Antipsykotika Flashcards
Beskriv kort virkningsmekanismen for antipsykotiske lægemidler.
Alle antipsykotika blokerer dopamin-D2-receptor-familien
DA-funktionen aftager –> præsynaptiske neuron går ind i et depolariseringsblok –> metabolisering og frigørelse af DA reduceres kraftigt
Mange antipsykotika blokerer også andre receptorer –> acetylkolin-, noradrenalin-, serotonin- og histaminreceptorer
Førstegenerationsantipsykotika:
- lavdosis –> dopaminselektive
- højdosis –> bredspektrede
Andengenerationsantipsykotika:
- dosisprincip brudy
- 5-HT2 > D2
Forklar forekomsten af symptomatiske virkninger ved anvendelse af antipsykotika.
Psykisk:
- specifik dæmpning af psykiske funktioner (fx lyde og synspåvirkning
- dæmpning af initiativ og spontan aktivitet
- dæmpning af produktive psykotiske symptomer –> vrangforestillinger og hallucinationer
- uspecifik sedation (højdosis) –> angst, aggresion, uro
- psykostimulerende effekt (nogen) –> hæmme negative symptomer, tænke i andre mønstre
Motorisk:
- dæmpe ufrivillige bevægelser (hyperkinesier, dyskinesier)
- også evne til at fremkalde hyperkinesier
Andre:
- dæmpe kvalme og opkastning
- mindske smerter
Angiv bivirkninger for antipsykotika.
“CAMPPER” –> cardiovaskulare, autonome, metaboliske, psykiske, hormonelle (prolaktin), EPS og Rare (men alvorlige)
Kardiovaskulære:
- ortostatisk blodtryksfald
- takykardi
- betydelig overdosering –> kardiel insufficiens
- EKG-forandringer (QT-forlængelse)
Autonome: (antikolinerg)
- mundtørhed, dilaterede pupiller (øget lysfølsomhed), akkomodationsvanskeligheder, øget hjerteaktion, nedsat mavesyresekretion, nedsat tarmmobilitet, urintention, forsinket ejakulation
Metaboliske:
- øget appetit og vægtøgning
- sukkersyge (nedsat insulinfølsomhed)
- dyslipidæmi
Psykiske:
- depressive symptomer
- blokkering af følelser og kontakt med omgivelserne
- psykiske akatisi (følelse af rastløshed og uro i ekstremiteter)
Hormonelle: Prolaktinøgning
- brystspænding, galaktore, menstruations- og fertilitetsforstyrrelser, nedsat seksuel lyst
EPS:
- dystoni, parkinsonime, akatisi, tarditive dyskinesier (bukko-lingvo-mastikatoriske syndrom)
Rare (men alvorlige)
- granulocytopeni
- neuroleptisk syndrom
Beskriv forskellen mellem de forskellige klasser af antipsykotika mht. symptomatisk virkning og bivirkninger.
Førstegenerationsantipsykotika:
- lindrer positive symptomer
- lavdosis –> fremkalder ekstrapyramidale bivirkninger (EPS), beskeden sedation og få autonome bivirkninger, dopaminselektive
- højdosis –> uden EPS, sedation og autonome bivirkninger, bredspektrede
Andengenerationsantipsykotika:
- lindrer positive symptomer
- gunstigere bivirkningsprofil
- metaboliske bivirkninger –> kardiovaskulær sygdom og diabetes, vægtøgning
- nogle tilfælde lindrer negative symptomer (initiativløshed, passitivitet, kontaktforringelse osv.)
- kraftigere (undtagen aripiprazol –> dopaminselektiv) blokering af 5-HT2-receptorer ift. striatale dopaminreceptorer
Beskriv kort den generelle farmakokinetik for antipsykotika.
Meget fedtopløselige og absorberes derfor let fra tarmkanalen
Betydelig førstepassagemetabolisme i leveren
Elimineres ved metabolisme i leveren især af CYP1A2, CYP2D6 (interaktioner!) og CYP3A4 ved 1. ordenskinetik + udskilles også i nyren
Halveringstid –> varierende (4-54 timer), effekt kan ikke vurderes ud fra T1/2 (anvendes til doseringsinterval), den antipsykotiske effekt kan holde sig i uger til måneder efter seponering
Angiv kontraindikationer for antipsykotisk behandling og afgiv en forklaring herfor.
