Sundhedsjura Flashcards

1
Q

Yes man, sundhedsjura! Decket, du har set mest frem til at terpe. Det’ fluffy hvad vi skal kunne, men her er det mest basale. Flashcards’ene er lange for at give lidt kontekst og forklaring - det, der er markeret med fed er klart det vigtigste

A

Spænd hjelmen og hold godt fast, it’s gonna be wiiiild

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke lægelige pligter er de vigtigste i autorisationsloven?

A
  • Omhu og samvittighedsfuldhed (professionsnormen)
  • Medhjælp (delegation af opgaver)
  • Journalføring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad forstås ved autorisationslovens (AL) pligt til “omhu og samvittighedsfuldhed?”

A

“… pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.”

Super dårligt defineret. Det er alm anerkendt, at du skal behandle ud fra den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området.

Simpel uagtsomhed = manglende omhu.
Grov uagtsomhed = væsentligt under det, der er almindelig standard - den der tilsidesætter den begivenhed som den simpelt uagtsomme ville opdage/reagere på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad forstås ved autorisationslovens (AL) pligt til “medhjælp”

A

Du kan uddelegere ligeså tosset, du vil, undtagen på områder, hvor der er lovforbud mod at uddelegere eller hvis der er en professionsgruppe, der har “eneret på kompetencen”.

Medmindre der er fastsat et delegationsforbud ved en bestemt behandling er delegationsadgangen i udgangspunktet fri.
* Den ydre grænse for delegation går ved selvebehandlingsansvaret, som forbliver ved lægen.
* Delegationsadgangen gælder i princippet uanset medhjælperens faglige baggrund.
* Konkret delegation: til behandling af en enkelt patient
* Rammedelegation: giver medhjælperen et råderum til selvstændigt at vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad forstås ved “eneret til virksomhedsområdet”

A

Nogle ting (fx recepter) er eneretsområde for lægen. Vigtigt at kende, for den slags opgaver må du ikke uddelegere.

Eneretten til virksomhedsområde gælder bl.a. for læger, tandlæger, kiropraktorer, jordmødre, kliniske tandteknikere, optikere og kontaktlinseoptikere samt tandplejere - bestemte opgaver/virkeområder inden for forskellige titler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan kan man mere konkret tolke medhjælps-paragraffen i autorisationsloven, og hvem kan stilles til ansvar for fejl?

A

In short:
Hvis lægen udfylder sin rolle og uddanner og kontrollerer sit personale ordentligt har han/hun sin ryg fri. Hvis medhjælperen udfylder sin rolle ordentligt og ikke overskrider sine bemyndigelser har han/hun sin ryg fri.

Extended:
Medhjælp skal ske inden for rammerne af AL § 17.
Selve behandlingsansvaret forbliver hos lægen, men..:

Efter omstændighederne kan instruktionen ske generelt (og ikke alene i forhold til en konkret patient).
Hvis kravene til kvalifikation, instruktion og kontrol er opfyldt, kan lægen ikke gøres ansvarlig for medhjælpens fejl eller for, at medhjælpen overtræder bemyndigelsen (fejlen kan placeres hos medhjælpen).

Hvis medhjælpen omvendt holder sig inden for den givne bemyndigelse, vil den pågældende ikke kunne holdes ansvarlig (fejlen kan placeres hos lægen). Medhjælpen:
* Har pligt til at frasige sig en opgave, hvis medhjælpen ikke ser sig i stand til at varetage denne fagligt forsvarligt.
* Skal blive indenfor sin bemyndigelse.
* Selvstændigt professionsansvar afhængig af profession (jf AL § 17)

Almindeligt stilles der ikke krav om, at medhjælpen er autoriseret efter AL, eller at medhjælpen har en bestemt uddannelse eller baggrund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvem skal føre journal og hvordan?

A

Enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, har pligt til at føre patientjournal over sin virksomhed.

Journalen bør føres elektronisk, men kan også ske manuelt og skal føres på dansk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Tilsyn og sanktioner i det danske sundhedsvæsen: hvilke 3 indstanser arbejder vi især med, og hvad kan de hver især?

A

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. De fører blandt andet tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Det er også her, du indberetter en UTH!!!

