Gamle eksamenssæt: Hypo + hyperglykæmi Flashcards
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
*b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
*d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
*a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
*d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
*d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
*b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
- Fra tidligere spg. → Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt..*
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
- Fra tidligere spg. → Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt..*
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
*e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
*d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
*e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid.
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid.
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid.
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid.
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
*e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
*d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt:
a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling.
b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor.
c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen.
d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin.
e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt:
a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling.
b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor.
c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen.
d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin.
*e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl.
b. Der startes intravenøs insulin behandling.
c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
d. Løbende substitution af Kalium.
e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl.
b. Der startes intravenøs insulin behandling.
*c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
d. Løbende substitution af Kalium.
e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
Hypoglykæmi hos børn og unge med type 1 diabetes er en frygtet tilstand. Hvilket udsagn omkring hypoglykæmi ved diabetes er IKKE korrekt:
a. Symptomer på hypoglykæmi kan være irritabilitet, sult, svedtendens, hjertebanken, tremor m.m.
b. Symptomer på hypoglykæmi vil hos de fleste opstå ved et blodsukker under 2-3 mmol/l.
c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau.
d. Insulinpumpen tages ofte af under sportsudøvelse for at undgå hypoglykæmi.
e. Der er øget risiko for hypoglykæmi i timerne efter alkoholindtagelse.
Hypoglykæmi hos børn og unge med type 1 diabetes er en frygtet tilstand. Hvilket udsagn omkring hypoglykæmi ved diabetes er IKKE korrekt:
a. Symptomer på hypoglykæmi kan være irritabilitet, sult, svedtendens, hjertebanken, tremor m.m.
b. Symptomer på hypoglykæmi vil hos de fleste opstå ved et blodsukker under 2-3 mmol/l.
*c. Ved akut sygdom vil der være stor risiko for hypoglykæmi pga. kroppens øgede stressniveau.
d. Insulinpumpen tages ofte af under sportsudøvelse for at undgå hypoglykæmi.
e. Der er øget risiko for hypoglykæmi i timerne efter alkoholindtagelse.
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga. 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig?
a. Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger.
b. Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge.
c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser.
d. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet.
e. Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion.
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga. 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l. Hvordan skal lægen forholde sig?
a. Måler HbA1c og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger.
b. Beder familien måle blodsukre 4 gange dagligt i 2 dage, herefter opfølgning hos egen læge.
*c. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser.
d. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet.
e. Undersøger barnet på mistanke om urinvejsinfektion.
ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?
a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.
ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?
a. dilatation af den afferente arteriole.
*b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
*e. alle ovennævnte.
En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?
a. svær atherosclerose i fodens kar.
b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.
En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?
a. svær atherosclerose i fodens kar.
*b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
*a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
*a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
*b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
*c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
*b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
*d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Træthedsbrud i os naviculare
*b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
*a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
*b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
En risikofaktor for hypoglykæmi hos nyfødte er
a. Amning
b. Intrauterin væksthæmning
c. Maternel alder >35 år
d. Maternel hypothyreose
e. Gestationsalder 37-38 uger
En risikofaktor for hypoglykæmi hos nyfødte er
a. Amning
*b. Intrauterin væksthæmning
c. Maternel alder >35 år
d. Maternel hypothyreose
e. Gestationsalder 37-38 uger
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?
a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?
a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
*c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt?
a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes
b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki
c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer
d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans
e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt?
a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes
b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki
c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer
d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans
*e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi?
a. Øget insulinproduktion
b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon
c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
d. Udvikling af et insulinom
e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi?
a. Øget insulinproduktion
b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon
*c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
d. Udvikling af et insulinom
e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
*b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
*e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer
En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
*d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer
52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L
Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen?
a. Infektion
b. Dehydrering
c. Hyponatriæmi
d. Behandling med Tradolan
e. Hypoglykæmi
52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L
Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen?
a. Infektion
b. Dehydrering
c. Hyponatriæmi
*d. Behandling med Tradolan
e. Hypoglykæmi
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
*c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
‘d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
*e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
*d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
*a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
*d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
*a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
En typisk årsag til ketotisk hypoglykæmi hos børn er
a. Fedtsyreoxidationsdefekt
b. Hyperinsulinisme
c. Faste over 6 timer
d. Væksthormonmangel
e. Multipel Endokrin Neoplasi type 1
En typisk årsag til ketotisk hypoglykæmi hos børn er
a. Fedtsyreoxidationsdefekt
b. Hyperinsulinisme
c. Faste over 6 timer
*d. Væksthormonmangel
e. Multipel Endokrin Neoplasi type 1
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
*a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
*b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
*d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
*b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
*b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med?
a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold
d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion
e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med?
a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion
*b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold
d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion
e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
*c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.
*a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
*d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
*c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
*e. 72 timers faste
En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.
Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?
a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal
En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.
Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?
a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
*b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
*e. Tillægge en GLP-1 analog
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
*d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
*c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
*3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
*e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
*d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
Opgave 1
En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2 ) og hyppige vandladninger.
A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maksmaks. 20 ord) (0-3 point)
Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).
Opgave 1
En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2 ) og hyppige vandladninger.
A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maksmaks. 20 ord) (0-3 point)
Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).
B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.
Opgave 1
En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2 ) og hyppige vandladninger.
A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maksmaks. 20 ord) (0-3 point)
Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).
B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.
C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitale parametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning
Opgave 1
En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2 ) og hyppige vandladninger.
A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maksmaks. 20 ord) (0-3 point)
Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).
B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.
C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitale parametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning
D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser? (Maks. 35 ord) (0-3 point)
Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit. A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) og klinisk: hurtig puls og let nedsat BT Forhøjet HbA1c, GAD65 positiv
Opgave 1
En 29-årig mand henvender sig i FAM pga. almen utilpashed. Patienten er tidligere rask. Patienten klager over et vægttab på 5 kilogram (aktuelt er BMI på 24,4 kg/m2 ) og hyppige vandladninger.
A. Hvilke differentialdiagnoser overvejer du? (maksmaks. 20 ord) (0-3 point)
Type 1 diabetes, type 2 diabetes. Urinvejsinfektion (ikke point, hvis det anføres som eneste diagnose).
B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Varighed af symptomer, diuresernes størrelse, svie ved vandladning, nykturi, tørst, synsforstyrrelser, svamp bag forhuden, feber eller infektioner.
C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Urinstix for sukker/ketoner, A-punktur, vitale parametre, rutineblodprøver, HbA1c, GAD 65. Urinsticks/urindyrkning
D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser? (Maks. 35 ord) (0-3 point)
Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit. A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) og klinisk: hurtig puls og let nedsat BT Forhøjet HbA1c, GAD65 positiv
E. Hvilken behandling vil du starte? (Maks. 20 ord) (0-3 point)
Urin stix med sukker, evt. ketoner, ingen nitrit. A-punktur med hyperglykæmi, let metabolisk acidose og hyperkaliæmi Tegn til dehydrering biokemisk (højt kreatinin/karbamid) og klinisk: hurtig puls og let nedsat BT Forhøjet HbA1c, GAD65 positiv
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse.
I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse.
Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin.
Han har også diabetes, som er svær at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion.
Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati.
Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati?
a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
b. .Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen.
c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist.
d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere.
e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
Hans er 63 år og har levercirrose. Årsagen er overvægt med deraf følgende fedtleverbetændelse.
I en periode på 3-5 år drak han også en smule over den anbefalede genstandsgrænse.
Levercirrosen er dekompenseret med ascites, for hvilket Hans får en lille dosis vanddrivende medicin.
Han har også diabetes, som er svær at regulere. For 2 år siden var Hans indlagt med hepatisk encephalopati der var udløst at en urinvejsinfektion. Han blev behandlet med antibiotika og har siden tillige været i behandling med laktulose med målet at opnå 2 linde afføringer dagligt. Hans er indlagt igen. Han har haft en ny episode hepatisk encephalopati grundet recidiverende urinvejsinfektion.
Han er heldigvis blevet sig selv igen i løbet af en lille uge og skal udskrives i dag. Hans og hans hustru er meget bange for at der igen skal opstå en episode med hepatisk encephalopati.
Hvilke tiltag gør du for, så vidt muligt, at undgå en ny indlæggelse med hepatisk encephalopati?
*a. Sikre at laktulose tages som anvist, at sukkersygen kontrolleres bedst muligt, at urinvejsinfektionen er velbehandlet, og tillægger rifaximin.
b. .Sikre at urinvejsinfektionen er behandlet og fortsætter laktulosebehandlingen.
c. Siger til patienten han er nødt til at tabe sig for at undgå encephalopati og henviser til diætist.
d. Alle profylaktiske tiltag er så vidt jeg kan se sat i værk, og der er ikke behov for yderligere.
e. Det er tydeligt at laktulose ikke har den ønskede effekt og patienten bør vurderes til levertransplantation.
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien.
Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden.
Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien.
Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp
a. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste.
b. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt.
c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien.
Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden.
Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien.
Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp
a. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste.
b. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt.
