MEQ - Samlet - Neurologi Flashcards
MEQ 1.1. Du kontaktes som privatpraktiserende læge af en af dine patienter, en 60-årig kvinde, som lider af hovedpine. Hun beskriver hovedpinen som anfaldsvis med en varighed af ca. 8 timer. Hovedpinen er beliggende holocefalt og for det meste af trykkende karakter. Når den er allerværst, kommer den op på 7-8 på numerisk rating 10-skala, hun bliver lys-, lyd- og lugtfølsom og tager hjem. Nogle sjældne gange har hun oplevet opkast. Hun skal helst ligge og sove når hovedpinen er der. Hun oplever en gang imellem flimmersyn af ca. 20 min varighed forud for anfaldene, ikke andre symptomer. Ved debut for 35 år siden oplevede hun ca. 3-4 dage med denne hovedpine om måneden. I løbet af årene var den aftagende, og over de sidste 10 år havde hun ca. 1 anfald om mdr., som hun har behandlet med Treo med god effekt. Hun er nu bekymret fordi hun oplever en tiltagende hyppighed af episoder med flimmersyn, som ikke er efterfulgt af hovedpine. Det kender hun ikke fra tidligere. Umiddelbart vurderer hun, at hun har flimmersyn uden hovedpine af 30 – 40 min varighed ca. 1 gang om ugen til 1 gang hver anden uge. Det har stået på i 3-4 mdr. Flimmersynet ligger i højre side af synsfeltet og er til stede på begge øjne, også når øjnene er lukkede.
Hvilken diagnose mistænker du baseret på ovenstående informationer?
- Migræne med aura
- Spændingshovedpine
- Migræne uden aura
- Migræne med og uden aura
- Migræne med og uden aura og aura uden migræne.
Hvilken strategi vil du anbefale?
* Du beroliger patienten og vælger at se det an, idet hun har haft flimmersyn i forbindelse med hovedpine tidligere
* Du sender hende til øjenlægen som eneste diagnostiske tiltag
* Du henviser hende i første omgang til en MR cerebrum
* Du sender hende til en EEG som eneste diagnostiske tiltag
* Du sætter hende i migræne forebyggende behandling.
Hvilken behandling ville du anbefale hvis patienten stadigvæk oplever 3-4 dage med migræne om måneden?
* Opstart af migræneforebyggende behandling med botulinumtoksin
* Opstart af migræneforebyggende behandling med metoprolol
* Opstart af migræneforebyggende behandling med amitriptylin
* Opstart af migræneforebyggende behandling med erenumab
* Opstart af migræneforebyggende behandling med eptinezumab
MEQ 1.1
Migræne med og uden aura, og aura uden migræne.
MEQ 1.2
* Du henviser hende i første omgang til en MR cerebrum.
MEQ 1.3
Opstart af migræneforebyggende behandling med metoprolol
MEQ 2.1 23-årig kvinde henvender sig hos lægen på grund af let sløret syn og en dillateret lystræg højre pupil. Øjenlægen så hende for 2 uger siden og konstaterede en Adie pupil, en afferent dillateret pupil, der formentlig skyldes en virusinfektion i ganglion cilliare. Igennem de sidste 2 dage er der tiltagende tilkommet paræstesier i venstre arm og ansigt.
Foto af pupillerne:
Beskrivelse:
Hø. øje -> Meget dilateret pupil.
Ve. øre -> Normal udseende pupil.
Ingen ptose, umiddelbart ingen øjenmuskelparese.
Din tentative diagnose er følgende:
* Idiopatisk intrakraniel hypertension
* Adie pupil plus syndrom
* Hjernetumor
* Sinus venetrombose i sinus sagitallis
* Multipel sklerose.
MEQ 2.2
Du henviser patienten til en neurolog og patienten bliver udredt for multipel sklerose (MS). Hvilke af følgende undersøgelser skal foretages for diagnosen vil kunne stilles ud fra diagnostiske kriterier?
* MR
* Lumbalpunktur
* MR og lumbalpunktur
* Helkrops FDG PET
* MR, lumbalpunktur og blodprøver for cirkulerende autoantistoffer (ANA, ANCA, SSA/SSB, cardiolipin og beta-2-glykoprotein).
MEQ 2.3.
MR-scanning og lumbalpunktur skal udføres for stille diagnosen multipel sklerose.
Patientens symptomer progredierer med kraftnedsættelse og gangproblemer. Derfor bliver patienten indlagt. Der laves MR og lumbalpunktur bekræfter diagnosen MS og blodprøver rejser ikke mistanke om andre diagnoser. Hvilke af følgende indgår i de diagnostiske kriterier for MS?
* Symptomer er forenelige med uni- eller multifokal inflammation i CNS af > 24 timers varighed i fravær af feber eller infektion
* Disseminering i tid ved påvisning af mindst en ny og en ældre white matter (WM) læsioner ved MR af CNS
* IgG oligoklonale bånd i cerebrospinalvæske
* Disseminering i sted på MR af CNS: > 1 WM læsioner placeret i to eller flere af de klassiske regioner for MS (periventikulært, juxtakortikalt/kortikalt, infratentorielt og medullært)
* Alle ovenstående er korrekte.
MEQ 2.4.
Alle anførte indgår i de diagnostiske kriterier
Diagnosen MS etableres ud fra kriterierne, men der er fortsat hypæstesi, paræstesier og moderat parese. Følgende attak behandling etableres derfor (vælg det mest korrekte):
* Højdosis methylprednisolon
* Intravenøs immunoglobulin behandling
* Tablet teriflunomid
* B celle terapi
* Plasmaferese
MEQ 2.5. Du har fulgt en kvinde der under indlæggelse har fået stillet diagnosen multipel sklerose,
Hun er startet i attakbehandling med methylprednisolon og er nu i bedring. Der planlægges start med forebyggende behandling ambulant. Hvilket svar er mest korrekt?
* Der findes ikke forebyggende behandling
* De forebyggende behandlinger virker primært til progressiv MS
* Der tilbydes ikke behandling til fertile kvinder på grund af teratogene bivirkninger
* Der findes både moderat og høj effektiv forebyggende behandling til attakvis MS.
MEQ 2.6. Patienten, der har fået stillet diagnosen MS, har en dreng på knap 1 år og spørger til risikoen for at barnet også udvikler MS engang. Hvad svarer du?
* MS er ikke en arvelig sygdom
* Risikoen er ikke forhøjet for drengebørn, den er udelukkende forhøjet for pigebørn
* Risikoen er ca. 2-3 % for at sønnen udvikler MS
* Patienten er den eneste i familien der har MS, hvorfor der ikke er væsentlig øget risiko for at hendes søn udvikler MS.
MEQ 2.7. Risikoen for at patientens søn udvikler MS er 2-3%. Patienten med MS kommer til ambulant opfølgning og fortæller at hun har haft smertefulde paræstesier 3 måneder efter et attak. Hun spørger til om der er noget at gøre ved det. Hvad vil du svare hende?
* Hun kan med fordel se tiden an, det kan stadigvæk blive bedre spontant
* Det kan blive bedre over tid, men ved behov vil du gerne tilbyde neuropatisk smertestillende i form af gabapentin
* Det kan blive bedre over tid, men ved behov vil du gerne tilbyde neuropatisk smertestillende i form af morfin
* Det kan blive bedre over tid, men ved behov vil du gerne tilbyde neuropatisk smertestillende i form af lidokain gel og lavdosis methylprednisolon
MEQ 2.1
Multipel sklerose
MEQ 2.2
MR og lumbalpunktur
MEQ 2.3
Alle ovenstående er korrekte
MEQ 2.4
Højdosis methylprednisolon
MEQ 2.5
Der findes både moderat og høj effektiv forebyggende behandling til attakvis MS.
MEQ 2.6
Risikoen er ca. 2-3 % for at sønnen udvikler MS.
MEQ 2.7
Det kan blive bedre over tid, men ved behov vil du gerne tilbyde neuropatisk smertestillende i form af gabapentin
MEQ 3.1. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Du mistænker at patienten har Parkinson sygdom.
Hvilket af følgende kardinalsymptomer skal være til stede ved Parkinsons sygdom.
* Hviletremor
* Hypo- /bradykinesi
* Rigiditet
* Spasticitet
* Ataksi
MEQ 3.2. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Du finder ved din objektive undersøgelse igangsætningsbevær og hypo- og bradykinesi af venstre arm, hvor der også er rigiditet. Du finder ingen tremor.
Opfylder patienten de kliniske diagnostiske kriterier for Parkinson sygdom?
* Ja
* Nej
MEQ 3.3. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Patientens søn fortæller at faderens tendens til forstoppelse er meget udtalt. Han vil gerne vide om forstoppelsen er relateret til Parkinsons sygdom. Hvad vil det bedste svar være?
* Der er ikke en kendt sammenhæng mellem forstoppelse og Parkinsons sygdom
* Forstoppelse ses hyppigere hos patienter med Parkinsons sygdom
* Både depression og forstoppelse ses ofte som et prodromalt, ikke-motorisk symptom ved Parkinsons sygdom.
MEQ 3.4. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Da patienten ikke har hviletremor er du kommet lidt i tvivl om hvorvidt din diagnose er korrekt.
Hvilken parakliniske undersøgelse vil du anbefale, for at komme diagnosen nærmere?
* CT af cerebrum
* Kontrol MR af cerebrum
* Lumbalpunktur med undersøgelse for tau-protein
* DAT-Spect eller PE2I PET skanning
* Blodprøver med undersøgelse for B12 vitaminmangel
MEQ 3.5. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Du har besluttet dig at henvise patienten til DAT-Spect skanning.
I hvilken situation vil DAT spect skanning som udgangspunkt være abnorm?
* Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme
* Ved parkinsonisme udløst af antipsykotika
* Kun ved Parkinson sygdom
* Kun ved atypisk parkinsonisme
MEQ 3.6. Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal se en 74-årig mand på baggrund af gangbesvær. Patientens søn, som er med ved anamneseoptagelsen oplyser at patienten går langsommere end vanligt og til tider tripper på stedet når han skal sætte i gang. Udover dette problem er patienten kendt med mangeårig forstoppelse og tendens til depression.
Patientens DAT spect skanning ser således ud og er forenelig med din diagnose Parkinsons sygdom.
Patienten er generet af sit gangbesvær og vil gerne prøve medikamentel behandling.
Hvilken substans vil du anbefale?
* COMT hæmmer
* Levodopa plus decarboxylase hæmmer
* Levodopa plus COMT hæmmer
* Antikolinergikum
MEQ 3.1.
Hypo- /bradykinesi
MEQ 3.2.
Ja
MEQ 3.3.
Både depression og forstoppelse ses ofte som et prodromalt, ikke-motorisk symptom ved Parkinsons sygdom.
MEQ 3.4.
DAT-Spect eller PE2I PET skanning
MEQ 3.5.
Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme
MEQ 3.6
Levodopa plus decarboxylase hæmmer
MEQ 4.1.
25-årig mand. Kendt Faktor V Leiden mutation (homocygot) og deraf følgende i behandling med marevan samt langvarigt alkohol overforbrug.
Kører i ebrieret tilstand uden styrthjelm på en tunet knallert. En beboer i det det nærliggende kvarter finder støjen fra knallerten svært irriterende, og skyder efter knallertkørerens baghoved med et luftgevær.
Knallertkøreren mærker et smæk i hovedet, stopper knallerten, vælter og slår hovedet let mod asfalten. Rejser sig op og kører på nærliggende skadestue.
På skadestuen er knallertkøreren vågen og klar (GCS 14), men kan ikke redegøre for hændelsesforløbet. Normale pupilforhold.
Diskret blødning fra baghovedet.
Hvad gør du?
* Bestiller blodprøve mhp måling af S100B, idet du mistænker let hovedtraume og ønsker at vide, om der kan være risiko for hjerneskade
* Du finder ingen væsentlige synlige skader på kraniet, så du udskriver patienten til commotio regime i eget hjem med opfølgende tid i ambulatoriet om to uger
* Bestiller en akut CTC, idet du mistænker et hagl fra luftgeværet i hovedet
* Bestiller en akut MRC, idet du mistænker et hagl fra luftgeværet i hovedet og samtidig også ønsker at udelukke en evt. aneurismal blødning og erkende eventuelle hjerneskader tidligt.
MEQ 4.2
I skadestuen descenderer patienten udvikler patienten et selvlimiterende, kortvarigt krampetilfælde og descenderer i bevidsthedsniveau til GCS 8.
Hvad gør du?
