GI: Anale sygdomme Flashcards

1
Q

Hvad er kardinalsymptomerne for anale lidelser?

A

Kardinalsymptomer ved anale lidelser: akut blødning, smerter, fremfald, irritation, hygiejneproblemer og inkontinens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Følelsen af at noget falder ud skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. Anal fistel
  3. Anal fissur
  4. Hæmorider
  5. Analinkontinens
A

Følelsen af at noget falder ud skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. Anal fistel
  3. Anal fissur
  4. *Hæmorider
  5. Analinkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Akutte smerter skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. Anal fistel
  3. Anal fissur
  4. Hæmorider
  5. Analinkontinens
A

Akutte smerter skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. Anal fistel
  3. Anal fissur
  4. *Hæmorider Her tales om den tromboseret hæmoride. Det kunne også have skyldes en infektion!
  5. Analinkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Vedvarende irritation og intermitterende smerter skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. Anal fistel
  3. Anal fissur
  4. Hæmorider
  5. Anal inkontinens
A

Vedvarende irritation og intermitterende smerter skyldes ofte?

  1. Anal abces
  2. *Anal fistel
  3. *Anal fissur
  4. Hæmorider
  5. Anal inkontinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilket udsagn omkring anal abces er forkert?

  1. Er en af de hyppigste anale sygdomm
  2. Inddeles efter den anatomiske lokalisering
  3. Den næsthyppigste forekommende og mindst komplicerede er lokaliseret til det subkutane væv perianalt.
  4. Den perianale abces skyldes oftest et infektionsfokus i analhuden - hyppigst en furunkel - og indeholder derfor hudbakterier. I disse tilfælde vil der sjældent kunne påvises fistel til analkanalen.
  5. Det vil kunne påvises fistler ved den iskiorektale og den intersfinkteriske abces, da denne oftest vil udgå fra en infektion i analkirtlerne
A

Hvilket udsagn omkring anal abces er forkert?

  1. Er en af de hyppigste anale sygdomme
  2. Inddeles efter den anatomiske lokalisering
  3. *Den næsthyppigste forekommende og mindst komplicerede er lokaliseret til det subkutane væv perianalt. Er den hyppigste!
  4. Den perianale abces skyldes oftest et infektionsfokus i analhuden - hyppigst en furunkel - og indeholder derfor hudbakterier. I disse tilfælde vil der sjældent kunne påvises fistel til analkanalen.
  5. Det vil kunne påvises fistler ved den iskiorektale og den intersfinkteriske abces, da denne oftest vil udgå fra en infektion i analkirtlerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn den hyppigste og næsthyppigste anal abces

A

Hyppigste: Perianal abces

Næsthyppigste: Iskiorektal abces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er symptomerne for anal abces?

A

Gradvist tiltagende smerter over dage, perianal ømhed, rødme samt hævelse og induration af huden.

Senere i forløbet: spontan perforation med pusafgang og symptomlindring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er der specielt ved hestesko abces?

A

Patienten kan være alment påvirket eller septisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan diagnosticeres anal abces?

A
  • Den dybereliggende iskiorektal abces kan være vanskelig at erkende ved objektiv undersøgelse. Anamnese bør fordre undersøgelse i general anæstesi.
  • Anal UL-skanning kan være et god til diagnostik. (Høj sensitivitet og specificitet). MR kan være et alternativ.
  • Alle patienter, men specielt de, der er ældre en 40 år, bør endoskoperes (rektoskopi/sigmoideoskopi) for at udelukke rektal sygdom som årsag.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan behandles analabces?

A

Kirurgi med incision også selvom der er sket spontan perforation. Husk at søge efter evt. fistel - den skal behandles særskilt. Abceskaviteten lades åbentstående uden indlæg af nogen art med henblik på sekundær heling → “Lay open” teknik giver mindre risiko for re-infektion. Patienten instrueres i perianal toilette (skylning med bruser)

Der skal IKKE gives antibiotika, medmindre man er i septisk tilstand.

OBS! Pas på analsfinkter. Ved tvivlstilfælde bør man være konservativ og kun drænere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er der risiko for ved perianal abces?

A

At der er fistler! Hvis man ikke gør noget ved fistel får man 100% recidiv igen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er definitionen på anal fistel?

A

En falsk forbindelse fra den perianale hud til analkanalen eller rectum. Den ydre åbning er sædvanligvis veldefineret, mens det kan være overordentlig vanskeligt at påvise den indre åbning, specielt ved fistler, der ender i en inficeret analkrypt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan undersøges for perianal fistel?

A

Sondering i general anæstesi er bedste undersøgelse.