*c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau?
a. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling.
b. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
c. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer.
d. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion.
e. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau?
a. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling.
*b. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
c. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer.
d. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion.
e. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
a. Svær atherosclerose i underarmen
b. Halisterese
c. Udslettet Lisfranc ledlinie
d. Mediasclerose
e. Luxation af os naviculare
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende blodsukker (BG), men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
a. Svær atherosclerose i underarmen
b. Halisterese
c. Udslettet Lisfranc ledlinie
*d. Mediasclerose
e. Luxation af os naviculare
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling.
I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret?
a. Ved simplexretinopati med synspåvirkning
b. Ved proliferativ retinopati
c. Ved tegn på AMD
d. Ved cornealæsion med synshandicap
e. Ved episcleral blødning
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling.
I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret?
a. Ved simplexretinopati med synspåvirkning
*b. Ved proliferativ retinopati
c. Ved tegn på AMD
d. Ved cornealæsion med synshandicap
e. Ved episcleral blødning
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis.
Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109
Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske?
a. Subakut amputation
b. Røde bade (Kaliumpermanganat)
c. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
d. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle
e. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis.
Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109
Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske?
a. Subakut amputation
b. Røde bade (Kaliumpermanganat)
*c. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
d. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle
e. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.
Hvad vil du gøre?
a. Foranstalte renografi indenfor få uger
b. Bestille en Chrom-EDTA clearance
c. Bestemme døgnudskillelsen af protein
d. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist
e. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.
Hvad vil du gøre?
a. Foranstalte renografi indenfor få uger
b. Bestille en Chrom-EDTA clearance
c. Bestemme døgnudskillelsen af protein
d. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist
*e. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi.
Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient?
a. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt.
b. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
c. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
d. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi.
Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient?
a. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt.
b. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
c. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
d. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
*e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi.
Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen
b. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren
c. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen
d. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren
e. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi.
Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen
b. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren
*c. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen
d. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren
e. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.
Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.
Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
*e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab.
Der mistænkes insulinom.
Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
c. ACTH-test
d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
e. Insulinantistoffer
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab.
Der mistænkes insulinom.
Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
*b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
c. ACTH-test
d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
e. Insulinantistoffer
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar.
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
c. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
d. Katekolaminer, leptin og TSH
e. Aldosteron, TSH og vasopressin
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar.
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
*b. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
c. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
d. Katekolaminer, leptin og TSH
e. Aldosteron, TSH og vasopressin
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. træthed og vægttab fra 48 til 45 kg.
Hun drikker måske lidt mere. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l.
Hvad er det næste, lægen skal gøre?
a. Aftale fremmøde næste morgen mhp. måling af faste-BS
b. Tage blodprøve mhp. måling af HbA1C og C-peptid
c. Henvise ambulant til nærmeste Børneafdeling mhp. OGTT
d. Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes
e. Instruere forældrene i BS-måling og sende pigen hjem til 3 dagens måling af døgnprofil
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. træthed og vægttab fra 48 til 45 kg.
Hun drikker måske lidt mere. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l.
Hvad er det næste, lægen skal gøre?
a. Aftale fremmøde næste morgen mhp. måling af faste-BS
b. Tage blodprøve mhp. måling af HbA1C og C-peptid
c. Henvise ambulant til nærmeste Børneafdeling mhp. OGTT
*d. Indlægge pigen akut på nærmeste Børneafdeling med nyopstået diabetes
e. Instruere forældrene i BS-måling og sende pigen hjem til 3 dagens måling af døgnprofil
En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2.
Hvad er absolut første og livreddende behandling?
a. 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m.
b. Insulindrop 0,1 IE/kg/time
c. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop
d. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop
e. Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen
En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2.
Hvad er absolut første og livreddende behandling?
a. 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m.
b. Insulindrop 0,1 IE/kg/time
c. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop
*d. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop
e. Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen
En dreng på 14 år er begyndt at drikke 6-8 liter i døgnet, også om natten hvor han er oppe for at tisse 3 gange.
Er lidt træt og ind imellem afkræftet, men har det i øvrigt fint. BS 4,7. Urinstix uden glukose eller ketoner.
Hvordan kommer man videre herfra?
a. Det er en dårlig vane (psykogen polydispsi). Hjem med væskerestriktion på 1,5 liter i døgnet, så går det snart over
b. Han har nok alligevel sukkersyge, så han må hjem og måle døgnprofil og have målt HbA1C
c. Han må hjem og lave væskevandladningsskema på mistanke om diabetes insipidus
d. Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning.
e. Han er måske nyresyg og skal henvises til UL af nyrer og urinveje
En dreng på 14 år er begyndt at drikke 6-8 liter i døgnet, også om natten hvor han er oppe for at tisse 3 gange.
Er lidt træt og ind imellem afkræftet, men har det i øvrigt fint. BS 4,7. Urinstix uden glukose eller ketoner.
Hvordan kommer man videre herfra?
a. Det er en dårlig vane (psykogen polydispsi). Hjem med væskerestriktion på 1,5 liter i døgnet, så går det snart over
b. Han har nok alligevel sukkersyge, så han må hjem og måle døgnprofil og have målt HbA1C
c. Han må hjem og lave væskevandladningsskema på mistanke om diabetes insipidus
*d. Han har måske diabetes insipidus. Han kan blive livstruende dehydreret på 12-24 timer og skal derfor indlægges akut med henblik på udredning.
e. Han er måske nyresyg og skal henvises til UL af nyrer og urinveje
En 18-årig ung mand indlægges med utilpashed og hyperventilation. Få uger forud for dette har han haft tiltagende tørst og hyppig vandladning, vægttab på 7 kg.
Hvilken kombination af pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose?
a. Høj PH, høj PCO2, lav bikarbonat
b. Lav pH, lav PCO2, høj bikarbonat
c. Lav ph, høj PCO2, lav bikarbonat
d. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat
e. Høj pH, lav PCO2, lav bikarbonat
En 18-årig ung mand indlægges med utilpashed og hyperventilation. Få uger forud for dette har han haft tiltagende tørst og hyppig vandladning, vægttab på 7 kg.
Hvilken kombination af pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose?
a. Høj PH, høj PCO2, lav bikarbonat
b. Lav pH, lav PCO2, høj bikarbonat
c. Lav ph, høj PCO2, lav bikarbonat
*d. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat
e. Høj pH, lav PCO2, lav bikarbonat
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
a. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
b. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
c. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time
d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
e. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
a. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
*b. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
c. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time
d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
e. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
a. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
b. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
c. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
d. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
e. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
a. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
b. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
*c. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
d. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
e. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.
Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?
a. Tillægge insulin behandling
b. Tillægge glitazon behandling
c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
d. Tillægge GLP-1 analog behandling
e. Tillægge acarbose behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.
Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?
a. Tillægge insulin behandling
b. Tillægge glitazon behandling
c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
*d. Tillægge GLP-1 analog behandling
e. Tillægge acarbose behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.
Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!
Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?
a. Tillægge insulin behandling
b. Tillægge glitazon behandling
c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
d. Tillægge GLP-1 analog behandling
e. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.
Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!
Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?
a. Tillægge insulin behandling
b. Tillægge glitazon behandling
c. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
d. Tillægge GLP-1 analog behandling
e. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi.
For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.
Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?
a. GLP1 behandling
b. Insulin behandling
c. SGLT2 hæmmer behandling
d. SU (Sulfonylurinstof) behandling
e. Glitazon behandling
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi.
For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.
Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?
a. GLP1 behandling
b. Insulin behandling
*c. SGLT2 hæmmer behandling
d. SU (Sulfonylurinstof) behandling
e. Glitazon behandling
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
b. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
c. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
d. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
e. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
*a. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
b. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
c. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
d. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
e. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
63-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden påbegyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Ingen opkastning, normal afføring.Medicinsk behandling i øvrigt: B-combin, Tiamin, paracetamol pn. max x 4 dagligt
Blodprøver:
Hb 7,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5),
leukocytter 3,0 10E9/L (4.0-10.0 10E9/L),
Na 133 mmol/L (135-145),
K 4,0 mmol/L (3.5-4.5),
Kreatinin 125 µmol/L (60-100 µmol/L),
CRP 3 mg/L (< 6 mg/L).
Mest sandsynlige årsag til konfusion er?
a. Hyponatriæmi
b. Dehydrering
c. Infektion
d. Behandling med paracetamol
e. Hypoglykæmi
63-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden påbegyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Ingen opkastning, normal afføring.Medicinsk behandling i øvrigt: B-combin, Tiamin, paracetamol pn. max x 4 dagligt
Blodprøver:
Hb 7,7 mmol/L (referenceværdi: 7.3-9.5),
leukocytter 3,0 10E9/L (4.0-10.0 10E9/L),
Na 133 mmol/L (135-145),
K 4,0 mmol/L (3.5-4.5),
Kreatinin 125 µmol/L (60-100 µmol/L),
CRP 3 mg/L (< 6 mg/L).
