GI: Diarré

Question 1

Hvad er definitionen på diarré?

Answer 1

Fæcesmasse > 200 g pr. døgn

Afføring > 3 gange pr. døgn

Tynd afføring

Question 2

Hvordan vurderes afføring?

Answer 2

Ved brug af Bristol Stool charts.

Question 3

Hvad kan skyldes inkontinens?

Answer 3

• Tidligere operation for fissur, fistel, eller hæmorrider
• Perineal læsion (episiotomi, etc.)
• Anal Mb Crohn
• Neuropati (DM, etc.)

Question 4

Hvilke 4 hovedårsager kan medføre diarré?

A) Motilitet, osmolalitet, sekretion, epitelbeskadigelse

B) Mortalitet, osmolalitet, sekretion, epitelnekrose

C) Motilitet, hormoner, sekretion, epitelbeskadigelse

D) malassimilation, sekretion, epitelnekrose, farmaka

Answer 4

A) Motilitet, osmolalitet, sekretion, epitelbeskadigelse

Question 5

Hvilke motilitetsforstyrrelser kan medføre diarré?

Answer 5

• For hurtig transit –> nedsat digestion og absorption –> malassimilation og osmotisk diarré
• Langsom transit –> bakteriel overvækst
• Divertikel og “blind loops” –> bakteriel overvækst

Question 6

Hvilke osmotiske patofysiologiske forstyrrelser kan medføre diarré?

Answer 6

• Typisk for malassimilation
• Stort osmotisk gab
• Ofte lav pH (kulhydrat malabs.)
• Svinder ved faste

Question 7

Hvordan er forholdet for F-Na og det osmotiske gab ved sekretorisk diarré?

A) F-Na > 60 mM og osmotisk gab > 150 mOsM

B) F-Na > 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

C) F-Na < 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

D) F-Na < 150 mM og osmotisk gab > 50 mOsM

Answer 7

B) F-Na > 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

Question 8

Hvordan er forholdet for F-Na og det osmotiske gab ved osmotisk diarré?

A) F-Na < 60 mM og osmotisk gab > 50 mOsM

B) F-Na > 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

C) F-Na < 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

D) F-Na < 150 mM og osmotisk gab > 50 mOsM

Answer 8

A) F-Na < 60 mM og osmotisk gab > 50 mOsM

Question 9

Hvordan er forholdet for F-Na og det osmotiske gab ved urin tilblanding ifm. diarré?

A) F-Na < 60 mM og osmotisk gab > 50 mOsM

B) F-Na > 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

C) F-Na < 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

D) F-Na > 150 mM og osmotisk gab > 400 mOsM

Answer 9

D) F-Na > 150 mM og osmotisk gab > 400 mOsM

Question 10

Hvordan er forholdet for F-Na og det osmotiske gab ved urin eller vand tilblanding ifm. diarré?

A) F-Osmolalitet > 50 mOsM

B) F-Na > 90 mM og osmotisk gab < 50 mOsM

C) F-osmolalitet < 200 mOsM

D) F-Na > 150 mM og osmotisk gab < 400 mOsM

Answer 10

C) F-osmolalitet < 200 mOsM

Question 11

Hvilke patofysiologiske forstyrrelser ifm. epitelbeskadigelse kan medføre diarré?

Answer 11

• Inflammation: sekretion
• Krypthyperplastisk villusatrofi (cøliaki): øget sekretion, nedsat absorption
• Øget permeabilitet: tab af væske, protein og blod.

Question 12

Hvilke sandsynlige årsager er der til akut diarré?

Answer 12

Infektion: virus, bakterier, parasitter

Medikamina

Fødemiddelforgiftning (toksiner)

Question 13

Nævn nogle medikamina som kan fremkalde diarré

Answer 13

Medikamentelt fremkaldt diarré:
• Antacida (Mg): osmotisk virkning 
• Antibiotika: ændret tarmflora
• Methylxanthiner: øget sekretion
• Tolfenamsyre (NSAlD): øget sekretion 
• Laksantia: øget sekretion peristaltik og osmotisk virkning.
• Digoxin 
• m.m.

Question 14

Hvilke diagnoser/komplikationer skal udelukkes ved akut diarré?

Answer 14

Eksempler på diagnoser/komplikationer der skal udelukkes ved akut diarré:

• Betydende dehydrering
• Colitis ulcerosa
• Mb Crohn
• Fæces undersøgelser: tarmpatogene bakterier, noro virus, parasitter

Question 15

Hvordan sker udredningen for akut diarré?

Answer 15

Se billede

Question 16

Benævn ætiologien (eksempler) på rejse diarré.