Andre undersøgelser:

  • Finger er det bedste redskab
  • Anal UL-skanning
  • MR-skanning (bruges ved udredning af komplicerede fistler)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ætiologien bagved en anal fistel?

A

De fleste optræder efter tidligere behandling af perianal abces - men kan også forekomme uden (Vær her obs. på anden tilgrundliggende sygdom; fx inflammatorisk tarmsygdom/cancer).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan inddeles anal fistler?

A

Inddeles efter relation til sfinktermuskulaturen –> Parks klassifikation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er symptomer på anal fistler?

A

Sekretion, perianal irritation og kløe samt recidiverende abces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Er patienten tidligere opereret for abces, findes den ydre fistelåbning oftest??

A

Er patienten tidligere opereret for abces, findes den ydre fistelåbning ofte i cikatricen.

18
Q

Hvad er behandlingen af anal fistler?

A

Princippet er at sanere infektionen og om muligt eliminere fistelgangen.

Kan behandles med incision og “lay open” af fistel. Bruges ved de banale, subkutane eller intersfinkteriske.

Ved tvivl om, hvor højt en fistel ligger ift. sfinkter og der er risiko for større læsion på sfinkter bør der anlægges en sutur gennem fistelsporet. Sutur må ikke være absorberbar. Er ikke en helbredende metode, men reducerer symptomerne signifikant. Dvs. bruges ved komplekse fistler.
Denne metode bruges også som bridge to surgery ved patienter med kompliceret fistler.

19
Q

Hvordan behandles Crohn fistler?

A

Behandles principielt som andre

  • Vær dog konservativ, kun symptomgivende fistler behandles
  • Overveje supplerende med. beh.
    → Metronidazol
    → Remicade
  • Overveje operation
    → Stomi
    → Fjernelse af rectum
20
Q

Hvad er definitionen af analfissur samt hvem ses den hyppigst ved?

A

Anal fissur er en tenformet revne i slimhinden med blotlægning af muskelfibrene i den interne sfinkter, hvorefter der opstår et kronisk sår. Svarende til den mukokutane overgang vil der oftest kunne ses en ødematøs hudtap (sentinel tag). Lidelsen er almindelig og ses hyppigst hos børn eller yngre.

21
Q

Hvad er ætiologien bagved anal fissur?

A

Årsag ukendt.

22
Q

Hvor sidder læsionen ved anal fissur oftest henne?

A

Læsionen sidder oftest bagtil kl. 6. Sjældent kl 12. Alt andet skal give mistanke til malignt.

23
Q

Nævn symptomer for anal fissur

A

Symptomer:

  • Skærende og krampagtige smerter (tenesmi) svarende til anus, specielt i forbindelse med defækation og lige efter.
  • Derimellem er der svie, kløe og lettere stikkende smerter, ofte ledsaget af soiling (snavs i underbenklæder forårsaget af sekret indholdende lidt fæces)-
  • Ledsagende blødning i forbindelse med toiletbesøg er almindeligt. Typisk som blodstriber på toiletpapiret, mens kraftigere blødning er usædvanligt.
24
Q

Hvordan diagnosticeres anal fissur?

A
  • Stilles ved rektalinspektion med tilstedeværelsen af sentinel tag på typiske lokalisationer kl 6 eller 12.
  • Rektaleksploration og anoskopi er smertefuld –> udføres i sedation eller GA
  • Sekundær fissur kan ses ved inflammatorisk tarmsygdom, venerisk sygdom eller cancer, men vil da oftest have anden lokalisation end bagtil.
25
Q

Hvordan behandles anal fissur?

A

Behandling:

  • Akutte –> Konservativt, med regulering af evt. obstipation. De fleste opheler herefter.
  • I mange tilfælde antager fissuren et kronisk forløb med vedvarende gener, dog oftest i varierende grader, men uden symptomfrie perioder. Behandling vil her være mere aktiv –> relaksere sfinkter og derved blokere sfinkterspasmen, der fremmer helingen.
    • I første omgang kan man prøve lokal aplikation af calciumantagonist. Alternativ nitroglycerin (bivirkning: kraftig hovedpine) eller intrashinkterisk injektion af botulinumtoksin A (botox).
    • Hvis medincinsk behandling svigter –> kirurgi. Enten i form af gennemskæring af interne sfinkter (lateral intern sfinktorotomi) eller excision af fissuren med underliggende muskelfibre.
26
Q

Hvilket udsagn omkring hæmorider er forkert?

  1. Hyppigst forekommende anale sygdom
  2. Prævalens (vestlig verden): 4,4%
  3. Ses hyppigst i alderen 70+
  4. Overhyppighed blandt kvinder og specielt multipara ((lat., af multi- + parere føde), kvinde, der har født flere gange.)
A

Hvilket udsagn omkring hæmorider er forkert?

