MEQ - Psykiatri Flashcards
Spørgsmål 1
Spørgsmål 1
Du sidder i almen praksis. Din patient er en 42- årig mandlig ambulanceredder der har været i faget i 15 år. Patienten fremstår træt og frustreret. Han har sygemeldt sig fra arbejdet for ca. 1 måned siden. Han kunne ikke længere overskue kørselspresset i sine vagter. Han oplevede han var usikker i løsning af de operative opgaver og han var jævnlig i konflikt med sin leder hvorfor han ikke ville bede om hjælp. Patienten sover dårligt og ruminerer vedvarende om problemerne i sit arbejde. Han skælder ud på kone og børn og kan ikke overskue selv mindre opgaver, som at tømme opvaskemaskinen. Hverdagsopgaver kan igangsætte et stærkt ubehag med hjertebanken, sveden og susen for ørene. Patienten er altid træt og har væsentlige problemer med at huske og koncentrere sig. Patienten oplever dog at kunne nyde at være i sommerhus ligesom han får ro, når han går ture alene i skoven eller langs kysten.
Hvilke undersøgelser igangsætter du for at vurdere en diagnose?
1. Undersøgelse for somatisk sygdom
2. Undersøgelse for psykiatrisk sygdom
3. Blodprøvescreening
Svar:
A. 1+2+3
B. 1+2
C. 1+3
D. 2+3
Spørgsmål 2
På baggrund af en grundig somatisk og psykiatrisk undersøgelse, samt upåfaldende blodprøvesvar, finder du at patienten opfylder kriterierne for en tilpasningsreaktion med en blanding af angstsymptomer og depressive symptomer. Du har en stærk mistanke om at reaktionen skyldes et mangeårigt højt belastningspres i arbejdet. Patienten funktionsniveau er aktuelt meget lavt og hans fysiologiske stressrespons aktiveres selv ved mindre belastninger.
Hvad er fokus i behandlingen på nuværende tidspunkt?
A. Der er behov for ro og restitution og du anbefaler fortsat sygemelding i første omgang i 4 måneder.
B. Det er vigtigt for patientens sundhed, at han ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Derfor anbefaler du en delvis raskmelding hvor patienten kan arbejde 10 timer om ugen i sin nuværende jobfunktion.
C. Du igangsætter behandling med SSRI-præparat og henviser til psykologbehandling, fordi du ved det kan afhjælpe de depressive symptomer, også selvom der ikke aktuelt er tale om en klinisk depression.
D. Du anbefaler en længerevarende sygemelding for at sikre den nødvendige restitution. Du aftaler konsultationer ca. hver 14 dag for at monitorere udviklingen af patienten tilstand.
Spørgsmål 3
Du har valgt at understøtte en langvarig sygemelding med løbende monitorering af patientens tilstand. Han er dog ikke mødt op hver gang og det er nu 4 måneder siden du har set ham sidst.
Under sygemeldingen er patienten blevet opsagt fra sit arbejde, han og hustruen er flyttet fra hinanden i en periode da patienten ikke kan rumme at være sammen med andre mennesker. Ligeledes har patienten svært ved at samarbejde med kommunen i forbindelse med sine sygedagpenge. Patienten beskriver fortsat symptomer som ved den indledende konsultation, men hans humør er nu generelt forsænket og der er kommet et væsentligt præg af ligegyldighed og håbløshed.
Hvad er dit næste skridt?
A. Jeg mistænker, at der foreligger en depression og sikrer mig, at de nødvendige somatiske og psykiatriske undersøgelser er gennemført eller bliver gennemført for at afklare mulig ny diagnose
B. Jeg gennemfører screening med Hamilton for at afklare om der er tale om en reel klinisk depression
C. Jeg igangsætter behandling med SSRI-præparat kombineret med henvisning til psykolog for behandling mod depression
D. Jeg ved at tilpasningsreaktionerne kan have udsving så jeg aftaler ny konsultation om 4-6 uger for at se om der fortsat er indikation for en depression
Spørgsmål 4
Du vurderer på baggrund af alle undersøgelsesresultater, at patienten har udviklet en reel klinisk depression af moderat grad. Hvilken behandling igangsætter du?
A. Jeg opstarter medicinsk behandling og henviser til psykolog for kombinationsterapi
B. Jeg opstarter patienten i behandling med SSRI-præparat
C. Jeg henviser til psykolog for behandling med kognitiv adfærdsterapi
D. Jeg opstarter medicinsk behandling og henviser til psykolog for kombinationsterapi og indkalder patienten til ny konsultation om 14 dage med plan om løbende monitorering
E. Jeg fastholder sygemelding og aftaler med patienten at han i de kommende måneder har konsultation hver 14 dag. Da depressionen formodentlig er belastningsudløst, vil jeg fokusere behandlingen omkring problemløsende samtaler med min patient
Spørgsmål 5
Patienten har nu været i kombinationsbehandling gennem 6 måneder og du har løbende haft monitorerende samtaler med ham. Aktuelt er hans stemningsleje og energiniveau tæt på det habituelle niveau og søvnen er stabiliseret. Der er fortsat let vakte stressreaktioner, men disse udløses ikke længere i de daglige praktiske gøremål i hjemmet, men primært når der er flere sammenfaldende krav, f.eks. ved sociale aktiviteter ud af huset. Patienten har stadig koncentrationsbesvær og har også svært ved at huske.
Hvordan forholder du dig til raskmelding?
a. Patienten bør fortsat være fuldtidssygemeldt. Alle symptomer skal være helt væk inden han udsættes for belasyning igen
b. Det er hensigtsmæssigt at raskmelde patienten. Hans restsymptomer og let nedsatte funktionsniveau, er ikke længere kritisk, og ved raskmelding kan han i eget tempo søge nyt job.
c. Delvis raskmelding anbefales. Patientens øgede fysiologiske stressrespons og det let nedsatte kognitive funktionsniveau, vil øge oplevelsen af belastning ved et almindeligt fuldtidsarbejde og derfor øge risikoen for en ny stress sygemelding.
A. 1+2+3
D. Du anbefaler en længerevarende sygemelding for at sikre den nødvendige restitution. Du aftaler konsultationer ca. hver 14 dag for at monitorere udviklingen af patienten tilstand.
A. Jeg mistænker, at der foreligger en depression og sikrer mig, at de nødvendige somatiske og psykiatriske undersøgelser er gennemført eller bliver gennemført for at afklare mulig ny diagnose.
D. Jeg opstarter medicinsk behandling og henviser til psykolog for kombinationsterapi og indkalder patienten til ny konsultation om 14 dage med plan om løbende monitorering
c. Delvis raskmelding anbefales. Patientens øgede fysiologiske stressrespons og det let nedsatte kognitive funktionsniveau, vil øge oplevelsen af belastning ved et almindeligt fuldtidsarbejde og derfor øge risikoen for en ny stress sygemelding.
Spørgsmål 1
42-årig kvinde, AM, følges til lægehuset af en lærer på et jobsøgningskursus for bistandsklienter. Hvis AM ikke deltager på kurset, mister hun sin kontanthjælp. Læreren er bekymret for AM. Han fortæller at AM har været på hans kursus i 7 dage, og at det virker som om, hun er langt inde i en indre verden. Hun svarer ikke når hun spørges direkte, men så lige pludseligt efter lang tid, kommer hun alligevel med nogle udsagn, der slet ikke handler om det, der blev spurgt om. Hendes svar på lærerens opgave: ” Skriv en jobansøgning til dit drømmejob”, var en detaljeret tegning af nogle fantasivæsner. Hun holder sig for sig selv, og deltager ikke i de andres samvær i frikvartererne. Medkursisterne finder det underligt. Hun virker trist og indesluttet. Hun er mager og har haft det samme, lidt nussede tøj på hver dag. I konsultationen hilser hun knap nok på dig, og når du spørger ” hvordan har du det” er svaret ”det ved jeg ikke”.
Alle blodprøver er normale og umiddelbart virker hun fysisk rask. Der er intet forbrug af misbrugsstoffer eller alkohol.
Hvilke psykiatriske diagnoser skal overvejes først?
1. Skizofreni
2. Skizotypi
3. Depression
4. Lewy Body Demens
5. PTSD
Svar:
A. 1+2+3
B. 1+3
C. 1+2+4
D. 2+4
E. 3+5
Spørgsmål 2
Der er ingen oplysninger som peger i retning af PTSD (ingen oplevelser hvor patienten har følt sig i livsfare) eller Lewy Body Demens med vekslende opmærksomhed, livagtige synshallucinationer og da du læser op på LBD finder du at tilstanden aldrig er beskrevet hos patienter under 50 år og patienten her er 42 år.
Du stiller nogle almindelige spørgsmål, der skal afdække eventuel somatisk sygdom og du får følgende oplysninger af hende: ” Hendes ben er underlige, det er som om de ikke er hendes egen ben” og ”hun mærker at der tændes og slukkes for en elektriske strøm i rygsøjlen” og hun hører konstant en hyletone, der kommer fra et sted ”midt ind i centralhjernen”. Hun er forpint af disse oplevelser, bekymret og urolig.
Hvilke psykiatriske tilstande overvejer du nu:
- Skizofreni
- Skizotypi
- Depression
Svar:
A. 1
B. 2
C. 1+2
D. 3
E. 1+2+3
Spørgsmål 3
Patienten bliver henvist til psykiatrisk akutmodtagelse på mistanke om skizofreni eller måske skizotypi og hun accepterer her indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Her stilles efter grundig observation og etundersøgelsesprogram diagnosen paranoid skizofreni.
Patienten er indstillet på medicinsk behandling og der planlægges antipsykotisk behandling.
Hvilke undersøgelser skal der foreligge før behandlingen starter?
- EKG
- Levertal, især ALAT
- Nyretal, især eGFR
- Metabolisme
- Højde
Svar:
A. 1+2+3+4+5
B. 1+3+4+5
C. 1+4+5
D. 1+5
E. Ingen af de 4 ovenstående svarmuligheder er korrekt
Spørgsmål 4
Alle relevante målinger er foretaget, inkl. EKG, metabolisme og højde. Der startes derfor antipsykotisk behandling. Patienten får det psykisk bedre, men efter et stykke tid bliver hun urolig – hun kan ikke sidde stille, må op at gå rundt på grund af uro i benene. Er (igen) forpint af tilstanden
Hvad mistænker du først?
A. Akut agnosi
B. Akut apraksi
C. Akut akatisi
D. Akut afasi
E. Forværring af psykotiske symptomer
Spørgsmål 5
Patienten har fået akut akatisi og du vælger
A. Pause med antipsykotisk behandling
B. Tillægge antikolinerg medicin
C. Skift til andet antipsykotisk præparat
D. Reducere i antipsykotisk dosis
Spørgsmål 1
A. 1+2+3 (Skizofreni, skizotypi og Depression)
Spørgsmål 2
C. 1+2 (Skizofreni og Skizotypi)
Spørgsmål 3
C. 1+4+5
Spørgsmål 4
C. Akut akatisi
Spørgsmål 5
D. Reducere i antipsykotisk dosis
BUP
Opgave 1
Spørgsmål 1
11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj.
Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.
Hvad er den sandsynligste diagnose?
A. Autismespektrumforstyrrelse
B. Separationsangst
C. OCD
D. Social fobi
E. Spiseforstyrrelse
Spørgsmål 2
Udredning af Maja inkluderer blandt andet?
A. Fødselsanamnese
B. Kognitiv undersøgelse
C. PSE-interview
D. ADOS
E. Skoleobservation
Spørgsmål 3
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
A. Medicin
B. Individuel psykoterapi
C. Familieterapi
D. Psykoedukation
E. Skoleskift til specialklasse
Spørgsmål 4
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem at interessen for mad er ganske særlig. Maja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder fylder andre symptomer – herunder angst
og tvangshandlinger. I skolen har Maja store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen trods placering i en specialklasse.
Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Majas grund-morbus (primære diagnose)
A. Spiseforstyrrelse
B. Social angst
C. Psykose
D. Mental retardering
E. OCD
Spørgsmål 5
Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Maja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand?
A. Hamilton
B. Intelligenstest (eks. WISC)
C. Diagnostisk interview (eks. KSADS)
D. Somatisk undersøgelse
E. Observation i skolen
Spørgsmål 1
A) Autismespektrumforstyrrelse
Spørgsmål 2
C) PSE-interview
Spørgsmål 3
D) Psykoedukation
Spørgsmål 4
D. Mental retardering
Spørgsmål 5
B. Intelligenstest (eks. WISC)
MEQ
Spørgsmål 82
22-årig mand henvender sig i almen praksis.
Han går på HF enkeltfag og arbejder på en burgerbar. Han spiller tennis to gange om ugen med sin
tvillingebror. Hans plan er at gøre HF færdig hurtigt og måske søge ind på arkitektskolen. Han
kommer til dig med klager over søvnbesvær og klager over en form for indre uro, han ikke kan
forklare nærmere, og som han ikke kender fra tidligere. Ind i mellem har han hjertebanken og
svimmelhedsfølelse.
Ud fra disse oplysninger er den mest korrekte arbejdshypotese?
1. Lettere angst-depressionstilstand (ICD-F41.2)
2. Tilpasningsreaktion (ICD-F43.2)
3. Akut belastningsreaktion (ICD.F43.0)
4. Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en
hypotese om hans tilstand.
Spørgsmål 83
Du mener ikke, at du har tilstrækkelige oplysninger endnu til at kunne vurdere hvad patienten
eventuelt kan fejle. Du starter derfor en systematisk udredning og uddybelse af
symptomer/sygehistorie.
Hvilken af nedennævnte undersøgelser/emner er mindst væsentlig i første omgang?
1. Kardiologisk udredning i form af St.c, måling af EKG og blodtryk
2. Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
3. Udspørgen om forbrug af koffeinholdige drikkevarer
4. Udspørgen om forbrug af misbrugsstoffer.
Spørgsmål 84
Det viser sig, at han hverken har et forbrug af misbrugsstoffer eller koffeinholdige drikkevarer og
st.c., EKG og blodtryk er alle normale. Du taler derfor med ham om hans indre uro: Han fortæller,
at han gennem nogle måneder har haft en fornemmelse af, at dem han laver gruppearbejde med
på HF, kan se lige igennem ham, som om han var af glas. Han ved godt, at det lyder mærkeligt,
men en dag på HF fik han en fornemmelse af, at hans tanker kunne læses af de andre elever. Han
synes også, at hans ansigt er ved at ændre sig, og han står hver dag foran spejlet i timer for at
finde ud af, hvad der er i vejen med ham. Disse tankerne fylder ham med rædsel, og så er det at
hans hjertebanken opstår.
Hvilken diagnose vil du undersøge ham for nu?
