Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K3 (Full study på: brainscape.com/p/3L80O-LH-BNVFX) > GI: Tarminfektioner > Flashcards

GI: Tarminfektioner Flashcards

1
Q

Hvordan defineres diarré?

A) > 6 afføringer på 24 timer
B) < 3 afføringer af type 1-2 på Bristol Stool scale
C) ≥4 afføringer af type 6-7 på Bristol Stool scale inden for 48 timer
D) ≥3 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale
E) ≥4 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale

A

D) ≥3 afføringer inden for 24 timer, af type 6-7 på Bristol Stool scale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan opstår en tarminfektion?

A

En tarminfektion opstår når en mikroorganisme inficerer tarmen og påvirker dens funktion.
Dette giver diarré og/eller opkastning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor meget udskiller og optager tyndtarmen dagligt?

A) Ca. 10 L/dag
B) Ca. 25 L/dag
C) Ca. 50 L/dag
D) Ca. 75 L/dag

A

C) Ca. 50 L/dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den hyppigste komplikaiton til diarré?

A) hæmorider
B) Sult
C) Dehydrering
D) Vægtforøgelse

A

C) Dehydrering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv Bristol Stool scale.

A

Bristol Stool scale er et diagnostisk medicinsk værktøj designet til at klassificere formen af ​​menneskelig afføring i syv kategorier. Det bruges i både kliniske og eksperimentelle områder.

Type 1: fast og hård
…
Type 7: komplet vandigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Er diarré farligt og hvor mange tilfælde forekommer der ca. årligt i DK?

A
    1. hyppigste dødsårsag på verdensplan.
    1. hyppigste dødsårsag på verdensplan for børn under 5.
  • 6-7 mia tilfælde årligt, heraf 1-2 mio med fatalt forløb.
  • I DK > 100.000 tilfælde om året.
  • Danske børn har typisk 1-2 tilfælde årligt oftest milde
    uden langtidsfølger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan inddeles tarminfektioner (ætiologi)?

A

Tarminfektioner inddeles efter følgende:

  • Vira
  • Bakterier
  • Parasitter
  • Svampe
  • Prioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke type vira giver typisk tarminfektioner (infektiøs gastroenterit)?

A

Noro, Rota, Adeno, Sapo og Astrovirus, etc.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de typiske symptomer ved virale tarminfektioner?

A

Det giver typisk et homognt sygdomsbillede med følgende infektioner:

  • Vandtynd diarré, uden slim eller blod (non-inflammatorisk)
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Dehydrering
  • Træthed
  • Ingen/let feber
  • Myalgier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan smitter virale tarminfektioner?

A

Det smitter Fæko-oralt.

og aerosol/dråbe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan ser paraklinikken ud for virale tarminfektioner?

A

Sjældent leukocytose

Let til moderat forhøjet CRP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan stilles diagnosen for virale tarminfektioner?

A

specifikt eller ved multiplex PCR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan behandles virale tarminfektioner?

A

Kun understøttende/lindrende behandling:

  • Rehydrering og elektrolytter (p.o. eller i.v.)
  • Antimetika
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan er prognosen for virale tarminfektioner?

A

God prognose, sjældent behov for indlæggelse (fraset ældre og komorbide)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan forebygges virale tarminfektioner?

A

God hygiejne:

  • Håndvask + afspritning (klor)
  • Isolation ved indlæggelse
  • Smitter i op til 48 timer efter sidste symptom!

Vaccine:
- Levende svækket, Rota. Beskytter op til 90%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn inkubationstid, symptomvarighed og særlige informationer for følgende vira:

  • Norovirus
  • Rotavirus
  • Adenovirus
A

Se billede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke typer bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter findes der?

A

Der findes:

  • Non-inflammatoriske
  • Inflammatoriske
  • Invasive
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kan forårsage bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter findes der?

A

Human patogener, zoonoser og madforgiftning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan inddeles bakterie-forårsagede infektiøs gastroenteritter?

