Neurologi: Hvor sidder læsionen? Flashcards
Case 1:
Højresidig hemiparese (mest udtalt i armen og ansigtet).
Højresidig sensorisk udfald (vibration og stillingssans).
Afasi (kan ikke finde ord).
👉 Hvor sidder læsionen?
Case 1:
Venstre hemisfære — sandsynligvis i a. cerebri media’s forsyningsområde (parietal/frontallap)
Højresidig hemiparese (mest arm/ansigt) → typisk for motorisk cortex (præcentral gyrus) i venstre hemisfære.
Sensorisk udfald → postcentral gyrus (parietallap).
Afasi → tyder på involvering af sprogcenteret i venstre hemisfære (Broca = frontallap, Wernicke = temporallap).
👉 Konklusion: Sandsynlig a. cerebri media infarkt i venstre hemisfære.
Case 2:
Svaghed i venstre arm og ben.
Højresidig facialisparese (nedsat pande- og mundbevægelse).
Dysartri.
Horner’s syndrom (ptose, miosis, anhidrose) på højre side.
👉 Hvor sidder læsionen?
Case 2:
Hjernestammen — sandsynligvis pons eller medulla oblongata på højre side
Venstre hemiparese (arm+ben) → motorbaner decusserer i hjernestammen.
Højresidig facialisparese → perifer parese af n. facialis på samme side (kan ikke rynke panden = perifer).
Horner’s syndrom på højre side → tyder på sympatikusbanens forløb i hjernestammen eller tæt på.
Dysartri → kan opstå ved hjernestamslæsion.
👉 Konklusion: Sandsynlig hjernestamslæsion i pons/medulla oblongata på højre side.
Case 3:
Paraparese (svaghed i begge ben).
Ingen motoriske udfald i armene.
Øget tonus og hyperrefleksi i begge ben.
Babinski bilateralt.
👉 Hvor sidder læsionen?
Medulla spinalis — thorakalt niveau
Paraparese (kun ben) → tyder på læsion i medulla, over lumbalt niveau.
Øget tonus, hyperrefleksi, bilat. Babinski → 1. motorneuronskade.
Ingen affektion af armene → tyder på thorakal læsion (højere ville ramme arme også).
👉 Konklusion: Thorakal medullalæsion — fx tværsnitslæsion, MS eller tumor.
Case 4:
Højresidig dropfod.
Normal styrke i resten af benet.
Sensorisk udfald på laterale underben og fodryg.
Perifer nervelæsion — n. peroneus communis
Dropfod → svækket dorsalfleksion og eversion = peroneus (n. fibularis profundus).
Sensorisk udfald på laterale underben og fodryg → typisk for n. peroneus communis’ forgreninger.
Ofte tryk neuropati ved caput fibulae.
👉 Konklusion: Perifer nervelæsion på n. peroneus communis (fx tryk eller traume).
Case 1: Cerebellar
55-årig mand med ustabil gang, falder let til siden.
Dysmetri ved finger-næse forsøg på højre side.
Skanderende tale (usammenhængende, hakkende rytme).
Ingen pareser eller sensoriske udfald.
👉 Hvor sidder læsionen?
✅ Case 1: Cerebellar
Du rammer plet med, at cerebellare udfald er ipsilaterale!
Højresidig dysmetri og gangforstyrrelse → højre cerebellum.
Skanderende tale → typisk ved cerebellar hemisfære-læsion (koordination af bevægelser og tale).
Arterien kunne være a. cerebelli superior (øverste del), a. cerebelli inferior anterior (AICA) eller a. cerebelli inferior posterior (PICA), afhængigt af lokalisationen.
👉 Konklusion: Højresidig cerebellar hemisfære-læsion.
Case 2: Rygmarvssyndrom
34-årig kvinde med svaghed i begge ben.
Nedsat smerte- og temperatursans bilateralt i armene, men normal berøringssans.
Hyperrefleksi i benene.
Fascikulationer i overarmene.
👉 Hvilket rygmarvssyndrom tyder det på?
✅ Case 2: Rygmarvssyndrom
Din tankegang er skarp! Det her ligner central cord syndrome — typisk ved cervikal myelopati (fx efter traume, prolapser eller syringomyeli):
Svaghed i benene, fascikulationer i arme → motoriske udfald i cervikal medulla (1. MN i ben, 2. MN i arme).
Nedsat smerte- og temperatursans i armene, men bevaret berøring → Tyder på læsion af tractus spinothalamicus (krydser segmentært i rygmarven, giver bilateralt tab ved central skade).
Bevaret berøringssans → bagstrengsbanerne (BLM) er intakte.
👉 Konklusion: Central cord syndrome — fx pga. cervikal spinalstenose eller syringomyeli.