Styrelsen for Patientklagers (STPK) hovedopgave er at behandle klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen. De sorterer groft sagt klagerne - nogle ryger videre til STPS, hvis man f.eks. kan se et mønster, der udgør en risiko for patienterne, og som der skal handles på i klinisk praksis. Andre klager ryger videre til disciplinærnævnet.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er et nævn, der bl.a. behandler klager fra STPK og Lægemiddelstyrelsen, hvor en borger har ønsket at rette eventuel kritik mod en eller flere konkrete sundhedspersoner og den faglige virksomhed, der udøvet af dem inden for det danske sundhedsvæsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Dit ansvar ift. seniorer/bagvagter - hvordan er det lige med det?

A

Senior-lægen bestemmer, men hvis de tager skod beslutninger SKAL du gå kontra - bare husk at informere senior-lægen, hvis du backstabber ham/hende.

Du skal handle på hvad seniorer eller fx bagvagter vurderer, med mindre det er åbenlyst forkert. Hvis bagvagten siger, at patienten skal udskrives, men det er åbenbart forkert, har du pligt til at modsige det.
Du må ikke handle imod de anvisninger du har fået af den seniore læge uden at konferere med ham/hende.
Du har stadig behandlingsansvaret!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er et mundtligt samtykke juridisk bindende?

A

Ja, såfremt det journalføres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er patientklagens vej igennem systemet?

A

I gennemsnit bliver du en del af det hver femte år. Mange sager vil dog bortfalde med det samme.

Klage fra patienten (udfylder ansøgningsskemaet) -> patientklagestyrrelsen -> skriver tilbage med patienten at de vil have en diaglog med lægen (praktiserende læge eller ledende overlæge på afdelingen) -> her siger man vist undskyld uanset hvad -> bortfald eller videre vurdering af sagen -> lægen tilbydes udtalelse (skal man have hjælp til!) -> bedømmes af en sagkyndig (en anden læge) -> kritik til lægen -> derefter frafald af sagen.

Styrelsen for patientsikkerhed tjekker alle klagesager igennem hvor lægen har fået kritik.

80% af klagerne falder bort når patienten har forklaret sagen/kommet af med frustrationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan der siges om alternativ behandling rent behandlingsrets-mæssigt?

A

Behandlingsretten er som udgangspunkt fri, men behandling uden for det offentlige styrede områder er på eget ansvar (altså patientens).
Ikke omfattet af sundhedsstyrelsens tilsyn (ikke-autoriserede).
Lægen har ikke eneret til at tage syge i behandling, har ret til at være åben for alternativ behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

I psykiatrien bruger vi ofte “psykotisk eller i en tilstand, der kan sidestilles hermed” om dem, der skal tvangsbehandles. Hvilket juridisk udtryk bruger vi ofte om dem og om dem, der ikke kan tale for sig selv i eks. delirøs tilstand eller akut sitation?

A

Fornuftsinhabil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kan du huske om retten til selvbestemmelse vs. handlepligten (lægens pligt til at (be)handle)?

A

Retten til selvbestemmelse går forud for handlepligten. Når patienten er inhabil er det lægen, der har det endelige ord. Æk så meget nyt i dét.

Eksempel: Patient skal have akut blodtransfusion - patienten vågner op og vil have droppet ud - patienten har ret til dette. Dvs. din handlepligt som læge viger for patientens ret til selvbestemmelse.

Samtykke-lovgivningen er kompleks, og for nogle behandlinger gælder det, at samtykket er varigt indtil det ændres (eks. tage stilling til HLR), mens det i de fleste andre situationer kræves, at samtykket skal gives i den aktuelle situation. Dvs. hvis patienten tidligere har angivet at han/hun ikke ønsker blodtransfusion og dette er beskrevet i journalen, men senere kommer ind komatøs, kan du ikke bruge samtykket til noget (uanset om det er 2 år eller 2 dage siden). Her skal du altså give blod på lægefaglig beslutning, da patienten er inhabil. Læs mere her:
https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/patienters-retsstilling/informeret-samtykke

Pårørende kan træffe beslutninger på vegne af den fornuftsinhabile patient, men aldrig tage beslutninger, der er til skade for patienten - de skal tage patientens sted. Er behandlingen eks. livreddende må de pårørende ikke nægte det - det er en ren lægefaglig beslutning (fx blodtransfusion og jehovas vidner - du troede lige, at du endelig kunne øve sundhedsjura uden at snakke om Jehovas Vidner, men snydt!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly