Antihypertensivum Flashcards
Hvorfor behandles hypertension?
For at reducere risikoen for hypertensive organskader og kardiovaskulære komplikationer som inddeles i:
Hypertensive (direkte forårsaget af det forhøjede blodtryk - fjerne risici)
- malign hypertension
- encefalopati
- haemorrhagia cerebri
- venstre ventrikel-hypertrofi
- kongestivt hjertesvigt
- nyreinsufficiens
- aortadissektion
Aterosklerotiske (skyldes flere faktorer - mindske risici)
- thrombosis
- iskæmisk hjertesygdom
- angina pectoris
- myokardieinfarkt
- rytmeforstyrrelser
- perifer arteriel insufficiens
- claudicatio intermittens
En 40-årig mand har et blodtryk på 160/95. Bør han behandles for hypertension?
Hvilke andre faktorer vil spille ind ved beslutningen?
Han skal ikke i behandling ud fra denne ene måling.
Pointen er en helhedsvurdering –> blodtryk (døgnblodtryk, gentagende målinger)
Risikofaktorer:
- rygning
- overvægt
- hypercholesterolæmi
- familiær disposition
- alder
- alkohol
Komorbiditeter:
- diabetes
- hjertekarsygdom
- nyresygdom
Organpåvirkning:
- hjerne
- hjerte
- nyre
- øjne
Blodtrykket stiger med alderen. Bør man anvende de samme kriterier for behandling af ældre og yngre hypertonikere?
Ældre og gamle i god almentilstand skal behandles efter samme retningslinje som yngre –> risiko for bivirkninger særligt ortostatisk hypotension med tegn på cerebral hypoperfusion skal nøje overvåges (undersøges også inden behandlingsstart)
Gunstig effekt uanset alder
Yngre –> systolisk og diastolisk blodtryk er lige vigtige som risikofaktorer
Ældre over 60 år –> systolisk som vigtigste - jo ældre jo stivere bliver karrene så ældre har tendens til at have et lavere diastolisk blodtryk
Hvilke principper og behandlingsmål anvendes ved behandling af hypertension?
Non-farmakologisk behandling (diæt, rygning, vægt, motion)
Farmakologisk behandling
BT = minutvolumen * perifer modstand
Ukompliceret hypertension <140/90 mmHg
Diabetes mellitus <130/80 mmHg
Aterosklerotisk hjerte-karsygdom 130/80 (ikke lavere)
Parenkymatøs nyresygdom <130/80 mmgHg
Alder > 80 år 150/80 mmHg (ikke lavere)
Overordnet beskrivelse af diuretikas typiske lægemidler, virkningsmekanisme og hovedbivirkninger.
(antihypertensivum)
Tiazider: (Bendroflumetiazid)
- blokerer Na/Cl-co-transporteren (NCC) i distale tubuli. Langsommere indsættende og længere varende virkning end loop-diuretika. Initialt fald i minutvolumen –> normalisering af minutvolumen med samtidig fald i perifere modstand.
- hypovolæmi –> ortostatisk hypotension, hypokaliæmi, metabolisk alkalose, hypomagnesiæmi, hypercalcæmi, forhøjelse af LDL og reduktion af HDL (hyperlipidemi). Øge plasma-glykose –> provokere latent diabetes (type 2)
Loop-diuretika: (Furosemid)
- blokerer Na/K/2Cl-co-transporteren (NKCC2) i TAL i henles slynge –> hæmmer reabsorption af natrium –> øget vandudskillelse (diurese) –> nedsat minutvolumen. Hurtigt indsættende og kortvarig virkning.
- kraftig diurese, akut blodtryksfald, hypovolæmi –> ortostatisk hypotension, hypokaliæmi, hypokloræmisk metabolisk alkalose, hypomagnesiæmi og hypocalcæmi
Kaliumbesparende (spironolakton, eplerenon, (amilorid hæmmer ENaC)
- kompetitiv aldosteronreceptor-antagonist –> blokerer mineralkortikoidreceptoren i samlerørene –> nedreguleret ENaC og Na/K-ATPase –> nedsat absorption af natrium og nedsat sekretion af kalium og brint.
- svagt diuretikum og svagt antihypertensivum (ikke monoterapi). Kombination med et tiazid til korrektion af hypokaliæmi. Indiceret ved hyperaldosteronisme
- hyperkaliæmi og metabolisk acidose (spironolakton kan forårsage gynækomasti, testisatrofi og erektil dysfunktion)
Overordnet beskrivelse af beta-blokkeres typiske lægemidler, virkningsmekanisme og hovedbivirkninger.
(antihypertensivum)
Beta1: Atenolol, metoprolol
Uselektiv: Propranolol
Virkningsmekanisme:
- hæmning af beta (1)-adrenoceptorer –> initialt fald i hjertets minutvolumen på 20-25 % –> perifer modstand stiger reflektorisk via baroreceptorer.
- under langtidsbehandling forbliver minutvolumen reduceret med 10-20 % mens den perifere modstand nærmer sig udgangsniveauet.
- hæmmer også reninsekretionen
Hovedbivirkninger:
- væskeretention
- bradykardi
- forværrer lipidprofil
- fremprovokere type 2-diabetes
- CNS-bivirkninger
- seponeringssyndrom (rebound effekt)
Overordnet beskrivelse af kalciumkanalblokkeres typiske lægemidler, virkningsmekanisme og hovedbivirkninger.
