Neuropatier Flashcards

1
Q

Hvilken slags neuropati er Charcot-Marie-Tooth (CMT)? Type 1a og 1b

A

Demyelinerende hypertrofe neuropati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke symptomer ses ved CMT?

A
  • Progredierer overvejende med motoriske symptomer.
  • Nogle patienter har udtalt tremor af hænderne.
  • Store myelinerede fibre er påvirket.
  • Autonome forstyrrelser optræder ikke.
  • Pareser mest udtalt distalt i UE → Dropfod og atrofi af de distale muskler.
  • Gradvis affektion af proksimale muskelgrupper og af hænderne.
    • De fleste patienter har altid haft svært ved at løbe.
  • Skeletabnormiteter → Pes cavus “hulfod” og hammertæer.
  • “Onion bulb”-dannelse omkring nervefibrene → Hypertrofe nerver.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken slags neuropati er Charcot-Marie-Tooth (CMT)? Type 2

A

Neuronale (Aksonale) form af CMT.
Har hyppigst: Pes cavus → Hulfod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den hyppigste arvelige neuropati?

A

Charcot-Marie-Tooth (CMT)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er behandling af CMT?

A

Ingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er HNPP? Hvilke pareser udvikles?

A
  • Tendens til trykpareser.
  • “Tomaculous” neuropati → Pga de pølseformede udvidelser (Tomacula) af myelinet, som skyldes forstyrrelser af myelindannelser.
  • Udvikler tryklæsioner svt.:
    • n. peroneus (ved capitulum fibulae)
    • n. ulnaris (ved albuen)
    • n. medianus (Ved håndleddet) → Karpaltunnelsyndrom.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de to hyppigste forekommende neuropatier i DK?

A

Alkoholisk polyneuropati og diabetisk neuropati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken type neuropati er alkoholisk polyneuropati?

A

Aksonal type med fibertab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke symptomer ses ved alkoholisk polyneuropati?

A
  • initialt overvejende sensoriske med jagende, brændende smerter
    i fødder og ben og ledsages af progredierende føleudfald, der kan føre til sensorisk ataksi.
  • Ved yderligere progression afficeres også hænderne i en sok-handske-fordeling.
  • Senere tilstøder distal kraftnedsættelse.
  • Der kan være distale autonome forstyrrelser.
  • Ofte er det neurologiske billede kompliceret af CNS-affektion, dels pga. cerebellar atrofi, dels pga. hepatisk encefalopati.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er behandlingen og prognose for alkoholisk polyneuropati?

A

Alkoholophør. Ikke god.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad type neuroapti er diabetisk neuropati?

A
  • Overvejende aksonal type med tegn på fibertab, som overvejende afficerer store nervefibre.
    • Kan dog også ramme små og umyelinerede fibre.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvilke symptomer ses på diabetisk neuropati?

A
  • Neuralgisforme smerter pga følenedsættelse.
  • Autonome symptomer:
    • Pupilforstyrrelser
    • Kardiovaskuære rytmeforstyrrelser
    • Ortostatisk blodtryksfald
    • Termoregulatoriske, GI og UG-forstyrrelser (vandladning og impotens.

Neurologiske tegn:

  • Afsvækkede dybe reflekser
  • Distal sensibilitetsforstyrrelse
  • Ataxi
  • Tremor
  • Parese og muskelatrofi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken undersøgelse skal bruges til videre udredning af polyneuropati?

A

EMG -> Skelne mellem axonal eller demyeliniserende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er farmakologisk behandling af polyneuropatiske smerter?

A
  • Neuralgiforme smerter
    • Farmakologisk behandling:
      • Gabapentin
      • Tricykliske antidepressiva
      • Trileptal (Oxcarbazepin) og evt. Fenytoin.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad bruges en hudbiopsi til?

A

Hudbiopsi kan farves med markøren: PGP9.5.
Ved mistanke om small fiber neuropati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad ses forudgående for GBS i 70% af tilfældene?

A

ØLI eller GI især!