Case 3: Plexus brachialis
23-årig mand falder på cyklen og griber fat i en lygtepæl med højre arm.
Armen hænger slap, kan ikke løfte den (abduktion og udadrotation mangler).
Albuen kan bøjes lidt, men han kan ikke supinere.
Føleforstyrrelse på laterale del af overarmen.
👉 Hvilken del af plexus brachialis er ramt?
✅ Case 3: Plexus brachialis
Her rammer du den helt rigtigt — det er en øvre plexus brachialis-læsion (Erb’s parese)!
Slap arm, manglende abduktion, udadrotation og svag albuebøjning → muskler innerveret af n. axillaris (deltoideus), n. suprascapularis (supraspinatus, infraspinatus) og n. musculocutaneus (biceps).
Føleforstyrrelse lateralt på overarmen → C5 dermatomet.
👉 Konklusion: Erb’s parese (C5-C6 læsion) — klassisk efter trauma hvor skulderen trækkes nedad, fx cykelstyrt eller fødselsskade.
Case 4: Plexus lumbosacralis
67-årig kvinde med smerter i venstre balde og baglår.
Svaghed i dorsalfleksion af foden, kan ikke stå på hælen.
Nedsat følesans på laterale underben og fodryg.
Achillesrefleks er normal.
👉 Hvor sidder læsionen — plexus, rod, nerve?
💡 Case 4: Plexus lumbosacralis — den svære!
Lad os dele den op:
Smerter i balde og baglår + svaghed i dorsalfleksion → tyder på L5-rodsaffektion (iskias).
Nedsat følesans på laterale underben og fodryg → også typisk for L5-rod.
Normal achillesrefleks → Achillesrefleksen testes af S1, som er uskadt (bekræfter L5 mere specifikt).
👉 Konklusion: L5-radikulopati — fx pga. lumbal diskusprolaps L4/L5.
Case 1: Cerebellar
47-årig kvinde med pludselig opstået svimmelhed, opkastninger og gangforstyrrelse.
Højresidig dysmetri ved finger-næse og hæl-knæ forsøg.
Højresidig nystagmus, som forværres ved blik mod højre.
Svært ved at stå uden at vælte mod højre.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilken arterie kunne være involveret?
✅ Case 1: Cerebellar
Du rammer plet!
Højresidig dysmetri, nystagmus og balanceproblemer → højre cerebellare hemisfære (ipsilateralt).
Arterieforsyning:
SCA (a. cerebelli superior): Øverste del af cerebellum og pedunkler.
AICA (a. cerebelli inferior anterior): Laterale del, inkl. vestibulære kerner.
PICA (a. cerebelli inferior posterior): Nedre cerebellum og vermis.
👉 Konklusion: Højresidig cerebellar læsion, sandsynligvis AICA eller PICA (nystagmus + balanceforstyrrelse trækker i den retning).
Case 2: Pons (hjernestamme)
62-årig mand vågner op med venstresidig facialisparese.
Kan ikke rynke panden på venstre side.
Højresidig hemiparese (svaghed i arm og ben).
Bevaret øjenbevægelighed og ingen sensoriske udfald.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilket syndrom passer bedst?
✅ Case 2: Pons — Millard-Gubler syndrom
Den er tricky, men du tænker rigtigt!
Perifer facialisparese (ingen panderynken) → læsion i pons på venstre side (facialiskernen).
Højresidig hemiparese → krydsende pyramidebane afficeret (modsidig svaghed).
👉 Konklusion: Millard-Gubler syndrom — venstresidig pons-læsion, rammer n. facialis + corticospinale baner.
Case 3: Medulla oblongata (Wallenberg)
59-årig mand med pludselig svimmelhed, synkebesvær og hæshed.
Venstresidig føleforstyrrelse i ansigtet, men højresidig nedsat smerte- og temperatursans i kroppen.
Horner’s syndrom på venstre side (ptose, miosis, anhidrose).
Ataksi i venstre arm.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilken arterie er typisk ramt?
✅ Case 3: Medulla oblongata — Wallenberg (lateralt medullært syndrom)
Du fanger spinothalamicus-udfaldet — flot!
Lad os samle trådene:
Ipsilateral føleforstyrrelse i ansigtet (n. trigeminus kerne).
Kontralateral tab af smerte- og temperatursans (tractus spinothalamicus).
Ipsilateral ataksi og Horner’s syndrom → tyder på cerebellar affektion + sympatikusbanen.
Synkebesvær og hæshed → n. vagus (nucleus ambiguus).
👉 Konklusion: Wallenberg syndrom — typisk pga. PICA-infarkt (a. cerebelli inferior posterior).
Case 4: Pons (Locked-in syndrome)
45-årig kvinde indbringes akut efter pludselig bevidsthedspåvirkning.