  1. Hyppigst forekommende anale sygdom
  2. Prævalens (vestlig verden): 4,4%
  3. *Ses hyppigst i alderen 70+ det ses hyppigst i 45-65 år
  4. Overhyppighed blandt kvinder og specielt multipara ((lat., af multi- + parere føde), kvinde, der har født flere gange.)
27
Q

Hvad er ætiologien bagved hæmorider?

A

Med alderen svækkes BV i de anale cushions, der displasceres kaudalt, formentlig hjulpet af pressen i forbindelse med toiletbesøg og passage af hård og knoldet fæces, der slutteligt kan resultere i en prolaps.

28
Q

Hvordan klassificeres hæmorider?

A
  • Golighers klassifikation
    • 1 grads hæmorider: prolaberer ikke og kan kun erkendes ved endoskopisk undersøgelse.
    • 2 grads: prolaberer under defækationen og reponeres spontant.
    • 3 grads: må reponeres manuelt
    • 4 grads: kan ikke reponeres

Med til den objektive beskrivelse hører, om prolapsen er circumferentiel eller partiel, og om der er hudforandringer i form af marisker eller andet.

29
Q

Nævn symptomer ved hæmorider

A
  • 1 + 2 grad: hyppigste symptom blødning
  • 3 + 4 grad: hyppigste symptomer: slimudsondring, smerter, kløe, irritation og hygiejneproblemer. Patienten kan have fornemmelsen ikke at kunne tømme tarmen ordentlig med gentagne og hyppige toiletbesøg til følge.
  • Symptomer varierer typisk over tid, og der er ofte diskrepans mellem de subjektive klager og det objektive fund.
  • Blødningen ses enten som striber af frisk blod på afføringen eller på toiletpapiret. Undertiden kan der være kraftig blødning i form af “kummesprøjtslignende” blødning, hvor hele toiletkummen bliver oversprøjtet med blod
  • Smerter er IKKE et almindeligt symptom medmindre der er trombosering eller inkarceration.
    • Trombosering; akutte, vedvarende stærke smerter. Den tromboserende hæmoride føles meget hård og særdeles øm.
    • Inkarceration: betydelig hævelse, ødem og til sidst iskæmiske forandringer med nekroser og ulcerationer.
30
Q

Nævn en vigtig differentialdiagnose til hæmoride

A

cancer

31
Q

Nævn eksempler på medicinsk behandling

A

Han sagde dog at de dog ikke havde nogen dokumenteret effekt

32
Q

Hvad er behandlingen af hæmorider?

A
  • Kostfibre –> generel bedring i symptomer og mindsket risiko for blødning.
  • Hæmoridemidler –> kan reducere ødem og mildne evt. smerter
  • Kirurgi. (mange metoder)
    • Mest brugt i vestlig verden er gummiringsligatur. Anvendes ved 1. og 3. grads.
    • Milligan-Morgan hæmoridektomi. Guldstandard. Anvendes primært ved 3. og 4. grads. Mere smertefuld for patienten. Der foretages excision af hæmoriderne med tilhørende hud og efterladende hud-slimhinde-broer for at undgå stenose. Såret efterlades åbent.
  • Den tromboserende hæmoride med akut indsættende smerter behandles med incision over toppunktet af hæmoriden i lokal eller GA, hvorved tromben kan udrømmes, og smerterne forsvinder.
  • Den inkarcerede forsøges primært behandlet konservativt med digital reponering af hæmoriderne til analkanalen under sedation. Herved aftager ødemer og smerter. Senere kan der foretages kirurgisk behandling, alt afhængig af symptombelastningen. Er reponering ikke mulig, kan der foretages akut/subakut operation med hæmoridedektomi.
33
Q

Hvad er definitionen af anal inkontinens og hvem rammes?

A
  • = manglende evne til at holde på afføring eller lidt.
  • Betydelig overvægt af kvinder over 50 år med flere vaginale fødsler
34
Q

Hvilket udsagn passer ikke på anal inkontinens

  1. Wexners score bruges til at vurdere sværhedsgraden
  2. Den hyppigste årsag er beskadigelse af sfinkter og ofte ledsaget af cikatricielle forandringer i perineum og vaginal descensus.
  3. Den hyppigste årsag hos mænd er analsex
  4. Inkontines kan også forårsages af neurologiske sygdomme med skader i det perifere nervesystem, fx sklerose.
  5. I en del tilfælde er ætiologien ukendt eller en følge af almindelig alderdomssvækkelse.
A