Mest sandsynlige årsag til konfusion er?
a. Hyponatriæmi
*b. Dehydrering
c. Infektion
d. Behandling med paracetamol
e. Hypoglykæmi
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l.
Hvordan skal lægen forholde sig?
a. Måler HbA1c, og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger
b. Beder familien måle blodsukre fire gange dagligt i 2 dage. Herefter opfølgning hos egen læge.
c. Beder familien komme igen næste dag mhp. måling af faste blodsukker på barnet
d. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser
e. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet
En 10 år gammel pige ses hos den praktiserende læge pga 2 ugers varende polyuri samt polydipsi. Den praktiserende læge mistænker nyopstået type 1 diabetes, og måler i konsultationen et blodsukker på 13 mmol/l.
Hvordan skal lægen forholde sig?
a. Måler HbA1c, og sætter barnet til kontrol to dage senere, når svar foreligger
b. Beder familien måle blodsukre fire gange dagligt i 2 dage. Herefter opfølgning hos egen læge.
c. Beder familien komme igen næste dag mhp. måling af faste blodsukker på barnet
*d. Indlægger barnet akut på børneafdelingen til videre undersøgelser
e. Opstarter straks behandling med Novorapid, og indlægger herefter barnet
15-årig dreng med nyopdaget type 1 diabetes indlægges akut. Han har ved indlæggelsen symptomer på ketoacidose. Nedenfor ses et udpluk af de akutte blodprøvesvar:
Blodsukker 28 mmol/l
Blodketoner 5,4 mmol/l (<0.6)
pH 7,01 (7.37-7.45)
HCO3 7 mmol/l (22,5 - 26,9)
Na 125 mmol/l (135-145)
K 4,2 mmol/l (3.5-4.5)
Du skal nu starte intravenøs ketoacidose behandling.
Hvad behandler du med OG i hvilken rækkefølge skal denne behandling opstartes.
a. Insulin, NaCl, HCO3, kalium
b. Insulin, NaCl, kalium
c. NaCl, insulin, kalium
d. NaCl, insulin, HCO3, kalium
e. HCO3, NaCl, insulin, kalium
15-årig dreng med nyopdaget type 1 diabetes indlægges akut. Han har ved indlæggelsen symptomer på ketoacidose. Nedenfor ses et udpluk af de akutte blodprøvesvar:
Blodsukker 28 mmol/l
Blodketoner 5,4 mmol/l (<0.6)
pH 7,01 (7.37-7.45)
HCO3 7 mmol/l (22,5 - 26,9)
Na 125 mmol/l (135-145)
K 4,2 mmol/l (3.5-4.5)
Du skal nu starte intravenøs ketoacidose behandling.
Hvad behandler du med OG i hvilken rækkefølge skal denne behandling opstartes.
a. Insulin, NaCl, HCO3, kalium
b. Insulin, NaCl, kalium
*c. NaCl, insulin, kalium
d. NaCl, insulin, HCO3, kalium
e. HCO3, NaCl, insulin, kalium
Glukose-sensorer anvendes i udbredt grad i behandlingen af børn og unge med diabetes.
Hvilket af nedenstående udsagn om glukosesensorer er IKKE korrekt.
a. Glukosesensoren måler glukose værdien i interstitialvæsken
b. Glukosesensorer kan anvendes både i kombination med insulin pen behandling samt insulin pumpebehandling
c. Måling af blodsukre vha. glukosesensorer kan helt erstatte måling af fingerblodsukre
d. Brug af glukosesensorer fører ofte til at patienten får en lavere HbA1c
e. I nogle insulinpumper kan basalraten reguleres automatisk ud fra glukoseværdier målt på en tilhørende glukosesensor
Glukose-sensorer anvendes i udbredt grad i behandlingen af børn og unge med diabetes.
Hvilket af nedenstående udsagn om glukosesensorer er IKKE korrekt.
a. Glukosesensoren måler glukose værdien i interstitialvæsken
b. Glukosesensorer kan anvendes både i kombination med insulin pen behandling samt insulin pumpebehandling
*c. Måling af blodsukre vha. glukosesensorer kan helt erstatte måling af fingerblodsukre
d. Brug af glukosesensorer fører ofte til at patienten får en lavere HbA1c
e. I nogle insulinpumper kan basalraten reguleres automatisk ud fra glukoseværdier målt på en tilhørende glukosesensor
Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af diabetes type 2 ved Knud Hansen 77 år. Knud Hansen er for ca 9 mdr siden flyttet på plejehjem pga demens.
Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden.Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet.
Der er aldrig observeret tilfælde af hypoglykæmi. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet.
Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl
Tabl losartan 100 mg x1 dgl
Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl.
Tabl Aricept 10 mg dgl.
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 66 ml/min/1,73 m2 Højde 1,73m, vægt 87 kg. Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning for 6 måneder siden steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op?
a. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt mht hbA1c.
b. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være <53 mmol/mol.
c. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres.
d. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin.
e. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum eller GLP1 receptor agonist.
Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af diabetes type 2 ved Knud Hansen 77 år. Knud Hansen er for ca 9 mdr siden flyttet på plejehjem pga demens.
Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden.Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet.
Der er aldrig observeret tilfælde af hypoglykæmi. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet.
Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl
Tabl losartan 100 mg x1 dgl
Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl.
Tabl Aricept 10 mg dgl.
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 66 ml/min/1,73 m2 Højde 1,73m, vægt 87 kg. Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning for 6 måneder siden steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op?
a. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt mht hbA1c.
b. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være <53 mmol/mol.
*c. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres.
d. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin.
e. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum eller GLP1 receptor agonist.
Hassan Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Diabetes type 2 blev konstateret i forbindelse med helbredsundersøgelse ved ankomst til Danmark for 5 år siden. Patienten har det seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. HbA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/l. Let hypertension og hyperkolesterolæmi er velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin.Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes.
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
b. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis: Insulatard 14 ie. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Hassan Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Diabetes type 2 blev konstateret i forbindelse med helbredsundersøgelse ved ankomst til Danmark for 5 år siden. Patienten har det seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. HbA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/l. Let hypertension og hyperkolesterolæmi er velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin.Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes.
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
b. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
*c. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han tage Insulatard 7 ie om morgenen og Insulatard 20 ie aften. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
d. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis: Insulatard 14 ie. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
e. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med kendt reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof) med nyopdaget diabetes: en blodglukose på 25 mM, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Mindre vægttab, har haft lette symptomer de seneste 3 måneder. Er normalvægtig, ingen familiær disposition til diabetes.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose og hvilken behandling vil være rationel at starte?
a. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte behandling med tablet metformin.
b. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 1½-diabetes) og kan starte behandling med insulin.
c. Patienten har sandsynligvis sekundær diabetes på grund af certolizumab behandlingen og kan starte behandling med insulin.
d. Patienten har sandsynligvis MODY (maturity-onset diabetes of the young) og kan starte behandling med sulfonylurinstof (fx gliclazid).
e. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte med både tablet metformin og en GLP-1 receptor agonist (fx Victoza (liraglutid)), da blodglukose er høj.
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med kendt reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof) med nyopdaget diabetes: en blodglukose på 25 mM, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Mindre vægttab, har haft lette symptomer de seneste 3 måneder. Er normalvægtig, ingen familiær disposition til diabetes.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose og hvilken behandling vil være rationel at starte?
a. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte behandling med tablet metformin.
*b. Patienten har sandsynligvis type 1-diabetes eller LADA (type 1½-diabetes) og kan starte behandling med insulin.
c. Patienten har sandsynligvis sekundær diabetes på grund af certolizumab behandlingen og kan starte behandling med insulin.
d. Patienten har sandsynligvis MODY (maturity-onset diabetes of the young) og kan starte behandling med sulfonylurinstof (fx gliclazid).
e. Patienten har sandsynligvis type 2-diabetes og kan starte med både tablet metformin og en GLP-1 receptor agonist (fx Victoza (liraglutid)), da blodglukose er høj.
Du sidder i diabetesambulatoriet med en nyhenvist 60 årig mand med adipositas siden ungdommen og type 2 diabetes gennem de sidste 5 år, hypertension og dyslipidæmi, tidligere hjerteinfarkt.
Har været velreguleret med metformin 1 gr. x 2, men herefter suppleret med glimepirid (sulfonylurinstof) i stigende doser på grund af tiltagende dysregulation.
Har nu en HbA1c på 67 mmol/mol, BMI 36 kg/m2. Patienten har et stort ønske om vægttab.
Hvordan vil du mest rationelt intensivere behandlingen?
a. Henvise patienten til diætistrådgivning og fortsætte den nuværende behandling.
b. Henvise patienten til diætistrådgivning, seponere glimepiridbehandlingen, fortsætte metformin og starte insulinbehandling.
c. Fortsætte den nuværende behandling og tillægge behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
d. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)).
e. Seponere metformin og glimepiridbehandlingen og starte behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
Du sidder i diabetesambulatoriet med en nyhenvist 60 årig mand med adipositas siden ungdommen og type 2 diabetes gennem de sidste 5 år, hypertension og dyslipidæmi, tidligere hjerteinfarkt.