1. Begyndelsen depression, med psykosesymptomer
2. Generaliseret angst
3. Enkelt paranoia
4. Socialfobi
5. Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
Spørgsmål 85
Du mistænker lidelse inden for det skizofrene spektrum.
Det mest relevante at afdække i din udspørgen er derfor?
1. Om der er mange autonome symptomer, da mange kropslige symptomer/oplevelser, der
ses ved skizofreni, kan henføres til netop det autonome nervesystem
2. Om han føler han sig forfulgt af nogen eller noget, da dette er patognomonisk for
skizofreni
3. Synes han, at alt er formålsløst og ligegyldigt for at få afdækket de to vigtigste områder
inden for de negative symptomer
4. Har han haft oplevelser eller fornemmelser af, at hans krop ændrer sig, eller at hans
tanker på andre måder er eller har været tilgængelige for andre eller styres af andre,
uden at han har kunnet stoppe det.
Spørgsmål 86
Patienten har gennem længere tid netop haft skræmmende oplevelser af at han ændrer sig, og at
han styres af en særlig kraft. Kraften befinder sig i hans lejlighed og bestemmer, hvad han må og
ikke må.
Du henviser ham til psykiatrisk afdeling på mistanke om skizofreni. Her gennemgår patienten
afdelingens udredningsprogram og mistanken bekræftes. Diagnosen er paranoid skizofreni (ICD-
F20.0). Efter flere behandlingsforsøg med 2. generationsantipsykotika med vekslende, men aldrig
helt tilfredsstillende resultat, får patienten Leponex® (clozapin), og patienten får det væsentlig
bedre.
Efter et par måneders behandling med clozapin tilkaldes du fra din praksis. Hans tvillingbror har
ringet, da han har besøgt patienten. Patienten er dårlig, hoster og har feber (38,6).
Da du ved, at patienten er i clozapinbehandling:
1. Beder du tvillingebroren om, at han sørger for at patienten afkøles
2. Beder du tvillingebroren om, at han sørger for at patienten får rigeligt at drikke, så han ikke
bliver dehydreret og dermed er i risiko for akut delir
3. Vælger du at se tiden an til dagen efter hvor du beder patienten om at komme i praksis. Du
vil tage en blodprøve for at måle hans leukocytter
4. Vælger du straks at sende patienten i akut fællesmodtagelse for at få patienten vurderet
Spørgsmål 82
4. Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en
hypotese om hans tilstand.
Spørgsmål 83
2. Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
Spørgsmål 84
5. Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
Spørgsmål 85
4. Har han haft oplevelser eller fornemmelser af, at hans krop ændrer sig, eller at hans
tanker på andre måder er eller har været tilgængelige for andre eller styres af andre,
uden at han har kunnet stoppe det
Spørgsmål 86
4. Vælger du straks at sende patienten i akut fællesmodtagelse for at få patienten vurderet.
MEQ - Psykiatri
Spørgsmål 87
Du er praksisreservelæge og bliver fredag formiddag bedt om at ringe til en sygeplejerske på det
lokale plejehjem vedrørende Else Andersen, en 85-årig kvinde, som har været patient i praksis i
mange år. Inden du kontakter sygeplejersken, orienterer du dig om patienten i journalen og kan
der se, at patienten har været gift med Poul, som døde for tre år siden. Hun har to døtre, som hun
har god kontakt til. Else har arbejdet med skolerengøring og ellers gået hjemme med børnene.
Hun har diabetes type 2, let forhøjet BT, ufrivillig vandladning, og efter Pouls død fik hun en
depression, som rettede sig på antidepressiv behandling (Sertralin), som hun stadig får. For et år
siden kom hun på plejehjem, for hun fik sværere ved at klare sig, og umiddelbart har hun været
stabil siden.
Sygeplejersken fortæller, at Else de sidste måneder er begyndt at falde af på den. Hun skal have
lidt mere hjælp til personlig hygiejne, det er ikke længere nok at guide hende. Hun kan heller ikke
altid finde sin stue, når hun har været i fællesrummene. De sidste par dage har Else forandret sig
yderligere. Hun er irritabel, de kan ikke komme til at hjælpe hende, hun har ikke sovet i nat.
Sygeplejersken ønsker noget beroligende, som de kan gå weekenden i møde med.
1. Du ordinerer beroligende medicin (Oxapax 7,5 mg pn max x 2) og lægger op til
demensudredning, når det akutte er drevet over
2. Du ordinerer antipsykotisk medicin (Serenase 2 mg pn max x 2) og lægger op til
demensudredning, når det akutte er drevet over
3. Du ordinerer nærvær af familie/fast vagt og lægger op til demensudredning, når det akutte
er drevet over
4. Du ordinerer sygebesøg senere i dag, hvor du vil komme på plejehjemmet og se til
patienten
5. Du ordinerer urinstix samt urin til D+R.
Spørgsmål 88
Lige inden du skal hjem, ringer Elses datter. Hun har talt med plejehjemmet og af det forstået, at
hendes mor skal til demensudredning og vil gerne vide lidt mere.
1. Du anbefaler, at hun bestiller en tid til konsultation hos sekretærerne, så der er god tid til
at tale sammen
2. Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en
samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens,
så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken
3. Du foreslår henvisning til ældrepsykiatrisk team, så kan specialisterne lægge en plan, der
har jo også været noget depressivt tidligere
4. Du rummer og lytter
5. Du aftaler fornyet telefonsamtale mandag.
Spørgsmål 89
Det er nu lørdag eftermiddag, du er mødt ind i FAM, hvor du har en ekstravagt. Der er meldt en
Else Andersen, som du skal tage imod. Det er samme Else, som du var involveret i fredag i almen
praksis. Hun har, trods relevant behandling, fået det dårligere med feber, hun spiser og drikke
ikke, kan ikke kende datteren, og der har været telefonisk kontakt med vagtlæge.
1. Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, rekvirerer du som det første
psykiatrisk tilsyn
2. Du undersøger Else grundigt objektivt og ordinerer som det første rutine blodprøver og
urinstix
3. Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, rekvirerer du som det første
CTC
4. Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, ordinerer du som det første
antipsykotisk medicin (Serenase)
5. Du undersøger Else grundigt objektivt, og da Else er konfus, ordinerer du som det første
beroligende medicin (et Benzodiazepin-præparat),
Spørgsmål 90
Det viser sig, at infektionsparametre er meget forhøjede, og der er mistanke om begyndende
urosepsis. Else skal modtage behandlingen for det, men hun insisterer på, at hun skal tilbage på
plejehjemmet. I mellemtiden begynder Else at blive tiltagende agiteret og slår sygeplejersken, når
hun forsøger at overtale Else til at drikke noget.
1. Du sender Else tilbage på plejehjem, fordi du ikke må behandle hende uden hendes
samtykke
2. Du rekvirerer straks psykiatrisk tilsyn, fordi du mistænker, at Else er delirøs og ikke er i
stand til at gennemskue konsekvenserne, og du vil gerne have hende tvangsindlagt
3. Du ordinerer benzodiazepiner og afventer, om Else vil berolige sig
4. Du ordinerer straks en fiksering af patienten, så hun kan få i.v. væske/antibiotika
5. Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale
beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til
hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at
hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre.
Spørgsmål 91
Dine tiltag hjælper ikke til at berolige Else. Hun bliver mere urolig af, at datteren over telefonen
forsøger at berolige hende og forsikre hende om, at hun er i gode hænder. Else vil hjem og
forlanger sig udskrevet. Selvom du forsøger at overbevise hende om, at det er en forkert
beslutning, er hun vedholdende.
