomer i portalrummene, duktopeni
  • Hvem rammes:
    >90% er kvinder,
    oftest >40 år
  • Prævalens 5:100.000
  • Ætiologi:
    Antigen i galdeepitelets mitokondrier?
    Anti-mitokondriale antistoffer (AMA) hos 90%
48
Q

Hvilken sygdom passer på følgende billede

  1. PBC
  2. PSC
  3. AIH
  4. Hereditær hæmokromatose
  5. Alfa1-antitrypsin (AT) mangel
  6. Wilsons sygdom
A

Hvilken sygdom passer på følgende billede

  1. PBC
  2. *PSC → Primær Skleroserende Kolangit
  3. AIH
  4. Hereditær hæmokromatose
  5. Alfa1-antitrypsin (AT) mangel
  6. Wilsons sygdom
49
Q

Kom ind på følgende omkring Primær Skleroserende Kolangit (PSC)

  • Mikroskopisk
  • Hvem rammes
  • Incidens
  • Prævalens
  • Ætiologi
A
  • Mikroskopisk
    Periduktal ”onion skin” fibrose
  • Hvem rammes:
    66% mænd
    Alder ca. 30-50 år
  • Incidens: 1:100.000
  • Prævalens 10-14:100.000
  • Ætiologi
    Endotoksiner fra tarmen?
    80% har kronisk inflammatorisk tarmsygdom (især colitis ulcerosa)
    p-ANCA, ANA, IgG, IgM
  • ANCA = anti neutrofilocyt cytoplasma antistoffer*
  • ANA = anti-nukleære antistoffer*
50
Q

Kom ind på følgende omkring Autoimmun hepatit (AIH)

  • Mikroskopisk
  • Hvem rammes
  • Incidens
  • Prævalens
  • Ætiologi
A
  • Mikroskopisk
    Interfaseaktivitet med betændelsesinfiltrater (lymfocytter, plasmaceller ) – primært i portalrummene og periportalt
  • Hvem rammes
    78% kvinder
    30% har andre autoimmune sygdomme
  • Incidens ca. 2:100.000
  • Prævalens 17:100.000
  • Ætiologi
    Antigener fra leveren / glat muskulatur?
    Actin antistof, ANA, glat muskel antistof, IgG↑

ANA = anti-nukleære antistoffer

51
Q

Medikamentel-toksisk leverpåvirkning er en vigtig differentialdiagnose for? (flere rigtige)

  1. Autoimmun hepatitis
  2. PBC
  3. PSC
  4. Virushepatit
A

Medikamentel-toksisk leverpåvirkning er en vigtig differentialdiagnose for?

  1. *Autoimmun hepatitis
  2. PBC
  3. PSC
  4. *Virushepatit
52
Q

Hvilket udsagn omkring medikamental og toksisk leverskade er forkert?

  1. Der er mindst 100 akutte tilfælde om året (incidens ca. 1:50.000 / år), ca. 5% dødelige
  2. Der er mange histologiske billeder fra simpel kolestase over akut hepatitis til cirrose.
  3. Det er ansvarlig for ca. ¼ af alle tilfælde af ikterus. Herunder er 10% af alle indlæggelserne under diagnosen akut hepatitis og 10% af alle tilfælde akut leversvigt.
A

Hvilket udsagn omkring medikamental og toksisk leverskade er forkert?

  1. Der er mindst 100 akutte tilfælde om året (incidens ca. 1:50.000 / år), ca. 5% dødelige
  2. Der er mange histologiske billeder fra simpel kolestase over akut hepatitis til cirrose.
  3. *Det er ansvarlig for ca. ¼ af alle tilfælde af ikterus. Herunder er 10% af alle indlæggelserne under diagnosen akut hepatitis og 10% af alle tilfælde akut leversvigt.
    * Korrekt version:* Det er ansvarlig for ca. 2-5% af alle tilfælde af ikterus. Herunder er 10% af alle indlæggelserne under diagnosen akut hepatitis og 10% af alle tilfælde akut leversvigt.
53
Q

Forklar hvad forskellen er på den forudsigelige og uforudsigelige medikamentelle og toksiske leverskade.

A
  • Forudsigelig (direkte toksisk, ”intrinsisk”) DOSISAFHÆNGIG
    Fx Paracetamol, androgene steroider, thorotrast 2.
  • Uforudsigelige (indirekte toksisk, ”idiosynkratisk”) DOSISUAFHÆNGIG
    Fx Halotan, NSAID
    → A: Immunologisk: Immunologiske mekanismer
    → B: Metabolisk: Lægemidlet omsættes på unormal vis pga. individuel reduceret enzymaktivitet
54
Q

Hvilken leverpåvirkning ses på billedet

A

Levervæv med kolestase

55
Q

Hvilken leverpåvirkning ses på billedet?

A
56
Q

Nævn 3 vigtige former for aflejringssygdomme i leveren

A
  • Hæmokromatose,
  • Wilsons sygdom,
  • alfa1-AT mangel
57
Q

Benævn kort følgende for Hereditær hæmokromatose

  • Mikroskopi
  • Prævalens i EU
  • Hvem rammes?
  • Penetrans
A
  • Mikroskopi:
    Cirrose ved hæmokromatose – blåfarvet jern i hepatocytter (jernfarvning)
  • Prævalens i Europa 1:1.000
  • Hvem rammes? 10x hyppigere hos mænd
  • Penetrans Lav penetrans
58
Q

Benævn kort følgende for Hereditær hæmokromatose

  • Hvad sygdommen medfører?
  • Hvad har det med HFE at gøre?
A
  • Sygdommen medfører: Ophobningen af jern er toksisk og giver fibrose
  • HFE (”High Iron Fe”). Mutation i HFE genet medfører uhæmmet transport af jern ind i blodet
59
Q

Kom kort ind på følgende omkring Alfa1-antitrypsin (AT) mangel

  • Mikroskopi
  • Er det hyppigt hos børn?
  • Hvilken mutation er der tale om?
A
  • Mikroskopi
    Abnormt alfa-1-AT ses som de røde klumper i levercellerne (PAS-diastase)
  • Er det hyppigt hos børn?
    Hyppigste genetiske leversygdom hos børn
  • Hvilken mutation er der tale om?
    Mutationer i SERPINA-1 genet
60
Q

Kom kort ind på følgende omkring Alfa1-antitrypsin (AT) mangel

  • Prævalens og penetrans
  • Hvad mangel på protease inhibition kan medføre
A
  • Prævalens og penetrans
    Den homozygote form har en prævalens på 1:10.000 (lav penetrans)
  • Hvad mangel på protease inhibition kan medføre
    Mangel på protease inhibition kan medføre lungeemfysem og levercirrose
61
Q

Beskriv kort følgende for Wilsons sygdom

  • Mikroskopi
  • Prævalens
A
  • Mikroskopi
    Orange-brune kobberaflejringer i hepatocytter (rhodanin farvning)
  • Prævalens
    Sjælden (prævalens 1:30.000)
62
Q

Beskriv kort følgende for Wilsons sygdom

  • Hvad ATP7B koder for?
  • Hvad ophobning af kobber medfører?
A
  • Hvad ATP7B koder for?
    ATP7B koder for den ATPase der transporterer kobber ud af hepatocytterne
  • Hvad ophobning af kobber medfører?
    Medfører beskadigelse af lever, hjerne, øjne

K3 (Full study på: brainscape.com/p/3L80O-LH-BNVFX) (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions