TBL spørgsmål K5 Flashcards
En 65-årig mand har netop fået konstateret polyneuropati. Han har haft snurrende paræstesier og smerter i fødderne i et år. Han har også udviklet lettere balancebesvær. Han har tidligere været rask. Han er ikke-ryger og angiver at drikke 3-5 genstande dagligt. Han færdes tit i skoven og er et par gange blevet behandlet med penicillin for erytema migrans, sidste gang for 5 år siden. Undersøgelse af nerveledning viste reducerede amplituder af sensoriske potentialer efter stimulation af suralis nerverne, samt reducerede motoriske amplituder og let nedsat ledningshastighed i peroneus nerverne.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
Der er med stor sandsynlighed tale om neuroborreliose med udvikling af polyneuropati og der bør gives højdosis intravenøs penicillin i 2 uger.
Det kunne være en alkoholisk polyneuropati, idet der er et oplyst for høj alkohol forbrug og kategorien af polyneuropati er i overensstemmelse hermed
Alkoholisk polyneuropati er udelukket, da en sådan altid er demyeliniserende
Alkoholisk polyneuropati er altid rent sensorisk, så den diagnose er udelukket.
Når patienten ikke er kendt med diabetes kan det ikke være en diabetisk neuropati.
Det kunne være en alkoholisk polyneuropati, idet der er et oplyst for høj alkohol forbrug og kategorien af polyneuropati er i overensstemmelse hermed
En 70-årig kvinde har i 2 år været generet af snurrende og brændende fornemmelse i fødderne.
Symptomerne er til stede uanset aktivitet og giver søvnproblemer. Ved neurologisk undersøgelse fandtes manglende achillessenereflekser og hyperalgesi på fødderne, mens den øvrige undersøgelse var normal. Neurofysiologisk undersøgelse viser normal ledningshastighed i både motoriske og sensoriske nerver, men de sensoriske potentialer har reduceret amplitude. Hvilket udsagn er mest korrekt?
Symptomer og fund tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati
Symptomer og fund tyder på lumbal spinalstenose og der skal henvises til MR-scanning collumna lumbalis.
Alkoholoverforbrug kan ikke være årsag til tilstanden.
Symptomer og fund svarer til medullært tværsnitssyndrom og der bør snarest udføres MR-scanning af medulla spinalis/spinalkanalen.
Symptomer og fund tyder på en aksonal sensorisk polyneuropati
En 55-årig mand kommer med tiltagende gangproblemer. I løbet af det seneste år er gangen blevet usikker med balancebesvær og han er ofte ved at snuble fordi skosnuderne støder mod underlaget. Det er begyndt at blive tungt for ham at gå op af trappe. Du finder manglende dybe reflekser i underekstremiteterne og kraft nedsættelse svarende til MRC 4) og dorsal fleksion over fodled (MRC 3-4). Vibrationssans mangler på tå 1 og mediale malleol bilateralt. Den neurofysiologiske undersøgelse viser markant reduceret ledningshastighed i flere nerver på underekstremiteterne. I spinalvæsken er protein øget til 1.8 g/L (normal < 0.5 g/L)
Polyneuropati er udelukket, når der kun er symptomer fra underekstremiteterne.
Det samlede billede svarer bedst til mononeuropathia multiplex.
Hereditær (arvelig) polyneuropati i form af CMT1a er den mest sandsynlige diagnose.
Tilstanden er forenelig med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP).
Forhøjet spinalprotein findes kun ved CNS sygdommer og findes ikke ved nogen former for polyneuropati.
Tilstanden er forenelig med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP).
Overvejelser:
- Markant nedsat ledningshastighed → Markør for demyelinisering.
- Øget protein spinalt
- Udvikling af parese både proksimalt og distalt.
- Sjælden polyneuropati, som har en akut variant → Guillain Barré syndrom..
- Skal kendes, da der findes behandling!
En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataksi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den neurofysiologiske undersøgelse finder manglende svar fra sensoriske nerver i både over- og underekstremiteter, medens der er normale motoriske ledningsforhold.
Hvilken tilstand bør primært overvejes?
Polyneuropati udviklet som følge af uopdaget type 2 diabetes
Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom.
Polyneuropati i relation til MGUS (monoklonal gammopati af uspecifik signifikans
Neuropati eller neuronopati i relation til små-cellet-lungecarcinom eller anden cancersygdom.
Neuropati eller neuronopati i relation til små-cellet-lungecarcinom eller anden cancersygdom.
Overvejelser:
- Ren sensorisk neuropati, som har udviklet sig subakut.
- Første overvejelse!! → Paraneuroplatisk neuropati.
- Vigtigt at få dem fundet → Da det kan behandles!
- Nogle er idiopatiske! Men deraf vigtigt at udelukke at der ikke er små-cellet lungecarcinom, C. Mammae, C. Colon.
- Kan også få pga uopdaget diabetes.
- Vaskulitbetinget → Sjældent de er polyneuropatier → Men mere mononeuropati multiplex → Kun 1 nerve som bliver afficeret.
- A = Forkert → Man kan godt se tilstanden her, men vi skal allerførst udelukke en underliggende cancer!
En 50-årig mand med et alkoholoverforbrug igennem nogle år henvender sig i konsultationen på grund af brændende smerter i fødderne. Smerter er udtalte og konstant til stede, men er værst når han er i hvile om aftenen. For et par år siden havde han en blodprop i hjertet, og der har siden været tegn på lettere hjertesvigt, og EKG har vist 1. grads AV-blok. Ved den objektive undersøgelse finder du afsvækkede achillessene reflekser, og på fødderne er der hyperalgesi.
Hvilken smertebehandling vil du tilbyde ?
Gabapentin
Morfin
Acetylsalicylsyre
Tricyklisk antidepressivum
Paracetamol
Svar = Gabapentin
Morfin skal ikke gives til kroniske smertepatienter, medmindre.
Man udvikler tolerance, for at få samme effekt.
Paracetamol og Acetylsalicylsyre → Virker ikke på neuropatiske smerter.
Tricyklisk antidepressivum → Pregabalin. Kanalblokerende stoffer → Forlænger AV-overledningen!! Derfor kontraindiceret → Risikere at udvikle 3. grads AV-blok.
Tramadol→ Effekten kunne være lige god, men pga hjertesyg anvendes Gapatentin!
En 75-årig mand indlægges på afdelingen fordi han er blevet usikker på benene og har svært ved at komme af med vandet. Det hele startede for nogle uger siden med at han fik snurrende fornemmelse i benene og på kroppen. Ved objektiv undersøgelse finder du let paraparesis inferior, meget livlige patellar reflekser og let fodklonus, ekstensive plantar reflekser, let spasticitet i underekstremiteterne, samt sensibilitetsgrænse for stik og berøring svarende til papilniveau på thoraks. Distalt i underekstremiteterne er der påvirket stillingssans og vibrationssans.
Hvad er det mest korrekte ?
Symptomer og neurologiske fund er forenelige med Guillain-Barré syndrom.
Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og det skyldes med stor sandsynlighed en prolaps fra discus mellem 4. og 5. thoracal-hvirvel.
Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og der bør undersøges for tumor der trykker på medulla, f.eks. metastase fra prostata cancer.
Tilstanden er forenelig med a. spinalis anterior syndrom specielt på grund af typen af sensoriske symptomer og udfald
Patienten bør undersøges for vitamin B12-mangel og vitamin B12 bør gives snarest muligt.
Tilstanden er et medullært tværsnitssyndrom og der bør undersøges for tumor der trykker på medulla, f.eks. metastase fra prostata cancer.
Overvejelser
- På thorakalt niveau er der dobbelt innervering af segmenter → Dermed vil neurologiske symptomer ikke være så udtalt på dette niveau, som hvis det var cervikalt eller lumbalt niveau.
- Det er derudover meget sjældent at der ses en prolaps fra diskus på thorakalt niveau. Det ville oftest istedet givet radikulære smerter, og ikke deciderede tværsnitssymptomer.
- Det ville derfor give mere mening med svar C → Og der bør undersøges via MR-scanning for tumor, der trykker på medulla.
- A → Ville give slap parese → Hypotoni, arefleksi.
- A. spinalis → Kortikospinale baner → Nedsat kraft i UE, nedsat smerte og temperatursans.
- B12 mangel → Vil ikke give en sensibilitetsgrænse, men kan give en masse diffuse symptomer.
Lumbal spinalstenose er en hyppigt forekommende degenerativ rygsygdom, hvor forandringer i disci, ligamenter og led medfører reduceret plads til de neurovaskulære strukturer i spinalkanalen.
Hvad er mest korrekt med hensyn til symptomer ved denne lidelse?
Balancebesvær er ikke et hyppigt symptom
Ensidige, radikulære smerter er ofte debutsymptomet.
Smerter i ryg, sæde- og hofteregion, samt ben med forværring ved gang er det karakteristiske
Svaghed og tunghed i benene forekommer ikke
Svar = Smerter i ryg, sæde- og hofteregion, samt ben med forværring ved gang er det karakteristiske.
- Lumbal spinalstenose er hyppigste lidelse på degenerativ basis, som bliver opereret.
- Balancebesvær er et hyppig symptom!
- B → Vil oftest mere hvis der en prolaps eller recess (?).
- C → Meget almindelig.
- D → Svaghed og tunghed i benene forekommer oftest.
En 65-årig mand har kliniske og radiologiske tegn på spinalstenose på niveau L4/5. Symptomerne er efterhånden invaliderende med tab af gangdistance og han kan ikke opretholde sit normale aktive liv. Ved en operation for spinalstenose vil man som oftest søge at:
Stabilisere ryggen med skruer og barrer for at forhindre bevægelse og den dynamiske afklemning af nerverødder ved bevægelse.
Skabe mekanisk plads til nerverødderne ved af fjerne dele af torntap, facetled samt ligamentum flavum
Foretage både a. og b.
Foretage mikrokirurgisk indgreb (dvs. indgreb under brug af operationsmikroskop) med frilægning af nerverødderne i de laterale neuroforamina.
Skabe mekanisk plads til nerverødderne ved af fjerne dele af torntap, facetled samt ligamentum flavum
Overvejelserr:
- Her handler det mest om at skabre mere plads → Degenerativ proces med central.
- Fuld laminektomi og fjerner disse struktur → SÅ er der plads igen.
- C= Sjældne tilfælde, hvor der er en destabilitet! Dette er dog yderst sjældent, at der er indikation for dette. Sjældne tilfælde, hvor man må fjerne facetleddene, så kan de vælge at stabilisere disse.
- D = Spinalstenose ligger centralt, hvor denne procedurer er mere perifert.
En 69-årig kvinde mistænkes for lav cervikal spinalstenose, dvs. niveau C5-C7. Ved den kliniske neurologiske undersøgelse, hvilket symptombillede vil være det hyppigste, i fald hun har denne lidelse?
Hypertoni og hyperrefleksi i både over- og underekstremiteter.
Hypotoni og hyporefleksi i underekstremiteterne, hyperrefleksi i overekstremiteterne.
Hyperrefleksi i det ene ben, hyporefleksi i det modsatte ben pga. overkrydsningen af sensoriske nervebaner i medulla spinalis
Hypertoni og hyperrefleksi i underekstremiteterne og radikulære udfald i overekstremiteterne.
Svar D: Hypertoni og hyperrefleksi i underekstremiteterne og radikulære udfald i overekstremiteterne.
Overvejelser:
- ØMN skade svt distalt for stenose → Symptomer: Hypertoni og hyperrefleksi.
- NMN på det segmentniveau, hvor stenosen er ud i armen → Radikulær udfald.
En 83 årig mand er indlagt på afdelingen med et cerebralt infarkt opstået for 12 dage siden.
Telemetri har vist 2 episoder af 5 minutters varighed med atrieflimren. Ultralydsscanning af halspulsårer er uden betydende stenoser.
Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale?
AK behandling med NOAK (f.eks. Eliquis)
Trombocythæmmerbehandling med Hjertemagnyl
Trombocythæmmerbehandling med Clopidogrel og AK behandling med NOAK (f.ex. Eliquis)
Trombocythæmmerbehandling med Clopidogrel
AK behandling med NOAK (f.eks. Eliquis).
Overvejelser:
- Paroksystisk og kronisk AFLI → Samme behandling → NOAK
(Evt Marevan → Til mekaniske hjerteklapper eller fosforlipidantistoffer eller dårlig nyrefunktion).
- 3 til max 7 døgn hvor man screener.
- NOAK → Obs nyrefynktion
TIA infarkt behandling? - Undtagen TIA med ABCD2>4 (Høj risiko gruppe) og NIHSS 0-4 (Minor stroke).
TIA infarkt:
Akut:
- Bolus ASA 300 mg.
- Derefter ASA 75 mg x 1 dgl.
Når afklaret (Diagnose/årsag):
- Skift til Clopidogrel 75 mg x1 dgl.
TIA og AFLI behandling?
TIA + AFLI→ Start straks AK behandling! → Du redder 90/1000 fra nyt infarkt pr. år.
Stort infarkt → Vent 12 dage med AK-behandling → Risiko for blødning!
Kardiolembolisk årsag >< Ikke-kardioembolisk årsag? Overordnet behandling?
Kardiologisk årsag → Give magnyl
Ikke kardiologisk/embolisk årsag → Clopidogrel 75 mg x1 eller ASA+Perantin R (Livslangt)
68 årig tidligere rask kvinde med pludselig opstået højresidig homonym hemianopsi uden andre neurologiske udfald eller symptomer.
CTC viser frisk infarkt:
Frontalt på venstre side
Højre side af cerebellum
Occipitalt på venstre side
Højre side af pons
Den samme 68 årig kvinde har fået foretaget ultralydsskanning af carotiderne. Undersøgelsen viser en 80% stenose af venstre carotis interna. Telemetri er normal.
Hvilken behandling vil du anbefale?
Trombocythæmmerbehandling og operation for carotisstenosen
AK behandling med NOAK og operation for carotisstenosen
Trombocythæmmerbehandling og AK behandling med NOAK men ingen operation for carotisstenosen
Trombocythæmmerbehandling men ingen operation for carotisstenosen
Svar: Occipitalt på venstre side
Overvejelser:
Bagerste forsyningsområde affektion. A. Cerebri posterior på modsatte side → venstre side.
- Occipitalt → Rent synsproblem.
- Hvis den havde siddet mere frontalt i synsbanen, så ville der have været andre udfald udover synsfelt.
Svar = Trombocythæmmerbehandling, men ingen operation for carotisstenosen
- Ingen operation → Kirurgi ved symptomgivende! Og under 3 mdr → For stor risici for emboli.
- Er denne carotisstenose symptomgivende? Forsyner a. cerebri media og anterior. Forsyner ikke a. cebreri posterior, så denne kan ikke forklare hendes homonyme hemianopsi → Ikke symptomgivende behandling.
- Derfor cont. behandling med Trombocythæmmerbehandling.
- Symptomgivende: Amarosis fugax, lammelse af kontralateral side.
- **Hvad giver vi til alle? Stenose = Storkarssygdom*
-
Medicinsk:
Dobbelt trombocythæmmer → ASA og Clopidogrel i 1-3 mdr → Da høj risiko i 3 mdr
→ Derefter Clopidogrel og statin!
Stenose opbygges af plaques derudover BT-regulering og vigtigste → TOBAKSOPHØR.
-
Medicinsk:
43 årig kvinde med pludselig opstået kraftnedsættelse, styringsbesvær og føleforstyrrelser i højresidige ekstremiteter samt let højresidig central facialisparese. Symptomerne remitteret efter 20 minutter og efterfulgt af lettere hovedpine.
Hvad er din tentativt diagnose?
Multipel sklerose
Migræne med aura
TIA (TCI)
Epilepsi
TIA (TCI)
MS atakker → Mindst 24 timer! → Tid/sted og varighed!
Migræne med aura → Får ikke pareser (kun en meget sjælden ungergruppe).
Epilepsi → Todds parese ( Paser med alder) → Varighed og ingen kramper stemmer ikke overens.
27 årig kvinde kommer til vurdering grundet subakut indsættende føleforstyrrelser i ve ben. Symptomerne er kommet gradvist over en døgn og der er nu også tilkommet balanceproblemer.
Du mistænker multipel sklerose.
Hvordan vil du udrede patienten?
MR skanning af columna og lumbalpunktur med oligoklonale bånd og IgG index
MR skanning af columna og test for aquaporin 4 antistoffer
MR skanning af neuroaksen
MR skanning af neuroaksen og lumbalpunktur med oligoklonale bånd og IgG index
MR skanning af neuroaksen og lumbalpunktur med oligoklonale bånd og IgG index.
MS → Spredt i tid (symptomer fra to forskellige tidspunkter) og spred i sted (symptomer kommer fra to forskellige steder i nervesystemet.