1. Du accepterer Elses beslutning og udskriver hende mod lægeligt givet råd
2. Du vælger at tvangstilbageholde Else på behandlingsindikation.
3. Du vælger at tvangstilbageholde Else på fareindikation.
Spørgsmål 87
5. Du ordinerer urinstix samt urin til D+R.
Spørgsmål 88
2. Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en
samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens,
så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken
Spørgsmål 89
2. Du undersøger Else grundigt objektivt og ordinerer som det første rutine blodprøver og
urinstix
Spørgsmål 90
5. Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale
beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til
hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at
hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre
Spørgsmål 91
3. Du vælger at tvangstilbageholde Else på fareindikation
MEQ- Psykiatri
Spørgsmål 92
En 15-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig
mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har
svært ved at spise.
Hvilken er den mest sandsynlige diagnose?
1. Depression
2. Skizofreni
3. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
4. Social angst
5. Autisme
Spørgsmål 93
Han bliver tiltagende dårlig. Har i tre døgn været helt spisevægrende, drikker meget sparsomt og
bliver bevidsthedssløret. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Det vil drengen ikke, og han
bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Hvordan vil du gribe det an – hvis du var vagtlæge eller skulle vejlede vagtlægen?
1. Han kan indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
2. Indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (tvang)
3. Indlægges på somatisk afdeling mod sin vilje ved anvendelse af forældremyndighedsloven
4. Du venter og ser tiden an – aftaler nyt hjemmebesøg tre dage senere
5. Du ordinerer antipsykotisk medicin.
Spørgsmål 94
På hospitalet lykkes det at få patienten til at spise og drikke, og han bliver helt vågen og klar, og
hans blodprøver er normale. Man starter en udredning.
Hvilken af følgende undersøgelser indgår næppe i denne udredning?
1. PSE diagnostisk interview
2. Kognitiv undersøgelse (IQ test)
3. Somatisk undersøgelse
4. CT-scanning
5. EEG
Spørgsmål 95
Efter to ugers indlæggelse er patienten fortsat meget angst og på vagt. Han mistolker mange
dagligdags situationer og isolerer sig. Han virker forpint det meste af tiden. Efter hurtig udredning,
besluttes på konference at starte medicinsk behandling.
Hvilket præparat er det mest sandsynligt man starter med?
1. Quetiapin
2. Oxapax (benzodiacepin)
3. Aripiprazol
4. Methylphenidat
5. Fluoxetin
Spørgsmål 96
Den unge mand får det efter nogle måneder betydeligt psykisk bedre på en standarddosering af
den medicinske behandling. Han udskrives og vender gradvis tilbage til en hverdag med skole og
fritidsaktiviteter. Han tager ikke længere så meget initiativ til tingene, som før han blev syg, og
hans interesse for at spille fodbold er dalet betydeligt. Han føler også indimellem, at de andre på
fodboldholdet taler om ham bag hans ryg. Han vil gerne stoppe med medicinen, da han ikke synes,
det hjælper ham. Han har ikke væsentlige bivirkninger.
Hvad gør lægen ved medicinkontrollen?
1. Trapper ham ud af medicinen over nogle uger
2. Stopper medicinering straks
3. Tillægger et medicinske præparat mere, for at få bedre effekt af den medicinske
behandling
4. Skifter ham til et andet medicinsk præparat
5. Forsøger at motivere ham til at fortsætte med den medicinske behandling.
Spørgsmål 92
2. Skizofreni
Spørgsmål 93
2. Indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (tvang).
Spørgsmål 94
5. EEG
Spørgsmål 95
3. Aripiprazol
Spørgsmål 96
5. Forsøger at motivere ham til at fortsætte med den medicinske behandling.
Spørgsmål 1
En 46-årig mand henvender sig i almen praksis. Han har sovet dårligt i mange uger og mistet appetitten. Han er konstant udmattet og er hele tiden bange for, at der skal ske noget. Han beskriver, at han flere gange dagligt tjekker, om døre og vinduer er låst, og at han kun begiver sig udenfor efter mørkets frembrud. I samtalen fremstår patienten stille og tvær.
Hvilken diagnose er mindst sandsynlig på nuværende tidspunkt:
A. Depression
B. PTSD
C. Mani
D. OCD
E. Stofskiftelidelse
Spørgsmål 2
Du ser manden ved en opfølgende samtale. Screening har udelukket stofskiftelidelser, hjertesygdomme og reumatologiske sygdom, og patienten tager ikke medicin. Det viser sig, at patienten har arbejdet som fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel. Han har haft symptomer gennem mange år, særligt oplevelsen af at være i fare. Igennem det seneste år har han arbejdet op imod 50 timer ugentligt, og fængslet har længe haft overbelægning på afdelingen for farlige fanger, som er patientens afdeling. Patienten bor i Nyborg, han er gift og har 2 mindre børn. Familielivet er stabilt, og når familien tager i sommerhus i weekenderne, får han det mærkbart bedre. Men han bliver stadig hurtig træt og har stadig behov for at tjekke at døre og vinduer er låst om aftenen. Han kan ikke ryste oplevelsen af fare af sig og beskriver også, at han glimtvis har ubehagelige erindringer, f.eks. når han steger kød, hvor han også får blodsmag i munden og bliver svimmel. Da du spørger ind til voldsomme oplevelser i arbejdet, affejer han det med et svar om, at han elsker sit arbejde, og at han er god til det.
Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig:
A. Depression
B. PTSD
C. Mani
D. OCD
E. Stofskiftelidelse
Spørgsmål 3
Du henviser patienten til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for udredning. Her findes der svarende til PTSD, der primært knytter sig til en voldsom hændelse tilbage i 2007, men hvor der tillige er flere efterfølgende hændelser med vold og trusler, som præsenterer sig i patientens symptombillede.
Hvilken behandling vil du anbefale som førstevalg?
A. Start medicinsk behandling med SSRI-præparat
B. Øjeblikkelig sygemelding for restitution, indtil patienten igen er klar til at vende tilbage til arbejdet
C. Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater
D. Behandling ved psykolog med fokus på stressreduktion
E. Eklektisk psykoterapi hos psykolog med speciale i voksenterapi.
Spørgsmål 4
Hvordan vurderer du patientens prognose på nuværende tidpunkt?
A. Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i erhvervsstatus
B. Prognosen er god, patienten vil, så snart symptomerne er lettet, kunne vende tilbage til arbejdet som fængselsbetjent
C. Patienten kommer ikke til at arbejde som fængselsbetjent igen, men vil kunne genvinde sit gode helbred
D. Prognosen er dårlig. Han kommer aldrig til at arbejde som fængselsfunktionær, og han vil have behov for varig behandling.
Spørgsmål 5
Patienten har nu, efter 12 måneder, afsluttet sin behandling med traumefokuseret terapi. Behandlingen har haft nogen effekt. Patienten kan i dag færdes i det offentlige som før, han trives i hjemmet, og hans
funktionsniveau tillader ham at udføre de praktiske dagligdagsopgaver, så som rengøring, indkøb og håndværksarbejde i huset. Han har stadig genoplevelser, og hans vagtsomhedssymptomer aktiveres ved
pludselige lyde, ved tv-udsendelser, der indeholder vold, og når han ser personer, der minder ham om bandekriminelle.
Hvordan vurderer du hans prognose nu?