Demens (præget af desorientering evt. forvirring) –> pga. sedation og hypokinesi forstærke ældre menneskers insufficiens
Parkinson –> Har i forvejen ekstrapyramidale symptomer
Kardiovaskulære patienter –> særligt 2. generation (forsigtighed!)
Gravide –> erfaringer ved brug er lave (passerer placenta)
Lever- og nyrelidelser
Epilepsi
Snævervinklet glaukom (ubehandlet) –> patienten kan blive blind (antikolinerg effekt)
Tidligere allergiske reaktioner
Potentierer alkohol og sovemidler
23-årig mand, som tidligere var sund og rask, er blevet henvist fra praktiserende læge, da han opleves truende over for andre beboer og har givet udtryk for at være forfulgt. Pt. Er forvirret og hans tale er usammenhængende. Han er desuden overbevist om, at han er i telepatisk kontakt med væsner fra det ydre rum. Der findes ingen kendt misbrug af alkohol, medicin eller stoffer.
Hvilken tilstand kan det være tale om?
Angiv førstevalgs farmakologisk behandling der kunne iværksættes for ovenstående pt.
Skizofreni
Andengenerationsantipsykotika anvendes hovedsaglig som førstevalgsmedicin –> specielt af hensyn til de færre EPS og lidt bedre effekt på depression og negative symptomer.
Patienten (skizofreni) er umiddelbart sløv efter opstartsbehandling med præg af motoriske bivirkninger. Desuden ses apati, affektladning, initiativløshed og mangelfuld personlig pleje. Lægen forklarer pårørende at nogle af forandringerne skyldes såkaldte negative symptomer.
Beskriv kort hvad der menes med negative symptomer.
Giver øvrig tilstand anledning til ændring i behandling?
Negative symptomer –> Nedsat energi, nedsat initiativ, manglende engagement, afladning af følelseslivet, social tilbagetrækning, kontaktfattigdom og indsynken i sig selv
Sederation og EPS –> anledning til at skifte præparat, begrænses ved benyttelse af andengradsantipsykotika og mindre dosis
Apati –> begrænses ved små dosis og andengradspræparater
Affektladning, initiativløshed og mangelfuld personlig pleje –> negative symptomer hvor antipsykotika har usikker effekt, bedre dokumenteret effekt af andengradsantipsykotika
I den efterfølgende periode stabiliseres patienten (skizofren) i lokalpsykiatrisk regi. Han genindlægges dog hurtigt igen pga. Manglende medicinindtagelse.
Beskriv den farmakokinetiske virkningsmekanisme for præparater der anvendes i de tilfælde hvor man ikke umiddelbart kan administrere peroral medicin.
Det aktive antipsykotikum er koblet til en fedtsyre via en esterbinding. Esterificeringen øger fedtopløseligheden og muliggør en langsom hydrolyse hvorfra det frigives aktivt antipsykotika, eks. Flupentixol, Haloperidol og Zuklopentixol.
Risperidon (eneste andengrads som depot) har ingen OH- gruppe og kan derfor ikke indgå i en esterbinding. Risperidon er i stedet koblet til en suspension af mikrosfærer, hvilket frigiver det aktive antipsykotikum.
(Ved depotantipsykotika opnås mindre variation pga absorption og first-pass-metabolisme, da det administreres intramuskulært)
Beskriv kort begrundelsen for at anvende præparatet aripiprazol hos en patient med Parkison og højt prolaktin-niveau.
(Antipsykotika)
Binding stærkt til dopaminreceptoren men er en partiel dopaminagonist dvs. antagonist når der er øget dopaminfunktion og agonist når der er lav dopaminfunktion
Indebærer bl.a. at det kun i ringe grad frekmalder de vanlige dopaminrelaterede bivirkninger som parkinsonisme og prolaktinstigning