* Kramper er hyppigt forekommende hos folk med langvarigt alkohold overforbrug og nyligt hovedtraume, så du lægger patienten i aflåst sideleje og afventer opvågning
* Du tolker krampetilfældet som et udtryk for forværring af den kliniske situation og tilkalder narkosen mhp intubation
* Du opstarter straks patienten i behandling med Levetiracetam 1g x 2 dagl for at forhindre yderligere kramper
* Da patienten ikke har haft opkastninger, er der ikke klinisk mistanke om forhøjet ICP, så du beder neurologisk vagthavende overtage patienten.
MEQ 4.3
Hvordan reduceres Vhjerne (jvf Monro-Kellie doktrinet) ved akut behov for intervention mod forhøjet intrakranielt tryk hos en intuberet og sederet patient?
* Der hyperventileres til arterielt PCO2 mindre end ca 4 kPa
* Der administreres hyperton NaCl som bolus og evt. efterfølgende som infusion
* Der administreres høj-dosis binyrebarkhormon (f.eks. 125 mg solu-medrol i.v.) straks mhp at mindske ødemet omkring blødningen
* Patienten lejres i anti-trendelenburg mhp optimering af veneafløbet fra hjernen via v. jugularis interna.
MEQ 4.4
Patienten overflyttes nu intuberet og sederet til den lokale neurokirurgiske afdeling efter aftale med neurokirurgisk vagthavende. Fornyet scanning ved ankomst afslører progression af diffuse skader og ødem i hjerneparenchymet, men ikke nogen blødninger el lign, der med fordel kan fjernes operativt.
Mhp monitorering anlægges en intraparenchymatøs trykmåler. Denne viser med maximal behandling ICP >25 mmHg.
Hvad gør du?
* Fortsætter sedation, infusion af hypertont NaCl og let hyperventilation og ser an
* Udfører lumbalpunktur og udtømmer 50 ml cerebrospinalvæske mhp at reducere VCSF og dermed sænke ICP
* Øger hyperventilationen til PCO2 <3 kPa
* Anlægger et eksternt ventrikeldræn mhp reduktion af VCSF og dermed sænke ICP
MEQ 4.5
Tiltaget under 4.4 har god effekt et døgns tid, men trods maximal behandling stiger ICP livstruende derefter. Eftersom patienten initialt havde en høj GCS vurderer du, at den primære hjerneskade er beskeden, og patienten derfor fortsat er kandidat til livreddende behandling.
Hvad gør du?
* Øger infusionen af hyperton NaCl vejledt af effekten på ICP
* Anlægger et lumbalt dræn til at supplere det ventrikulære eksterne dræn mhp øget drænage af CSF (reduktion af VCSF)
* Foretager dekompressiv kraniektomi, således den ødematøse hjerne kan få plads til den akutte fase med ødem er overstået
* Reducerer Vblod ved at reducere middelblodtrykket
MEQ 4.1.
Bestiller en akut CTC, idet du mistænker et hagl fra luftgeværet i hovedet.
MEQ 4.2
Du tolker krampetilfældet som et udtryk for forværring af den kliniske situation og tilkalder narkosen mhp intubation.
MEQ 4.3
Der administreres hyperton NaCl som bolus og evt. efterfølgende som infusion.
MEQ 4.4
Øger hyperventilationen til PCO2 <3 kPa
MEQ 4.5
Foretager dekompressiv kraniektomi, således den ødematøse hjerne kan få plads til den akutte fase med ødem er overstået
Spørgsmål 1
Som læge på neurologisk afdeling kaldes du til skadestuen for at tilse en 23-årig kvinde som i løbet af 2
døgn har udviklet langsomt tiltagende gangbesvær.
Ved din objektive undersøgelse finder du gangen bredsporet ataktisk , de dybe reflekser i benene er
hyperaktive med Babinski’s tåfænomen, samt internukleær oftalmoplegi.
Er dette foreneligt med en trombe i arterie basilaris?
1. Ja
2. Nej
Spørgsmål 2
Dette er ikke foreneligt med en trombe i arterie basilaris.
Som led i din udredning bestiller du:
1. MR scanning af cerebrum og medulla totalis uden konstrast, lumbalpunktur
2. MR scanning af cerebrum, lumbalpunktur
3. MR scanning af cerebrum med og uden kontrast, lumbalpunktur
4. MR scanning af cerebrum og medulla totalis med og uden kontrast, lumbalpunktur
5. MR scanning af medulla totalis
Spørgsmål 3
Du ser MR scanningen af cerebrum (T1 vægtet med kontrast) her:
Multiple oplysende “pletter”
Lumbal punktur: leukocytter 22 pr. mikroliter, forhøjet IgG index samt oligokloni ved elektroferese.
Du stiller diagnosen:
1. Cerebrale metastaser
2. Neuroborreliose
3. Encephalitis
4. Multiple sclerose
5. Multiple små blødninger i hjernen
Spørgsmål 4
Diagnosen multiple sclerose stilles
Da symptomerne kun har varet i 2 døgn, kan hun tilbydes attack-behandling.
Hvilken behandling vil du tilbyde?
1. Plasmaferese hver anden dag i alt 5 behandlinger
2. Penicillin 5 mill IE intravenøst i 7 dage
3. Højdosis prednisolon 500 mg i 4 dage
4. Immunoglobulin 0,2 g/kg hver anden dag i alt 5 dage
Spørgsmål 5
Du tilbyder hende højdosis prednisolon 500 mg i 4 dage
Da hun tilses i ambulatoriet 3 måneder senere er hendes symptomer remitteret fraset, at hun klager over stivhed i benene
Hvilket udsagn er forkert?
1. Patienter med multiple sclerose har ofte spasticitet (hastigheds afhængig tonus øgning)
2. Patienter med multiple sclerose som har gangbesvær har ofte vandladningsgener
3. Ved medicinsk behandling af spasticitet i benene kan man risikere at påvirke gangfunktionen
4. Patienter med multiple sclerose og spasticitet i benene har sjældent kognitive gener
- Nej
Cerebellar udfald:
- Bredsporet ataktisk gang kan skyldes cerebellar påvirkning eller sensorisk ataksi (f.eks. ved demyeliniserende sygdomme).
Motorisk udfald:
- Hyperaktive reflekser med Babinski’s tegn tyder på en central motorisk skade (øvre motorneuronpåvirkning).
Okulomotorisk udfald:
- Internukleær oftalmoplegi (INO) er næsten klassisk for MS hos unge patienter — det skyldes en læsion i fasciculus medialis longitudinalis (MLF).