Hvilket udsagn passer ikke på anal inkontinens

  1. Wexners score bruges til at vurdere sværhedsgraden
  2. Den hyppigste årsag er beskadigelse af sfinkter og ofte ledsaget af cikatricielle forandringer i perineum og vaginal descensus.
  3. *Den hyppigste årsag hos mænd er analsex. Nej, hyppigste årsag hos mænd er kirurgisk beskadigelse af sfinkter.
  4. Inkontines kan også forårsages af neurologiske sygdomme med skader i det perifere nervesystem, fx sklerose.
  5. I en del tilfælde er ætiologien ukendt eller en følge af almindelig alderdomssvækkelse.
35
Q

Nævn symptomer ved anal inkontinens

A

Symptomer og kliniske fund

  • Kan variere fra besvær med at holde på luften til ufrivillig afgang af mindre eller større portion afføring, uden at patienten opdager det, før uheldet er sket.
  • I andre situationer må patienten ved afføringstrang øjeblikkelig søge toilettet for at undgå uheld (imperativ afføringstrang)
  • Subjektivt: afhænger af pt’s oplevelse af situationen
  • Objektivt: forurening i benklæder og omkring anus
36
Q

Der bør altid ved alder >____ år foretages mindst en sigmoideoskopi for at udelukke eventuel tarmsygdom eller cancer som årsag til symptomer.

a. 40
b. 50
c. 60
d. 70

A

Der bør altid ved alder >____ år foretages mindst en sigmoideoskopi for at udelukke eventuel tarmsygdom eller cancer som årsag til symptomer.

a. *40

b. 50
c. 60
d. 70

37
Q

Hvad er behandlingen af anal inkontinens?

A
  • Lettere grad: forsøge afføringsregulering med fibertilskud og evt. laksantia ved obstipation. Alternativ klyx ekker analirrigation for at tømme tarmen.
  • Defekt af sfinkter: forsøges repareret med en rekonstruktion af sfinkter. Initielt godt, men mindre godt på lang sigt.
  • Elektrisk stimulation af sakralnerverne (SNS) vha. en slags pacemaker kan være en mulighed og har fundet stigende anvendelse, specielt hos patienter med intakt lukkemuskel, men også hos patienter med sfinkterdefekter. Relativ god behandling, dog dyr.
  • Stomi kan være en god løsning hos nogle.
  • Analpropper dårlig løsning.
  • Implantation af kunstig sfinkter anvendes sjældent
38
Q

Hvilket udsagn omkring hudforandringer er forkert?

  1. Forandringer i huden perianalt vil ofte være rødme forårsaget af irritation, bakterie- eller svampeinfektioner.
  2. Neoplastiske forandringer med malignt potentiale er hyppigt forekommende hos ældre mænd.
  3. Mest alm. forekommende er kondylomer, der i de fleste tilfælde kræver kirurgisk excision.
  4. Vedvarende eller ukarakteristiske hudforandringer bør altid biopteres
A

Hvilket udsagn omkring hudforandringer er forkert?

  1. Forandringer i huden perianalt vil ofte være rødme forårsaget af irritation, bakterie- eller svampeinfektioner.
  2. *Neoplastiske forandringer med malignt potentiale er hyppigt forekommende hos ældre mænd. Forkert. Neoplastiske forandringer med malignt potentiale er sjælden.
  3. Mest alm. forekommende er kondylomer, der i de fleste tilfælde kræver kirurgisk excision.
  4. Vedvarende eller ukarakteristiske hudforandringer bør altid biopteres
39
Q

Hvad er definitionen af rektalprolaps?

A
  • Fremfald i tarmen inkluderende alle lag i tarmvæggen.
  • Kan i lettere tilfælde være svær at adskille fra mucosaprolapsen
40
Q

Hvem rammer raktal prolaps ofte?

A

Hyppigst hos ældre og svækkede patienter, men kan også ses hos yngre bl.a. efter større vægttab eller som følge efter forsømt behandling af rektalprolaps i barndommen.

41
Q

Nævn symptomer ved rektalprolaps

A
  • Vedvarende prolaps vil ofte medføre sfinkterinsufficiens og dermed inkontinens for luft og afføring.
  • Blødning er alm.
  • Prolaps vil ofte ske i forbindelse med defækation eller fysisk anstrengelse.
  • Patient vil typisk selv kunne reponere prolaps.
  • Kun sjældent vil prolapsen være fremme hele tiden.
  • Prolaps kan være af varierende længde (fra få til mange cm)
  • Prolaps kan være forårsaget af tumor i tarmen.
42
Q

Hvordan behandles rektalprolaps?

A

Primært kirurgisk enten med perineal eller abdominal adgang.