E: Metaboliske knoglesygdomme Flashcards
Find det forkerte udsagn omkring osteogenesis imperfecta
- Kaldes også medfødt knogleskørhed eller brittle bone disease
- Er en heterogen gruppe af arvelige bindevævslidelser med forringet kvalitet eller mængde af type I kollagen, nedsat knoglestyrke, knogledeformiteter og lavenergifrakturer.
- Arvegangen er recessiv
- Der er ingen kurativ behandling
Find det forkerte udsagn omkring osteogenesis imperfecta
- Kaldes også medfødt knogleskørhed eller brittle bone disease
- Er en heterogen gruppe af arvelige bindevævslidelser med forringet kvalitet eller mængde af type I kollagen, nedsat knoglestyrke, knogledeformiteter og lavenergifrakturer.
- *Arvegangen er recessiv Arvegangen er typisk autosomal dominant, men kan være recessiv.
- Der er ingen kurativ behandling
Hvad er prævalensen af osteogenesis imperfecta i DK?
- 6/100.000
- 11/100.000
- 17/100.000
- 22/100.000
Hvad er prævalensen af osteogenesis imperfecta i DK?
- 6/100.000
- *11/100.000
- 17/100.000
- 22/100.000 → det er dansk punkt prævalens ved fødsel.
Osteogenesis imperfecta er karakteriseret ved molekylære defekter i de gener, der koder hvad?
Osteogenesis imperfecta er karakteriseret ved molekylære defekter i de gener, der koder pro-α-1- (COL1A1-genet) og pro-α-2-kæderne (COL1A2-genet) i prokollagen type 1
dvs. osteogenesis imperfecta skyldes bl.a. nedsat biotilgængelighed af kollagen type 1 og ændret ekstracellulæt matrix.
Nævn typiske kliniske fund ved osteogenesis imperfecta
- Blå sclera
- Nedsat BMD (bone mineral density)
- Ændret knogle struktur
- Nedsat knogle kvalitet
- Områder med hypermineralisering . hvilket gør knoglerne mere sprøde (“Brittle”)
- Hyppigt nedsat hørelse pga. otosklerose
- Dårlig tandstatus pga. dentinogenesis imperfecta
Hvad er typisk for alle patienter med osteogenesis imperfecta?
Typisk for alle patienter:
- øget risiko for knoglebrud (ofte over 50-100 brud)
- varierende grader af knogle deformiteter
- varierende grader af fysisk handicap.
Hvordan klassificeres osteogenesis imperfecta?
Klassificeres af David Sillence i 4 typer efter klinisk præsentation (nu er der identificeret 13 subtyper af OI)
Hvad kendetegner en type 1 osteogenesis imperfecta?
patient har mange brud i barndom, efterfulgt af en mere fredlig periode, hvorefter overgangsalderen der sker mange brud igen.
Hvor man af den danske osteogenesis imperfecta befolkning har type 1?
- 20%
- 40%
- 70%
- 90%
Hvor man af den danske osteogenesis imperfecta befolkning har type 1?
- 20%
- 40%
- *70%
- 90%
Nævn en vigtig differentialdiagnose til osteogenesis imperfecta
børnemishandling
Hvad er behandlingen af osteogenesis imperfecta?
- Der er ingen kurativ behandling.
- Behandling med bisfosfonat (fx intravenøs zoledronsyre eller peroral alendronat) er vist at øge BMD hos børn og voksne og reducere antallet af frakturer hos børn, uden at det giver anledning til væksthæmning eller nedsat frakturheling. Det er uafklaret, hvor længe behandlingen bør pågå.
Mono- eller polyostotisk fokal knoglesygdom karakteriseret ved øget knogleomsætning og hypervaskularisation i afficerede områder medførende smerter, knogledeformiteter og frakturer.
Sygdommen er meget sjælden hos børn og unge. Median diagnosealder er 58 år. Sjælden i Skandinavien (prævalens hos > 55-årige: 0,3 %), hyppigere i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA (ca. 3 %) og hyppigst i England (4-5 %). Forekommer meget sjældent i Asien og Afrika.