INO opstår ved læsion af fasciculus longitudinalis medialis, en kraftigt myeliniseret nervebane, der forbinder n. oculomotorius kernen med modsidig n. abducens kerne samt med den paramediane pontine retikulære formation (PPRF), der har ansvar for koordination af horisontelle øjenbevægelser.
Trombe i a. basilaris kunne give:
En trombe i a. basilaris giver typisk mere akut indsættende symptomer, som bevidsthedspåvirkning, quadriparese, dysartri, dysfagi, og eventuelt “locked-in syndrome” ved svær okklusion — ikke denne langsomme udvikling over 2 dage med kombinationen af cerebellare, motoriske og okulomotoriske udfald.
Spørgsmål 2
4. MR scanning af cerebrum og medulla totalis med og uden kontrast, lumbalpunktur
Spørgsmål 3
4. Multiple sclerose
Spørgsmål 4
3. Højdosis prednisolon 500 mg i 4 dage
Spørgsmål 5
4. Patienter med multiple sclerose og spasticitet i benene har sjældent kognitive gener
Spørgsmål 1
56 årig mand. Søgte privatpraktiserende øjenlæge efter flere episoder, hvor han er stødt ind i ting med skuldrene. I den seneste tid har han været tæt på at overse en cyklist ved højresving i bil.
Øjenlægeundersøgelsen giver mistanke om tumor ved hypofysen.
Hvordan vil resultatet af øjenlægeundersøgelsen typisk se ud ved en tumor ved hypofysen?
1. Bitemporal hemianopsi
2. Heteronym hemianopsi med maculær sparing
3. Centrale scotomer
4. Behov for læsebriller
Spørgsmål 2
Ved øjenundersøgelsen findes der typisk ved hypofysetumor bitemporal hemianopsi.
Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse vil du supplere med?
1. Cerebral angiografi (DSA)
2. CTC med og uden kontrast med fokus på hypofysen
3. MR scanning af cerebrum med fokus på hypofysen
4. Rgt af kranie med fokus på hypofyse mhp påvisning af breddeøget hypofyseleje.
Spørgsmål 3
Der suppleres med MR scanning af cerebrum med fokus på hypofysen.
Hvilken diagnostisk udredning skal der foretages ved en hypofyse tumor med synsfelts-påvirkning?
1. Måling af infektionsparametre
2. Hurtig prolaktinbestemmelse, evt. ACTH-test
3. DEXA scanning
4. Glukose suppresionstest
Spørgsmål 4
Der suppleres med hurtig prolaktinbestemmelse, evt. ACTH-test. Adspurgt beskriver patienten, at der de sidste år har været tiltagende træthed, nedsat skægvækst og
sekretion fra brystvorterne.
Hvilket hormon kan forklare disse symptomer?
1. Forhøjet binyrebarkhormon niveau i blodet
2. For lavt binyrebarkhormon niveau i blodet
3. For højt TSH niveau i blodet
4. For højt prolaktin niveau i blodet
5. Manglende testosteron
Spørgsmål 5
De nævnte symptomer med tiltagende træthed, nedsat skægvækst og sekretion fra brystvorterne kan forklares ud fra for højt prolaktin niveau i blodet
Hvad er førstevalgsbehandlingen af hypofysære makroadenomer, der producerer høje niveauer af prolaktin (fraset let forhøjelse betinget af tumor tryk på hypofysestilken)?
1. Kirurgisk fjernelse ved endoskopisk kirurgi (sjældnere kraniotomi)
2. Strålebehandling
3. D2 receptor agonist behandling
4. Somatostatin analog behandling
Spørgsmål 6
Førstevalgsbehandlingen af hypofysære makroadenomer er D2 receptor agonist behandling
Hvad er førstevalgsbehandlingen af klinisk non-secernerende hypofysære makroadenomer, der giver synsfeltsudfald og/eller er >2 cm i diameter?
1. Kirugisk fjernelse ved endoskopisk kirurgi (sjældnere kraniotomi)
2. Strålebehandling
3. D2 recepter agonist behandling
4. Somatostatin analog behandling
Spørgsmål 1
1. Bitemporal hemianopsi
Spørgsmål 2
3. MR scanning af cerebrum med fokus på hypofysen
Spørgsmål 3
2. Hurtig prolaktinbestemmelse, evt. ACTH-test
Spørgsmål 4
4. For højt prolaktin niveau i blodet
Spørgsmål 5
3. D2 receptor agonist behandling
Spørgsmål
1. Kirugisk fjernelse ved endoskopisk kirurgi (sjældnere kraniotomi)
Spørgsmål 1
Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 71-årig kvinde, som egen læge henviser til
udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af
hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende
normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. Du mistænker at patienten har Parkinson sygdom. Hvilket af følgende kardinalsymptomer skal være tilstede ved Parkinsons sygdom.
1. Hviletremor
2. Rigiditet
3. Spasticitet
4. Hypo- /bradykinesi
5. Ataksi
Spørgsmål 2
Hypo- /bradykinesi er kardinalsymptomer som skal være tilstede ved Parkinsons sygdom. Du finder ved din objektive undersøgelse hypo- og bradykinesi af højre arm, samt hviletremor af højre hånd.
Du finder ingen rigiditet. Opfylder patienten de diagnostiske kriterier for Parkinson sygdom?
1. Ja
2. Nej
Spørgsmål 3
Patienten opfylder de diagnostiske kriterier for Parkinson sygdom. Du er alligevel kommet i tvivl om diagnosen Parkinson sygdom, da du ved at antipsykotika som bivirkning kan give parkinsonsime. Du vil derfor gerne bekræfte at diagnosen er korrekt.
Hvilken paraklinisk undersøgelse vil du anbefale, for at komme diagnosen nærmere?
1. CT af cerebrum
2. Kontrol MR af cerebrum
3. Lumbalpunktur med undersøgelse for tau-protein
4. DAT-Spect Skanning
5. Blodprøver med undersøgelse for B12 vitaminmangel
Spørgsmål 4
Du har besluttet dig at henvise patienten til DAT-Spect skanning. I hvilken situation vil DAT-spect skanning som udgangspunkt være abnorm?
1. Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme
2. Ved parkinsonisme udløst af antipsykotika
3. Kun ved Parkinson sygdom
4. Kun ved atypisk parkinsonisme
Spørgsmål 5
DAT-Spect bruges til at bedømme de dopaminerge baner fra substantia nigra til striatum. Den vil være abnorm både ved Parkinson sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme. DAT-Spect skanningen ser således ud. Hvad er din endelige diagnose?