- Lumbalpunktur
- Leukocytose (50%)
- Oligonkloni (95%)
- IgG-index (80%)
- NB. Oligoklonale bånd er ikke specifik for MS!
- Udtruk for der er/eller har været inflammation.
- Nævner McDonalds kriterier
Diagnose: DIS + DIT samt ingen anden oplagt forklaring. - Kigge på FLAIR-sekvenser.
Typiske MR-læsioner i cerebrum og medulla
- MS-læsioner → Især omkring ventriklesystemet, juxtakortikalt, subkortikalt, og evt kortikalt (Kan ikke ses på alm MR-scanning)
- MS → Dorsum finger → Læsioner radierer ud fra dorsum carvernosum (?).
- Medulla → Siddder spredt i medulla spinalis. Små korte læsioner.
- For MOGAD (og evt NMOSD) → Vil være langstrakt i mere end 3 sekmenter ved MOGAD og (Evt (NMOSD)??)
En 52 årig kvinde kendt med hypertension skannes i “hjernekræftpakken” grundet hovedpine.
MR skanning af cerebrum viser enkelte white matter læsioner periventrikulært.
I beskrivelsen står “demyeliniserende sygdom kan ikke udelukkes”. Patienten har aldrig tidligere
haft neurologiske udfald.
Hvilken diagnose har patienten?
Patienten har sikker multipel sklerose, da diagnosen stilles udfra MR skanning
Forandringerne er et tilfældigt fund, som ikke kræver yderligere udredning
Patienten har klinisk isoleret syndrom
Forandringerne er aldersbetingede
Forandringerne er et tilfældigt fund, som ikke kræver yderligere udredning.
- White matter læsioner periventrikulæt.
- Aldrig haft symptomer → Lammelser, synsproblemer = Ingen neurologiske udfald udover hovedpine.
- Fundne forandringer kræver ikke videre udredning.
-
Der er noget på scanningen, kan det ikke blive til noget?
-
RIS → Radiologisk Isolated Syndrom
- Patienter med tilfældigt fundne MR forandringer forenelig med demyelisering som aldrig har haft kliniske symptomer.
-
CIS → Clinically Isolated syndrome
- Patienter med første kliniske episode (>24 timer), som ikke opfylder kriterierne for MS.
- Disse patienter kan opstartes i behandling, da riskoen for konvertering til MS er stor. Så CIS er et forstadie til MS.
-
RIS → Radiologisk Isolated Syndrom
Diagnosen multipel sklerose findes i forskellige forløbsformer.
Hvad er den hyppigste forløbsform?
Primær progressiv sklerose
Sekundær progressiv sklerose
Attakvis sklerose
Godartet sklerose
Attakvis sklerose
- Kommer subakut over dage.
- Symptomer forsvinder helt eller restsymptomer.
- Så går der nogle dag og så kommer der et nyt attak et nyt sted i kroppen
- Attakvis sklerose → Efter 12-15 år → Udvikler sig til sekundær progressiv sklerose.
- Tiltagende spastiske i benene, vandladningsbevær, hukommelsesbesvær.
- Mænd/Ældre personer oftest → Starter med langsom progression uden atakker (lille subgruppe), som er svære at behandle.
- MS → Lange ledningsbaner i den hvide substans.
- Videreudvikling af MS→ Begynder at få kortikale læsioner, som begynder at ramme den grå substans!
Immunsystemet sætter sig fast under blod hjerne barrieren, danner folliker, som er inflammationsceller, som prodcuerer kronisk vedvarende inflammation → Rammer cortex → Kortikale læsioner med atrofi.
- Svært at behandle, fordi der er en blod-hjerne barriere.
En 35 årig kvinde kendt med attakvis sklerose kommer til vurdering for nyt attak. Hun har gennem 3 dage udviklet synssløring på højre øje med smerter ved øjenbevægelse og ændring af farvesynet. Hun får ingen behandling for sin sygdom.
Hvilken behandling vil du anbefale i den akutte fase?
Højdosis steroidbehandling i 3-5 dage, suppleret med D-vitamin og syrepumpehæmmer
Ingen behandling, da symptomerne ikke er typiske for attak
Opstart med 1. linje immunmodulerende behandling (f.eks Aubagio®)
Jeg ønsker en vurdering ved øjenlæge inden jeg starter behandling
Højdosis steroidbehandling i 3-5 dage, suppleret med D-vitamin og syrepumpehæmmer.
