Neurologi - Tidligere eksamenssæt Flashcards
En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret, kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op ad trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser.
Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket?
- Hjerne
- Rygmarv
- Nerverod
- Plexus
- Perifere nerve
- Neuromuskulær overgang
- Muskel
Neuromuskulær overgang
En 25-årig mand er blevet indlagt akut på afdelingen, da han i løbet af 2 dage har udviklet kraftnedsættelse i arme og ben. Han kan nu ikke længere gå uden støtte. For en uge siden havde han snurren i fødderne i nogle dage. Han har nu konstante smerter i rygmuskler og sædeparti.
Du foretager en omhyggelig neurologisk undersøgelse. Du finder parese i alle fire ekstremiteter med kraft MRC 2-4 med mest udtalt kraftnedsættelse distalt. De dybe reflekser kan ikke udløses på underekstremiteterne og er yderst svage på overekstremiteterne. Der er manglende vibrationssans og stillingssans distalt i underekstremiteterne. Der er en lettere men sikker bilateral facialisparese af perifer type, men der er ikke andre udfald svarende til kranienerverne. Patienten har sufficient og upåfaldende respiration, og øvrige vitale parametre er også normale.
Du har foretaget en lumbalpunktur og spinalvæsken er med normalt celletal og normal protein.
Hvad har højest prioritet på nuværende tidspunkt?
- Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
- MR-scanning af neuroaksen til undersøgelse for blødning eller infarkt i hjernestammen
- Behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
- Neurofysiologisk undersøgelse af perifere nerve og muskler Behandling med højdosis intravenøs metylprednisolon
Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
En 70-årig kvinde har netop fået konstateret DM type 2. Hun har det seneste år haft brændende og stikkende smerter i fødderne. Det er værst når hun skal hvile sig eller sove om aftenen. Ved den primære undersøgelse i ambulatoriet fandt du normal muskelkraft og bevarede dybe reflekser i benene. På fødderne var der hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni. Vibrationssans på storetåen var normal.
Hun møder nu til svar på den ENG (nerveledning) du har fået udført. Undersøgelsen har vist helt normale forhold både motorisk og sensorisk i de undersøgte nerver.
Hvad er mest sandsynligt/korrekt?
- Hun har ikke polyneuropati når ENG er normal
- Der er formentlig tale om lumbal spinalstenose
- Når hun lige har fået konstateret DM type 2 er det næppe polyneuropati
- Funktionelle symptomer må mistænkes
- Det drejer sig formentlig om small fiber neuropati
- Det drejer sig formentlig om small fiber neuropati
Du er KBU-læge i almen praksis.
En 25-årig kvinde har været fulgt hos din kollega gennem flere år grundet migræne uden aura. Hun har ikke haft tilstrækkelig effekt af almindelige håndkøbsanalgetika i forbindelse med sine anfald, og din kollega har derfor ordineret tbl. sumatriptan. Patienten kommer nu tilbage to uger senere, da hun er frustreret og ikke oplever ordentlig effekt af behandlingen. Hun har forsøgt sumatriptan i forbindelse med ét anfald. Hvad vil du anbefale hende?
- At hun tager dobbeltdosis af sumatriptan i forbindelse med næste anfald
- At hun skifter til nasal administration af sumatriptan, der har hurtigere virkningsmekanisme
- At hun skifter til en CGRP-antagonist (gepanter)
- At hun ser an og afprøver behandlingen på mindst 3 anfald
- At hun starter behandling med en beta-blokker
At hun ser an og afprøver behandlingen på mindst 3 anfald
42-årig kvinde, kendt med episodisk migræne uden aura. I øvrigt rask. Anfald med venstresidige, svære pulserende smerter som forværres ved fysisk aktivitet. Ledsages af kvalme, opkastning, foto- og fonofobi. Sædvanligvis god effekt af tablet Sumatriptan ved anfald. Tidligere haft enkelte indlæggelser i akutmodtagelse pga. svære migræne anfald, der ikke kunne brydes med vanlig anfalds behandling. Behandlet og udskrevet velbefindende. Indlægges nu pga. akut indsættende svær dunkende hovedpine med maksimum intensitet indenfor 10 sekunder. Lokaliseret i hele hovedet. Fremstår svært smertepåvirket og lysfølsom med gentagne opkastninger. Nakkerygstiv, men ingen lateraliserede neurologiske udfald. BT 180/95. Afebril.