Diagnoseforslag?
1. Essentiel tremor
2. Parkinsons sygdom
3. Parkinsonisme udløst af antipsykotika
Spørgsmål 6
Din diagnose er tremor dominant Parkinsons sygdom. Patienten er generet af tremoren og vil gerne prøve
medikamentel behandling.
Hvilken substans vil du anbefale?
1. Beta-blokker
2. Levodopa plus COMT hæmmer
3. Levodopa plus decarboxylase hæmmer
4. Antikolinergikum
Spørgsmål 1
4. Hypo- /bradykinesi
Spørgsmål 2
1. Ja
Spørgsmål 3
4. DAT-Spect Skanning
Spørgsmål 4
1. Ved Parkinsons sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonisme
Spørgsmål 5
2. Parkinsons sygdom
Spørgsmål 6
3. Levodopa plus decarboxylase hæmmer
Spørgsmål 1
En 70-årig mand indlægges i fælles akutmodtagelse fordi han har mistet gangfunktionen. Han havde for 3 måneder siden en lille blodprop i hjernen medførende forbigående (3 dage) venstresidig hemiparese. Efter dette startede han behandling med clopidogrel og atorvastatin. Han er
diagnosticeret med prostatacancer for 3 år siden, men denne sygdom holdes under observation uden
behandling. I den forudgående uge har han haft smerter i midt i ryggen og svarende til lårmusklerne, samt har haft lidt sovende fornemmelse i fødderne. I dagene op til indlæggelsen er han blevet tiltagende svag i arme og ben og kan nu ikke længere gå. Ved den neurologiske
undersøgelse findes en let bilateral perifer facialisparese, manglende dybe reflekser i arme og ben,
samt nedsat muskelkraft, som er mest udtalt i benene. Han har ingen selvstændig gangfunktion.
Sphinkter funktionerne er intakte.
Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig ?
1. Fornyet blodprop i hjernen eller hjernestammen
2. Guillain Barré syndrom
3. Akut toksisk myopati udløst af behandling med statin
4. Hjerneblødning med lokalisation i hjernestammen pga. behandling med clopidogrel
5. Thorakalt tværsnitsyndrom pga metastase fra prostatacancer
Spørgsmål 2
Du finder det helt overvejende sandsynligt, at der er tale om Guillain Barré syndrom – den samlede klinik passer ikke med nogen af de andre diagnoser.
Du indlægger patienter i neurologisk afdeling og bestiller yderligere undersøgelser – hvilke undersøgelse vil specielt være interesseret i på nuværende tidspunkt ?
1. MR-scanning af neuro-aksen for at udelukke sygdom i CNS
2. Blodprøver mhp. undersøgelse for gangliosider
3. Nerveledning (ENG) og spinalvæske undersøgelse for rutine (celler, protein, glukose)
4. Elektromyografi (EMG) til undersøgelse for udelukkelse af myopati
5. Helkrops PET-scanning til undersøgelse for uerkendt cancersygdom (paraneoplasi)
Spørgsmål 3
Du får udført ENG og spinalvæskeundersøgelse dagen efter indlæggelsen. ENG viser let forlængede F-wave latenser, men ellers normale forhold. Spinalvæsken er med normalt celletal og normalt spinalprotein.
Hvilket udsagn er mest korrekt ?
1. Med nær normalt ENG er diagnosen Guillain Barré syndrom udelukket
2. Med normal spinalprotein er diagnosen Guillain Barré syndrom udelukket
3. Når både ENG og spinal protein er normalt kan det ikke være Guillain Barré syndrom
4. Andre diagnostiske muligheder bør undersøges
5. Normalt ENG og spinalprotein kan ses ved Guillain Barré syndrom i denne fase af sygdommen.
Spørgsmål 4
Det er ikke usædvanligt at ENG og spinalprotein er normale tidligt i sygdomsforløbet. På dette
tidspunkt er Guillain Barré syndrom ofte en diagnose, der alene stilles ud fra det kliniske billede.
Du holder fast i diagnosen Guillain Barré syndrom.
Hvilken observation vil du sætte i værk
1. Måling vitale parametre, vitalkapacitet, muskelstyrke med MRC score
2. Måling vitale parametre, peak-flow ved udånding, muskelstyrke med MRC score
3. Måling vitale parametre, vitalkapacitet, blodprøver for kreatinkinase
4. Måling vitale parametre, arterie-gasser, muskelstyrke med MRC score
5. Ingen observationer er nødvendige, da tilstanden altid er stationær efter få dage
Spørgsmål 5
Du indlægger patienten på en observationsstue med konstant overvågning, samt måling af hyppige
målinger af vitale parametre, vitalkapacitet, og muskelstyrke med MRC score
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten ?
1. Ingen behandling, der er kun indikation for behandling ved påvirket respiration
2. Højdosis intravenøs immunglobulin (IVIG) og tromboseprofylakse
3. Højdosis binyrebarkhormon i en uge
4. Højdosis intravenøs immunglobulin (IVIG)
5. Højdosis penicillin i 2 uger
Spørgsmål 1
2. Guillain Barré syndrom
Spørgsmål 2
3. Nerveledning (ENG) og spinalvæske undersøgelse for rutine (celler, protein, glukose).
Spørgsmål 3
5. Normalt ENG og spinalprotein kan ses ved Guillain Barré syndrom i denne fase af sygdommen.
Spørgsmål 4
1. Måling vitale parametre, vitalkapacitet, muskelstyrke med MRC score
Spørgsmål 5
2. Højdosis intravenøs immunglobulin (IVIG) og tromboseprofylakse.
Spørgsmål 1
Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til skadestuen til en 19 årig ung
kvinde, der er indbragt efter en episode, hvor hun falder om. Der er beskrevet bevidstløshed og trækninger i arme og ben. Du mistænker at hun har haft:
1. Tonisk anfald
2. Absence
3. Generaliseret tonisk klonisk krampeanfald.
4. Atonisk anfald
5. Lipotymi
Spørgsmål 2
Du mistænker at hun har haft et generaliseret tonisk klonisk krampeanfald
Da du ankommer er anfaldet ophørt og hun er i opvågning, men fortsat rodende og forvirret og
kan ikke bidrage til anamnesen. Hvilke objektive tegn tyder på, at hun har haft generaliseret
tonisk klonisk anfald?