Har været velreguleret med metformin 1 gr. x 2, men herefter suppleret med glimepirid (sulfonylurinstof) i stigende doser på grund af tiltagende dysregulation.
Har nu en HbA1c på 67 mmol/mol, BMI 36 kg/m2. Patienten har et stort ønske om vægttab.
Hvordan vil du mest rationelt intensivere behandlingen?
a. Henvise patienten til diætistrådgivning og fortsætte den nuværende behandling.
b. Henvise patienten til diætistrådgivning, seponere glimepiridbehandlingen, fortsætte metformin og starte insulinbehandling.
c. Fortsætte den nuværende behandling og tillægge behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
*d. Henvise patienten til diætistrådgivning, fortsætte metforminbehandling, seponere glimepirid og tillægge behandling med en GLP-1 receptor agonist (fx Ozempic (semaglutid)).
e. Seponere metformin og glimepiridbehandlingen og starte behandling med en SGLT2-hæmmer (fx Jardiance (empagliflozin)).
En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol.
Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22.
Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu?
a. Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis.
b. Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne
c. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden
d. Omstilling til insulinpumpebehandling
e. Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.
En 35 årig mand med Type 1 diabetes siden 12 års alderen henvender sig til diabetesambulatoriet pga. vedvarende problemer med forhøjede blodglukose værdier. Hans Hba1c er aktuelt 52 mmol/mol.
Nedenfor at anført nogle blodglukose (mmol/l) profiler fra nogle typiske dage. I parentes er anført patientens dosis af Novorapid (hurtigtvirkende analog insulin) til måltiderne (morgen, middag og aften) og dosis af Lantus (langtsomtvirkende analog insulin) til sengetid kl 22.
Hvad vil det mest relevante råd til patienten være her og nu?
a. Ændring af novorapid til human hurtigtvirkende insulin, uændret dosis.
b. Øgning af Lantus dosis til sengetid, uændret dosis til måltiderne
*c. Reduktion af Novorapid dosis morgenen og øgning af Novorapid dosis til aftensmaden
d. Omstilling til insulinpumpebehandling
e. Øgning af Novorapid dosis til morgenmaden og øgning af Lantus til sengetid.
En 93 årig mand med Type 2 diabetes indbringes til skadestuen kl. 20.52 med hypoglykæmi på 1,9 mmol/l. Han er bevidstløs, men vågner op efter behandling med iv glukose.
Han er ellers normalt frisk og ”rask”, fraset lidt prostata problemer og hyppige urinvejsbetændelser. Han oplyser, at han har et Hba1c, målt for en måned siden, på 49 mmol/mol.
Han er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samt Insulin Insulatard (langtsomtvirkende), 8 enheder givet til natten.
Han havde i 2013 et tilfælde med TCI.
Paraklinisk har patienten Hgb, se-kreatinin og andre blodprøver der er normale, normalt Ekg.
Hvad vil være det bedste at foretage sig, i forhold til nedenstående 5 muligheder?
a. Ændring af Insulatard injektion til om morgenen i stedet for til sengetid, uændret dosis.
b. Seponering af metformin og omstiling til SGLT2 hæmmer. Uændret insulin.
c. Seponering af insulin og metformin og iværksættelse af SGLT2 behandling.
d. Seponering af insulin men bibeholde Metformin.
e. Seponering af metformin og insulin og omstilling til GLP1 analog behandling
En 93 årig mand med Type 2 diabetes indbringes til skadestuen kl. 20.52 med hypoglykæmi på 1,9 mmol/l. Han er bevidstløs, men vågner op efter behandling med iv glukose.
Han er ellers normalt frisk og ”rask”, fraset lidt prostata problemer og hyppige urinvejsbetændelser. Han oplyser, at han har et Hba1c, målt for en måned siden, på 49 mmol/mol.
Han er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samt Insulin Insulatard (langtsomtvirkende), 8 enheder givet til natten.
Han havde i 2013 et tilfælde med TCI.
Paraklinisk har patienten Hgb, se-kreatinin og andre blodprøver der er normale, normalt Ekg.
Hvad vil være det bedste at foretage sig, i forhold til nedenstående 5 muligheder?
a. Ændring af Insulatard injektion til om morgenen i stedet for til sengetid, uændret dosis.
b. Seponering af metformin og omstiling til SGLT2 hæmmer. Uændret insulin.
c. Seponering af insulin og metformin og iværksættelse af SGLT2 behandling.
*d. Seponering af insulin men bibeholde Metformin.
e. Seponering af metformin og insulin og omstilling til GLP1 analog behandling
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn;
Effekten af GLP-1 analoger (fx Victoza (Liraglutide)) på blodglukose medieres via?
a. en samtidig øgning af glukagon og insulin, når blodglukose stiger
b. en forsinket ventrikel tømning
c. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
d. en appetit nedsættende effekt, med samtidig øgning i insulin i forbindelse med måltiderne
e. en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn;
Effekten af GLP-1 analoger (fx Victoza (Liraglutide)) på blodglukose medieres via?
a. en samtidig øgning af glukagon og insulin, når blodglukose stiger
b. en forsinket ventrikel tømning
c. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
d. en appetit nedsættende effekt, med samtidig øgning i insulin i forbindelse med måltiderne
*e. en reduktion i glukagon sekretionen, en stigning i insulin sekretionen samt en forsinket ventrikeltømning
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling.
Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia.
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog.
e. Degludec plus Glimepirid.
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling.
Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
*c. Metformin plus Januvia.
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog.
e. Degludec plus Glimepirid.
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind.
Hvilket udsagn er forkert?
a. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
b. Han har glemt at reducere insulin forud for fodboldtræning
c. Insulin hæmmer leverens glukoseproduktion
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind.
Hvilket udsagn er forkert?
a. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
b. Han har glemt at reducere insulin forud for fodboldtræning
c. Insulin hæmmer leverens glukoseproduktion
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
*e. Fysisk aktivitet hæmmer virkningen af glukagon i leveren
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab.
Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin (Insuman Rapid).
Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab.
Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin (Insuman Rapid).
Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
*b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
Når omkring 70% af alle diabetestilfælde i Afrika er ikke-diagnosticerede, hvorfor er diabetes årsag til flest dødsfald <60 år?
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Mangel på effektiv behandling
b. Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret
c. Det er først i alderen >60 år, at diabetes er den vigtigste dødsårsag
d. Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet
e. Det er en fejl, da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
Når omkring 70% af alle diabetestilfælde i Afrika er ikke-diagnosticerede, hvorfor er diabetes årsag til flest dødsfald <60 år?
Hvilket udsagn er korrekt?
*a. Mangel på effektiv behandling
b. Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret
c. Det er først i alderen >60 år, at diabetes er den vigtigste dødsårsag
d. Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet
e. Det er en fejl, da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
F21
En patient kendt med type 2 diabetes og et BMI på 32 henvises fra egen læge til udredning for forhøjet ALAT til 95 U/L (<40) over 6 mdr. Patienten er kendt med hypercholesterolæmi gennem 5 år og får Simvastatin for dette. En ultralydsscanning over abdomen har vist steatose i leveren. Der er suppleret med en fibroscanning, hvor stivheden måles til 25,9 kPa kPa. Øvrige udredning har ikke givet anledning til mistanke om immunologisk leversygdom, viral hepatitis eller hæmokromatose. Hvad er det næste skridt:
A: Leversteatose er en ufarlig tilstand, så patienten kan afsluttes til egen læge.
B: Simvastatin bør straks seponeres.
C: Patienten tilbydes en leverbiopsi og en gastroskopi mhp varicer.
D: Der bestilles en CT scanning, da den undersøgelse er bedre til at diagnosticere steatose.
E: Der er ingen mulige behandlingstilbud til steatose i leveren, så patienten kan blot afsluttes.
F21
En patient kendt med type 2 diabetes og et BMI på 32 henvises fra egen læge til udredning for forhøjet ALAT til 95 U/L (<40) over 6 mdr. Patienten er kendt med hypercholesterolæmi gennem 5 år og får Simvastatin for dette. En ultralydsscanning over abdomen har vist steatose i leveren. Der er suppleret med en fibroscanning, hvor stivheden måles til 25,9 kPa kPa. Øvrige udredning har ikke givet anledning til mistanke om immunologisk leversygdom, viral hepatitis eller hæmokromatose. Hvad er det næste skridt:
A: Leversteatose er en ufarlig tilstand, så patienten kan afsluttes til egen læge.
B: Simvastatin bør straks seponeres.
*C: Patienten tilbydes en leverbiopsi og en gastroskopi mhp varicer.
D: Der bestilles en CT scanning, da den undersøgelse er bedre til at diagnosticere steatose.
E: Der er ingen mulige behandlingstilbud til steatose i leveren, så patienten kan blot afsluttes.
F21
En 8-årig pige indlægges med nyopdaget diabetes. Hun er svært dehydreret, har Kussmaul respiration, er kredsløbs- og bevidsthedspåvirket. Nedenfor ses et udpluk af de primære blodprøvesvar: Blodsukker: 35 mmol/l Blodketoner: 6,7 mmol/l pH: 7,0 HCO3: 6 mmol/l Na: 128 mmol/l K: 4,2 mmol/l Angiv det første skridt i behandlingen af denne tilstand
A. Der gives bicarbonat intravenøst
B. Der opstartes iv infusion af isotonisk NaCl
C. Der opstartes insulin injektion på pen efter skema
D. Der opstartes iv insulin infusion
E. Der gives iv infusion af mannitol på mistanke om begyndende cerebralt ødem
En 8-årig pige indlægges med nyopdaget diabetes. Hun er svært dehydreret, har Kussmaul respiration, er kredsløbs- og bevidsthedspåvirket. Nedenfor ses et udpluk af de primære blodprøvesvar: Blodsukker: 35 mmol/l Blodketoner: 6,7 mmol/l pH: 7,0 HCO3: 6 mmol/l Na: 128 mmol/l K: 4,2 mmol/l Angiv det første skridt i behandlingen af denne tilstand
A. Der gives bicarbonat intravenøst
*B. Der opstartes iv infusion af isotonisk NaCl
C. Der opstartes insulin injektion på pen efter skema
D. Der opstartes iv insulin infusion
E. Der gives iv infusion af mannitol på mistanke om begyndende cerebralt ødem
F21
En 1 år gammel pige er blevet diagnosticeret med type 1 diabetes for et par uger siden. Det overvejes nu om det kan være en fordel at skifte til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Der kan være mange fordele ved insulinpumpebehandlingen som angivet nedenfor. Men hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt?
A. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, der er dermed langt færre stik end ved pen behandling
B. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen
C. Der er ikke risiko for udvikling af ketoacidose, da pumpen konstant afgiver insulin
D. Pumpen kan tilknyttes en glukosesensor
E. Insulinpumpebehandling kan anvendes til børn i alle aldre, således også hos den 1-årige pige
En 1 år gammel pige er blevet diagnosticeret med type 1 diabetes for et par uger siden. Det overvejes nu om det kan være en fordel at skifte til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Der kan være mange fordele ved insulinpumpebehandlingen som angivet nedenfor. Men hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt?
A. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, der er dermed langt færre stik end ved pen behandling
B. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen
*C. Der er ikke risiko for udvikling af ketoacidose, da pumpen konstant afgiver insulin
D. Pumpen kan tilknyttes en glukosesensor
E. Insulinpumpebehandling kan anvendes til børn i alle aldre, således også hos den 1-årige pige
F21
Hvilke af nedenstående antidiabetika er mest egnet til at inducere vægttab hos en overvægtig person med metformin behandlet Type 2 diabetes?
A. Glimeperid
B. Glipizid
C. Pioglitazone
D. Liraglutid
E. Repaglinid
Hvilke af nedenstående antidiabetika er mest egnet til at inducere vægttab hos en overvægtig person med metformin behandlet Type 2 diabetes?
A. Glimeperid
B. Glipizid
C. Pioglitazone
*D. Liraglutid
E. Repaglinid
F21
52 årig patient med Type 2 diabetes igennem de sidste 5 år. Overvægtig, HbA1c på 46 mmol/mol. Velbehandlet dyslipidæmi. Igennem et stykke tid stigende blodtryk, nu i snit ca. 144/92 efter gentagne målinger, også ved hjemme BT måling. Er i behandling for forhøjet BT med losartan 100 mg (AT2 antagonist). På Ekg ser der ud til at være venstresidig ventrikel hypertrofi. Der er ganske lette perifere ødemer. Ingen albuminuri. Hvad vil næste skridt mest rationelt være?
A. Starte behandling med SGLT2 hæmmer
B. Starte behandling med Calciumblokker
C. Starte behandling med loop diuretika
D. Starte behandling med thiazid diuretika
E. Henvise til udredning for sekundær hypertension
52 årig patient med Type 2 diabetes igennem de sidste 5 år. Overvægtig, HbA1c på 46 mmol/mol. Velbehandlet dyslipidæmi. Igennem et stykke tid stigende blodtryk, nu i snit ca. 144/92 efter gentagne målinger, også ved hjemme BT måling. Er i behandling for forhøjet BT med losartan 100 mg (AT2 antagonist). På Ekg ser der ud til at være venstresidig ventrikel hypertrofi. Der er ganske lette perifere ødemer. Ingen albuminuri. Hvad vil næste skridt mest rationelt være?
A. Starte behandling med SGLT2 hæmmer
B. Starte behandling med Calciumblokker
C. Starte behandling med loop diuretika
*D. Starte behandling med thiazid diuretika
E. Henvise til udredning for sekundær hypertension
F21
En 23-årig kvinde indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes behandling efter instruks. Efter 6 timers behandling måles et blodglukose på 4,5 mmol/l. Der er opsat isoton glukose på patienten (125 ml/time), en time tidligere i henhold til instruks. På samme tidspunkt er blodketoner 1,3 mmol/l og der er bikarbonat på 17 mmol/l. Hvordan håndteres situationen bedst?
A. Insulin injektionen der skal gives efter instruks, springes over.
B. Der startes infusion med KNaCl, 125 ml/time
C. Patienten opfordres til at drikke et glas sød saft
D. Behandlingen fortsætter uændret efter instruks
E. Glukose infusionen øges indtil blodglukose er kommet op på ca. 10 mmol/l
En 23-årig kvinde indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes behandling efter instruks. Efter 6 timers behandling måles et blodglukose på 4,5 mmol/l. Der er opsat isoton glukose på patienten (125 ml/time), en time tidligere i henhold til instruks. På samme tidspunkt er blodketoner 1,3 mmol/l og der er bikarbonat på 17 mmol/l. Hvordan håndteres situationen bedst?
A. Insulin injektionen der skal gives efter instruks, springes over.
B. Der startes infusion med KNaCl, 125 ml/time
C. Patienten opfordres til at drikke et glas sød saft
D. Behandlingen fortsætter uændret efter instruks
*E. Glukose infusionen øges indtil blodglukose er kommet op på ca. 10 mmol/l
F21
En ny medicinsk behandling menes at kunne reducere risikoen for udvikling af albuminuri i patienter med Type 2 diabetes, der i forvejen ikke har udviklet albuminuri. Et dobbeltblindet placebokontrolleret studie igangsættes med deltagelse af 500 patienter i såvel interventions- som placebogruppen. Studiet kører over en 5 årig periode. Efter studiet er færdigt har 50 patienter i placebo udviklet albuminuri hvorimod der i interventionsgruppen kun er 25 patienter der har udviklet albuminuri. Resultatet er fundet at være statistisk signifkant. Hvad er numbers needed to treat (NNT) ved brug af den nye medicin over en 5 årig periode (antal patienter, der skal behandles for at en patient undgår at udvikle albuminuri)?
A. 5 patienter
B. 10 patienter
C. 15 patienter
D. 20 patienter
E. 25 patienter
En ny medicinsk behandling menes at kunne reducere risikoen for udvikling af albuminuri i patienter med Type 2 diabetes, der i forvejen ikke har udviklet albuminuri. Et dobbeltblindet placebokontrolleret studie igangsættes med deltagelse af 500 patienter i såvel interventions- som placebogruppen. Studiet kører over en 5 årig periode. Efter studiet er færdigt har 50 patienter i placebo udviklet albuminuri hvorimod der i interventionsgruppen kun er 25 patienter der har udviklet albuminuri. Resultatet er fundet at være statistisk signifkant. Hvad er numbers needed to treat (NNT) ved brug af den nye medicin over en 5 årig periode (antal patienter, der skal behandles for at en patient undgår at udvikle albuminuri)?
A. 5 patienter
B. 10 patienter
C. 15 patienter
*D. 20 patienter
E. 25 patienter
F21
Patienter med Type 1 diabetes, der behandles med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomvirkende insulin til natten, anbefales at måle blodglukose mindst 4 gange dagligt, henholdsvis til måltiderne og til natten. Hvilket udsagn er mest rigtig, som begrundelse for denne anbefaling?
A. Patienten skal bruge målinger til beslutning om, hvor meget insulin patient skal tage til måltidet.
B. Patienten kan vise målingerne til lægen ved diabetes konsultationen, så lægen kan rådgive patienten om insulindosis.
C. Målingerne skal rådgive patienten om denne skal spise mere eller evt. mindre.
D. Målingerne har til formål, pædagogisk set, at vise hvor meget blodglukose stiger ved indtag af forskellige fødeemner.
E. Målingerne bruges til at forudsige risikoen for hypoglykæmi i løbet af dagen.
Patienter med Type 1 diabetes, der behandles med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomvirkende insulin til natten, anbefales at måle blodglukose mindst 4 gange dagligt, henholdsvis til måltiderne og til natten. Hvilket udsagn er mest rigtig, som begrundelse for denne anbefaling?
*A. Patienten skal bruge målinger til beslutning om, hvor meget insulin patient skal tage til måltidet.
B. Patienten kan vise målingerne til lægen ved diabetes konsultationen, så lægen kan rådgive patienten om insulindosis.
C. Målingerne skal rådgive patienten om denne skal spise mere eller evt. mindre.
D. Målingerne har til formål, pædagogisk set, at vise hvor meget blodglukose stiger ved indtag af forskellige fødeemner.
E. Målingerne bruges til at forudsige risikoen for hypoglykæmi i løbet af dagen.
F21
Margit Hansen 81 år fik diagnosticeret diabetes type 2 i 2001. Hun blev initialt behandlet med Metformin 500 mg 2x2 dgl. De seneste 5 år er hun i tillæg behandlet med inj Insulartard 100ie/ml 16 ie. vesp. Hun behandles desuden med Losartan og Atorvastatin. Hun er nu udskrevet til hjemmet med sin vanlige medicin samt tabl morfin 5 mg x 3 pn og paracetamol 500 mg 2 x 3 efter indlæggelse på Ortopædkirurgisk afdeling, hvor hun er blevet behandlet for Colles fraktur efter fald. Under sygehusindlæggelse blev dagligt målt blodsukker døgnprofil med blodsukkermåling 4 gange dagligt. Du kontaktes nu af hjemmesygeplejerske, der spørger om døgnblodsukkermålinger skal fortsætte. På udskrivelsesdagen var HbA1c 66mmol/mol. Angiv det mest korrekte af nedenstående svarmuligheder.
A. Blodsukkermåling 4 gange om dagen skal fortsættes i 1 uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt.
B. Der skal måles blodsukker 4 gange dagligt, 2 på hinanden følgende dage, hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
C. Der skal måles blodsukker inden morgenmad, 2 på hinanden følgende dage hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
D. Der skal måles blodsukker dagligt hver aften inden insulin injiceres
E. Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling 5 år skal behandling følges med måling af hbA1c 4 gange om året, men der er ikke grund til blodsukkermåling udover ved mistanke om hypoglykæmi.
Margit Hansen 81 år fik diagnosticeret diabetes type 2 i 2001. Hun blev initialt behandlet med Metformin 500 mg 2x2 dgl. De seneste 5 år er hun i tillæg behandlet med inj Insulartard 100ie/ml 16 ie. vesp. Hun behandles desuden med Losartan og Atorvastatin. Hun er nu udskrevet til hjemmet med sin vanlige medicin samt tabl morfin 5 mg x 3 pn og paracetamol 500 mg 2 x 3 efter indlæggelse på Ortopædkirurgisk afdeling, hvor hun er blevet behandlet for Colles fraktur efter fald. Under sygehusindlæggelse blev dagligt målt blodsukker døgnprofil med blodsukkermåling 4 gange dagligt. Du kontaktes nu af hjemmesygeplejerske, der spørger om døgnblodsukkermålinger skal fortsætte. På udskrivelsesdagen var HbA1c 66mmol/mol. Angiv det mest korrekte af nedenstående svarmuligheder.
A. Blodsukkermåling 4 gange om dagen skal fortsættes i 1 uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt.
B. Der skal måles blodsukker 4 gange dagligt, 2 på hinanden følgende dage, hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
*C. Der skal måles blodsukker inden morgenmad, 2 på hinanden følgende dage hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
D. Der skal måles blodsukker dagligt hver aften inden insulin injiceres
E. Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling 5 år skal behandling følges med måling af hbA1c 4 gange om året, men der er ikke grund til blodsukkermåling udover ved mistanke om hypoglykæmi.
F21
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (Gruppe 1, kørekort B)? Angiv det mest korrekte svar.
A. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer
B. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1
C. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes
E. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (Gruppe 1, kørekort B)? Angiv det mest korrekte svar.
*A. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer
B. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1
C. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes
E. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang
F21
Ved hvilken tærskel-værdi for plasma-glukose begynder man typisk at modregulere med hormonet glukagon efter indgift af insulin eller øget endogen produktion af insulin
A. Ca. 5,3 mmol/l
B. Ca. 4,7 mmol/l
C. Ca. 3,9 mmol/l
D. Ca. 2,5 mmol/l
E. Ca. 1,9 mmol/l
Ved hvilken tærskel-værdi for plasma-glukose begynder man typisk at modregulere med hormonet glukagon efter indgift af insulin eller øget endogen produktion af insulin
A. Ca. 5,3 mmol/l
B. Ca. 4,7 mmol/l
*C. Ca. 3,9 mmol/l
D. Ca. 2,5 mmol/l
E. Ca. 1,9 mmol/l
F21
Ved hypoglykæmi forsøger forskellige hormoner at modregulere ved at øge den endogene glukose-produktion så plasma glukose holdes oppe. Hvilket organ frigør mest glukose ved hypoglykæmi, og kan være årsag til hypoglykæmi ved svigtende funktion.
A. Pankreas
B. Binyrer
C. Nyrer
D. Musklerne
E. Leveren
Ved hypoglykæmi forsøger forskellige hormoner at modregulere ved at øge den endogene glukose-produktion så plasma glukose holdes oppe. Hvilket organ frigør mest glukose ved hypoglykæmi, og kan være årsag til hypoglykæmi ved svigtende funktion.
A. Pankreas
B. Binyrer
C. Nyrer
D. Musklerne
*E. Leveren
Hypoglykæmi hos et spædbarn, der vokser normalt, kan skyldes
A. Medfødt Cushing
B. Multipel endokrin neoplasi type 1
C. Pågående højdosis prednisolonbehandling
D. Feberkramper
E. Væksthormonmangel
Hypoglykæmi hos et spædbarn, der vokser normalt, kan skyldes
A. Medfødt Cushing
B. Multipel endokrin neoplasi type 1
C. Pågående højdosis prednisolonbehandling
D. Feberkramper
*E. Væksthormonmangel
F21
Ved hyperinsulinæmisk hypoglykæmi
A. Kommer der karakteristisk høje blodketoner
B. Kan plasma insulin være i normalområdet trods hypoglykæmi
C. Kommer der svær hepatomegali
D. Lugter barnet typisk af acetone ud af munden
E. Er plasma insulin helt supprimeret ved samtidig hypoglykæmi
Ved hyperinsulinæmisk hypoglykæmi
A. Kommer der karakteristisk høje blodketoner
*B. Kan plasma insulin være i normalområdet trods hypoglykæmi
C. Kommer der svær hepatomegali
D. Lugter barnet typisk af acetone ud af munden
E. Er plasma insulin helt supprimeret ved samtidig hypoglykæmi
F21
Se denne 2 måneder gamle piges blodprøver. Hvad fejler barnet?
A. Cushing syndrom
B. Medfødt insulinresistens
C. Medfødt væksthormonmangel
D. Medfødt hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (hyperinsulinisme)
E. Multipel endokrin neoplasi type 1
Se denne 2 måneder gamle piges blodprøver. Hvad fejler barnet?
A. Cushing syndrom
B. Medfødt insulinresistens
C. Medfødt væksthormonmangel
*D. Medfødt hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (hyperinsulinisme)
E. Multipel endokrin neoplasi type 1
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?
Øget tørst og polyuri, vægttab
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?
Øget tørst og polyuri, vægttab
Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)?
Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?
Øget tørst og polyuri, vægttab
Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)?
Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel
Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)?
Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?
Øget tørst og polyuri, vægttab
Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)?
Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel
Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)?
Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt
De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30)
Isoton Nacl bolus 10-20 ml/kg herefter fortsættes væskebehandling
Reek 2021 - Opgave 3 (samlet 15 point)
Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?
Diabetes (type 1) (ketoacidose)
Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?
Øget tørst og polyuri, vægttab
Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)?
Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel
Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)?
Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt
De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30)
Isoton Nacl bolus 10-20 ml/kg herefter fortsættes væskebehandling
Hvordan vil du behandle Emma de første døgn (max 30)
Langsom korrektion af væskeunderskud og BS for at undgå cerebralt ødem. Insulininfusion startes efter 1-2 timer. Bicarbonat gives ikke til børn (kun undtagelsesvis). Kaliumsubstitution er obligatorisk.
Reek 21 - Opgave 9 (samlet 15 point)
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes.
Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)?
Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.
Reek 21 - Opgave 9 (samlet 15 point)
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes.
Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)?
Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.
Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)?
Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.
Reek 21 - Opgave 9 (samlet 15 point)
Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes.
Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)?
Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.
Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)?
Familieanamnese: Er der kendt monogen diabetes eller type 2 diabetes i familien, evt høretab (mitokondriel diabetes)? Mulige årsager til sekundær diabetes såsom pankreatiske lidelser. Grad af overvægt (BMI) og fedtfordeling (abdominal), måling af faste C-peptid og anti GAD antistoffer.