A. Det er stadig for tidligt at sige, selv efter 12 måneder kan der forventes en væsentlig bedring ved at fortsætte behandlingen
B. Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation
C. Der er god grund til at tro, at patienten stadig kan helbredes helt. Ved at kombinere et nyt psykoterapiforløb med medicinsk behandling vil hans prognose være god
D. Tilstanden er stationær, og patienten vil ikke kunne genvinde sin arbejdsevne hverken i aktuelle eller andre erhverv
Spørgsmål 1
C. Mani (Bemærk MINDST sandsynlig)
Spørgsmål 2
B. PTSD (Bemærk MEST sandsynlig)
Spørgsmål 3
C. Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater.
Spørgsmål 4
A. Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i erhvervsstatus.
Spørgsmål 5
B. Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation.
Spørgsmål 1
67-årig pensioneret tandlæge meldes til indlæggelse. Han har igennem nu fire uger følt sig lidt trist og træt. Hans kone fortæller, at han har ændret sig psykisk. Han plejer at være udadvendt og aktiv, men på det seneste laver han ikke rigtig noget. Han ligger i sengen til langt op ad formiddagen, nogle dage kommer han slet ikke i tøjet. Sidder bare i natskjorte og kigger ud i luften. Selvom hun tænder for fjernsynet, fanger det ham ikke.
Manden fortæller, at det nok bare skyldes spekulationer, og han sover også dårligt om natten. Det er nok bare derfor, at han er uoplagt.
Hvilken diagnose mistænker du på de foreliggende oplysninger?
A. Krisereaktion
B. Depression
C. Tilpasningsreaktion
D. Angstlidelse
Spørgsmål 2
På baggrund af oplysningerne om tristhed, træthed, manglende initiativ og dårlig nattesøvn mistænker du at det drejer sig om en depression. Derfor spørger du videre ind til depressive symptomer. Manden fortæller, at han er bekymret for deres økonomi. Og selv om banken har forsikret ham om, at økonomien er god, spekulerer han stadig over det. Han mener, at han har været økonomisk uansvarlig, og det er kun et spørgsmål om tid, før banken opdager det og sagsøger ham. Han synes ikke koncentrationen er så god
længere, og det er derfor han ikke ser TV eller film. Avisen får han heller ikke læst. Appetitten har ændret sig. Han har tabt sig 5 kg.
Ud fra ovenstående info skal du nu bedømme sværhedsgraden af depressionen.
A. Let
B. Moderat
C. Svær
Spørgsmål 3
Adspurgt til selvmordstanker er det i begyndelsen svært at få patienten til at svare. Du har indtrykket af, at han vægrer sig for at tale om det og kigger skråt forbi dig, så du ikke kan få øjenkontakt. Du spørger til, om
det ville være nemmere, hvis han ikke vågnede i morgen, hvortil han svarer, at det ville være en lettelse. Da du spørger, hvorfor, så lykkes det at få patienten til at forklare sig. Han bruger stort set al sin vågne tid på at
holde tanker om selvmordsmetoder i skak, og det bliver stadig sværere for ham at holde fast i, at selvmord ikke er en mulighed af hensyn til de efterladte, idet han jo lige nu er en belastning for alle. Han er også
begyndt at tænke, at økonomien måske kan bedres, hvis der ved hans død blev udbetalt noget fra forsikringen.
Dit næste tiltag i forhold til patienten, er at tilbyde:
A. Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson
B. Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt
C. Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt og ordination af benzodiazepin efter behov
D. Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn
E. Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod en dosis beroligende medicin ved ankomsten.
Spørgsmål 4
Da du igen møder ind i afdelingen efter vagt og sovedag, skal du gå stuegang, og i den forbindelse bliver du igen involveret i den deprimerede tandlæge. Man har ved gennemgang aftalt med patienten, at han skulle påbegynde behandling, men da det kom til stykket, så har patienten ikke villet modtage denne. Du skal nu motivere patienten for et af nedenstående behandlingstilbud:
A. Opstart af SSRI
B. Opstart af Dual action præparat
C. Opstart af tricyklisk antidepressiva
D. ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det
E. Opstart af SSRI i kombination med antipsykotisk behandling
Spørgsmål 5
Fem dage senere er du igen på stuegang på afdelingen, hvor patienten er indlagt. Patienten bliver mere og mere optaget af sin økonomiske situation. Han er overbevist om, at han nu er gået fallit. Han taler om, at bilen må sælges, og at huset ender på tvangsauktion. Når hustruen besøger ham, forsøger hun at overbevise ham om, at det slet ikke hænger sådan sammen. Økonomien er god, og der er intet at bekymre sig om.
Hen på eftermiddagen tilkaldes du til afdelingen. Patienten forlanger sig udskrevet, og selv om personalet har forsøgt at overtale ham til at blive, er han fast besluttet på udskrivelse. Det lykkedes heller ikke dig at overtale patienten til at forblive indlagt.
Hvad er det næste du foretager dig:
A. Du vurderer, at patienten må udskrives mod lægeligt givet råd
B. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de røde papirer, og patienten tvangsindlægges
C. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de gule papirer, og patienten tvangsindlægges
D. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du patienten
Spørgsmål 1
B. Depression
Spørgsmål 2
C. Svær
Spørgsmål 3
E. Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod en dosis beroligende medicin ved ankomsten.
Spørgsmål 4
D. ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det.
Spørgsmål 5
D. Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du patienten
Spørgsmål 1
Jonas er 26 år, på kontanthjælp og har aldrig haft en fast beskæftigelse. Hver gang hans mentor fra jobformidlingen har skaffet ham en praktikplads, er Jonas ophørt efter kort tid. Jonas er typisk blevet fyret pga. fravær, hvor han ikke har meldt sig syg, men bare er blevet væk. Selv har Jones svært ved at forklare, hvorfor det så ofte er gået galt, men han mener selv, at det er fordi de jobs han har prøvet ” ikke lige var noget for ham”
Tit går dagen med at sove til kl. 14, og natten med at se forskellige serier, han har ingen andre interesser. Jonas er tilflytter og ikke kendt i lægehuset.
Nu ønsker Jonas mentor fra jobformidlingen at høre dig, om der kunne være en psykiatrisk forklaring på, at det er så svært at få Jonas i gang med en beskæftigelse, så han har bedt Jonas bestille en tid hos dig. I det sidste job var det Jonas opgave løbende at tage vare på, at tomme papkasser blev flyttet fra et lager og ud i en container, men han gik hele tiden i stå.
For at komme videre i denne sag vil du først gerne vide noget om
A. Jonas sociale forhold nu og tidligere
B. Indtag af alkohol og misbrugsstoffer
C. Dispositioner til sindslidelse
D. Symptomer på depression
E. Symptomer på skizofreni
Spørgsmål 2
Jonas er blevet fulgt til aftalen hos dig af sin mentor, denne deltager dog ikke ved samtalen mellem dig og Jonas:
Jonas har skiftet skole en del gange og gik ud af 9.klasse. Han fik lige 2 i dansk, men dumpede i matematik. Han havde en del venner i skolen men de er næsten alle faldet fra i tidens løb – de har fået arbejde, kærester og børn. Han har ingen uddannelse, men vil meget gerne være pilot. Han er forgældet og har taget mange kviklån bl.a. et på 15.000 kr. fordi han ønskede sig et par nye hovedtelefoner, men han kan ikke forklare hvad pengene blev brugt til. Han låner et værelse hos en ven og betaler ham ” nogle penge” for mad. Jonas synes har tit bliver helt rådvild og får hjertebanken, når han er på en arbejdsplads. Det er som om ” klappen går ned”.