Hvilken sygdom er der tale om?
- Rachitis
- Pagets sygdom
- McCune-Albrights syndrom (MAS)
- Osteoporose
- Osteomalaci
Hvilken sygdom er der tale om?
- Rachitis
- *Pagets sygdom
- McCune-Albrights syndrom (MAS)
- Osteoporose
- Osteomalaci
Nævn synonymer og karakteristik for pagets sygdom
Synonymer. Ostitis deformans, mb. Paget. Eng. Paget’s disease of bone (PDB).
Karakteristik. Mono- eller polyostotisk fokal knoglesygdom karakteriseret ved øget knogleomsætning og hypervaskularisation i afficerede områder medførende smerter, knogledeformiteter og frakturer.
Hvilket udsagn omkring forekomsten af Pagets sygdom er forkert?
- Meget sjælden hos børn og unge.
- Median diagnosealder er 58 år.
- Skandinavien har hyppigere tilfælde end i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA. Dog er sygdommen hyppigst i England (4-5 %).
- Forekommer meget sjældent i Asien og Afrika.
Hvilket udsagn omkring forekomsten af Pagets sygdom er forkert?
- Meget sjælden hos børn og unge.
- Median diagnosealder er 58 år.
- *Skandinavien har hyppigere tilfælde end i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA. Dog er sygdommen hyppigst i England (4-5 %).
- Forekommer meget sjældent i Asien og Afrika.
Korrekt version:
Sjælden i Skandinavien (prævalens hos > 55-årige: 0,3 %), hyppigere i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA (ca. 3 %) og hyppigst i England (4-5 %).
Hvilket udsagn omkring Pagets sygdom er forkert?
- Familiær forekomst er beskrevet hos 15-25 %. Risikoen for at få sygdommen er syvdoblet, hvis den påvises hos nære pårørende.
- Mutationer i en række gener er associeret med en øget forekomst, herunder gener af betydning for RANK-RANKL-OPG-systemet.
- Sygdommen er associeret med visse virusinfektioner. Osteoklaster fra afficerede områder er vist at indeholde cytoplasmatiske inklusionslegemer fra div. vira, herunder paramyxovirus, respiratory syncytial virus og mæslingevirus.
- En mulig forklaring på den fokale ossøse udbredning er mosaicisme, hvor der er sket en postzygotisk mutation i et af de gener, som disponerer til sygdommen.
- Juvenil Pagets sygdom (JPD) er en meget sjælden, autosomal dominant arvelig sygdom, som skyldes en inaktiverende mutation i gen.
Juvenil Pagets sygdom (JPD) er en meget sjælden, autosomal dominant arvelig sygdom, som skyldes en inaktiverende mutation i gen.
er en recessiv, ikke dominant arvelig sygdom.
Sygdommen, mb. Pagets, udvikler sig i tre faser. Beskriv disse.
- En initial osteolytisk fase er præget af udtalt knogleresorption. De talrige, store og ofte bizart formede osteoklaster kan indeholde op til 100 kerner.
- Den efterfølgende osteoblastiske fase er karakteriseret ved deponering af områder med lamellær og “woven bone” i en desorganiseret struktur.
- I den afsluttende fase dominerer knogleformationen, og knoglen bliver sklerotisk. De uregelmæssige trabekler er nu præget af et uregelmæssigt mønster, hvor der inden for samme knogle ses vekslende osteolytiske og osteosklerotiske områder.
Følgende knogler rammes nævnt efter hyppighed: pelvis, vertebrae, kranium, femur, tibia, scapula og humerus. Cirka 2/3 af tilfældene er polyostotiske.
Hvilket udsagn omkring symptomer og kliniske fund omkring Pagets sygdom er forkert?
- Under 5 % af patienterne har kliniske symptomer.
- Det hyppigste symptom er dybe, borende smerter.
- Tiltagende kranieomfang, nedsat hørelse og svimmelhed kan ses.
- Kompression af n. opticus kan medføre nedsat syn.
- Sarkomudvikling ses hos < 5%
Hvilket udsagn omkring symptomer og kliniske fund omkring Pagets sygdom er forkert?