Answer 16

Rejse diarré - Ætiologi:

• Enterotoxigene E.coli
• Enteroadherente E.coli
• Invasive E.coli
• Shigella
• Salmonella
• Campylobacter
• Vibrio
• Aeromonas
• Rotavirus
• Giardia lamblia
• Entamoeba histolytica
• Cryptosporidier
• Patogen ikke påvist

Question 17

Hvordan kan man profylakse forebygge diarré?

Answer 17

Undgå potentielt kontamineret mad og drikkelse

Question 18

Hvordan er behandlingen af diarré?

Answer 18

• Peroral rehydrering
• Obstipatia (cave feber og blodig diarré)
• Antibiotika (virker straks, men forkorter kun forløb med 1 døgn)

Question 19

Hvilke af de hyppigste diagnoser ved initalt uafklaret diarré ses ved kronisk diarré?

Answer 19

• Colon irritabile (45%)
• Infektiøse diarré (11%)
• Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (8%)
• Malassimilation (5%)
• Skjult laksantia misbrug (5%)
• Diverse (27%)
• Mikroskopisk colitis
• Neuroendokrine tumorer (NET)
• Galdesyre malabsorption

Question 20

Hvilken diagnostisk strategi er der for udredning af kronisk diarré?

Answer 20

Se billede

Question 21

Hvad er definitionen for kronisk diarré?

Answer 21

D-fæces masse < 200 g

Typisk har patienten ikke egentlig diarré men colon irritabile, anorektallidelse, colon cancer, thyreotoxicose

Question 22

Hvilke undersøgelsesmetoder kan man benytte til undersøgelse af kronisk diarré?

Answer 22

• Rektaleksploration
• Sigmoideoskopi/koloskopi
• P-TSH
• Analfysiologisk undersøgelse

Question 23

Hvilke undersøgelsesmetoder benyttes til undersøgelse af steatoré (malassimilation)?

Answer 23

Steatoré (malassimilation):
•Tyndtarmsbiopsi
•MR eller kapsel endoskopi, evt tarmpassage.
•Vitamin B12 absorption
•Duodenal mikrobiologi (SIBO, parasitter)
•Pankreasfunktion
•Pankreas billeddiagn: UL/CT/MRCP/ERCP

Question 24

Hvilke undersøgelsesmetoder benyttes til undersøgelse af blødning og/eller inflammation?

Answer 24

Blødning og/eller inflammation:
• Anoskopi/sigmoideoskopi/koloskopi/ileoskopi 
• Tarmpatogene bakterier incl Clostridium 
Difficile 
• MR af tyndtarm 
• Biopsi fra rectum og colon 
• Evt. CT-colografi 
• Evt. kapselendoskopi

Question 25

Hvilke undersøgelsesmetoder benyttes til undersøgelse af vandig diarré?

Answer 25

Vandig diarré:
• Laktose belastning/gentest + elimination 
• Koloskopi og biopsi 
• Screening for laksantia i urin 
• Magnesium i fæces 
• F-Osmolalitet, Na, K, pH 
• Galdesyre-malabsorptionstest/terapi 
• P-Chromogranin A (evt dU-5HIAA) 
• (3-døgns faste evt. med fastvagt)

Question 26

Hvordan fremstår den typisk patient som har diarré som følge af laksantiamisbrug?

Answer 26

• 10-20 afføringer (0.3-3.0 liter) per døgn.
• Ofte får pt. også diuretika.
• God almentilstand, normal S-AIbumin, lav S-K.
• Mere end 90% er kvinder:
Enten yngre (<30 år) med spiseforstyrrelser,eller
midaldrende med langvarig sygehistorie og ønske
om opmærksomhed.
• Pga. den hyppige forekomst skal der på et tidligt tidspunkt undersøges for skjult laksantia misbrug.

Question 27

Hvilke særlige typer med delvist afklaret patogenese ses hos kronisk uafklaret diarré?

Answer 27

• Mikroskopisk kolit
• Postcholecystectomi diaré
• Postvagotomi diaré
• lliostomi diaré
• Diaré hos diabetikere
• Diare hos alkoholikere
• Runners diarrhea

Question 28

Kronisk diarré kan skyldes diabetes mellitus.

Hvilken patofysiologi kan dette medføre?

Answer 28

• Motilitetsforstyrelser

• Hurtig transit -> malabsorption
• Nedsat transit -> bakteriel overvækst
• Sympatisk denervering -> sekretion
• Mb Coeliacus
• Pankreasinsufficiens

Question 29

Kronisk diarré kan skyldes alkoholisme.

Hvilken patofysiologi kan dette medføre?

Answer 29

• Ses både efter den akutte drikketur og ved kronisk alkoholisme
• Vandig diarré. Varighed oftest < I uge efter indlæggelse
• Patofysiologi:
• Hurtig transit
• Jejunalepitelbeskadigelse

• OBS kronisk pankreatit!