Efterfølgende har du, efter aftale med Jonas, den følgende dag en telefonsamtale med Jonas’ forældre. Jonas er vokset på under upåfaldende omstændigheder. Han er 1/2 og har en lillesøster der er 3 år yngre og som går på universitetet. Forældrene er stadig sammen. Jonas’ barndom har egentlig været ”normal”, bortset fra, at han havde problemer med at følge med i skolen og blev mobbet, derfor skiftede Jonas skole flere gange. Efter skolen havde Jonas flere kortvarige ansættelser, bl.a. som medhjælper på et værksted og i en butik. Jonas’ ansættelser var altid kortvarige og de fik aldrig rigtigt at vide hvorfor eller hvad der skete. Jonas ville ikke tale om det. Som 18-årig flyttede Jonas til en anden by og forbindelsen mellem Jonas og forældre gled ud. Forældrene kan ikke rigtig forklare hvorfor. De ved derfor ikke meget om hvad der er sket de senere år.
Du overvejer næste skridt:
A. Henvisning til psykiatrisk afdeling på mistanke om affektiv lidelse.
B. Henvisning til psykiatrisk afdeling på mistanke om psykose.
C. Indkalde Jonas til ny samtale.
Spørgsmål 3
Du har Jonas til ny samtale. Han er i starten meget lidt meddelsom, men fortæller dog at han aldrig har haft et misbrug af hverken alkohol eller stoffer, og han har aldrig følt sig trist eller deprimeret i længere tid – hvis han har, så har det kun varet 1 til 2 dage ad gangen. Efterhånden indrømmer Jonas, at han igennem de seneste år har haft stemmer i hovedet, som taler om ham. De siger altid noget nedgørende om ham og siger aldrig direkte hans navn men han bliver altid omtalt i 3. person som ”han” eller ”ham”. Han mener, at andre må kunne høre hvad der bliver sagt til ham, og derfor holder han sig for sig selv og har svært ved at være sammen med andre mennesker. Han har kun tillid til sin ven og sin mentor, som er de eneste han rigtig har kontakt til. Du spørger ind til flere ting og finder ud af at Jonas ikke har selvmordstanker, han er tryg hos vennen hvor han har sit værelse.
Baseret på ovenstående:
A. Henviser du til akut indlæggelse på psykiatrisk afdeling
B. Henviser til ambulant udredning i psykiatrisk afdelings ambulatorium
C. Stiller du diagnosen skizofreni og ordinerer antipsykotisk medicin
Spørgsmål 4
I psykiatrisk ambulatorium gennemgår Jonas et omfattende udredningsprogram. Konklusionen er, at Jonas har paranoid skizofreni. Jonas accepterer behandling.
Inden behandlingsstart skal følgende foreligge:
A. EKG
B. Lumbalpunktur
C. EEG
D. EKG, EEG
E. EKG, EEG, lumbalpunktur.
Spørgsmål 5
En måned efter behandlingsstart kontakter mentor vagtlægen fordi Jonas er blevet meget syg. Jonas og mentoren havde aftalt at mødes om formiddagen, men Jonas kom ikke. Mentoren tog derfor hjem til Jonas og fandt Jonas forvirret og desorienteret. Jonas er meget varm og har feber, han ryster og har haft vandladning i sengen i løbet af natten. Mentor og Jonas bliver bedt om at tage i Akut fællesmodtagelse (FAM). Her gennemgår Jonas en grundig undersøgelse og lægen optager en grundig anamnese.
Baseret på alle oplysninger overvejer lægen i FAM:
A. Akut infektion
B. Stofudløst tilstand
C. Malignt neuroleptikasyndrom
Spørgsmål 1
A. Jonas sociale forhold nu og tidligere.
Spørgsmål 2
C. Indkalde Jonas til ny samtale.
Spørgsmål 3
B. Henviser til ambulant udredning i psykiatrisk afdelings ambulatorium.
Spørgsmål 4
A. EKG
Spørgsmål 5
C. Malignt neuroleptikasyndrom
Du er forvagt på Psykiatrisk Afdeling, og du skal modtage tvangsindlæggelse på farekriteriet.
I lægeerklæringen læser du følgende ”25-årig mand, ikke kendt i psykiatrien, ses af undertegnede under lægekonsultation, hvor han fremstår psykotisk med auditive hallucinationer og tanker om at slå sig selv og sin familie ihjel. Han har anvendt hash og amfetamin. Han har lagt en video på nettet og anskaffet sig skudsikker vest, da han mener hans familie vil dræbe ham, da de er med i en religiøs sekt. Han mener hans søster har implanteret noget i hans krop, så hans hjerte ikke fungerer. Han mener han har fået Pacemaker, som giver ham strømninger i kroppen, som næsten kan styre ham. Han har også fået sat implantater ind af staten, som gør ham voldelig, trods han ikke er en voldelig type. Han mener, egen læge og familien er misundelig på ham og siger: ”They hate me course they aint me”…..”
Du taler med patienten: Under samtalen med dig fortæller patienten, at han har fået indopereret en chip i håndleddet (patienten viser et ar), så staten kan overvåge ham. Han kan på den måde også kontakte politi og PET. Han mener, der er en politibetjent, der opfordrer ham til kriminalitet samt at en tidligere arbejdsgiver, der laver ny teknologi, som retinakamera, der medfører, at man kan transmittere beskeder direkte ind i andres hjerner. Patienten udtrykker, at hans tanker streames ud til verdenen. Han oplever det hele som et komplot eller en sammensværgelse mod ham og siger:
”Hele verden laver en prank ”. Han udtrykker, at han kan høre andres tanker, når han går på gaden samt at det er lyde i væggene på hospitalet.
Spørgsmål 1
Du har nu talt med patienten, og du har vurderet, at patientens psykiske tilstand er tilsvarende til beskrivelsen i lægeerklæringen. En af de tilstedeværende polititjenestemænd kontakter telefonisk den vagthavende jurist og læser erklæringen op, hvorefter juristen godkender papirerne. Hvad skal du ellers være opmærksom på, inden du selv kontakter din bagvagt/overlæge for at denne kan træffe afgørelsen for om lovens formelle betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldt?
A. Jeg skal sikre mig, at tidsfristerne er overholdt. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer må der ikke gå mere end 24 timer fra lægens undersøgelse af patienten.
B. Jeg skal sikre mig, at tidsfristerne er overholdt. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer må der ikke gå mere end 24 timer fra lægens udfærdigelse af tvangsindlæggelsespapirerne.
C. Jeg skal sikre mig, at tidsfristerne er overholdt. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer må der ikke gå mere end 48 timer fra lægens undersøgelse af patienten.
D. Jeg skal sikre mig, at tidsfristerne er overholdt. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer må der ikke gå mere end 48 timer fra lægens udfærdigelse af tvangsindlæggelsespapirerne.