A

De inddeles i to typer:

1) Toxinproducerende:
- Toxinproduktion ex vivo (eks. staf. aureus, Bacillus cereus)
- Toxinproducerende in vivo (Kolera, ETEC, C. difficile, C. perfringens, C. botulinum, B. cereus)

2) Tarminvasive (Salmonella, Campylobacter spp., Scigella spp., Yersinia enterocolitica, EIEC, EHEC, VTEK/STEK, L-monocytogenes)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er kendetegnende for toxinproducerende ex vivo bakterier?

A

Det er enterotoxin produceret af bakterien FØR indtag = madforgiftning.

  • Toxiner varmestabile.
  • Ukorrekt tilberedning/opbevaring af mad
  • Hyppigt synkront udbrud hos personer der har indtaget samme måltid
  • Kort “inkubationstid”, opkast og kvalme inden 6 timer.
  • S. aureus; opkast 82%, diarré 68%, feber 16% (afhængig af serotype)
  • B. cereus; opkast 100%, mavekramper diarré 33%.
  • Diagnose klinisk, bekræftes af påvisning af pathogen i madvarer
  • Ofte overstået inden for 24 timer, sjældent behov for indlæggelse
  • Bør anmeldes til fødevarestyrelsen.
  • C. botulinum
21
Q

Hvad er kendetegnende for toxinproducerende in vivo bakterier?

A

Det er enterotoxiner produceret af bakterien i tarmen EFTER indtag.

  • Ukorrekt tilberedt/opbevaret mad
  • Udbrud hos personer der har spist samme måltid, men sjældent synkron debut
  • Symptomer: Diarré, sjældent feber
  • Paraklinisk: sjældent voldsomt inflammeret
  • Diagnose - Fæces undersøgelser
22
Q

Hvad er ætiologien og karakteristika for Clostridium Botulinum og hvordan overføres smitten typisk?

A

Ætiologien bag Botulisme er “pølseforgiftning”.
Det er bevægelige gram positive stave. De er anaerob og sporedannende og meget varmestabile (tåler 100 *C i timer).

Smitten kommer typisk fra konserves - især hjemmelavet, honning

23
Q

Hvordan slås Clostridum Botulinum ihjel og hvilke forskellige typer neurotoxiner findes der og hvilke karakteristika har disse?

A

Clostridium Botulinum kan slås ihjel med trykkogning ved 121 *C i 3 minutter.

Der findes 8 forskellige neurotoxiner hvoraf 3 giver human sygdom.

  • Det er det mest potente toxin i naturen
  • Toxinerne er varme USTABILE –> derfor skal bakteriefyldte konserves genopvarmes.
24
Q

Hvilken patologisk effekt har Clostridium Botulinum?

A

De blokerer frigørelsen af acetylcholin i synapserne og laver irreversibel skade. Synapserne skal derved nedbrydes og dannes fra ny.

25
Q

Hvilken udbredt medicinsk brug er der for Clostridium Botulinum?

A

Det benyttes bl.a. som botox.

26
Q

Hvilke symptomer udvikler patienter der er smittet med Clostridium Botulinum?

A
  • Initielt kvalme, opkast (50%) og diarré (20%). Ingen feber.
  • Dernæst descenderende pareser.
    • Afficerer først kranienerær • øjenpareser, ptose, tør mund, dysfagi og dysartri. Bilateral
      symmetrisk.
    • Descenderer til pareser af overekstremiteter, proksimalt til distalt.
    • Dernæst trunkus, hvor respirationsmuskulaturen svækkes og lammes.
      irationsinsufficens både på grund af diaphragma parese, men også obstruktim fra
      glo is der kollapser ved inspiration.
    • Sidst underekstremiterne igen proksimalt til distalt.
    • Obstipation kommer hyppigt i senere faser.
    • Autonom dysregulation.
  • Pt. er vågen! (kun meget sjældent CNS affection).
  • Mortalitet 5-8%
  • Klinisk diagnose! Bekræftes vis serum-prøve.
    • Typebestemmelse, og PCR via SSI.

Behandlingen skal opstartes så snart der er mistanke om diagnosen!

27
Q

Hvilke symptomer udvikler spædbørn der er smittet med spædbarnsbotulisme?

A
  • Indtag af bakterie spore
  • Hypotoni
  • Savlen
  • Svækket gråd
  • Obstipation
  • Resp. insufficiens
  • Mortalitet 1%
28
Q

Hvad er behandlingen af Clostridium Botulinum?