1. Anisokori
2. Tungebid
3. Manglende dybe senereflekser
4. Perifer facialis parese
Spørgsmål 3
Tungebid tyder på, at hun har haft et generaliseret krampeanfald
Efterhånden vågner hun op, og kan fortælle, at anfaldet startede med, at hun følte sig utilpas, herefter blev hun fjern og forstod ikke, hvad der blev sagt. Herefter husker hun intet før hun vågner op i ambulancen. Nu er hun tung i hovedet, træt og har ondt i musklerne. Ud fra
anfaldsbeskrivelsen er det mest sandsynligt, at hun har haft et:
1. PNES anfald (psykogent non-epileptisk anfald)
2. Primært generaliseret tonisk-klonisk anfald
3. Sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald
4. Myoklont anfald
Spørgsmål 4:
Det er mest sandsynligt at hun har haft et sekundært generaliseret krampeanfald.
Patienten har formentlig haft et sekundært generaliseret tonisk klonisk anfald. Hvilken udredning
vil være mest relevant?
1. PET skanning af cerebrum
2. CT af cerebrum
3. MR skanning af cerebrum
4. Spinalvæske undersøges for celler, blod og protein
Spørgsmål 5 :
MR cerebrum er den mest relevante undersøgelse.
MR af cerebrum og EEG undersøgelsen er normale. Er der indikation for at opstarte anfaldsforebyggende behandling?
1. Nej. Hun opfylder ikke kriterierne for epilepsi.
2. Ja. Hun opfylder kriterierne for epilepsi.
Spørgsmål 6:
Der er ikke indikation for anfalds forebyggende behandling.
Såfremt der havde været indikation for at opstarte behandling, hvilken behandlingsmulighed ville
så være aktuel ved den type anfald der blev mistænkt
1. Valproat
2. Levetiracetam
3. Fenytoin
4. Operation
Spørgsmål 7
Levetiracetam vil være en god behandlingsmulighed.
Hvor stor en andel af alle epilepsipatienter kan gøres anfaldsfri på medicinsk behandling?
1. 30 %
2. 50 %
3. 70 %
4. 90 %
5. 100 %TUMOR2
Spørgsmål 1
3. Generaliseret tonisk klonisk krampeanfald.
Spørgsmål 2
2. Tungebid
Spørgsmål 3
3. Sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald
Spørgsmål 4
3. MR skanning af cerebrum
Spørgsmål 5
1. Nej. Hun opfylder ikke kriterierne for epilepsi.
Spørgsmål 6
2. Levetiracetam
Spørgsmål 7
3. 70 % af alle epilepsipatienter kan gøres anfaldsfri på medicinsk behandling.
Spørgsmål 1
Gener i højre ben.
61 årig direktør henvender sig til egen læge da han over de sidste par måneder har bemærket snurren og
prikken i højre ben. Har ofte hovedpine om morgenen. Generne i benet er især svarende til hele foden og
strækker sig op ad underbenet. Kan ikke rigtig beskrive det nærmere, men adspurgt fortæller han at han
også har gener fra venstre ben, men at de er væsentlig mindre udtalte. Han fortæller at han har meget travlt på arbejde med megen rejseaktivitet. Bor meget på hoteller rundt om i verden.
Egen læge foretager objektiv undersøgelse som viser let forhøjet blodtryk = 151/89 mmHg. Højde 180 cm.
Vægt 92 kg. Normal neurologisk undersøgelse.
1. Ønskede parakliniske undersøgelser bør i første omgang inkludere:
- Blodprøver inklusive HbA1c, stofskifteprøver, B12vitamin og GGT
- MR skanning af hele CNS aksen
- Muskel biopsi
- Arteria temporalis biopsi
- Alle ovenstående
Spørgsmål 2
Blodprøver inklusive HbA1c, stofskifteprøver, B12vitamin og GGT Pt møder efter 3 uger til svar på blodprøver. Alle er de normale. Han fortæller at han efter havearbejde har
bemærket at han også har ondt i ryggen og at generne i højre ben er tiltaget. Har også fået lidt
muskelømhed i højre arm og tunghedsfornemmelse i højre ben efter graverarbejdet
Ny neurologisk undersøgelse er fortsat normal. Pt har smerter ved bevægelse over lænderyggen.
2. På mistanke om lænderygproblematik henviser egen læge til:
1. Konservativ behandling hos fysioterapeut
2. Neurokirurgisk afdeling med henblik på operation i lænderyggen
3. Regional smerteklinik
4. Neurologisk afdeling på mistanke om dissemineret sclerose.
Spørgsmål 3
Pt starter behandlingsforløb hos fysioterapeut som efter et par uger henvender sig til egen læge, da pt’s
bengener er væsentligt forværret. Han har tiltagende krafttab som ikke beskrives nærmere.
3. Egen læge henviser til MR skanning af columna lumbalis som viser:
1. Spinalstenose på niveau L4/5
2. Spinalstenose på niveau L2/3
3. Discusdegeneration på niveau L4/5
4. Discusdegeneration på niveau L2/3
5. Discusprolaps på niveau L5/S1
Spørgsmål 4
Da egen læge ringer til pt for at fortælle om skanningssvaret som viser lette degenerative forhold, men ikke noget der kan forklare pt’s gener fortæller hustruen, at han aktuelt er indlagt på sygehus. Han fik
tiltagende gener nu i højre hånd og fik pludseligt et krampeanfald med ukontrollerbar sitren i højre arm og
ben. Han er indlagt på neurologisk afdeling. Hun er noget forskrækket og kan ikke fortælle mere.
4. Du får få dage efter en epikrise fra sygehuset som fortæller at pt fejler: (vurderet udfra anamnesen
og billed nedenfor)
1. Kronisk subduralt hæmatom over højre hemisfære
2. Akut subduralt hæmatom over venstre hemisfære
3. Tumor i venstre frontal lap
4. Tumor i højre parietal lap
5. subarachnoidalblødning
Spørgsmål 1
1. Blodprøver inklusive HbA1c, stofskifteprøver, B12vitamin og GGT
Spørgsmål 2
1. Konservativ behandling hos fysioterapeut
Spørgsmål 3
4. Discusdegeneration på niveau L2/3
Spørgsmål 4
3. Tumor i venstre frontal lap
4.1
En 40-årig kvinde er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom (GBS). Hun har tidligere været rask. Fra midt på dagen i går havde hun ”tunge” ben og i morges kunne hun kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Hvilken anamnestisk oplysning kan understøtte mistanke om GBS?