(antihypertensivum)
Dihydropyridinderivater (karselektiv) –> amlodipin, nifedipin og lercanidipin
Non-dihydropyridinderivater (hjerte og kar) –> verapamil og diltiazem
Virkningsmekanisme:
- blokering af L-type kalciumkanaler –> nedsat calcium –> nedsat karmuskelkontraktion –> perifer og koronar vasodilatation –> nedsat perifer modstand. Natriuretisk/diuretisk effekt (ingen væskeretention) –> god som monoterapi.
- Hjerte –> hæmning af kalciumkanaler i atrier og AV-knude (supraventrikulære arytmier)
Hovedbivirkninger:
- perifere ødemer
- svimmelhed
- hypotension
- hovedpine
- flushing
- (sinusbradykardi og AV-blok)
Overordnet beskrivelse af ACE-hæmmeres typiske lægemidler, virkningsmekanisme og hovedbivirkninger.
(antihypertensivum)
Ramipril, enalapril (kaptopril, perindopril, lisinopril)
Virkningsmekanisme:
- blokerer omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II –> nedsat perifere modstand
- hæmmer ACE/kininase II –> øget bradykinin –> bevirker vasodilatation
Hovedbivirkninger:
- tør hoste
- angioneurotisk ødem
Beskriv overordnet angiotensin II-receptor-antagonisters (AIIA) typiske lægemidler, virkningsmekanisme og hovedbivirkninger.
(antihypertensivum)
Losartan (valsartan, candesartan, irbesartan)
Virkningsmekanisme:
- blokering af primært AT1-receptoren –> reduktion i den perifere modstand
Hovedbivirkninger:
- svimmelhed (overbehandling og ikke bivirkning?)
- meget sjældent angioneurotisk ødem
Hvordan kan farmakatyper til antihypertensivum bedst kombineres?
Kombinationsbehandling: Startes med ACE-hæmmer/AIIA, tiazid eller kalciumkanalblokker. Tillægges et præparat fra de øvrige stofgrupper, indtil patienten er i 3-stofsbehandling. (Beta-blokker)
Tiazider + perifere vasodilatatorer/beta-blokkere (væskeretention). 2-stof kombinationer tiazid + ACE-hæmmer og tiazid + AIIA
Hovedprincippet er lav dosering og tidlig kombinationsbehandling –> større virkning og færre bivirkninger
Dårlige kombinationer:
- Verapamil og beta-blokker (risiko for AV-blok og hjertesvigt) pga. negativ inotrop og dromotrop effekt.
- Dobbelt blokering af RAAS med ACE-hæmmer og AIIA
Hvilke andre typer antihypertensiva anvendes?
ikke diuretika, betablokkere, kalciumkanalblokkere, ACE-hæmmer, AIIA
Centralt virkende: Alfa-metyldopa, moxonidin, klonidin
–> påvirker centrale noradrenerge receptorer i hjernestammen –> nedsat efferent sympatisk aktivitet
Direkte reninhæmmer: Alisiren
Alfa-beta-blokkere: Carvedilol, labetalol
Perifert virkende alfa1-adrenoceptor-antagonister: Doxazosin (ukompliceret benign prostatahyperplasi med vandladningsobstruktion)
Perifert direkte virkende vasodilatatorer: Hydralazin, minoxidil (øget hår- og skægvækst)
Tillægges hvis en 3-stofs behandling ikke fungerer (behandlingsresistent hypertension). Flere bivirkninger.
Hvilket lægmiddel(ler) vil være bedst egnet til en hypertonikere, som også har
(a) diabetes
(b) astma
(c) gravid
Diabetes –> ACE-hæmmer ved T1D, AIIA ved T2D
(beta-blokker og tiazider er kontraindiceret, da de kan fremprovokere type 2-diabetes)
Astma –> Calciumkanalblokker, ACE-hæmmer, AIIA, tiazid
(uselektive beta-blokkere medfører bronkokonstriktion og er kontraindiceret, selektive beta1-blokker = gradierende selektivitet (forsigtighed)
Gravid –> carvedilol/labetalol, alfa-metyldopa
(diuretika undgås pga. reduceret plasmavolumen)
(ACE-hæmmer og AIIA mindsker gennemblødning i uterus/placenta og er kontraindiceret)
Gør rede for akut blodtryksnedsættende behandling.
Højt blodtryk uden symptomer giver ikke indikation for akut behandling. Ved malign hypertension med forhøjet blodtryk og organpåvirkning (akut hypertensivt lungeødem, aortaaneurisme eller aortadissektion, retinablødning, papilødem,nyreinsufficiens og hjerteinsufficiens) er der klare indikationer for akut antihypertensiv behandling.
Hensigtsmæssig at anvende stoffer som er let titrerbare dvs. stoffer med hurtigt indsættende virkning og meget kortvarig effekt ved ophør med behandlingen.
Akut behandlingsmål: Man skal ikke tilstræbe hurtig normalisering af blodtrykket. Et stærkt forhøjet blodtryk bør reduceres ca. 25 % uden DBT under 100-110 mmHg. Risiko for at mindske gennemblødningen i hjerne og hjerte.
Præparater:
- natriumnitrosprussid: NO-doner i.v.
- nitroglycerin: NO-donor. Oralt eller depotplaster
- Dihydralazin: Perifert direkte virkende vasodilatator
- labetalol: Alfa-beta-blokker
- Furosemid: Loop-diuretikum
- Nifedipin: Calciumkanalblokker
Behandlingsvalg:
- natriumnitroprussid og nitroglycerin ved tegn på kardielt svigt
- Ved akut lungeødem anvendes furosemid og nitroglycerin
- ved akut hypertensiv encefalopati behandles der med alfa-beta-blokkeren labetalol