Hvilke undersøgelser/tiltag vil du iværksætte?
- Tilbyde londonkur med 1 gram paracetamol i.v, 10 mg primperan i.v og 5 mg diazepam i.v og se an
- Tilbyde injektion sumatriptan og se an
- Tilbyde tbl. sumatriptan 100 mg, se an og informere patienten om at søge egen læge mhp. udredning for hypertension efter udskrivelse
- Bestille akut CT af cerebrum for at udelukke SAH
- Tilbyde londonkur, og hvis ingen effekt bestille CT af cerebrum for at udelukke sekundære årsager, herunder SAH
Bestille akut CT af cerebrum for at udelukke SAH
83-årig kvinde med cerebralt infarkt for 6 måneder siden. Nu 3 tilfælde af 1-2 minutters varighed med fjernhed og smasken efterfulgt af lettere konfusion. Hvad er den sandsynlige diagnose?
- Symptomatisk epilepsi
- TIA tilfælde
- Intracerebral haemorragi
- Demens
Symptomatisk epilepsi
- 72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug.
CT-scanning af hjernen er normal.
Udsnit af hans EKG ser således ud:
- “AFLI”
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
- Clopidogrel
- Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK/DOAK
- Magnyl
- Digoxin og magnyl
- Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
- Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK/DOAK
- En 73-årig kvinde klager over at hendes syn i højre øje forsvandt i 5-10 minutter. Det er anden gang hun oplever det i ugen op til konsultationen. Hendes CRP og sænkning er normale. UL af halskar viser 75% stenose i højre arteria carotis interna. Øjenlægen fandt normale forhold.
Hvilke af nedenstående bør hun tilbydes?
- Behandling med hjertemagnyl og clopidogrel i 3 måneder, derefter clopidogrel alene
- Behandling med antihypertensiva, hvis hun har forhøjet blodtryk
- Behandling med kolesterolsænkende medicin, hvis LDL>1,8 mmol/L
- Alle ovennævnte (under a-c) og i tillæg skal hun henvises til kirurgi (carotisendarterektomi) snarest
- Alle ovennævnte (under a-c) og i tillæg skal hun henvises til kirurgi (carotisendarterektomi) snarest
- En 29-årig kvinde kommer til konsultation på grund af paræstesi i begge underekstremiteter. Det startede for omkring en uge siden på den ene side og et par dage senere kom det på begge sider. Hun har været træt i en måned. MR af rygmarven viser én fokal signalforandring uden opladning ved Th8.
Hvis du har mistanke om dissemineret sklerose, hvornår kan du så stille diagnosen?
- Hvis MR af hjernen viser mindst én WM-læsion uden opladning.
- Hvis der er oligoklonale bånd i CSF og MR af hjernen viser mindst én WM-læsion.
- Ingen yderligere test er nødvendig.
- Der er forhøjet protein i spinalvæsken
- Der er 80 leukocytter i spinalvæsken
- Hvis der er oligoklonale bånd i CSF og MR af hjernen viser mindst én WM-læsion.