1. Kvindens mor havde GBS for 3 år siden
2. Kvinden anvender kolesterolsænkende medicin pga. familiær hyperkolesterolæmi
3. Kvinden havde for 2 uger siden diarré sygdom af 2-3 dages varighed
4. Kvinden færdes i skoven og er ofte udsat for skovflåt – intet nyligt erythem
4.2
Patienten kan oplyse, at hun for 2 uger siden 2-3 dage varende diarré-sygdom og det kan understøtte mistanke om GBS. De manglende dybe reflexer på UE er et tegn på:
- Perifer nerve affektion
- CNS affektion
- Kan være både perifer nerve og CNS affektion
4.3
Manglende dybe reflekser i UE er et tegn på perifer nerve affektion.
Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG).
Kan disse undersøgelser altid afklare diagnosen?
- Ja
- Nej
4.4
Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG).
Svar: Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte fase.
Er der behov for akut MR-scanning af columna totalis for at udelukke en påvirkning af medulla spinalis?
- Ja
- Nej
4.5
Svar: Nej MR-scanning af collumna er ikke nødvendig her, da der ud over ekstremintetspareserne også er perifer påvirkning af kranienerver (perifer facialisparese), dermed kan tilstanden ej forklares ved sygdom i medulla eller spinalkanal og tilstanden kan med meget høj sandsynlighed diagnosticeres som Guillain Barré syndrom.
Du lægger patienten på vagtstue til observation. Hvilke observationer vil du bede personalet gøre som det mest væsentlige?
- Puls, blodtryk og temperatur
- Respirationsfrekvens, puls og blodtryk
- Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk
- Neurologiske udfald i ekstremiteterne
4.6
Svar: Observation af respiration inklusiv måling af vitalkapacitet og måling af puls og blodtryk er alle væsentlige da der både er fare for udvikling af respirationspåvirkning og autonome forstyrrelser (hjerterytme og blodtryk).
Efter patienten har været observeret på vagtstuen i 5 timer er hendes vitalkapacitet faldet fra 5 liter til 2 liter.
Hvordan vil du vurdere prognosen mht behov for respiratorbehandling
- Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige udvikling
- Da der stadig er stor reservekapacitet endnu til respirator ”grænsen” på vitalkapacitet ca. 1 til 1,5 liter er risikoen lille, da der ikke er sket mere på 5 timer
- Generelt er risikoen for behov for respirator ved Guillain Barré syndrom 25% og denne patient har ikke indikatorer som ændrer på dette
4.7
Svar: Patienten vil med stor sandsynlighed få behov for respiratorbehandling pga meget hurtig generel sygdomsudvikling og den hurtigt faldende vitalkapacitet.
Hvilken behandling ud over symptomatisk vil du tilbyde?
- Ingen
- Højdosis intravenøs immunglobulin
- Højdosis binyrebarkhormon
4.1
3. Kvinden havde for 2 uger siden diarré sygdom af 2-3 dages varighed
4.2
Perifer nerve affektion
4.3
Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte fase.
4.4
Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte fase.
4.5
Nej MR-scanning af collumna er ikke nødvendig her, da der ud over ekstremintetspareserne også er perifer påvirkning af kranienerver (perifer facialisparese), dermed kan tilstanden ej forklares ved sygdom i medulla eller spinalkanal og tilstanden kan med meget høj sandsynlighed diagnosticeres som Guillain Barré syndrom.
4.6
3. Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk
4.7
1. Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige udvikling
4.8
Behandling: Højdosis intravenøs immunglobulin
3.1
44-årig kvinde har på grund af lave lændesmerter søgt egen læge. Egen læge foretager objektiv undersøgelse af kvinden. Undersøgelsen er normal fraset nedsat fleksion over lænderyggen.
Smerterne har været til stede nogenlunde uændret i en måned. Smerterne er moderate til svære og gør at patienten overvejer sygemelding.
Egen læge gør nu følgende:
1. Indlægger patienten akut på lokal Fælles Akut Modtagelse
2. Indlægger patienten akut på regional neurokirurgisk afdeling
3. Henviser til fysioterapi
4. Udskriver morfin til flere måneders brug.
3.2
Der er nu gået yderligere to måneder og smerterne i lænden er aftaget nogen men er nu ledsaget af smerter ned i højre ben. Smerterne går helt ud i foden. De nye smerter har været til stede i ca. 5 uger. Objektiv undersøgelse viser forværring af bensmerter hvis højre ben løftes mens patienten ligger på undersøgelseslejet. Der er lidt ændret følesans på ydersiden af højre læg. Normal kraftundersøgelse.
Egen læge gør nu følgende:
- Indlægger patienten akut på lokal Fælles Akut Modtagelse
- Indlægger patienten akut på Neurokirurgisk afdeling
- Henviser til røntgen undersøgelse af lænden
- Henviser til MR skanning af lænden
- Henviser til CT-skanning af lænden
3.3
Patienten får en tid til MR-skanning om 2.5 måned. Hun er samtidig henvist til Rygcenter Middelfart.
MR-skanning viser som nedenfor:
- Spinalstenose på baggrund af tumor i spinalkanalen på thorakalt niveau
- Spinalstenose på baggrund af degenerative facetleds forandringer lumbalt
- Discusprolaps med påvirkning af højre L5 rod
- Discusprolaps med påvirkning af venstre S1 rod
3.4
MR SKANNING M L4/5 DEXT PROLAPS
Patienten ringer en formiddag til egen læge og fortæller glædestrålende at nu er smerterne i benet – over natten - pludselig helt væk
- Du siger tillykke til patienten og gør ikke yderligere
- Du spørger patienten om der er andre ændringer hun har bemærket over natten
3.5
Det du spørger pt om er:
1. Om der er ændret følesans lateralt på højre ben/i højre fod
2. Om der er tilkommet funktionstab ved bevægelse over højre fodled
3. Om der er tilkommet problemer med blæretømning og følesans i ridebukseområdet
4. Alle ovenstående
3.6
Patienten fortæller at hun ikke kan bøje foden opad, at hun ikke kan mærke at hun har strømpe på højre fod og at hun ikke har været på toilet siden i går eftermiddags. Hun har ikke lagt mærke til yderligere.
Du gør nu følgende:
- Beder hende komme ind til undersøgelse i klinikken i morgen kl 11.
- Anbefaler aftrapning af smertestillende medicin
- Sender henvisning til neurokirurgisk afdeling med henblik på vurdering af eventuel operationsindikation
- Beder pt om at faste og sørger for akut indlæggelse på Neurokirurgisk afdeling eller Fælles Akut Modtagelse.