Er vågen og kan bevæge øjnene vertikalt, men kan hverken bevæge arme, ben eller tale.
Pupillerne er normale og reagerer på lys.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvad kan være årsagen?
Den svære, men nu får vi styr på den:
Vågen og bevidst, men fuldstændig quadriplegisk → tyder på bilateral pons-læsion.
Bevarede vertikale øjenbevægelser og blink → øjenmotorik styres fra mesencephalon (ikke ramt).
Pupiller normale → betyder hjernestammeovergangen er intakt.
👉 Konklusion: Locked-in syndrome — typisk pga. basilaris trombose (rammer corticospinale og corticobulbære baner i ventrale pons, men sparer formatio reticularis).
Case 1: Mesencephalon (Midbrain)
54-årig mand med pludselig opstået svaghed i højre arm og ben.
Venstresidig ptose og pupil, der står udvidet og reagerer ikke på lys.
Øjet står “ned og ud” på venstre side.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilket syndrom passer bedst?
✅ Case 1: Weber’s syndrom (mesencephalon)
Venstresidig ptose, dilateret pupil, “ned og ud” øje → oculomotorius-parese (n. III).
Højresidig hemiparese → krydsende pyramidebane ramt (corticospinal trakt).
👉 Konklusion:
Venstresidig mesencephalon-læsion (crus cerebri).
Skyldes ofte a. cerebri posterior (PCA) infarkt.
Case 2: Pons — Horisontal blikparese
63-årig kvinde med pludseligt dobbeltsyn og svaghed i venstre arm og ben.
Øjnene kan ikke dreje mod højre, men kan godt kigge op og ned.
Højresidig facialisparese, hvor hun ikke kan rynke panden.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilket blikcenter er påvirket?
✅ Case 2: Horisontalt blikcenter — PPRF-læsion
Højresidig blikparese (øjnene kan ikke dreje mod højre) → højre PPRF (paramediane pontine retikulære formation).
Venstresidig hemiparese → modsidig corticospinal bane ramt (pga. pons).
Højresidig perifer facialisparese → facialisnerven (n. VII) rammes ipsilateralt i pons.
👉 Konklusion:
Højresidig pons-læsion.
A. basilaris kan være synderen.
Case 3: Medulla spinalis — Brown-Séquard
38-årig mand får en knivlæsion i ryggen.
Svaghed i højre ben og nedsat vibrationssans på samme side.
Nedsat smerte- og temperatursans i venstre ben.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvorfor opstår der krydsede symptomer?
✅ Case 3: Brown-Séquard syndrom (hemisektionssyndrom)
Ipsilateral svaghed → corticospinal banen ramt på samme side (motorisk udfald).
Ipsilateral tab af vibrations- og stillingssans → bagstrengsbanerne (BLM) krydser først i medulla oblongata, så de er også påvirkede på samme side
Kontralateral tab af smerte- og temperatursans → tractus spinothalamicus krydser med det samme i rygmarven og er derfor ramt på modsat side.
👉 Konklusion:
Højresidig medulla spinalis-læsion, sandsynligvis i thorakaldelen (da begge ben er ramt).
Årsag: trauma (fx knivlæsion).
Case 4: Pons — Internuclear ophthalmoplegi (INO)
45-årig kvinde med dobbeltsyn.
Når hun ser mod venstre, kan højre øje ikke følge med indad — men venstre øje laver nystagmus.
Normale vertikale øjenbevægelser.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvad er den typiske årsag?
✅ Case 4: Internukleær oftalmoplegi (INO)
Dobbeltsyn + manglende adduktion i højre øje tyder på:
Højresidig læsion af fasciculus longitudinalis medialis (MLF) i pons.
Venstre øje laver nystagmus som et kompensatorisk fænomen.
Typisk årsag: Multiple sklerose (hos yngre) eller infarkt (hos ældre).
👉 Konklusion:
Højresidig pons-læsion (MLF) → INO.
Case 5: Medulla oblongata — Medial medullært syndrom
71-årig mand med pludselig svaghed i højre arm og ben.
Nedsat vibrations- og stillingssans på højre side.
Tungen devierer mod venstre, når han rækker den ud.
👉 Hvor sidder læsionen, og hvilken arterie kan være blokeret?
✅ Case 5: Medial medullært syndrom (Dejerine’s syndrom)
Højresidig hemiparese → corticospinal trakt ramt.
Højresidig tab af vibrations- og stillingssans → bagstrengsbanerne (lemniscus medialis).
Venstresidig tungedeviation → hypoglossuskerne (n. XII) ramt på samme side som læsionen.
👉 Konklusion:
Venstresidig medulla oblongata-læsion.
Skyldes typisk a. spinalis anterior infarkt.