- For fokale anfald med bevidsthedspåvirkning gælder følgende udsagn:
- Under anfaldet er patienten bevidstløs
- Et anfald varer typisk under 1 minut
- Efter anfaldet er der ofte en postiktal fase, hvor patienten er konfus
- Et partielt anfald kan ikke udvikle sig til status epilepticus
- Under anfaldet har patienten lysstive pupiller
Efter anfaldet er der ofte en postiktal fase, hvor patienten er konfus
- En 20 årig kvinde henvender sig til egen læge og klager over spjæt i kroppen i form af kortvarige, pludselige sammentrækninger / ryk i én eller flere muskler eller muskelgrupper. Hun mærker det især om morgenen, og især hvis hun har sovet for lidt eller drukket alkohol. Symptomerne kan tyde på, at kvinden har:
- Tics
- Kloniske anfald
- Myoklonier
- Fokale motoriske anfald
- Psykogene non epileptiske anfald
- Myoklonier
- Hvad forstås ved autoinduktion?
- Lægemidlet stimulerer sin egen renale udskillelse
- Lægemidlet inducerer omsætningen af warfarin
- Det forhold at antiepiletika inducerer metaboliserende leverenzymer bredt
- At antiepileptikas omsætning typisk induceres af andre lægemidler
- At lægemidlet inducerer de leverenzymer, der metaboliserer lægemidlet selv
- At lægemidlet inducerer de leverenzymer, der metaboliserer lægemidlet selv.
Autoinduktion betyder, at et lægemiddel øger sin egen metabolisme over tid ved at stimulere de enzymer, der nedbryder det — typisk i leveren. Det mest kendte eksempel er enzymet CYP3A4 i cytokrom P450-systemet.
Hvis et lægemiddel aktiverer disse enzymer, vil det med tiden blive nedbrudt hurtigere, hvilket betyder, at:
Plasmakoncentrationen falder hurtigere end forventet.
Effekten aftager, selvom man fortsætter med samme dosis.
Dosis kan være nødt til at justeres opad for at opretholde den terapeutiske virkning.
Et klassisk eksempel er carbamazepin (bruges mod epilepsi), som både inducerer CYP3A4 og bliver nedbrudt af det samme enzym — derfor kan det tage nogle uger at finde den rette dosis.
- Hvilket udsagn om triptanerne er sandt?
- De har bedst effekt på migræneanfald med aura
- Såfremt der ikke er effekt af det først anvendte triptan, er det ikke nødvendigt at forsøge med et andet triptanpræprat.
- De er effektive som forebyggende behandling af migræne
- Anbefales som 2. trin i anfalds behandling af migræne
- De har ukendte virkningsmekanismer
Anbefales som 2. trin i anfalds behandling af migræne
- Hvad er den hyppigste genetisk betingede årsag til spædbarnsdød i Danmark?
- Duchennes muskeldystrofi
- Beckers muskeldystrofi
- Spinal muskelatrofi
- Dystrophia myotonica
Spinal muskelatrofi
- Hvilken af flg. neurologiske sygdomme har ikke en kendt arbejdsbetinget årsag?
- Multipel sclerose
- Toxisk encephalopathi
- Høreskade
- Nerveentrapment
- Hvide fingre
Multipel sclerose
- Hvilken radiologisk modalitet er den mest passende til at udelukke intrakraniel blødning hos akutte patienter?
- MR af cerebrum
- CT af cerebrum
- MR af cerebrum med kontrast
- PET CT af cerebrum
- CT angiografi af cerebrum
CT af cerebrum
- En 4-årig dreng udvikler over et par måneder dårlig koordination og balance (ataksi), kvalme, opkastning og hovedpine. CT-scanning viste en solid tumor i den fossa posterior. Hvilken af følgende er den mest sandsynlige diagnose?
- Meningeom
- Medulloblastom
- Metastase
- Iskæmisk infarkt
Medulloblastom
- Hvilken af følgende er den mest almindelig kilde til en cerebral emboli?
* Luftemboli
* Fedtemboli efter fraktur
* Dyb venetrombose
* Kardiel emboli
Kardiel emboli
- En i øvrigt rask 55-årig mandlig ingeniør arbejder sent på sit kontor og mærker en pludseligt indsættende ekstrem hovedpine. Han kaster op og mister hurtigt bevidstheden. Rengøringsassistenten, der arbejder i kontoret ved siden af, finder manden på gulvet og ringer 112. Hvilket blodkar er mest sandsynligt bristet i mandens hjerne?
