Cerebrovaskulære sygdomme Flashcards

1
Q

Hvilke to hovedkategorier inddeles cerebrovaskulære sygdomme i, og hvad er fordelingen?

A

Iskæmiske cerebrale sygdomme (Infarkt) – 85%
Storkarsygdomme
Småkarsygdomme
Sjældne sygdomme

Hæmoragiske cerebrale sygdomme – 15%
Intracerebral blødning (ICH) – 10%
Subaraknoidalblødning (SAH) – 5%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er WHO’s definition af apopleksi cerebri?

A

”En sygdom med hurtig udvikling af fokal eller global cerebral dysfunktion af formodet vaskulær oprindelse med mere end 24 timers varighed eller som medfører døden.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Cerebralt infarkt - Storkarsygdom
Hvad er de tre hovedmekanismer bag storkarsygdom?

A

Trombose – Aterosklerose, gradvis okklusion
Emboli (Pludselig okklusion) – Kardiel embolikilde (fx AFLI), carotis stenose
Hypoperfusion/shock – Svære stenoser i a. carotis interna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Lakunært infarkt (småkarssygdom):
Hvad kendetegner et lakunært infarkt?

A

Små infarkter dybt i hjernen
Okklusion af små dybtliggende arterier
Ses typisk ved patienter med hypertension og diabetes
Kan føre til vaskulær demens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er forskellen på et rødt og blegt infarkt?

A

Blegt infarkt: Skyldes trombe, giver blegt område, ofte ved overgang mellem grå/hvid substans.
Rødt infarkt: Skyldes embolus → opløsning af embolus → reperfusion → risiko for stor blødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de vigtigste årsager til intracerebral blødning (ICH)?

A

Spontan ikke-traumatisk opstået intraparenchymal blødning -> Hypertension (80%)
Fibrøse karforandringer, mikroaneurismer
Cerebral amyloid angiopati (CAA)
AK-behandling, koagulationsforstyrrelser
Kronisk alkoholisme
Blødning i tumor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de tre hyppigste årsager til SAH?

A

Rumperet intrakraniel aneurisme – 70%
Vaskulære malformationer (AVM) – 10%
Idiopatisk – 20%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Iskæmi >< Infarkt?

A

Iskæmi: Nedsat arteriel blodforsyning

Infarkt: Område med nekrose forårsaget af iskæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

👉 Hvad er røde neuroner?

A

🔸 Røde neuroner er de første celler, der viser tegn på skade ved iskæmi.
🔸 De er de mest følsomme neuroner over for iltmangel.
🔸 Histologisk ses de som skrumpede, mørkerøde, uregelmæssige celler (“rosin-udseende”).
🔸 Typisk synligt 12-24 timer efter iskæmien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

👉 Hvad er den hyppigste type cerebralt aneurisme?

A

Giver SAH.
🔸 Sakkulært (bær-) aneurisme — også kaldet “berry aneurysm.”
🔸 Lokaliseret typisk i Willis’ cirkel, især ved arteriebifurkationer (fx a. communicans anterior).
🔸 Associeret med hypertension, rygning, polycystisk nyresygdom (ADPKD) og bindevævssygdomme.
🔸 Kan rupturere og give subaraknoidalblødning (pludselig, svær hovedpine: “thunderclap headache”).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er AVM?

A

Arteriovenøs malformation:

  • Abnorm forbindelse mellem arterie og vener – ingen kapillærnet
    • Talrige abnorme, snoede og skrøbelig blodkar – Grannøgle
    • Oftest i a. cerebri media-gebetet
    • Symptomatisk i barne- og ungdomsalderen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er de tre grundlæggende typer af nerveskader?

A

Svar: Wallerian degeneration, Segmental demyelinisering, Axonal degeneration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad sker der ved Wallerian degeneration?

A

Direkte skade på nerven: Overskæring/Traume, kulde, infarkt (DM, vaskulitis)

Axonet skades → Central chromatolyse i perikaryon → Myelin og axon distalt nedbrydes → Makrofager fagocyterer rester → Regeneration fra proximal ende (1-3 mm/dag).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forskellen på succesfuld nerve regeneration og traumatisk neurom? ved Wallerian degeneration.

A

Succesfuld regeneration opstår, hvis proximal del møder distal del. Hvis ikke, dannes traumatisk neurom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad sker der ved segmental demyelinisering?

A

Demyeliniserende lidelser: AIDP, CIDP, CMT, metakromatisk leukodystrofi, B12-mangel.

Myelinskeder beskadiges → Nedsat ledningshastighed → Regenerering muligt hvis schwannske celler er intakte →

Demyelinisering/Remyelinisering : Kronisk skade giver “onion bulb”-forandringer (CMT).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad karakteriserer axonal degeneration?

A

Dying back af axonet fra distal ende → Axonet degenererer pga. svækkelse af neuron → Myelinskede mistes → Tynde/manglende axoner → Ses ofte ved diabetes, alkohol, toksiner.
Ses distalt (handske, sok) fordi de længste axoner svækkes først.

17
Q

Hvad kendetegner small fiber neuropati?

A

Tab af små myeliniserede og umyeliniserede fibre → Smerte, paræstesier → Hyppigt pga. diabetes, alkohol, medicin → Vanskelig at måle med ENG, men kan ses i hudbiopsi.

18
Q

Hvad er de hyppigste årsager til distal symmetrisk sensorimotorisk polyneuropati?

A

Diabetes, toksiner (alkohol), medikamenter (kemoterapi), iskæmi, diabetisk angiopati

19
Q

Histologiske farvninger: Farvning til påvisning af axon?

A

Neurofilament protein

20
Q

Histologiske farvninger: Farvning til påvisning af Schwannske celler

21
Q

Histologiske farvninger: Farvning til påvisning af perineuriecellerne

A

EMA
Perineurieceller, er celler der omkranser vehiklerne i en perifer nerve.

22
Q

Histologiske farvninger: Farvning til påvisning af myelin?

23
Q

Hvad er en motorisk enhed?
.

A

Svar: Et motorneuron og de muskelfibre, det innerverer (100-200 fibre spredt over få mm, alle af samme type)

24
Q

Hvad sker der, når en muskelfiber mister sin innervation?

A

Svar: Den reinnerveres af en nabo-nervefiber, hvilket skaber større motoriske enheder og typegruppering.

25
Hvad kendetegner denerverende sygdom histologisk?
Svar: Typegruppering (ved langsom progression) → Senere gruppeatrofi (hvis reinnervering svigter).
26
Hvad forårsager denerverende sygdom?
Svar: Perifere neuropatier og 2. motorneuronsygdomme (fx ALS, SMA).
27
Hvad er typisk for ALS?
Afficerer både øvre og nedre motorneuron Debut ca. 50 år Symptomer: Muskelsvaghed, fascikulationer, hyperrefleksi, spasticitet Histologi: Gruppeatrofi, typegruppering, specielt type 2-atrofi
28
Hvad kendetegner spinal muskelatrofi (SMA)?
Svar: AR-arvegang Degeneration af motorneuroner i medulla spinalis Progressiv muskelsvaghed og atrofi Hyppigste genetisk betingede årsag til spædbarnsdød - Diagnosen stilles typisk ved genetiske analyser før muskelbiopsi bliver relevant
29
Hvordan diagnosticeres ALS?
Svar: Klinisk vurdering + påvisning af denerveringsatrofi ved muskelbiopsi (HE-farvning).