17
Q

Nævn de 4 grupper af GBS der findes?

A

Klassisk form → Akut inflammatorisk demyelinderende polyneuropati (AIDP)
Akut motorisk og sensorisk aksonal neuropati (AMSAN)
Akut motorisk aksonal neuropati (AMAN)
Miller-Fishers variant (Demyeliniserende neuropati).

18
Q

Hvilke symptomer ses ved GBS?

A
  • Ofte forudgået af infektion eller traume (ØLI, gastroenteritis, kirurgi mm).

Proksimale smerter og distale pareser:
- Smerter i store muskelgrupper → Ryg, sædeparti mm.
- Pareser udviklet over dage til max. 4 uger (Ascenderende mønster)
- Symmetriske pareser først distal → Så proksimal → Så evt. kranienerver.
- Dybe reflekser forsvinder → Hyporefleksi.
- Kranienervepåvirkning (Især facialisparese hyppig). (<20 %)
- Oftalmoplegi → Øjenmuskellammelse.
- Bulbær påvirkning → Respirationspåvirkning og synkebesvær.
- Autonom forstyrrelse → BT-fald, fikseret hypertension, arrytmier.
- Distale paræstesier og dødhedsfornemmelse→ (Evt forbigående).

19
Q

Hvordan udredes GBS?

A

Diagnose: ↑Protein i cerebrospinalvæske + tegn på demyelinerende neuropati ved nerveledningsundersøgelse.

  • Spinalvæske (Cytoalbuminær dissociation)
    • Spinalvæskeprotein forhøjet (Topper efter 2 uger)
    • Celletal ikke betydende forhøjet (< 10)
20
Q

Hvad er behandling af GBS?

A
  • Respirator → Måling af vitalkapacitet hyppigt! Respirationsinsufficiens optræder pludseligt uden forudgående cyanose eller A-gas-abnormiteter.
    • 25% bliver respiratorkrævende.
  • Antikoagulans → Trombocythæmmende.
  • Progressiv fase → Alle led bør bevæges aktivt og passiv for at foreygge ledsmerter og kontrakturer.
  • Remission fase → Aktiv optræning på begyndes.

Specifik:

  • Kriterier
    • Gang uden støtte < 5 m.
    • Bulbær påvirkning

Behandling:

  • Immunglobulin, højdosis iv 2g/kg → Modvirker skadelige antistoffer.
    • Immunglobulin indeholder sunde antistoffer.
  • Evt. Plasmaferese → Fjerner antistofferne.
21
Q

Hvad er CIDP?

A

Sjælden neurologisk sygdom, der forårsager betændelse i de perifere nerver. Autoimmun. GBS kan progrediere til CIDP.

22
Q

Hvornår kan man kalde det CIDP fremfor GBS?

A

CIDP er af lang varighedhed med progression af neuropatien over måneder > 8 uger til år >< GBS som er indenfor 4 uger.
Symptomerne skal have stået på i 8 uger, før man kalder det CIDP

23
Q

Udredning af CIDP?

A
  • Neurologisk undersøgelse → Obs: Nedsat kraft, følesans og reflekser.
  • Lumbalpunktur →
    • Måling af protein/æggehvidestof/spinalprotein→ Mistanke om CIDP hvis forhøjet (ses hos 90-95% af patienterne) og uden øget celletal → Udtryk for inflammatorisk affektion af spinalrødder.
    • Leukocytose → Rejser mistanke om HIV-infektion eller neuroborreliose.
    • Oligoklonale bånd cerebrospinalvæsken hos et stort antal patienter.
  • Elektrofysiologisk undersøgelse:
    • Viser tegn på demyelinering (Ligesom GBS)
24
Q

Behandling og prognose af CIDP?

A

Ofte vil behandling med immunglobulin blive tilbudt som den første.

Infusion med Immunglobulin og plasmaferese:

  • Immunglobulin gives som drop direkte i en blodåre eller som infusioner under huden.
  • Plasmaferese → Blodet filtreres for antistoffer og protein.