- Sinus cavernosus
- En af vv. superiores cerebri
- Et aneurisme i circulus arteriosus cerebri (Willisi)
- Sinus sagittalis superior
- Meningea media
- Et aneurisme i circulus arteriosus cerebri (Willisi)
- Et forældrepar kommer til dig med deres dreng på 3 år, der har vanskeligt ved at gå på grund af muskelsvaghed i underekstremiteterne og bækkenet.
Det viser sig ved en gentest, at drengen har en kønsbunden recessiv arvelig muskelsygdom. Hvilket gen er det mest sandsynligt, at drengen har en mutation i som årsag til sygdommen?
- Amyloid beta precursor protein APP
- Huntingtin HTT
- Survival of motor neuron 2 SMN2
- Phenylalanin hydroxylase PAH
- Dystrophin DMD
- Dystrophin DMD
Duchenne muscular dystrophy (DMD) is a condition that causes skeletal and heart muscle weakness that quickly gets worse with time. Symptoms usually begin by the age of 6 years, and the condition mainly affects boys.
I første omgang sker der muskeltab i lår og bækken, der strækker sig til armene, hvilket kan føre til vanskeligheder med at stå op.
- Den patologiske årsag til udvikling af et traumatisk betinget epiduralt hæmatom er:
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af brovene på sin vej ind i sinus sagitalis superior til følge
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af brovene på sin vej ind i sinus sagitalis inferior til følge
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af arteria meningea media langs sit forløb eller ved sin indgang i kraniebasis gennem foramen stylomastoideum
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af arteria meningea media langs sit forløb eller ved sin indgang i kraniebasis gennem foramen spinosum
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af arteria cerebri media langs sit forløb i fissura cerebri Sylvii
- Kraftigt hovedtraume med overrivning af arteria meningea media langs sit forløb eller ved sin indgang i kraniebasis gennem foramen spinosum
- 65-årig mand. Under fest i byen slået i hovedet med en flaske. Pådraget sig en flænge over højre øjenbryn. Indbringes tydeligvis agiteret og ebrieret i skadestuen af venner 2 timer efter episoden. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Klager over hovedpine.
Patienten er i behandling med clopidogrel.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines?
- Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel
- Da patienten ikke indtager hjertemagnyl kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information
- Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives med commotio varsel
- Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel
- Der skal enten foretages CT scanning af cerebrum eller indlæggelse på commotio cerebri afsnit, da hverken S100Beta eller klinisk observation er valid hos en beruset
Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
S100B er et protein, der hovedsageligt dannes i hjernens støttevæv (gliaceller), og proteinet kan lække via blod-hjerne-barrieren ved hjerneskade.
S100B: S-100b er et gliacelle protein der frigives til spinalvæske og serum ved beskadigelse af gliavæv. Forhøjede værdier ses ved hjernetraumer, nedsat vaskularisering og kan ses ved viral encephalitis.
Ved lette hovedtraumer og lav risiko anbefales CT-skanning, såfremt der er gået mere end 6 timer fra traumetidspunktet (og S100B således ikke kan anvendes som blodprøvemarkør)
- 74-årig kvinde, der gennem de seneste år har haft gangbesvær samt nogen inkontinens og glemsomhed. Patienten udredes ved neurologisk afdeling. CTC viser hydrocephalus. Patienten har ikke hovedpine.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Aquaductstenose
- Metastase i cerebellum
- Subarachnoidal blødning
- Normaltryks-hydrocephalus
- Dandy-Walker malformation
Normaltryks-hydrocephalus
- I hvilket af følgende tilfælde kan anlæggelse af en intracerebral trykmåler være indiceret?
- Til diagnosticering af vasospasmer hos en patient med en subarachnoidal blødning
- Til behandling af diabetes insipidus
- Til monitorering af sederet kranietraume patient
- Til diagnosticering af cerebral salt wasting
Til monitorering af sederet kranietraume patient