3.1
3. Henviser til fysioterapi
3.2
4. Henviser til MR skanning af længden
3.3
3. Discusprolaps med påvirkning af højre L5 rod
3.4.
2. Du spørger patienten om der er andre ændringer hun har bemærket over natten
3.5
4. Alle ovenstående
3.6
4. Beder pt om at faste og sørger for akut indlæggelse på Neurokirurgisk afdeling eller Fælles Akut Modtagelse.
1.1
Du er læge på neurologisk afdeling og tilkaldes til fælles akut modtagelse (FAM). En 70-årig mand har henvendt sig efter 30 minutter varende lammelse af højre mundvig og højre arm og ben. Højre arm og ben sov. Mens det stod på, ville han sige det til sin hustru og opdagede at han ikke kunne tale normalt fordi han havde svært ved at formulere sig (ingen udtalebesvær). Det gik over af sig selv. Da du ser ham, er han i sin habituelle tilstand. EKG i FAM er med sinus rytme og i øvrigt upåfaldende. Hjertestetoskopi ligeledes upåfaldende. Respirationsfrekvens, blodtryk, puls og temperatur er upåfaldende.
Hvad er din tentative diagnose?
- Iskæmisk apopleksi
- Amaurosis fugax
- Intracerebral hæmorrhagi
- TIA
1.2
Du udreder patienten for apopleksi. CTC viser ingen blødning. Du skal foreslå den videre udredning af patienten.
Hvilke af følgende udredningstiltag er ikke umiddelbart indiceret, baseret udelukkende på de oplysninger du har fået i anamnesen?
- UL af halskar eller CT-angio
- Ekkokardiografi
- Blodsukker/HbA1C og kolesteroltal
- Holter-monitorering af hjertet
1.3
Ultralyd af halskar gennemføres samme dag. Du bliver ringet op fra FAM med besked om at man fandt svær stenose svarende til højre arteria carotis interna. Der var normale forhold i øvrigt, inklusivt i venstre arteria carotis interna. Man spørger om du vil henvise patienten til carotis operation (carotisendarterektomi).
Hvad vil din anbefaling være?
- Han skal ikke henvises til operation da hans gener var forbigående.
- Han skal ikke henvises til operation da ultralydsfundet ikke kan forklare hans gener.
- Han skal henvises til operation inden for maximum 14 dage.
- Han skal henvises til operation, men først når andre årsager til hans episode er udelukket.
1.4
To uger senere ser du patienten i skadestuen. Han henvender sig med en fornemmelse af uro i brystet, ”som om hjertet galloperer indimellem”. EKG viser atrieflimren. Han er i clopidogrel behandling, men får ellers ikke nogen antitrombotisk behandling.
Hvad gør du?
- Foranstalter akut ekkokardiografi. Du bliver nødt til at kende svaret før du kan tage stilling til ændringer i behandlingen
- Stopper behandlingen med clopidogrel og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. NOAK-præparat
- Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering
- Beder om Holter monitorering for at fastslå om hans atrieflimren er permanent eller paroksystisk, da typen af atrieflimren har betydning for valg af antitrombotisk behandling.
1.5
Hvilken andre faktorer er vigtige at drøfte med denne patient?
- Rygning
- Blodtryk
- Kolesteroltal
- Motion og sunde spisevaner
- Alle ovenstående
1.1
4. TIA
1.2
2. Ekkokardiografi
1.3
2. Han skal ikke henvises til operation da ultralydsfundet ikke kan forklare hans gener.
1.4
2. Stopper behandlingen med clopidogrel og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. NOAK-præparat
1.5
5. Alle ovenstående
2.1
Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til skadestuen til en 30-årig kvinde, der er indbragt efter en episode, hvor hun falder om. Der er beskrevet bevidstløshed og trækninger i arme og ben.
Du mistænker at hun har haft:
- Tonisk anfald
- Absence
- Generaliseret tonisk klonisk krampeanfald
- Atonisk anfald
- Lipotymi
2.2
Du mistænker at hun har haft et generaliseret tonisk klonisk anfald.
Da du ankommer, er anfaldet ophørt, og hun er i opvågning, men fortsat rodende og forvirret og kan ikke bidrage til anamnesen.
Hvilket objektivt ses sjældent efter generaliseret tonisk klonisk anfald?
1. Anisokori
2. Tungebid
3. Ekskretafgang
4. Konfusion
2.3
Anisokori ses sjældent efter generaliseret tonisk klonisk anfald.
Efterhånden vågner hun op, og kan fortælle, at anfaldet startede med, at hun følte sig utilpas, herefter blev hun fjern og forstod ikke, hvad der blev sagt. Herefter husker hun intet før hun vågner op i ambulancen. Nu er hun tung i hovedet, træt og har ondt i musklerne.
Ud fra anfalds beskrivelsen er det mest sandsynligt, at hun har haft et:
- PNES anfald (psykogent non-epileptisk anfald)
- Primært generaliseret tonisk-klonisk anfald
- Sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald
- Myoklont anfald
2.4 Patienten har formentlig haft et sekundært generaliseret tonisk klonisk anfald.
Hvilken undersøgelse vil være mest relevant?
1. PET-skanning af cerebrum
2. CT af cerebrum
3. MR-skanning af cerebrum
4. EEG
2.5
MR-scanning af cerebrum er den mest relevante undersøgelse.
MR af cerebrum og EEG-undersøgelsen er normale.
Er der indikation for at starte anfaldsforebyggende behandling?
1. Nej. Hun opfylder ikke kriterierne for epilepsi.
2. Ja. Hun opfylder kriterierne for epilepsi.
2.6
Der er ikke indikation for at starte behandling.
Såfremt der havde været indikation for at starte behandling, hvilken behandlingsmulighed ville så være mest aktuel til denne patient?
- Lamotrigin
- Valproat
- Levetiracetam
- Fenytoin
- Operation
2.7
Hvor stor en andel af alle epilepsipatienter kan gøres anfaldsfri på medicinsk behandling?
- 30 %
- 50 %
- 70 %
- 90 %
- 100 %
2.1
3. Generaliseret tonisk klonisk krampeanfald
2.2.
1. Anisokori Forskel i pupilstørrelse.
2.3
3. Sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald
2.4
3. MR-skanning af cerebrum
2.5
1. Nej. Hun opfylder ikke kriterierne for epilepsi.
2.6
1. Lamotrigin
2.7
3. 70 %