Spørgsmål 2
Du har nu talt med din overlæge, og denne har ud fra din psykiatriske undersøgelse og på bagrund af lægeerklæringen vurderet, at betingelserne for tvangsindlæggelse på rød tvang er opfyldt. Du modtager patienten på Psykiatrisk Afdeling og informerer ham om formålet med indlæggelsen samt muligheden for at klage. Du observerer, at patienten er meget urolig og du laver en akut medicineringsplan. Patienten er kendt med amfetaminmisbrug, og du er varsom med at bruge antipsykotisk medicin, fordi de fleste antipsykotiske præparater:
A. Typisk reducerer hjertefrekvensen og dermed øger risikoen for bradykardi
B. Typisk øger hjertefrekvensen og dermed øger risikoen for takykardi
C. Typisk øger risikoen for supraventrikulære ekstrasystoler og dermed hjertestop
D. Typisk øger risikoen for inverteret T tak og dermed venstresidig aksediviation
E. Typisk øger risikoen for QTc-forlængelse og dermed risikoen for Torsades de pointes.
Spørgsmål 3
Hvilke diagnoser bør man overveje på basis af ovenstående oplysninger?
A. Skizofreni
B. Stofudløst skizofreniform psykose
C. Paranoid psykose
D. A+B
E. A+B+C
Hvilke symptomer, som patienten anfører, kunne betragtes som førsterangs symptomer?
A. Han mener der er en politibetjent, der opfordrer ham til kriminalitet samt at en tidligere arbejdsgiver, der laver ny teknologi, som retinakamera, der medfører, at man kan transmittere beskeder direkte ind i andres hjerner.
B. Patienten udtrykker, at hans tanker streames ud til verdenen.
C. Han oplever det hele som et komplot eller en sammensværgelse mod ham og siger: ”hele verdenen laver en prank”.
D. Under samtalen med dig fortæller patienten, at han har fået indopereret en chip i håndleddet (patienten viser et ar), så staten kan overvåge ham. Han kan på den måde også kontakte politi og PET.
E. Han udtrykker, at han kan høre andres tanker, når han går på gaden, samt at der er lyde i væggene på hospitalet.
Spørgsmål 5
Patienten udskrives efter 14 dage uden tegn på psykose og er motiveret til at genoptage sit studie samt at holde sig fra narkotiske stoffer. Ud fra anamnesen fra pårørende kan vi konstatere, at symptombilledet har stået på i 5 dage før indlæggelsen.
Hvilken diagnose udskrives han med?
A. Paranoid stofudløst psykose
B. Skizofreni
C. Skizofrenilignende stofudløst psykose
D. Akut skizofrenilignende psykose
Spørgsmål 1
A. Jeg skal sikre mig, at tidsfristerne er overholdt. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer må der ikke gå mere end 24 timer fra lægens undersøgelse af patienten.
Spørgsmål 2
E. Typisk øger risikoen for QTc-forlængelse og dermed risikoen for Torsades de pointes.
Spørgsmål 3
D. A+B
Spørgsmål 4
B. Patienten udtrykker, at hans tanker streames ud til verdenen.
Spørgsmål 5
C. Skizofrenilignende stofudløst psykose
MEQ 3 Spørgsmål 1
Marie er en 13-årig pige. Hun er henvist via egen læge. Af henvisningen fremgår at Marie selv ikke har sagt meget i konsultationen. Forældrene fortæller, at de er bekymret for Marie. Hun spiser ikke ret meget. Hun undgår fedt i maden, spiser næsten kun kylling og salat. De mener hun har tabt sig. Marie ville ikke samarbejde til at blive vejet men egen læge synes hun ser tynd ud. Forældrene mener ikke at Marie kaster op for at tabe sig.
Hvilken diagnose er den mest sandsynlige?
a) Bulimia Nervosa
b) Anoreksia Nervosa
c) Anoreksia Nervosa, atypisk
d) Gastroenteritis
MEQ 3 Spørgsmål 2
Hvilke anamnestiske oplysninger er særligt vigtige for at afdække symptomer på spiseforstyrrelse?
a) Tidlig udvikling, samspil med andre børn, spisepræferencer, adfærd på sociale medier
b) Tidlig udvikling, skoleliv og vægtanamnese
c) Vægt (højeste, laveste, ønskevægt), kropsbillede, spisevaner, udrensende adfærd (opkastninger, motion, medicin)
d) Humør, appetit, søvn, selvmordstanker, trivsel i skolen
MEQ 3 Spørgsmål 3
Hvis Marie havde fortalt at hun indimellem får ædeflip hvor hun kan spise flere portioner mad og efterfølgende kaster maden op, hvilken diagnose havde så været den mest sandsynlige?
a) Bulimia Nervosa
b) Anoreksia Nervosa
c) Anoreksia Nervosa, atypisk
d) Gastroenteritis
MEQ 3 Spørgsmål 4
Hvilke oplysninger har du brug for, for at vurdere Maries ernæringstilstand?
a) BMI og standard kurve for BMI ift. alder
b) Vægt og EKG
c) BMI og blodprøver
d) Vægt og standard vækstkurve for vægt ift. alder
MEQ 3 Spørgsmål 5
Hvilke undersøgelser vil du lave for at udelukke somatiske differentialdiagnoser og for at vurdere Maries somatiske tilstand?
a) Anamnese, Objektiv undersøgelse, Blodprøver og EKG
b) Blodprøver og MR cerebrum
c) Anamnese, EKG og Ultralyd af abdomen
d) Objektiv undersøgelse og Genetisk undersøgelse
MEQ 3 Spørgsmål 6
Hvilken hjerterytmeforstyrrelse, der ofte ses hos unge med Anoreksi, ses på vedhæftede EKG?
a) 1. grads AV blok
b) Hypokaliæmi
c) Sinusbradycardi
d) Wolff Parkinson White
MEQ 3 Spørgsmål 7
Du konkluderer at Marie har anoreksia nervosa. Marie vil ikke samarbejde til den ordinerede behandling. Hvem er det der bestemmer om Marie skal modtage behandling?
a) Maries autonomi skal respekteres. Hun bestemmer selv om hun giver sit informerede samtykke og siger ja til behandlingen.
b) Som læge er det dig der vurderer, hvilken behandling Marie skal modtage og dermed dig der bestemmer.
c) Hvis Marie ikke vil samarbejde til behandlingen anvender du som børnepsykiater psykiatriloven og tvinger dermed Marie til behandling.
d) Marie er som 13-årig under forældreansvarsloven, det er derfor forældrene der bestemmer om Marie skal modtage behandlingen.
Spørgsmål 1
b) Anoreksia Nervosa
Spørgsmål 2
c) Vægt (højeste, laveste, ønskevægt), kropsbillede, spisevaner, udrensende adfærd (opkastninger, motion, medicin)
Spørgsmål 3
a) Bulimia Nervosa
Spørgsmål 4
a) BMI og standard kurve for BMI ift. alder
Spørgsmål 5
a) Anamnese, Objektiv undersøgelse, Blodprøver og EKG
Spørgsmål 6
c) Sinusbradycardi
Spørgsmål 7
d) Marie er som 13-årig under forældreansvarsloven, det er derfor forældrene der bestemmer om Marie skal modtage behandlingen.
Spørgsmål 1
En 24-årig studerende ikke tidligere kendt i psykiatrisk regi henvender sig til den praktiserende læge. Han
oplyser, at han har haft problemer at følge med i studiet de sidste 2 måneder, har haft mindre energi, har
tabt interesse for fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Han synes at det hele er gråt i
gråt og føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for at ikke kunne følge med på studiet og for at være
en dårlig kæreste. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste 3 uger. Har ellers været velfungerende.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
A. Tilpasningsreaktion
B. Generaliseret Angst
C. Depression
D. Dystymi
E. ADHD
Spørgsmål 2
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
1. Somatisk undersøgelse
2. Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
3. Grundigt psykiatrisk interview
4. Spørge til alkohol/stofmisbrug
5. EEG
6. Spørge til familiære dispositioner
Svarmuligheder:
A. 1,2,3,4,5
B. 1,2,3,4
C. 1,2,3,4,5,6
D. 1,2,3,4,6
Spørgsmål 3
Den somatiske udredning er upåfaldende bortset fra let overvægt. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen
tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilken behandling vil du vælge til patienten? Han åbent for alt, bare at han får det bedre snart.