Hvis patienten viser sig at have type 2 diabetes, hvilken behandling inklusiv farmakologisk behandling skal patienten tilbydes, og hvilke forhold skal tages i betragtning (max 50 ord)
Patienten skal informeres om den gavnlige effekt af livsstilsintervention i form af vægttab og øget fysisk aktivitet, og henvises til kommunale tilbud om dette. Når den akutte fase er overstået, kan patienten overgå fra insulin til behandling med metformin som optitreres. Mål for nyopdaget diabetes HbA1c < 53 mmol/mol, dog afhængig af andre faktorer. Hvis metformin ikke er nok eller ikke tåles, kan der med tiden tillægges DPP4-hæmmer, SGLT2-hæmmer, eller sulfonylurinstof. Hvis det stadig ikke er nok, kan der tillægges GLP1-analog eller basal-insulin. Hvis der er kendt hjertekarsygdom vil en SGLT2-hæmmer eller GLP1-analog være andetvalg. Valg af præparat afhænger af om der er normal nyrefunktion. Desuden skal der opstartes behandling med kolesterolsænkende medicin og evt. antihypertensiva.
E21
En 7-årig dreng henvender sig ved sin praktiserende læge grundet mavesmerter samt øget tørst og vandladning gennem 2- 3 uger. Blodsukkeret måles til 15 mmol/L. Drengen er klinisk upåvirket. Hvad skal den praktiserende læge gøre nu?
- Kontakte abdominal-kirurgisk bagvagt og indlægge barnet i FAM på mistanke om mavetarm kirurgisk problemstilling
- Da drengen er upåvirket aftales kontrol af blodsukker, HbA1C og væsketal ved den praktiserende læge den følgende dag
- Anlægge venflon og starte væskebehandling med isoton NaClstraks
- Kontakte bagvagt på børneafdelingen og indlægge barnet akut
- Opstarte insulinbehandling og sende henvisning til pædiatrisk ambulatorium med henblik på elektiv indkaldelse og opfølgning
En 7-årig dreng henvender sig ved sin praktiserende læge grundet mavesmerter samt øget tørst og vandladning gennem 2- 3 uger. Blodsukkeret måles til 15 mmol/L. Drengen er klinisk upåvirket. Hvad skal den praktiserende læge gøre nu?
- Kontakte abdominal-kirurgisk bagvagt og indlægge barnet i FAM på mistanke om mavetarm kirurgisk problemstilling
- Da drengen er upåvirket aftales kontrol af blodsukker, HbA1C og væsketal ved den praktiserende læge den følgende dag
- Anlægge venflon og starte væskebehandling med isoton NaClstraks
- *Kontakte bagvagt på børneafdelingen og indlægge barnet akut
- Opstarte insulinbehandling og sende henvisning til pædiatrisk ambulatorium med henblik på elektiv indkaldelse og opfølgning
E21
En pige på 11 år indlægges med nyopdaget diabetes. Hun er ved indlæggelsen svært dehydreret, har Kussmauls respiration og følgende blodprøver:
Blodsukker: 35 mmol/L
Ketoner: 5
PH 7.1
HCO 3 8 mmol/L
Na 125 mmol/L
K 4,5 mmol/L
Hvilket af nedenstående udsagn er hos børn IKKE korrekt
- Der skal suppleres med kalium selvom kaliumværdien er normal
- Insulin opstartes først efter 1-2 timers væsketerapi
- Isoton NaCl er den initiale behandling ved diabetisk ketoacidose
- Der bør altid suppleres med bicarbonat ved diabetisk ketoacidose.
- Pigen har ikke øget risiko for senkomplikationer i forhold til en patient med let til moderat ketoacidose
En pige på 11 år indlægges med nyopdaget diabetes. Hun er ved indlæggelsen svært dehydreret, har Kussmauls respiration og følgende blodprøver:
Blodsukker: 35 mmol/L
Ketoner: 5
PH 7.1
HCO 3 8 mmol/L
Na 125 mmol/L
K 4,5 mmol/L
Hvilket af nedenstående udsagn er hos børn IKKE korrekt
- Der skal suppleres med kalium selvom kaliumværdien er normal
- Insulin opstartes først efter 1-2 timers væsketerapi
- Isoton NaCl er den initiale behandling ved diabetisk ketoacidose
- *Der bør altid suppleres med bicarbonat ved diabetisk ketoacidose.
- Pigen har ikke øget risiko for senkomplikationer i forhold til en patient med let til moderat ketoacidose
E21
En 47-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden begyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Nyligt opereret for benbrud, får paracetamol og tradolan for smerter. Medicinsk behandling i øvrigt: B combin, tiamin.
Blodprøver: Hgb 7,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L (3-10), Na 133 mmol/L (137-145), K 4,0 mmol/L (3.5-5), Kreatinin 85 µmol/L (45-90), CRP 3 mg/L (<6).
Mest sandsynlige årsag til konfusion er?
- Hypoglykæmi
- Hyponatriæmi
- Paracetamol
- Tradolan
- Dehydrering
En 47-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten er for 4 uger siden begyndt behandling med spironolacton 100 mg dagligt pga. ascites og lette benødemer. Dette nu velbehandlet. Nyligt opereret for benbrud, får paracetamol og tradolan for smerter. Medicinsk behandling i øvrigt: B combin, tiamin.
Blodprøver: Hgb 7,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L (3-10), Na 133 mmol/L (137-145), K 4,0 mmol/L (3.5-5), Kreatinin 85 µmol/L (45-90), CRP 3 mg/L (<6).
Mest sandsynlige årsag til konfusion er?
- Hypoglykæmi
- Hyponatriæmi
- Paracetamol
- *Tradolan
- Dehydrering
E21
En 81 årig mand fik diagnosticeret diabetes type 2 i 2001. Han blev initialt behandlet med Metformin 500 mg 2x2 dgl. De seneste 5 år er i tillæg behandlet med inj Insulartard 100ie/ml 16 ie. vesp. Han behandles desuden med Losartan og Atorvastatin. Han har været indlagt i seks dage på infektionsmedicinsk afdeling med pneumoni, hvor han er behandlet med intravenøs antibiotikum. Han er nu udskrevet til hjemmet med sin vanlige medicin samt tabl primcillin 800 mg x 3 til fortsat behandling i tre dage. Han er afebril og stort set i sin habitualtilstand nu. Under sygehusindlæggelsen blev der dagligt målt blodsukker døgnprofil med blodsukkermåling 4 gange dagligt.
Du kontaktes nu af hjemmesygeplejerske, der spørger om døgnblodsukkermålinger skal fortsætte. På udskrivelsesdagen var HbA1c 66mmol/mol. Angiv det mest korrekte af nedenstående svarmuligheder.
- Blodsukkermåling fire gange om dagen skal fortsættes i en uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt.
- Der skal måles blodsukkerfire gange dagligt, to på hinanden følgende dage, hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
- Der skal måles blodsukker inden morgenmad, to på hinanden følgende dage hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
- Der skal måles blodsukker dagligt hver aften inden insulin injiceres
- Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling fem år skal behandling følges med måling af HbA1c fire gange om året, men der er ikke grund til blodsukkermåling udover ved mistanke om hypoglykæmi.
En 81 årig mand fik diagnosticeret diabetes type 2 i 2001. Han blev initialt behandlet med Metformin 500 mg 2x2 dgl. De seneste 5 år er i tillæg behandlet med inj Insulartard 100ie/ml 16 ie. vesp. Han behandles desuden med Losartan og Atorvastatin. Han har været indlagt i seks dage på infektionsmedicinsk afdeling med pneumoni, hvor han er behandlet med intravenøs antibiotikum. Han er nu udskrevet til hjemmet med sin vanlige medicin samt tabl primcillin 800 mg x 3 til fortsat behandling i tre dage. Han er afebril og stort set i sin habitualtilstand nu. Under sygehusindlæggelsen blev der dagligt målt blodsukker døgnprofil med blodsukkermåling 4 gange dagligt.
Du kontaktes nu af hjemmesygeplejerske, der spørger om døgnblodsukkermålinger skal fortsætte. På udskrivelsesdagen var HbA1c 66mmol/mol. Angiv det mest korrekte af nedenstående svarmuligheder.
- Blodsukkermåling fire gange om dagen skal fortsættes i en uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt.
- Der skal måles blodsukkerfire gange dagligt, to på hinanden følgende dage, hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
- *Der skal måles blodsukker inden morgenmad, to på hinanden følgende dage hver anden uge samt ved febrilia og ved mistanke om hypoglykæmi
- Der skal måles blodsukker dagligt hver aften inden insulin injiceres
- Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling fem år skal behandling følges med måling af HbA1c fire gange om året, men der er ikke grund til blodsukkermåling udover ved mistanke om hypoglykæmi.
E21
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
- Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2
- Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges
- Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om
- Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes
- Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
- Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2
- *Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges
- Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om
- Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes
- Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang
E21
Du er på besøg på plejehjemmet med henblik på årlig opfølgning af diabetes type 2 ved en 77 årig mand. Patienten er for ca. 9 mdr. siden flyttet på plejehjem på grund af demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden.
Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet.
Medicin:
Tabl Metformin 500 mg 1x2 dgl
Tabl Losartan 100 mg x1 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg x 1 dgl
Tabl Aricept 10 mg dgl
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, Højde 1,73m, vægt 87 kg. S-Na 136 S-K 4,2 s-crea 112, eGFR 46 ml/min/1,73 m2 HbA1c er siden seneste årskontrol siden steget fra 57 mmol/l til 72 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op. Hvad er dit svar?