Obs opticus neuritis → Klassisk for MS
→ Behandling: Højdosis steroidbehandling i 3-5 dage.
→ Suppleret med D-vitamin (og unikalk)!!!!
→ PPI for at beskytte maven.
Attakbehandling af MS?
Attakbehandling:
- Binyrebarkhormon
- Fx Methylprednisolon iv. 1 g dgl i 3-5 dage eller tbl. Methylprednisolon 500 mg dgl i 4-5 dage.
- Giver ekstremt høje doser Binyrebarkhormon → Derfor PPI!!
+ D-vitamin og unikalk
- Giver symptomlindring og afkorter varigheden af et attak.
CAVE: PSEUDOATTAK!!!
Forebyggende behandling af MS?
Mål: Reducerer antallet af atakker (Nogle præparater fjerner atakker helt, andre helt op til 90%)
Injektion:
- Interferon beta (Avonex)
- Glatiramer acetat (Copaxone)
Tabletter:
- Dimethylfumarat (Tecfidera)
- Går efter “NEDA” → Bruger som mål for om præparater er gode eller dårlige ift effektivitet.
Hvilket af følgende udsagn er korrekt
Ved et delir er patienten altid urolig og aggressiv
Delir ses aldrig hos yngre personer, kun hos ældre hvor hjernens funktioner er ved at blive kompromitteret
Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir
Delir skyldes en ubalance i hjernens transmittersystemer og derfor ses delir kun hos patienter med cerebral sygdom.
Ingen af ovenstående
Skift af hjemmehjælper er en risikofaktor for delir
Behandlingen af delir er:
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis non-farmakologisk behandling ikke er nok så overvej sovemedicin til natten for at sikre en naturlig døgnrytme.
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok så overvej bredspektrede antibiotika til behandling af ofte okkult infektion.
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antipsykotisk medicin som clozapin, fordi det har mindst risiko for ekstrapyramidale bivirkninger
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej i enkelte tilfælde antipsykotisk medicin som lavdosis haloperidol for at lindre associerede symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, aggressivitet, angst og forpinthed
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej antidemens medicin som acetylkolinesterasehæmmere.
Sikring af væske- og fødeindtag samt et roligt og forudsigeligt miljø omkring patienten, og hvis det ikke er nok da overvej i enkelte tilfælde antipsykotisk medicin som lavdosis haloperidol for at lindre associerede symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, aggressivitet, angst og forpinthed.
Overvejelser:
- Sovemiddel kan medvirke til konfusion, er ikke indiceret.
- Tænk alt muligt andet INDEN man starter antipsykotisk behandling.
- Risperidon er førstevalg.
- IKKE benzodiazepiner!!!!!
Hvilket udsagn er rigtigt?
Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage tiltagende forvirret/glemsom, “sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk, så skal man overveje først frontotemporal demens.
Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, “sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk, så skal man først overveje delir.
Ved mistanke om delir skal man altid i akut fase måle puls, blodtryk, temperatur, blodprøve med væsketal, blodsukker, elektrolytter, TSH, mm. Efterfølgende indgår funktionel hjernescanning i udredningen med henblik på måling af aktivitet af dopamin og acetylkolin.
For at sikre optimal chance for behandling af et delir må man som læge ikke ændre i igangværende medicinsk behandling i den akutte fase. Hjernen er her særlig følsom for ændringer og vil derfor kunne reagere med forværring af de delirøse symptomer.
Ingen af ovenstående er korrekt
Hvis plejepersonale på en plejehjem beskriver en beboer som gradvist over dage indsættende forvirret/glemsom, “sort-talende” (eller andre sprogproblemer), måske aggressiv, rodende, “paranoid”/mistroisk, så skal man først overveje delir.
Delir:
- Delir er hyppigt, 30-60% af indlagte ældre. Kendt dysfunktion –> op til 80%.
- Ofte underdiagnosticeret.
- Ofte akut/subakut.
- Fluktuerende, nedsat opmærksomhed, påvirket koncentration, nedsat bevidsthed, hallucinationer/vrangforestillinger, let afledelig, usammenhængende tale,
- Svær at fastholde i samtale
- Inddeles i 3: HYPERaktiv (den skal man nok få øje på), HYPOaktiv (meget passive) og blandet.