1. Venlafaxin (dual-action præparat)
2. Sertralin (SSRI-præparat) + psykoterapi
3. Anafranil (tricyklisk præparat) + psykoterapi
4. Lithium (stemningsstabiliserende præparat)
5. Quetiapin (2. generation antipsykotisk præparat)
Svarmuligheder:
A. 1
B. 2
C. 3
D. 4 eller 5
Spørgsmål 4
Efter 3 ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten
ligger i seng hele dagen, har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes at det hele er håbløst. Han har tabt
sig 3 kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller
patienten, at han har kigget på nettet, og set hvordan han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller
på nettet som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og vil ikke fortælle hvor de er. Hans
mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant,
at han føler sig skyldig i, at der er krig i Ukraine og at klimaet forandrer sig. Han siger, at han er et dårligt
menneske og at han ikke fortjener at leve.
Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
1. Overveje tillæg af et dual-action præparat, f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste
uge
2. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme, på røde papirer
3. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst.
4. Ordinere Lithium som add-on præparat og aftale en ny tid med patienten i næste uge for at måle
Lithium-serumkoncentrationen
Svarmuligheder:
A. 1
B. 1+4
C. 3
D. 2
Spørgsmål 5
Du tilbyder patienten indlæggelse og indgyder håb for, at han med den rigtige behandling kan få det bedre og blive sig selv igen. Du vurderer, at patienten er i fare for at tage de piller han har købt og gemt. Patienten er meget skeptisk og ønsker at gå hjem og overveje det nærmere.
Hvad vil du gøre nu?
A. Acceptere, at patienten har brug for betænkningstid. I aftaler ny tid allerede næste dag. I aftaler, at patienten ikke tager en overdosis af medicin eller gør noget andet dumt så længe.
B. Oplyse patienten, at din vurdering er, at han ikke kan tage hjem, som han har det nu. Derfor bliver han nødt til, mens han er hos dig at beslutte sig for indlæggelse eller ej. Du ved med dig selv, at dit næste træk er at indlægge ham på røde papirer ud fra farlighedskriteriet, hvis han ikke i de næste minutter accepterer frivillig indlæggelse.
C. Oplyse patienten, at din vurdering er, at han ikke kan tage hjem, som han har det nu. Derfor bliver han nødt til, mens han er hos dig at beslutte sig for, om han vil acceptere indlæggelse eller ikke. Du ved med dig, at dit næste træk er at indlægge ham på gule papirer ud fra helbredskriteriet, hvis han ikke i de næste minutter accepterer frivillig indlæggelse.
Spørgsmål 1
C. Depression
Spørgsmål 2
D. 1,2,3,4,6
Spørgsmål 3
B. 2 = Sertralin (SSRI) + psykoterapi.
Spørgsmål 4
C. 3
Spørgsmål 5
B. Oplyse patienten, at din vurdering er, at han ikke kan tage hjem, som han har det nu. Derfor bliver han nødt til, mens han er hos dig at beslutte sig for indlæggelse eller ej. Du ved med dig selv, at dit næste træk er at indlægge ham på røde papirer ud fra farlighedskriteriet, hvis han ikke i de næste minutter accepterer frivillig indlæggelse.
Spørgsmål 1
60-årig kvinde henvender sig i psykiatrisk skadestue sammen med hendes datter. Datteren fortæller, at hun ikke har set moren i 3 uger. Moren er kommet på uventet besøg i går og mor og datter har været sammen hele dagen. De har gået en tur og været på museum. I løbet af dagen er moren blevet mere og mere forvirret og vrøvlende. Du kan se, at moren er svedende og rød i ansigtet. Da moren bor i en anden region, har du ikke adgang til journaloplysninger, og du får derfor primært oplysninger fra datteren.
Hvilket spørgsmål er mindst relevant på nuværende tidspunkt?
A. Oplysninger om somatisk sygdom
B. Oplysninger om psykisk sygdom
C. Oplysninger om medicin
D. Oplysninger om alkoholindtag
Spørgsmål 2
På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du at moren er usikker på benene, og at der
er påfaldende stor afstand imellem hendes fødder, når hun går. Hun ryster så meget på hænderne, at der
er svært for hende at drikke af det glas med vand sygeplejersken har stillet frem til hende.
Med baggrund af nævnte symptomer, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille datteren?
A. Brug af centralstimulerende stoffer
B. Alkoholforbrug
C. Cannabisforbrug
D. Benzodiazepinforbrug
Spørgsmål 3
Datteren fortæller, at moren altid har været sund og rask. Moren har aldrig taget medicin. Moren blev enke for 4 år siden, ægtefællen (datterens far) døde i et trafikuheld. Datteren synes, at mor har klaret det godt. Moren var selvfølgelig i sorg og ked af det, men fik det langsomt bedre. På spørgsmål om alkoholforbrug, så har datteren aldrig mistænkt et overforbrug, men hun har faktisk fundet 2 tomme flasker snaps i morens taske. Hun er sikker på at moren ikke har drukket alkohol hele dagen, da de har været sammen. Til frokost fik de begge en dansk vand.
På baggrund af ovenstående sammen med oplysningerne om tiltagende forvirring og vrøvlende tale og at
moren er svedende og rød i ansigtet, mistænker du.
A. Alkoholudløst diabetes med dysreguleret blodsukker
B. Alkoholudløste abstinenser
C. Alkoholudløst psykose
Spørgsmål 4
Det lykkedes dig at få moren til at fortælle, at hun drikker en (lille) flaske snaps en gang imellem. Hun mener bestemt ikke at det er hver dag. Hun klager over dobbeltsyn, ellers synes hun ikke at hun fejler noget – hun har det godt.
Det første du gør er:
A. Ordinerer Tiamin i.v. efter skema på mistanke om Wernicke-Korsakoffs syndrom
B. Ordinerer Klopoxid 25 mg x 2 dagligt mod abstinenser
C. Bestiller akut MR scanning af cerebrum på mistanke om tumor ved chiasma opticum.
Spørgsmål 5
Du indlægger patienten til Tiamin i.v.- og abstinensbehandling. Forløbet er ukompliceret. Under
indlæggelsen kommer det frem, at moren har drukket minimum en flaske snaps eller vodka dagligt næsten
siden hun blev enke. Hun har altid kunnet skjule det, og hun indrømmer at hun føler trang til alkohol. Hun
fortæller desuden, at hun er aldrig, er kommet over tabet af ægtefællen.
Du tilråder:
A. Kontakt til praktiserende psykolog for at bearbejde tabet over ægtefælle, da bearbejdelse af
tabet samtidigt vil mindske trangen til alkohol
B. Kontakt til det kommunale alkoholambulatorie
C. Ingen af ovennævnte
Spørgsmål 1
B. Oplysninger om psykisk sygdom
Spørgsmål 2
B. Alkoholforbrug
Spørgsmål 3
B. Alkoholudløste abstinenser
Spørgsmål 4
A. Ordinerer Tiamin i.v. efter skema på mistanke om Wernicke-Korsakoffs syndrom.
Spørgsmål 5
B. Kontakt til det kommunale alkoholambulatorie