- Under 5 % af patienterne har kliniske symptomer.
- Det hyppigste symptom er dybe, borende smerter.
- Tiltagende kranieomfang, nedsat hørelse og svimmelhed kan ses.
- Kompression af n. opticus kan medføre nedsat syn.
- *Sarkomudvikling ses hos < 5% det ses hos mindre end 1%
Hvilke udsagn omkring symptomer og kliniske fund omkring Pagets sygdom er rigtige?
- Paræstesier, gangbesvær og spastisk paraparese kan opstå ved lokalisation til columna vertebralis (spinalstenose).
- Affektion af vægtbærende knogler kan medføre deformiteter med kyfose i columna eller krumning af ekstremitetsknogler.
- Hudtemperaturen kan være øget.
- Fissurer, inkomplette frakturer og egentlige frakturer forekommer, hyppigt som tværfrakturer (“chalkstick”-frakturer).
- Hjerteinsufficiens.
De er alle korrekt
Hvad er forkert ang. parakliniske fund og Pagets sygdom?.
- Udbredelse og aktivitet vurderes primært ved knogleskintigrafi, der kan afklare, om der er mono- eller polyostotisk affektion.
- P-procollagen type 1 amino-terminal propeptid (P1NP) reflekterer angiveligt sygdomsaktiviteten bedst, men andre knoglemarkører som P-(knoglespecifik) basisk fosfatase kan også anvendes.
- Røntgen er et godt redskab til diagnosering.
- Særligt ved immobilisation kan der opstå hyperkalcæmi med hyperkalciuri og evt. nyresten.
- Radiologisk findes typisk 1) en grov trabekulær struktur med pletvis osteolyse og osteosklerose samt evt. spicula-dannelse, 2) volumenøgning af den afficerede knogle pga. periostal vækst med fortykket lamina corticalis og 3) knogledeformiteter. I kraniet kan initialt ses fokal osteolyse med efterfølgende fortykkelse af theca cranii.
- Afficerede hvirvellegemer er ofte højdereducerede og breddeøgede med grov trabekulær struktur.
Hvad er forkert ang. parakliniske fund og Pagets sygdom?.
- Udbredelse og aktivitet vurderes primært ved knogleskintigrafi, der kan afklare, om der er mono- eller polyostotisk affektion.
- P-procollagen type 1 amino-terminal propeptid (P1NP) reflekterer angiveligt sygdomsaktiviteten bedst, men andre knoglemarkører som P-(knoglespecifik) basisk fosfatase kan også anvendes.
- *Røntgen er et godt redskab til diagnosering.
- Særligt ved immobilisation kan der opstå hyperkalcæmi med hyperkalciuri og evt. nyresten.
- Radiologisk findes typisk 1) en grov trabekulær struktur med pletvis osteolyse og osteosklerose samt evt. spicula-dannelse, 2) volumenøgning af den afficerede knogle pga. periostal vækst med fortykket lamina corticalis og 3) knogledeformiteter. I kraniet kan initialt ses fokal osteolyse med efterfølgende fortykkelse af theca cranii.
- Afficerede hvirvellegemer er ofte højdereducerede og breddeøgede med grov trabekulær struktur.
Hvad er forkert omkring Pagets sygdom?
- Sygdommen kan gå spontant i ro efter mange års aktivitet.
- Symptomer betinget af deformitet, artrose og kompression af omgivende væv persisterer imidlertid.
- Sarkomudvikling ses hos < 1 %.
- Efter initial diagnostik opstår der ved ca. halvdelen af patienterne nye foci i andre knogler.
Hvad er forkert omkring Pagets sygdom?
- Sygdommen kan gå spontant i ro efter mange års aktivitet.
- Symptomer betinget af deformitet, artrose og kompression af omgivende væv persisterer imidlertid.
- Sarkomudvikling ses hos < 1 %.
-
*Efter initial diagnostik opstår der ved ca. halvdelen af patienterne nye foci i andre knogler.
Efter initial diagnostik forventes det ikke, at der opstår nye foci i andre knogler.