- Tablet metformin bør øges til 500 mg 2x2 dgl
- Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være <58 mmol/mol
- For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-75 mmol/mol) accepteres
- For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin
- For denne patient er metformin kontraindiceret grundet påvirket nyrefunktion. Antidiabetisk behandling bør ændres til andet peroralt antidiabetikum, GLP1 receptor agonist eller insulin.
Du er på besøg på plejehjemmet med henblik på årlig opfølgning af diabetes type 2 ved en 77 årig mand. Patienten er for ca. 9 mdr. siden flyttet på plejehjem på grund af demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden.
Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet.
Medicin:
Tabl Metformin 500 mg 1x2 dgl
Tabl Losartan 100 mg x1 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg x 1 dgl
Tabl Aricept 10 mg dgl
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, Højde 1,73m, vægt 87 kg. S-Na 136 S-K 4,2 s-crea 112, eGFR 46 ml/min/1,73 m2 HbA1c er siden seneste årskontrol siden steget fra 57 mmol/l til 72 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op. Hvad er dit svar?
- Tablet metformin bør øges til 500 mg 2x2 dgl
- Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være <58 mmol/mol
- *For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-75 mmol/mol) accepteres
- For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin
- For denne patient er metformin kontraindiceret grundet påvirket nyrefunktion. Antidiabetisk behandling bør ændres til andet peroralt antidiabetikum, GLP1 receptor agonist eller insulin.
E21
En kvinde blev fedmeopereret for 2 år siden. Nu er hun begyndt at få episoder med symptomer på hypoglykæmi 2-3 timer efter indtagelse af kage og sodavand. Hendes mand har diabetes, og i forbindelse med en episode har hun lånt hans glukometer, og har målt blod glukose til 3,2 mmol. Hun har aldrig været besvimet.
Når kroppen modregulerer hypoglykæmi udskilles modregulatoriske hormoner som glukagon og katekolaminer. Ved yderligere fald i glukose påvirkes man kognitivt og der udvikles neuroglykopene symptomer.
Ved hvilke tærskelværdier 1) øges udskillelsen af disse hormoner, og 2) udløses neuroglykopene symptomer?
- Tærskelværdien er ca. 4,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 6,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 4,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 3,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 3,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 2,7 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,5 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 5,5 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,8 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
En kvinde blev fedmeopereret for 2 år siden. Nu er hun begyndt at få episoder med symptomer på hypoglykæmi 2-3 timer efter indtagelse af kage og sodavand. Hendes mand har diabetes, og i forbindelse med en episode har hun lånt hans glukometer, og har målt blod glukose til 3,2 mmol. Hun har aldrig været besvimet.
Når kroppen modregulerer hypoglykæmi udskilles modregulatoriske hormoner som glukagon og katekolaminer. Ved yderligere fald i glukose påvirkes man kognitivt og der udvikles neuroglykopene symptomer.
Ved hvilke tærskelværdier 1) øges udskillelsen af disse hormoner, og 2) udløses neuroglykopene symptomer?
- Tærskelværdien er ca. 4,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 6,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 4,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- *Tærskelværdien er ca. 3,9 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 3,1 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 2,7 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,5 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
- Tærskelværdien er ca. 5,5 mmol/l for udskillelsen af modregulatoriske hormoner og ca. 1,8 mmol/mol for udløsning af neuroglykopene symptomer
E21
En ældre mand på 78 år har udviklet type 2 diabetes. Han er kun lidt overvægtig med BMI på 27. Han har påvirket nyrefunktion med eGFR på 50, men har kunnet klare sig med metformin 500 mg x 2 dagligt. Nu begynder blodsukrene at stige og HbA1c er 66 mmol/mol.
Han skal derfor øges i glukosesænkende behandling. Patienten er bange for hypoglykæmi. Hvilket præparat bør patienten derfor ikke få?
- Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt
- Glimepirid (Amaryl),som er et sulfonylurinstof
- Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
- Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
- Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
En ældre mand på 78 år har udviklet type 2 diabetes. Han er kun lidt overvægtig med BMI på 27. Han har påvirket nyrefunktion med eGFR på 50, men har kunnet klare sig med metformin 500 mg x 2 dagligt. Nu begynder blodsukrene at stige og HbA1c er 66 mmol/mol.
Han skal derfor øges i glukosesænkende behandling. Patienten er bange for hypoglykæmi. Hvilket præparat bør patienten derfor ikke få?
- Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt
- *Glimepirid (Amaryl),som er et sulfonylurinstof
- Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer
- Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer
- Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt
E21
En 52-årig patient med type 2 diabetes igennem de sidste 5 år. Overvægtig, HbA1c på 46 mmol/mol. Velbehandlet blodtryk. Patienten har fået målt et LDL-kolesterol på 3,7 mmol/l. Ingen albuminuri. Hvad vil næste skridt mest rationelt være?
- Starte behandling med Ezetrol
- Tilråde reduktion af fedt i kosten, inkl. at reducere indtaget af æg
- Starte behandling med Simvastatin 10 mg dagligt
- Starte behandling med Gemfibrozil 600 mg x 2
- Starte behandling med Atorvastatin 40 mg dagligt
En 52-årig patient med type 2 diabetes igennem de sidste 5 år. Overvægtig, HbA1c på 46 mmol/mol. Velbehandlet blodtryk. Patienten har fået målt et LDL-kolesterol på 3,7 mmol/l. Ingen albuminuri. Hvad vil næste skridt mest rationelt være?
- Starte behandling med Ezetrol
- Tilråde reduktion af fedt i kosten, inkl. at reducere indtaget af æg
- Starte behandling med Simvastatin 10 mg dagligt
- Starte behandling med Gemfibrozil 600 mg x 2
- Starte behandling med Atorvastatin 40 mg dagligt
E21
En 57-årig mand henvender sig for anden gang hos lægen efter tiltagende episoder med symptomer på hypoglykæmi og flere tilfælde med bevidsthedstab. Siden sidst har han målt flere blod-glukose værdier under 3,0 mmol/l i forbindelse med anfald, hvor han stadig er vågen. Lægen mistænker insulinom og henviser ham til endokrinologisk afdeling. Her vælger man at gennemføre en 72 timers faste for at påvise insulinom biokemisk. Hvad måles der ikke i forbindelse med denne faste?
- C-peptid
- GLP-1
- Glukose
- Insulin
- Proinsulin
En 57-årig mand henvender sig for anden gang hos lægen efter tiltagende episoder med symptomer på hypoglykæmi og flere tilfælde med bevidsthedstab. Siden sidst har han målt flere blod-glukose værdier under 3,0 mmol/l i forbindelse med anfald, hvor han stadig er vågen. Lægen mistænker insulinom og henviser ham til endokrinologisk afdeling. Her vælger man at gennemføre en 72 timers faste for at påvise insulinom biokemisk. Hvad måles der ikke i forbindelse med denne faste?
- C-peptid
- *GLP-1
- Glukose
- Insulin
- Proinsulin
E21
En 23-årig kvinde indlægges med diabetisk ketoacidose. Hvilke paraklinik understøtter denne diagnose?
- Lavt pH, højt bikarbonat i a-gas, høje blodketoner
- Lav bikarbonat, lav pH, lav pO2 i a-gas
- Høje blodketoner, lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat i a-gas
- Høj blodglukose, høje blodketoner, lav pH, høj PCO2 i a-gas
- Ketoner i urinen, lavt pH i urinen
En 23-årig kvinde indlægges med diabetisk ketoacidose. Hvilke paraklinik understøtter denne diagnose?
- Lavt pH, højt bikarbonat i a-gas, høje blodketoner
- Lav bikarbonat, lav pH, lav pO2 i a-gas
- *Høje blodketoner, lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat i a-gas
- Høj blodglukose, høje blodketoner, lav pH, høj PCO2 i a-gas
- Ketoner i urinen, lavt pH i urinen
E21
En patient med type 1 diabetes, der behandles med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomvirkende insulin til natten, har målt blodglukose til måltiderne og til natten. Fire dages målinger er anført i skemaform nedenfor.
Hvilken ændring i insulindosering vil være den mest hensigtsmæssigt?
- Øgning af hurtigtvirkende insulin til frokost
- Øgning af hurtigtvirkende insulin til morgenmad
- Øgning af hurtigtvirkende insulin til morgenmad og reduktion til frokost
- Øgning af langtsomtvirkende insulin tilsengetid
- Øgning af hurtigtvirkende til frokost og reduktion til aftensmad
En patient med type 1 diabetes, der behandles med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomvirkende insulin til natten, har målt blodglukose til måltiderne og til natten. Fire dages målinger er anført i skemaform nedenfor.
Hvilken ændring i insulindosering vil være den mest hensigtsmæssigt?
- Øgning af hurtigtvirkende insulin til frokost
- Øgning af hurtigtvirkende insulin til morgenmad
- *Øgning af hurtigtvirkende insulin til morgenmad og reduktion til frokost
- Øgning af langtsomtvirkende insulin tilsengetid
- Øgning af hurtigtvirkende til frokost og reduktion til aftensmad