A

Ved resp. Insuff: Intubation.

  • Intubationsvarighed kan være flere måneder.
  • Venderegime ved tetanus bør overvejes.
  • Modsat tetanus bør der udføres intensiv fysioterapi.

Botulinum Antitoxin:

  • Polyvalent antitoksin mod toksiner fra Clostridium Botulinum.
  • Antitoksinet binder og neutraliserer cirkulerende frit botulinum neurotoksin
  • Anvendes i det tidlige stadie af sygdommen.
  • Antitoksinet har ikke effekt på allerede lammet muskulatur.
  • Antitoksinet findes kun på Statens Seruminstitut.

Antibiotika uden evidens men gives hyppigt (Penicillin el. Metronidazol).

Telefonisk skriftlig anmeldelsespligtig

29
Q

Hvad er ætiologien og karakteristika for Vibrio Cholerae og hvordan overføres smitten typisk?

A

Der findes kun importerede tilfælde i Danmark.
Det skyldes manglende sanitet og rent vand.
Stammer fra vandbakterie, reservoir - vandalger og zooplankton.

Bevægelige, gram negative, fakultativ anaerob kurvet stav.

30
Q

Hvilke former for serotyper giver kolera og hvad sker der i tarmen?

A

Der findes mange serotyper men kun to (O1 og O139) giver kolera.

Kolera producerer enterotoxin i tarmen:

  • Blokerer NaCl absorptionen i microvilli
  • Øger sekretionen af Cl- og vand fra cryptcellerne
  • Øger sekretionen af bikarbonat
  • Væsketab på op til 2 L/time!
31
Q

Hvilke symptomer ses hos patienter med Vibrio Cholerae og hvordan stilles diagnosen?

A

Symptomer:
Akut indsættende opkastning og diarré. Ingen feber.
Diarréen initielt med fæces, derefter vandtynd “risvand”.
Mavekramper senere i forløbet.

Diagnose:
Stilles klinisk, bekræftes mikrobiologisk.

32
Q

Hvad er behandlingen og prognosen for patienter smittet med Vibrio Cholerae?

Hvordan kan man forebygge smitten?

A

Behandling:

  • Rehydrering (oral rehydrering solution (ORS) og i.v. rehydrering i svære tilfælde)
  • AB forkorter sygdomsforløbet (tetracyckliner, makrolider eller fluoroqurinoloner)

Prognose:
Bredt spektrum, subklinisk til livstruende på under 24 timer.

Smitten kan forebygges ved bedre sanitet og vaccination.

33
Q

Hvad er ætiologien og karakteristika herunder incidensen og risikofaktorer for Clostridium Difficile og hvordan overføres smitten typisk?

A

Det er gram positive, bevægelig, sporedannende stave.

Udgør 20% af antibiotika associeret diarré.

Der ses over 5000 tilfælde årligt

Risikofaktorer:

  • AB
  • Alder
  • Komorbiditet
  • PPI
  • Peristaltikpåvirkende medicin
34
Q

Hvordan er forløbet og hvilke symptomer ses hos patienter smittet med Clostridium Difficile?

A

Forløb:
Fra milde til svære forløb. Typisk med ileus og megacolon.

Symptomer:
- Hyppige, ildelugtende, til tider grønlige, afføringer. - Feber ved sværere
sygdom.

35
Q

Hvad er patologien for Clostridium Difficile og hvilke parakliniske fund ses hos patienterne?

A

Patologi:

  • Danner toxiner i tarmen (enterotoxin a og Cytotoxin b, inaktiverer Rho-GTPaser der regulerer actin i epithelialcellerne)
  • PCR ribotype 027 (CD027) er mere smitsom og virulent.

Paraklinisk:

  • Neutrofil leukocytose højere end forventet ift. CRP.
  • Specifik PCR test af fæces.
36
Q

Hvordan klassificeres og behandles patienter smittet med Clostridium Difficile?

A

Behandlingen afhænger af sygdomsgrader og antal episode. Der findes 3 grader af tilfælde (mild/moderat, svær, fulminant).

Behandling:

  • Seponér antibiotikum
  • Hvis antibiotika er nødvendig: find smalspektret
  • Undgå peristaltik hæmmere og opioider.
  • Seponér syrepumpehæmmere
  • Væskebehandling
  • Antibiotika
  • FMT: fækal transplantation
37
Q

Hvad er definitionen på diarré?

A

Definition: ≥ 3 tynde afføringer/dagligt (Bristol score 6-7). Vurderes over mindst 2 dage.

38
Q

Hvordan testes og inddeles Clostridium Difficile?

A

CD-test: PCR-baseret toksin test eller fæcesdyrkning for Clostridioides Difficile.

CD-test udføres i klinisk rutine alene hos patienter med diarré og ikke under pågældende antibiotisk behandling.

Inddeling: se billede

39
Q

Benævn nogle tarminvasive bakterier som kan forårsage GI-sygdomme?

A 
Salmonella
Campylobacter spp.
Shigella spp.
Yersinia enterocolitica
Diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner (EIEC, EHEC, VTEK/STEK, etc.)
L. monocytogenes
40
Q 
Nævn:
- Forekomst og epidemiologi
- Ætiologi
- Symptomer/klinik
- Paraklinik
- Forløb
- Diagnose
- Behandling
- Profylakse
for Non-tyfoide Salmonella infektioner
A

Se billede

41
Q 
Nævn:
- Forekomst og epidemiologi
- Ætiologi
- Symptomer/klinik
- Paraklinik
- Forløb
- Diagnose
- Behandling
- Profylakse
for Campylobacteriosis
A

Se billede

42
Q 
Nævn:
- Forekomst og epidemiologi
- Ætiologi
- Symptomer/klinik
- Paraklinik
- Forløb
- Diagnose
- Behandling
- Profylakse
for Shigellosis (Dysenteri)
A

Se billede

43
Q 
Nævn:
- Forekomst og epidemiologi
- Ætiologi
- Symptomer/klinik
- Paraklinik
- Forløb
- Diagnose
- Behandling
- Profylakse
for Yersiniosis
A

Se billede

44
Q 
Nævn:
- Forekomst og epidemiologi
- Ætiologi
- Symptomer/klinik
- Paraklinik
- Forløb
- Diagnose
- Behandling
- Profylakse
for diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner
A

Se billede

45
Q

Benævn nogle forskellige diarréfremkaldende Escherichia Coli-infektioner, deres patogenese, klinik og forekomst

A

Se billede

46
Q

Hvad er vigtigt at spørge om i anamnesen for diarré i klinikken?

A

Anamnese:

  • Tidsforløb
  • Udseende af diarré (blodig)
  • Andre syge
  • Fødevareeksposition
  • Antibiotikaanamnese
  • REJSEANAMNESE evt.
  • Immunsuppression
  • Høj alder
  • tyfus vaccine
47
Q

Hvad er vigtigt at undersøge hos patienter med diarré i klinikken?

A

Objektivt:

  • Dehydrering
  • Blodig afføring
  • Temperatur > 38,5 *C
  • Tegn til systemisk påvirkning (qSOFA)
  • Varighed > 48 timer
48
Q

Hvordan udredes patienter med diarré i klinikken?

A

Udredning:

  • Fæces til udredning for diarré (PCR)
  • CRP og leukocytter + diff. tælling
  • Væske og nyretal
  • A-gas (svært syge)
  • Bloddyrkning
49
Q

Hvordan behandles patienter med diarré?

A

Behandling:
- VÆSKE - gerne peroralt hvis de kan.
- Mængden (og arten) er et skøn baseret på diarré, evt. elektrolystforstyrrelser og
almentilstand
- Kvalmestillende kan forsøges
- Imodium? Ikke til blodig diarré og feber.
- Antibiotika kan overvejes, kan evt. vente til dyrkningssvar? (vurdering af almentilstand, Immunsupprimerende,
Sepsis?)

  • Patienten skal ISOLERES! (+/- eget toilet). Afhænger af retningslinjer for arbejdsplads.
  • Man skal samtidig overveje anden diagnose!
  • Grundig vask + sprit hænder
  • Hvis Noro-virus skal man bruge klor da den er sprit-resistent!

K3 (Full study på: brainscape.com/p/3L80O-LH-BNVFX) (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions